Animationsfilm part 2

I de sidste 2 uger har 4. klasse været i fuld gang med et forløb om animationsfilm (se tidligere indlæg for baggrund mm).
Arbejdet de sidste to torsdage jeg har fulgt klassen, har dels bestået af korte oplæg fra mig og  praktisk arbejde for eleverne.

Den første torsdag fik klassen et ganske kort oplæg om, hvem jeg er, hvad min opgave er og hvad målet med forløbet er. Hvilke læringsmål har Susanne og jeg sat op for dem, og hvordan skal vi nå disse.

Oplægget blev fulgt af en powerpointpræsentation som senere er lagt på ElevIntra til download hjemme.

Herefter blev eleverne delt ind i grupper, hvor de skulle brainstorme og udveksle ideer i forhold til den stille opgave.

Det var forskellig, hvor lang hver gruppe nåede, men alle fik nedfældet stikord, som kunne sendes rundt til gruppen via Elevintra.

Undervejs gik Susanne og jeg rundt lyttede og kom med ganske få indspark i gruppernes brainstorm. Den væsentligste opgave for os var faktisk at holde eleverne oppe på, at ideerne ikke løb af med eleverne, men at de skulle holde fokus på det overordnede tema “Stunt“, som de skulle lave. Mange af grupperne var ude i hele episke fortællinger, men når man spurgte lidt kritisk ind til deres ideer i forhold til temaet, måtte de sande at de var kommet lidt af sporet.

Den efterfølgende torsdag startede vi igen ud med et lille oplæg om filmiske virkemidler. Igen fulgt af et slideshow, der blev lagt op på ElevIntra.

Eleverne havde til timen færdiggjort deres brainstorm over ideer og også over de evt. materialer de skulle bruge til statister, rekvisitter og kulisser.

Efter oplægget skulle eleverne påbegynde skrivningen af drejebogen til deres film, men vi kom ikke så langt som det var planlagt. Vi gjorde i stedet meget ud af at få styr på begreberne og deres betydning.

Det er for Susanne og jeg vigtigt at eleverne har et fælles sprog og en fælles referenceramme, når de taler om filmsprog. Det gør både det praktiske arbejdet nemmere og øger deres bevidsthed om det medie de beskæftiger sig med. Fx at man i film taler om en åbning og  i litteraturen kalder det en indledning.

Vi afsluttede seancen med at aftale, at klassen arbejdede videre med drejebøgerne til den kommende torsdag, så vi kunne komme i gang med at lave filmene.

Da Susanne og jag talte sammen tidligere i dag, kunne jeg så glædes over at hun fortalte, at børnene faktisk bruger ord som “tiltning”, “zoom”, “total” og “reallyd”, uden at hun har opfordret dem til det. Hun havde som fluen på væggen bidt mærke i, at klassen sprog i medietimerne (som kun er en del af dansktimerne) havde forandret sig markant.

Det glæder jeg mig til selv at opleve på torsdag

/roland

Animationsfilm i 4. klasse

Hen over de næste 5 uger er jeg i samarbejde med min kollega og gode ven Susanne Kronika tilknyttet et animationsfilmprojekt med en 4. klasse.
Projektet betragtes som tværfagligt i fagene dansk, billedkunst og medieundervisningen jvf. skolens mediehandleplan.

Min opgave i forbindelse med projektet er først og fremmest det it-didaktiske og teknisk/praktiske mediearbejde. Eleverne arbejder med projektet i udvalgte lektioner hen over de næste fem uger, og jeg er “på” hver torsdag i to lektioner.
Susanne og jeg planlægger og evaluerer løbende vores arbejde mundtligt f2f og asynkront via skoens intrasystem.

Projektets formål er at eleven far kendskab til:

- Filmiske virkemidler
- At et handlingsforløb har en åbning, handling og afslutning.
- Animationsfilm som genre
- Animationsteknikker ( tegnefilm, stop-motion og computeranimationsfilm
- Hvordan animationsfilm planlægges, tilrettelægges optages og distribueres
- Forskellige medier, softwareprogrammer og teknologier der indgår i arbejdet med produktionen af en animationsfilm

Som eksemplarisk eksempel på en animationsfilm har vi valg at lade eleverne se Anders Morgenthalers prisbelønnede computeranimationsfilm “Eat shit and die”.

Med udgangspunkt i et af filmens temaer er opgave for eleverne, i grupper, at lave en stopmotion filmscene á 2 minutters varighed under temaet “Stunt”. Der er ingen bindinger i forhold til hvilke set-up, rekvisitter, kulisser eller statister. Det er altså op til eleverne selv at medbringe, udfærdige eller selv lave det de skal bruge i deres film.

Grunden til at vi har valgt stop-motion som animationsteknik er:
- Det kræver ingen særlige tegnekundskaber hos eleven
- Det kræver ikke stort teknisk kunnen i forhold til anvendelse af udstyr, software og andre teknologier.
- Stop-motion film kan variere i simplicitetgrader fra meget simple præsentationer til meget avancerede produktioner med visuelle effekter og computeranimation.
På den måde kan eleverne bidrage med det de magter på deres niveau og stadig få en vellykket produktion.

Der er i forbindelse med projektet bestil en it-rygsæk fra det tilknyttede Pædagogiske Center i regionen. Rygsækken indeholder en Macbook, et digitalt videokamera, hovedtelefoner og diverse kabler og stik.
Hver elevgruppe får én rygsæk udleveret.

Eleverne har ikke særlige forkundskaber inden for brug af it i undervisningen. Det betyder stort set alt er nyt  for dem.
ikke desto mindre virker eleverne til at være både meget begejstrede  og motiverede for at komme i gang med arbejdet…