Fire perspektiver på it i uddannelseskontekster

Som en del af et igangværende  udviklingsprojekt på læreruddannelsen på University College Syddanmark tænkes der i nye måder, hvorpå it kan tænkes ind i en professionsuddannelseskontekst.
Projektet hedder “Professionsveje til digital læring” og er et udviklingsforløb, hvor undervisere på læreruddannelsen, inden for forskellige temaer,  skal udvikle brugen af it og nye praksisformer.
Udviklingsarbejdet skal i første omgang foregå i de faggrupper (undervisningsfag og lærerens grundfaglighed) underviserne er tilknyttet og senere i tværgående grupper på tværs af fag.

Sammen med min kollega Hanne Søgaard er jeg udvikler, facilitator og sparringspartner for ledelse og kollegaer. Et af de områder jeg er særligt fokuseret på i denne sammenhæng er det syn it der ligger i projektet.

At undervise studerende, der skal undervise elever, der skal lære og dannes med it i lommen og på hjernen

Overskriften er den udfordring  professionsuddannelserne står med i en tid, hvor læreruddannelsesreformen lægger op til mere praksisnærhed og uddannelse mod en professionskontekst.  Hvis vi skal tage professionskonteksten (i dette tilfælde folkeskolen) og nærheden til denne alvorligt, er vi nødt til at tænke it og digitalisering ud over fagene.

Der er en tendens til at it alene  ses som et værktøj i faget.  Altså at it bliver et fagdidaktisk anliggende. Det at bruge en iBog, en blog, skoletube, interaktive tavler, iPads, computere, GoogleApps osv., i sin undervisning er nok til at være dækket ind i forhold til brugen af it. Og det er bestemt også en del af det, men det kan ikke længere stå alene. Det handler nu om at de studerende skal lære at undervise med teknologierne og medierne , således at det er eleverne, der lærer at bruge dem i deres egen læring og dannelsesprocesser.

Derudover er skolerne og dermed den professionskontekst som læreruddannelsen uddanner til, for alvor i en digital transformationsfase, der rækker ud over de x-antal 45 min. undervisningslektioner der står på skemaet.  Det er ikke længere kun undervisningen, men hele skolens kultur,  hverdag og ikke mindst synet på de kompetencer og den dannelse, der skal fremmes hos eleven der er i opbrud.

Fire perspektiver på it i skolen

I projektet “Professionsveje til digital læring” ses  it ud fra  fire perspektiver:

fire perspektiver på it

I et fagdidaktisk perspektiv 

It set i et fagdidaktisk perspektiv er et værktøjksorienteret syn, hvor it har en funktionel karakter. Teknologien bliver bærer af det faglige indhold der  formidles til eleverne.  Der kan være tale om didaktiske og ikke-didaktiske læremidler, web 2.0-teknologier, mobile teknologier mm. Listen er lang og dette gør feltet komplekst at navigere i. For hvad er godt og hvad er skidt? It i fagdidaktisk perspektiv må derfor bygge på, at de studerende tilegner sig en digital læremiddelfaglighed. Dvs. et særligt blik for de digitale mediers potentialer og konventioner (affordances) for derigennem at kvalificere brugen i undervisningen.

 I et udviklingsperspektiv

Ud over at være et værktøj i undervisningen kan it også være udgangspunkt for udvikling af både fag og læringskulturen på skolerne. It skubber til måden vi tænker læring på. It kan i et sådan perspektiv ikke ses som en neutral størrelse, men derimod en ændringsagent, der påvirker udviklingen i en bestemt retning.
iPads er et eksempel på, hvordan en teknologi på godt og ondt har forandret undervisningspraksis. Dels er didaktikken og måden at tænke undervisning på udfordret og dels måden at tænke faglighed på under forandring. Hvad skal vi fx fylde faget ud med, når teknologierne overflødiggør bestemte færdighedstræningsområder? Fx skriver Morten Misfeldt, der beskæftiger sig med it og matematikdidaktik,  i en artikel, at lommeregneren har overflødiggjort, at eleverne skal side og terpe komplicerede regneformler, fordi de nu bare er tre tryk  på en lommeregner. Spørgmålet er da, hvad skal vi bruge den nye vundende tid på? Dette er et kernespørgsmål i fagteamets arbejde med udvikling af fagene, ud fra et it-didaktisk perspektiv.

I et trivselsperspektiv

Hvordan er det første møde med eleverne for en ny lærer, når eleverne allerede via Facebook og Google har et billede af personen?Eller hvordan håndterer læreren, at de sociale medier er en lige så virkelig og påvirkningsfuld faktor i klassens sociale rum, som når eleverne er fysisk tilstede?

Dette må være områder der berører lærerens grundfaglige kompetencer. Både i et pædagogisk, sociologisk og psykologisk perspektiv. Digital mobning, sexting og andre former for adfærd på nettet skal kunne håndteres af lærerne.
Ud over et handleberedskab overfor de negative sider af netkommunikationen, handler det selvfølgelig også om at kunne skabe onlinefællesskaber der danner mening, fællesskab og identitet. At kunne dette kræver viden og kompetencer til at skabe, facilitere og lede eleverne på nettet.

Set i et inklusionperspektiv giver de digitale medier også nye muligheder. Værktøjer til faglig inklusion vinder mere og mere frem på alle typer af platforme og teknologier og den sociale inklusion støttes gennem brug af onlinefællesskaber og apps som Show My Day åbner nye muligheder for elever med særlige diagnoser mv.

I et dannelsesperspektiv

Det sidste område handler om dannelsespespektivet. Det handler her både om de kompetencer fremtidens samfund kræver af borgere (fx OECDs 21 st. Century Learners) og måden hvorpå internettet, samfundsforhold og individet påvirker hinanden gensidigt.  Hvad betyder det for os som mennesker, at vi konstant er “på” og forbundet med hinanden? (Homo Conexus), hvilke etiske fordringer ligger der i internettet som et demokratiseringsprojekt? og hvordan handler vi som netværksmennesker i et familieperspektiv, arbejdsliv og i et globalt samfundsperspektiv?

Afrunding

Som det fremgår af ovenstående er der således tale om meget mere end it i et fagligt perspektiv. It er modsat mange andre udviklingsområder, der har været inde over folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, så gennemgribende for hele feltet, at det ikke kan tænkes i isolerede faglige kasser.

Tværfaglighed, samarbejde i teams, håndtering af fysiske, virtuelle, formelle og uformelle læringskontekster og nye videndelingsformer er (bland mange andre) nøgleord i udviklingen af den professionsidentitet de lærerstuderende skal tilegne sig til jobbet som fremtidig folkeskolelærer. At støtte dem heri kræver, at læreruddannelserne tilpasser sig således, at de udvikler sig hen i mod en professionskontekst anno 2014.

Håbet er, at projektet “Professionsveje til digital læring” kan være med til at understøtte denne vigtige udvikling.  Om det lykkedes vil  det næste skoleår vise, men som det ser ud nu er der mange gode projekter under opsejling.

Læs videre:

Bay, Morten (2010): Homo Conexus. Netværksmennesket – Historien om nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber i en verden under forandring, Gyldendal

Carlsen, D. & Hachmann, R. (2013): It og udvikling – fagteamet arbejde med it-didaktik, i: It i alle fag,  Dafolo

Gynter, K et al (2014): It og nye medier i læreruddannelsen LU13, http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/It-og-nye-medier-i-l%C3%A6reruddannelsen.pdf

Hansen, Jens J. (2011): Professionsuddannelse 2.0, Læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/Professionsuddannelse_2.0.pdf

Misfelt, Morten ( 2011): Læreres vurdering af et
læremiddels potentiale til at støtte
matematisk kompetenceudvikling, Mona
http://www.ind.ku.dk/mona/2011/MONA-2011-1-L_reresVurderingAfL_remiddelsPotentiale.pdf

 

 

Photo 01-06-14 21.10.29

Flipped Learning – mere end bare video

Når jeg  ser på datoen for det sidste blogindlæg, har der været ganske stille her på siden i et stykke tid. Det skal bestemt ikke ses som  et tegn på dovenskab eller mangel på lyst til at skrive.Tastaturet ryger og tasterne falder af en efter en…

Mit fravær på bloggen har simpelthen skyldes, at mine gode ven – og snarlige kollega – Peter Holmboe og jeg er kommet afsted med at skrive en bog om begrebet Flipped Learning. Den er netop røget afsted til tryk og udkommer i løbet af et par uger.

Forside Bogen blev motiveret af, at Peter som en del af sit Masterspeciale undersøgte begrebet i en dansk kontekst. Han måtte  med mere eller mindre forundring konstatere,  at det flipped-begrebet set i danske og udenlandske perspektiver, slet ikke levede o til ej heller gjorde brug af de grundprincipper og det tankesæt, der egentlig var afsættet for at flippe undervisning og læring.

Med dette in mente og efter længe teoretiske såvel som praktiske og erfaringsbaserede samtaler gik vi igang med at trække essensen ud af begrebet. Denne essens har vi forsøgt at underbygge med teoretiske og forskningsbaserede argumenter i bogen.

Vi adskiller i bogen de to begreber Flipped Classroom og Flipped Learning ud fra den optik, at førstnævnte handler om struktur og rammer for undervisning og sidstnævnte handler om processer og læring.

Video i undervisningen

Når bogen hedder som den gør, er det en reaktion på at flipped-begrebet på godt og ondt er brugt synonymt med distribution af  videoer til eleverne.  At bruge videomediet som en “tekst” er dog ikke bare lige sådan til. I bogen forsøger vi derfor at gå et spadestik dybere og giver bud på, hvordan lærerne dels kan stilladsere deres undervisning ved hjælp af videoer og hvordan lærerne kan stilladsere elevernes læring, når videoer bliver det bærende medie. Sidstnævnte kræver nogle multimodale kompetencer og et skærpet blik for, hvordan video (som et multimodalt medie) påvirker vores afkodning af information, læring og hukommelse. Vi derfor også et bud på en god skabelon som lærerne kan bygge deres undervisningsvideoer op efter.

En model for Flipped Learning

Vi giver i bogen et bud på en generisk refleksionsmodel der kan bruges af lærere til at planlægge undervisningsstrukturer og læringsaktiviteter ud fra forskellige læringsteoretiske perspektiver. Modellens konstant bygger på 7 principper, der bør være tilstede i et Flipped Learning-perspektiv og fire typer af vurderingsformer. Disse principper og vurderingsformer forandre sig i takt med den læringtilgang man har og modellen er derfor dynamisk og tilpassende til alle undervisningsformer.

Det multimodale aspekt

I bogen forsøger vi at sætte Flipped Learning ind i et multimodalt læringsdesign. Vi understreger i bogen at multimodalitet ikke kun handler om mange udtryksformer i læringsressourcer, men i lige så høj grad handler om hvilke aktiviteter og processer der er tale om, når eleverne omskaber de ressourcer de møder i faget. Vi taler om modalitetspraksisser som et begreb der på samme måde som modalitetsbegrebet kan gradbøjes i kompleksitet og mangfoldighed.

FlippedLearning.dk

flipped learning dkI forlængelse af bogen vil Peter og jeg arbejde på at skabe en virtuel platform der skal supplere bogens indhold. I hvilken form og med hvilket indhold er vi ikke helt landet endnu. Vi har fået ideer, efterspørgsler og går nu i tænkeboksen. Vi tænker dog på noget brugerdrevent, så det ikke kun er os, men os alle der kommer til orde.
Lige nu bliver http://flippedlearning.dk  brugt til at skabe  en mailingliste. Man kan skrive sig op på, hvis man vil følge det der sker omkring bogen.

Temahæfter til bogen

I slipstrømmen på bogen er det meningen at der skal komme nogle små og praktiske håndbøger, der kan hjælpe læreren med at komme igang i sit fag. Hvor bogen er mere teoritung er temahæfterne praksisorienteret. Fx kommer der et temahæfte omkring de tekniske aspekter ved at producere en god video, som mange lærere måske  vil have glæde af som håndbog. Mere om det senere på sommeren

Hvorom alt er så glæder Peter og jeg os til at bogen kommer i fysisk form om et par uger… men “lige om lidt” kommer den selvfølgelig også som e-bog.

 

 

Nye medier – Nye læringsstrategier

Opfølgeren til rapporten “Veje til fremtidensskolebibliotek” er nu tilgængelig her fra bloggen… hent begge publikationer nedenfor og HUSK at dele dem med jeres netværk…rigtig god læselyst

/r

Veje til fremtidens skolebibliotek

VTFS_THUMB

 

 

 

 

 

 

Nye medier – nye læringsstrategier

nmnl_thumb

Det omvendte klasseværelse

En overskrift der for alvor er begyndt at interessere fagfolk i den danske folkeskole og andre uddannelsesinstitutioner. Metoden er langt fra ny, men er ikke slået igennem i den danske uddannelsesverden på større skala endnu.

Måske fordi den i sin oprindelige (angelsaksiske form), hvor curriculum ofte remedieres til videomediet (som vi ser det i ItunesU) og hvor eleverne løser “testlignende opgaver” på baggrund af en informativ video, ikke har været appellerende for vores måde at tænke undervisning på? Men kunne man tænke metoden ind  i en mere kontinental didaktisk version, hvor videoerne reelt iscenesættes som baggrund for en undersøgende, problembaseret kontekst i skolen og samtidig har en bagudrettet værdi som ressource for eleverne. Der vil i dette indlæg ikke blive fokuseret voldsomt på baggrunden for metoden. Det kan man læse om her:

http://www.laeringsteknologi.dk/?p=333

http://en.wikipedia.org/wiki/Flip_teaching

Derimod vil fokus være på et par refleksioner på baggrund af iscenesættelsen af metoden sammen en gruppe lærestuderende (i faget matematik), der har eksperimenteret og udforsket metoden. Undervisningen har gennem drøftelser og produktioner, ledt frem til forskellige perspektiver på metoden og nogle af perspektiverne udledes nedenfor.

Et par fordele ved metoden

Som noget af det første, har der været fokus på, hvordan metoden kan bruges til at imødekomme væsentlige problemstillinger og ønsker hos undervisere.

1) En  udfordring som mange undervisere genkender er: Eleverne kommer i skole uden at have lavet lektier. Enten fordi de ikke havde tid, ikke kunne finde materialet eller ikke kunne finde ud af at løse opgaven. Mor og far kunne desværre heller ikke hjælpe, da de metoder og måder at løse opgaver på, for slet ikke at nævne de typer af opgaver som  eleverne får med hjem  ikke ligner dem de selv havde, da de gik i skole. Metoden det omvendte klasseværelse imødekommer dele af denne udfordring ved, at eleverne ikke skal løse opgaver og problemstillinger derhjemme, men derimod i skolen, hvor læreren er tilstede. Eleverne (og gerne forældrene) ser lærerens oplæg hjemme via et new media stream (podcast og vidcast, screencast mm.) og har dermed mulighed for at drøfte indholdet eller mulighed for at  undre sig før undervisningen  i skolen. “Lektien” går altså fra at være opgaveløsning og træning på baggrund af lærerens oplæg til at blive tilegnelse af nødvendig viden, der danner udgangspunkt for undervisningen i skolen.

2) Da indholdet er digitalt medieret enten i form af film eller lyd betyder det også, at der er andre modaliteter og semiotiske ressourcer  på spil end skrift og billedet. Indholdet stimulerer dermed andre perceptions”kanaler” hos eleverne. Dette undertøtter en inkluderende (faglig og socialt) tilgang og har effekt på både  undervisning på klassen og gruppearbejdet. Mange eksperter har pt. som mantra, at multimodaliteten er en af de styrker/potentialer digitale medier har. Jeg er forbeholdent enig i disse betragtninger, men understreger dog, at det kun er en styrke eller et potentiale, hvis modtagerne har tilsvarende styrker til at afkode og kompetencer til at udnytte ressourcerne. Hvis ikke, bliver multimodaliteten en absolut svaghed, der skaber distrahering og i sidste ende barrierer for læreprocessen.

3) Digitaliseret indhold er nemt at redigere i og nemt at dele med andre. Hvis man i et fagteam koopererer om at remediere eller supplere et didaktiseret læremiddel med fx videoklip,  er den investerede tid hurtig tjent hjem igen. Desuden lægger produktionen evt. op til at teamet får nogle reelle faglige diskussioner på baggrund af udvælgelsen af indhold og formidlingen af indholdet til eleverne. Når et fagligt emne skal formidles gennem en kort video, tvinger nemlig det producenten til at udvælge det vigtigste. Ikke altid en nem opgave, fordi vi ofte gerne vil inddrage det hele, hele tiden.

4) En stor udfordring for de fleste lærere er tid til, at eleven både skal have viden og kunne fordybe sig i timerne. Metoden lægger op til, at der for læreren er mulighed for, at skabe mere tid til at lade eleverne fordybe sig i timerne.  Samtidig søger metoden at frigøre læreren fra tavleundervisning og dermed mulighed for, at  hjælpe den enkelte elev eller elevgruppe med netop deres udfordringer i læreprocessen. En sætning fra Alison King understreger pointen, nemlig at lærerens rolle ændres: “From Sage on the Stage to Guide on the Side”.

En model for en undervisningsramme

FTC_model

Den ovenstående model er et eksempel på, hvordan en undervisningssekvens kunne se ud i forbindelse det omvendte klasseværelse. Modellen blev præsenteret og uddybet for de studerende, hvorefter de selv skulle arbejde med at tilrettelægge en undervisningssekvens, og producere en video. Modellen kan tænkes en guideline for stilladseringen omkring og iscenesættelsen af den producerede video.   Modellen er inddelt i fire faser:

Eleven modtager viden I denne fase er det  producerede indhold , der får en central placering. Elevens forberedelse til timen er, at forholde sig reflekterende til det indhold, læreren formidler og distribuerer. Det kan som sagt være screencasts, lydoptagelser, præsentationer, videooptagelser osv. Det er vigtigt at indholdet og hensigten er transparent,  så indholdet kan danne grundlag for den tredje fase. Læreren kan give eleverne guidelines eller småopgaver, der hjælper dem med at fange og fastholde indholdet i videoen.

Læreroplæg Som en del modellen må læreren i starten af undervisningen holde et oplæg på, ideelt set, 10 min. (max), hvor der er mulighed for at rammesætte undervisningsaktiviteterne, deadlines, opgaver, besvare spørgsmål osv. Læreren har derudover brug for undervejs at samle op på elevernes/gruppernes progression og give supplerende indlæg, nye mål eller opgaver. Modellen vil i denne sammenhæng ligne det Karsten Gynther og Rene B. Christiansen kalder undervisningsloops (Didaktik 2.0, 2010, s. 84), men hvis metodens intention skal holde, må læreren forsøge at holde igen med lange oplæg. Hvis det viser sig at være en nødvendighed, er videoen ikke god nok, eller der skulle have været to..

Eleven arbejder med stoffet / læreren faciliterer og vejleder Eleverne arbejder med stoffet. Alt afhængig af hvilken viden de har fået, er det nu deres læreproces, der kommer i centrum. I denne sammenhæng skal man være opmærksom på koblingen mellem indholdet af videoen og  aktiviteterne i timerne (før, under og efter)

Er videoen fx en informativ video der udelukkende giver eleverne baggrundsviden, må læreren iscenesætte denne viden i en aktivitet eller et forløb, der giver eleverne mulighed for at bruge den nye viden.

Er videoen instruktiv indgår den på en anden og mere aktiv og bindende måde i processen. Eleverne får i videoen instruktioner på, hvad de skal eller der stilles spørgsmål som eleverne skal besvare.

En video kan også lægge op til, at eleverne skal undre eller stille spørgsmål som det fx er tilfældet i undervisning, der baserer sig på  IBSE/IBL  (Inquiry based learning).

Det bliver i denne fase lærerens opgave at afkode, understøtte og vejlede eleverne i forhold til deres faglige progression. En god ide er her, at benytte forskellige dokumentationsformer. Med videomediet som fokus kunne en dokumentationsstrategi være, at læreren optager en elevgruppe i idefasen til et projektabejde. I den efterfølgende evaluering af forløbet, kunne videoen danne et udgangspunkt for en drøftelse af denne proces.

Et andet eksempel kunne være en vidlog (video logbog), som den enkelte elev bruger som refleksions- eller dokumentationsværktøj. Disse optagelser kan danne udgangspunkt for en evaluering af forløbet sammen med læreren eller i peer-to-peer evalueringer.

Vidensopsamling og evaluering

Som afslutning på undervisningssekvensen er læreren og eleverne fælles på banen for at samle trådene og eksternalisere udbyttet af undervisningen. Det ses ofte, at det er en udfordring at reflektere og evaluere undervisningen, idet (sådan lyder argumentet) processer ofte er svære at måle på og evalueringen derfor ensidigt fokuserer på faglige mål. Hvis man som i det tidligere eksempel har øje for, at forskellige processer kan fanges på video, at eleverne selv kan udtrykke sig i vidlogs eller læreren fortløbende dokumenterer og reflekterer over progressionen sammen med eleverne, har man et godt værktøj til at synliggøre, hvor eleverne har bevæget sig hen i løbet af forløbet og ikke mindst om udbyttet har været tilfredsstillende.

Et blik mod netstuderende:

Det er ikke kun i det traditionelle klasserum, hvor metoden kunne have potentialer. Jeg ser også gode potentialer for undervisningen af de netstuderende på min uddannelsesinstitution. At bruge videooptagelser i kombination med webinars og den traditionelle, skriftlige kommunikation giver nogle gode muligheder for, at øge udbyttet af de face-2-face sessioner  som afholdes.  Læreroplæg og praktiske spørgsmål  vil ikke længere være det dominerende (de er på forhånd klarer), men derimod kan læringsaktiviteter der “kræver” fysisk samvær iscenesættes.

Spørgsmålet er så… hvilke læringsaktiviteter har fysisk samvær som grundlæggende forudsætning? Et par bud (disse uddybes i et andet indlæg) kunne være:

  • Opsamling på onlineforløbet og synliggørelse/ kvalificering af læringsudbyttet
  • Rammesætning / opstart på nye forløb
  • Længere dybdegående diskussioner af særligt udvalgte områder..fx cases eller dilemmaer
  • Eksperimenter og hands-on aktiviteter
  • Oplæg fra de studerende med henblik på fx øjeblikkelig feedback

Afrunding

Som nævnt indledningsvis  er metoden på det seneste igang med at blive revitaliseret. Ovenstående bud på en “didaktisering” skal ses som én måde, hvorpå man kunne bruge videomediet i undervisningenSer man på metoden som helhed rummer den forskellige potentialer, som elverne med fordel ville kunne drage nytte af i forskellige situationer, men ikke i alle.

Som med alle andre metoder er det en god ide holde sig for øje – at når der kastes lys et sted, blive det omkringliggende mørkt. Derfor må metoden også betragtes som en variation og ikke som et mantra.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at vi kommer til at se metoden meget mere i fremtiden. Ikke mindst fordi de håndholdte teknologier gør det nemt og hurtigt i undervisningen og fordi software som screencast-o-matic gør det nemt for læreren at producere uden for undervisning.

Til de nye på tweeple på twitter…

Mange kan se god mening i at bruge en netværksplatform som Twitter i deres undervisning eller som personlig informationsressource i forhold til særlige interesseområder.

Jeg har, af flere omgange, forsøgt at inddrage enten todaysmeet.com elller twitter som en del af min undervisning eller mine oplæg rundt omkring for at skabe kommunikativ polyfoni, hvor noter, spørgsmål og diskussioner kan foregå før, under og efter “det fælles fysiske møde”.

Så langt så godt…

Dog er tilbagemeldinger fra studerende, lyttere os ofte, at de mister interessen for Twitter, fordi de ikke , efter mødet, har et formål med at være på Twitter eller ved, hvor de finder nyhedsstrømme, som kunne være interessante at følge.

Derfor kommer her (på opfordring fra en god kollega) en lille opstartsguide med Kategorier/ emner (#) og personer/ organisationer (@) , som jeg synes er særlig interessante og et godt sted at starte på Twitter.

Man finder både nedenstående hashtags og tweeple ved at indsætte dem i twitters søgefelt.

tweetsoeg

OBS man kan ikke følge hashtags, fordi de ikke er profiler, men derimod et indekseringsværktøj. Derfor skal man søge på dem, og kan derefter se alle de tweets, der er blevet kategoriseret under dette hashtag. Man bruger ofte denne metode under en konference, for at kommentere, diskutere eller kommunikere med andre delltagere.

Hashtags #

# er et tegn, der bruges til at kategorisere tweets i en strøm. Det kunne fx være et emne eller et statement som man kommunikere om fx:

#mysunday, hvor folk fortæller om deres søndagsplaner
#yay om det der gør dig glad
#ipaded om ipads i undervisningen

Måden det gøres på, er at inkludere sit hashtag i sit tweet (140 tegn) fx:
#skolechat konference om it i alle fag http://t.co/zjMjdje3 i forbindelse med ny bogudgivelse. X i kalenderen…#itifagene

Herunder er en lille liste med 10 gode steder at starte, hvis man som jeg er interesseret i it, medier og undervisning:

#skolechat
#edtech
#flippedclassroom
#elearning
#flipclass
#mlearning
#ipaded
#1to1techat
#edcamp
#oer

At følge nye Tweeple @

@ er et tegn der bruges til at gøre en tweeple ( twitterbruger) opmærksom på noget eller inddrage vedkommende i debatten.
En god måde at finde interessante mennesker på, er ved at undersøge, hvem der følger bestemte # og følge dem. Herfra kan man udvide sit repertoire ved at undersøge, hvem der også følger disse personer eller hvem de følger. På den måde udvides netværket hele tiden…

Herunder eksempler på gode steder at starte:
@iEducator
@AltingetUdd
@PeterHolmboe
@Pedagoo
@Labconfidential
@itiskolan
@Videndanmark
@TechCrunch
@edu_ipad
@iktsenteret

Der findes rigtig mange gode steder på nettet, der hjælper med  at starte en Twitter-konto op og afslutningsvis kommer her et link med 10 trin til at komme godt i gang på Twitter..
http://atcore.dk/blog/10-trin-til-at-komme-hurtigt-og-godt-i-gang-med-twitter/

God fornøjelse

Image Resizer – når billederne hurtigt skal gøres mindre

Et lille softwaretip:

Når man blogger, laver keynotes eller bruger billeder i forskellige andre sammenhænge har man ofte brug for, at de billederne man har med at gøre  fylder mindre. Mobiltelefoner mm tager billeder i høj opløsning og dermed fylder de jo også en del. Ofte et sted mellem 2 og 2.5 mb og bruger man 10 billeder..Ja så er størrelsen på filen allerede for stor… Det er et problem, især hvis man efterfølgende skal sende eller upload sit produkt til et website… Eleverne og lærere er ofte ikke opmærksomme på dette og dem der er, gider ikke åbne billederne, komprimere dem, gemme dem og derefter bruge dem… det tager simpelthen for lang tid…

Men selvfølgelig findes der en løsning…
For windowsbrugere er der et lille program Image Resizer, der med en markering og et højreklik løser problemet uden at slette originalfilen… Det hele gøres i to skridt:

image resize1 image resize2

Til Applebrugere har preview-funktionen indbygget, der på en ligeledes på nem og hurtig måde kan gøre noget lignende.

It, udvikling og ledelse

At holde sig for øje at udvikling af it i fagene ikke er lig med afvikling af tidligere praksis,men derimod en mulighed for at revitalisere og kvalificere den didaktiske tænkning kræver, at man som samlet skole tør se sin praksis dybt i øjnene og at man som ledelse udstikker retninger og mål for at udvikle en vedholdende it-didaktik, der har blik for forandringen som grundvilkår.

Change Same Keys Show Decision And Improvement

Trends og udfordringer med it og læring

For nyligt udgav NMC Horizon Project understøttet af New Media Consortium (NMC) og EDUCAUSE Learning Initiative (ELI) en rapport, der peger på de tendenser og udfordringer vi står overfor inden for perioden 2012-2017, når det kommer til brug af teknologier og medier i undervisningen.

Her ridses nogle af hovedpunkterne i rapporten op, suppleret med egne tanker . Ønsker man at læse rapporten selv kan man finde den her: http://www.nmc.org/pdf/2012-horizon-report-HE.pdf

horizon 2012

Vi vil lære og arbejde hvor som helst og når som helst 

I en verden med internettets mange informationskilder, sociale medier og netværkstjenester, vokser vores unge op med en forventning om at viden er noget der hele tiden er tilgængelig og opdateret – overalt i verden, lige meget hvor de befinder sig. Og ikke kun viden, men også værktøjer og læringsressourcer, der skal bruges i forskellige sammenhænge. De unge ønsker en læringskontekst, hvor de kan lære og arbejde, når det passe dem og ikke nødvendigvis inden for skolens åbningstider,  i en skemalagt hverdag.

Det bør der indgå i overvejelser omkring tilrettelæggelse af undervisningen, om der er muligheder (via teknologierne) for at man som elev eller studerende kan uddanne sig eller indgå i lærende fællesskaber uden for undervisningslokalerne, på lige fod med tilstedeværelsesundervisning.

Kunne man fx forestille sig en projektuge i 9. klasse, hvor eleverne slet ikke møder op på skolen, men selv strukturerer og kvalificerer forløbet? - og kun afslutter med et produkt eller en fremlæggelse?

Eller  læringsmoduler på den kommende nye læreruddannelse, hvor den studerende slet ikke møder en underviser, men gennemfører rent netbaseret?

Det er klart at al konfrontationsundervisning ikke kan eller bør erstattes i virtuelle fællesskaber og digitale assistenter, men måske bør vi også overveje om al videnstilegnelse og læring behøver foregå i skolen, med en underviser ved hånden.  Eller om  noget af det fint kunne være “selvstudier” med peer-review eller bedømmelse.

Cloudbaserede og kollaborative værktøjer er populære

At Dropbox, Google Drev og andre kollaborative platforme er populære er ikke nogen nyhed. Ikke desto mindre tænker flere og flere skoler i at udskifte softwarepakker og programmer tilcloudbaserede services. Fx er der en begyndende interesse for Googles Chromebooks,  læs mere her, der er browserbaseret og uden intern lagerplads til dokumenter og filer Tablets som iPads, tænkes også i højere og højere grad ind cloud-storing-principper.

Denne cloudbaserede tilgang vil også være en overvejelse værd i forhold til regeringens (højest sandsynligt) kommende satsninger på BOYD-strategier (Bring Your Own Device), hvor it-teknikkere ikke længere behøver tænke så meget i softwarekompatibilitet, men mere i brugeroprettelser og vejledning i cloudservices.  Forskrækkelsen hos mange it-afdelinger vedr. servicering af maskiner og versioneringer er dermed overflødiggjort. Mere pædagogisk og sikkerhedsforanstaltende vejledning og mindre teknisk assistance.

Nye underviserroller og undervisningsparadigmer

hybrid læring

De unge bruger en stor del af deres fritid på at dele informationer med hinanden  fx via facebook, Tumblr, Instagram osv. En af de opgaver skoler og institutioner bør have fokus på, er at inddrage dele af disse “delingsmekanismer” som en del af undervisningen. Ved at finde hybride læringskoncepter (blended learning), der inddrager og kvalificerer de studerendes/elevernes deling og filtrering af informationer kan man skabe værdifulde ressourcer de biddrager til læringen.

Underviserrollen vil hermed, for alvor, være mere vejledningsorienteret end formidlingsorienteret og opgaven består i at give eleverne kompetencer til kritisk at vurdere og kreativ at inddrage den viden de finder hos hinanden og hos andre.

Et nyt sæt digitale kompetencer skal udvikles og styrkes hos de studerende/eleverne. At lære online er noget andet end at arbejde online og det virtuelle tilbyder andre muligheder (affordances) end det fysiske. Dermed handler det ikke om at digitalisere tekster og ressourcer, men om at udnytte hvert områdes særlige potentialer.

På samme tid er der behov for, at der skabes større meningsforståelse og autencitet i undervisningen. Undervisningen skal være mere fokuseret på den lærende og give mulighed for differentierede tilgange til at gribe opgaverne an. På samme tid skal den lærende kunne skabe mening mellem indhold, dem selv og verden.

Opsummerende tanker

Rapporten er mere deltaljeret end ovenstående, hvor jeg har trukket det ud jeg synes er særlig relevant. Alligevel  tegnes et billede af, hvilke retninger, vi som undervisere bør tænke i – fremadrettet.

De fleste undervisere (inklusiv jeg selv)  har lært at undervise med en bog i den ene hånd og en lektionsplan i den anden. I de sidste år er der dog sket en udvikling, der peger på den taktik ikke længere holder fordi eleverne oplever skolen som meningsløs, hvor læring er repetition og et sted hvor man bliver god til at gå i skole.

Derfor er der behov for at vi udvider vores blik på, hvad læring er og hvad de studerende/eleverne har brug for i forhold til den verden de oplever uden for skolen.

At gribe hele verden er  dog en stor opgave for en underviser, men et udgangspunkt  kunne være at se på de mekanismer som de unge bruger, når de lærer noget af hinanden:

  • Sammenhæng mellem det indhold der læres og den virkelige verden. 
  • Undersøge og opleve – i stedet for at få fortalt om
  • Fleksibilitet i tid, sted og løsninger
  • Anerkendelse og individualitet
  • Fordybelse og kreativitet

Prøv at planlægge dit næste undervisningsforløb ud fra de ovenstående punkter. Gad vide hvordan det ville ende? Eller endnu bedre, hvor det aldrig ender!

 

 

Refleksioner over brug af digitale medier og teknologier i læringskontekster – Roland Hachmann

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 920 other followers

%d bloggers like this: