Bloom’s taksonomi og ipad’en
Selv om den nok er kendt af flere teoretikere og it-frontløbere , synes jeg alligevel at oversigten nedenfor kan god mening som inspiration for den enkelte underviser.
Især i kølvandet på diskussionerne om, hvorvidt ipad’en (men også andre) tablets er et rent konsumeringsprodukt eller ej er der skabt en utryghed og tvivl omkring det man gør på de skoler, hvor man eksperimenterer med teknologierne. Det bør være helt tydeligt, at de små tablets rummer noget spændende. Og det er enormt positivt at se, at lærere er meget engageret i at få projekterne til at lykkes. Derfor tænker jeg at små, men gode værktøjer, oversigter, modeller osv. kommer lærerne tilgode.
Når jeg ser på oversigten tænker jeg dog mere i typer af apps end i de konkrete der konkret vises. De viste apps ville nemlig også kunne indgå på andre trin i og uden for modellen og der er allerede flere på markedet der sikkert er bedre.
Kort om Blooms taksonomi
Blooms taksonomi kan (som andre taksonomier) forståes som en hierakisk inddeling af læringsmål og en vejviser til vurdering af vidensindhold. Noget der i høj grad er i spil i den didaktiske og pædagogiske tænkning. Taksonomien kan forståes som en trappe man bevæger sig på, hvor man bevæger sig op ad trin, der forudsætter hinanden. Man kan fx ikke forklare noget (trin 2) uden at vide noget (trin 1). Samtidig er der en bevægelse fra det simple til det komplekse. Det vil sige at der kognitivt er et differentieret niveau for hvor komplekse og abstrakte vi skal tænke på de enkelte trin.
Læs mere om de 6 trin her: http://www.it.civil.aau.dk/it/education/reports/blooms_taksonomi.pdf
Om Blooms taksonomi og app-oversigten
Om oversigten lykkes i forhold til at koble apps til Blooms taksonomi kan altid diskuteres. Der, hvor den for mig er interessant, i forhold til lærerne, er tanken om at kortlægge diverse apps til undervisningsbrug. På den måde kan der, måske, skabes et overblik over, hvilke apps der har styrker på bestemte områder og dette kan danne rammer omkring planlægning, videndeling og faglige diskussioner.
Så herfra lidt inspiration og opfordring til alle underviserne om, at lave egne eller fælles kortlægninger af de apps der med godt udbytte bruges i undervisningen. Og husk at dele med os andre:-)
/roland
iPads i undervisningen
Der er i øjeblikket en del fokus og debat omkring brugen af tablets i skolen og hvorvidt det ene device er bedre end det andet og hvorfor se fx her:
Og her
I det følgende vil jeg prøve kort at skitsere lidt af den iPaden kan bruges til. Når valget her falder på iPaden er det fordi, det er den der i øjeblikket interesserer mig mest i forhold til det arbejde jeg er igang med vedr. Det digitale læreteam. Jeg er altså ikke imod laptops eller Android.
Ipads som personlige læringsdevices.
iPaden er som alle andre devices fra Apple tænkt som en personlig ressource som man selv udformer og skaber ver tid. Og i den forstand giver den god mening i 1:1 debatten. Det gør selvfølgelig også at den er en udfordring for kommuner, itvejledere og andre der står for maintainance og drift, hvis man ønsker en standard udgave eller en basispakke af apps, som eleverne skal have på deres ipad. Også i forhold til support kan det være en udfordring og de itvejledere jeg har talt med understreger at de ikke kan og vil sætte sig ind i alle apps og derfor ikke kan yde fuld support for brugerne. En del af supporten må altså tilfalde brugerne selv. Og det er vel fair nok.
En løsning man umiddelbart kunne tænke i er en standard appsamling i iTunes, der bruges til gendannelse af de iPads der bliver udleveret. Denne basispakke ydes der brugersupport på og hvis teknikken går ned må iPadden gendannes. Det er en stram løsning, men den kunne virke i de mindre klasser ville det måske være en god ide.
En anden løsning kunne være at eleverne på baggrund af basispakken opretter deres eget iTunes bibliotek, hvor de apps de køber efterfølgende registreres og kan gendannes. Den er lidt mere farlig og kræver mere ansvar hos den enkelte bruger.
Odder Kommune gør deres erfaringer med disse praktiske foranstaltninger og tilbyder følgende service til forældre og elever:
App’en jeg elsker og bruger mest!
I et forsøg på at få noget samarbejde på benene omkring brugen af apps, har jeg startet et åben Google dokument, hvor man kan være med til at opbygge et katalog med beskrivelser af apps og deres anvendelighed i eller udenfor undervisningen. Der findes rigtig mange apps og det kan blive en uoverskuelig stor jungle, så hermed et forsøg på at systematisere lidt.
Kom ind og vær med. Den er åben for ALLE:
Lidt apps til den daglige undervisning.
Herunder et lille udpluk af de apps jeg har udforsket og brugt.
Ved hjælp af appen Evernote er eleverne i stand til at producere samle og dele noter med hinanden i forhold til den daglige undervisning.
Noterne kan være i form af billeder, lydoptagelselser og tekst. Disse tre repræsentationsformer kan samles i en note. Og noterne deles ind i notesbøger, der kan have personlige, samarbejdsmæssige og fagopdelte funktioner
Ipadens kamera på både front og bagside, inbyggede mikrofon og digitale tastatur gør den ideel tilat bruge everneotes funktioner. Samtidig kører evernote crossplatform med alle andre devices, så eleverne også kan tilgå deres noter på andre platforme.
En app som Garage Band tilbyder nem musik og podcastproduktion. Dette give de “skrivetrætte” elever muligheder for at producere noget lydmæssigt kvalitativt uden for meget redigering.
En app som i can animate giver mulighed for på en nem måde at producere animationsfilm. Og dermed anvende nogle af de pædagogiske og didaktiske fordele som animationspædagogikken tilskriver.
Apps som Showme og Explain Everything giver lærer og elever mulighed for at producere didaktiserede og informative videoer om emner fra undervisningen. I forlængelse af pointerne fra principperne om the flipped classroom kan der tegnes og forklares oven på billeder og modeller.
WikiInstant og Definition er apps der giver mulighed for at søge i den danske wikipedia og hurtig få definitioner på ord som de ikke kender.
Knowtilus, Write&Say og Voicereader er kompenserende værktøjer for elever med særlige udfordringer. Især knowtilus bør her fremhæves som en browser der indeholder fuktioner til oversættelse og oplænsning. De to andre apps Write&Say og Voicereader er indbyggede i Knowtilus Pro.
Mindmeister, Mindjet og iDesk er gode værktøjer når eleverne skal brainstorme og skitsere projekter enten alene eller i grupper.
Bookcreator, Creative Book Builder , Fairy Tale er apps der lader eleverne skabe deres egne bøger med tekst, billeder, animationer og video. Disse apps kan bruges af både store og små.
Pages, Keynote, CloudWord og PowerDocs er eksempler på Office programmer både off- og online.
Tumblero, wordpress og blogpress er apps der henvender sig til bloggere. Blogs kan fx være gode procesværktøjer for eleverne, når der er fokus på hvordan vi lærer og ikke det færdige produkt.
Læseoplevese
Sidst men ikke mindst er der på ipaden mange muligheder for en flot læseoplevelse af både onlinematerialer via apps som Istapaper og Flipboard eller bøger der indeholder interaktive læseoplevelser som animationer, video, oplæsning og handlingsbaserede oplevelser. Se fx Dracula, Alice in Wonderland mm.
Sidst men ikke minds bør skoletube-appen nævnes. LærIT har ved deres webIT lovet at deres services ville blive køreklar til Appleprodukter og har nu lanceret både en app og gjort videomaterialer og services uafhængige af platform. SkoleTube kendes og bruges på rigtig mange skoler og er en samlet online mediesuite med bl.a. Video-, podcast-, animation-, tegneserie-, og præsentationsværktøjer. Og det bedste er at eleverne og lærere hentes ind i de forskellige services vi uni-login, som ALLE i folkeskolen har.
Deling af skærm og mobilitet i klasseværelset.
Ipaden muliggør skærmdeling.
Ønsker man at dele en skærm med klassen kan dette ske trådløst via Apple TV der tilsluttes en projekter via hdmi.
Man kan også vælge at bruge en app som Idea Flight, der muliggør deling en skærm på op til 30 andre iPads. Samtidig muliggør appen at man overtager skærmen og tegner/noterer.
En fordel ved den trådløse skærmdeling er, at delingen kan foregå hvor som helst og ikke kun foran klassen med en ledning til projektoren men alle steder hvor skolen kan dække trådløst.
Rygtet siger at SMART Technology arbejder på løsninger der skal lette en fusion af iPads og SMART boardet.
Indtil da må vi nøjes med deres egen Brigit app.
Alt for denne gang
/roland
Det digitale lærerteam – design
Re-modellen og designfoki
I dette indlæg vil jeg kort skitsere et værktøj som lærerne fik præsenteret og arbejde med på den første workshop.
Re-modellen
Som skitseret i de forudgående indlæg arbejder vi i projektet meget på refleksion over praksis som forudsætning for en ny. Derfor blev der sat fokus på tre begreber, som lærerne skulle bruge som overordnet skitse.
Reflekter:
Som det første må læreren reflektere over egen praksis. Hvilke mekanismer, processer, aktiviteter, læremidler, elever, rammer mm. er tilstede
Redidaktiser:
Den didaktiserede praksis må gentænkes. Den nye teknologi tilvejebringer nye eller andre muligheder og kræver ofte nye metoder og strategier i undervisningen
Remedier:
De nye medier er digitalt funderede. Derfor vil det ofte være sådan at det indhold der genbruges og skabes kanaliseres ud gennem andre medier. Helt simpelt kunne det være kopiark og bogsider der scannes og digitaliseres. At et bestemt indhold forklares gennem screencasts som eleverne ser på deres iPad osv.
Remedieringen vil ofte være en konsekvens af redidaktiseringen.
De tre punkter danner således den overordnede ramme for transformationen af deres undervisningskontekst.
I denne ramme kommer en anden model i spil nemlig designfoki-modellen.
Grundlæggende er det en model lærerne kan ”fylde ind i”, både i refleksionsfasen og i redidaktiseringsfasen. Det er en model der skal skabe overblik over en undervisningsaktivitet, et forløb eller hel undervisningsmetode i et fag.
Designfoki-modellen
Find en PDF-udgave af modellen (til udprint og udfyldning)her : Designfoki_skema
Modellen er bygget op som en hybrid mellem forskellige modeller. Fx den ofte brugte didaktiske helhedsmodel fra Hiim og Hippe, en model hentet fra den faglige læsning og de fire læringsrum (se tidligere indlæg). Modellens elementer griber ind i hinanden og hænger sammen. Således er den dynamisk. Samtidig behøver ikke alle rum (på nær målet) at være lige stærkt repræsenteret. Grunden til at jeg kalder modellen designfoki er jo netop, at den har fokus på nogle områder, der kan være vigtige i forhold til tilrettelæggelsen af forskellige læringsforløb.
Mål
Målet dikterer altid resten af modellen idet de efterfølgende punkter søger at imødekomme det, der er underviserens mål. Det skal dog også være sagt, at det succeskriteriet ikke altid er at nå det specifikke mål direkte. Jeg ønsker at understrege vigtigheden af læringens emergente natur. Dvs muligheden for at læring opstår spontant og uforudsigeligt. Den opståede læring kan afvige fra de mål læreren satte i begyndelsen, derfor bør læreren se mål som udgangspunktet for undervisningen, afsættet for at nå et sted hen. Ikke det endelige mål.
Der skelnes i modellen også mellem faglige og sociale mål.
I den verden vi lever i nu og den verden der ligger lige forud, betyder evnen til at netværke, samarbejde og indgå i forskellige læringsfællesskaber mere end at kunne recitere noget der kan slåes op på internettet. Derfor kan målene også bygge på evner og kompetencer til at opbygge fællesskaber og netværk. Med internettet ved hånden er den virkelige verden og det autentiske publikum inden for rækkevidde. Dette bør også udnyttes.
Teknologier
Funktioner
Teknologier kan være mange ting og kan have mange forskellige funktioner.
Blyanten er fx en teknologi med den funktion at den kan skrive. Andre teknologier har andre funktioner. Ipaden har mange funktioner og når lærerne derfor begiver sig ud i at bruge apps og andre muligheder i iPaden er det en god ide at kunne gennemskue funktionerne. Funktioner kunne være:
Skrivning, læsning, noter, vidensdeling, vidensopsamling, optage, fremvise, afspille osv.
Repræsentationsformer
I undervisningen er der ofte mange repræsentationsformer i spil. Billeder, video, lyd genstande, kroppen, diagrammatik, symboler.
Modaliteter
Er måden hvorpå repræsentationsformerne formidler indholdet. Disse kan være underbyggende og udfordrerne. Det er helt afgørende at læreren er sig bevidst om, hvordan det indhold der repræsenteres kan afkodes og forståes af eleven. Ofte kræver det meget af eleverne at kunne gennemskue den viden de skal udvinde af et bestemt indhold. Det kræver en særlig grammatik og denne skal eleverne have lært. Især på iPaden er indholdet ofte multimodalt. Det kræver stærke multimodale læsere af kunne afkode og sammenkæde de forskellige informationer de får.
Aktiviteter
Individuel
De individuelle aktiviteter kan være tests, opgaver og instruktive arbejdsopgaver, hvor eleven skal tilegne sig helt bestemte færdigheder eller viden eller afprøve noget bestemt.
Samarbejde
Samarbejde kan være mange ting. Det kan være gruppearbejde i forskellige kontekster fx i forbindelse med emnearbejde, projektarbejde, peer-to-peer osv. Vi skelner her også på et mikroniveau omkring cooperation og kollaboration (se tidligere indlæg herom)
Overordnet ser jeg et faremoment i ipaden og i det hele taget 1:1 teknologierne. Samtidig med at det er enormt berigende med et personligt læringsdevice, hvor den enkeltes rutiner og foretrukkende videnskilder bliver tilpasset efter behov, er der også en fare for at elevernes læring bliver individualiseret. Så det bliver ”min iPad og jeg”, hver gang der skal læres noget. Læreren distribuerer den viden eleven har brug for, alt der behøves er et stille sted hvor eleven kan dykke ned i apps, e-bøger og internettet.
Eleven
Forudsætninger
Som en del af didaktikken ser vi på elevernes forudsætninger i forhold til stoffet og tilrettelæggelsen af undervisningen. Eleverne rummer forskellige ressourcer. Nogle skal have støtte i forhold til teknologien andre vil helst selv prøve sig frem. Nogle har nemt ved at orientere sig i de digitale tekster andre har brug for mere undervisning i både at afkode og frembringe viden af mediet, teknologien indholdet de arbejder med.
Det er en rigtig god ide at læreren har et ”landkort” over de kompetencer eleverne fra klassen har. Også på et mikroniveau – både fagligt, socialt og teknisk.
Modtager eller producent
Når læreren inddrager teknologier som iPaden og apps er en vigtig overvejelse om eleven skal være modtager eller aktiv producent.
De apps der iscenesættes kan bruges meget forskelligt. Nogle er modtagerbaseret andre er til produktion. Nogle er deleapps, hvor man opbygger ressourcer sammen andre er til selvstændig videnstilegnelse.
Det der her gør sig gældende er at læreren kan gennemskues de forskellige apps muligheder både fof eleven som modtager såvel som producent.
Tid
Formel og uformel
Dette punkt skal synliggøre både hvor og på hvilke tidspunkter eleverne beskæftiger sig med indholdet. Fra de mennesker der beskæftiger sig med mobil læring, hører vi ofte at en fordel er at trække uformelle læringskontekster ind i den didaktiske tænkning. At undervisning og læring ikke kun skal foregå i klassen i den formelle skoletid, men at læring foregår overalt og mere på den lærerendes præmisser for gode tidspunkter at lære på.
Underviserrolle
Underviserrollerne forandrer sig naturligvis også i forhold til de valg der foretages. Jeg har i modellen forsøgt at skitsere fire hovedkategorier læreren kan tænke sig selv ind i.
Alt efter hvilken underviserrolle læreren indtager, er der forskel på hvem der er aktive, opsøgende og initiativtager.
Jeg har under hver rolle lavet en lille illustration over, hvordan jeg tænker dette ind.
Instruktør
Som instruktør er læreren aktiv. Det er opgaven af vise eleven hvordan en specifik teknologi, viden eller handlinger udføres eller anvendes. Det kunne være et naturfagsforsøg, en øvelse i idræt, analysearbejde osv.
Vi kan her drage paralleller til mesterlæreprincipperne.
Distributør
Læreren er her formidler af viden og ressourcer som eleverne selv skal bruge.
Det kan være indledende vidensformidling som eleven afprøver efterfølgende eller distribution af apps, genstande eller andre ressourcer som danner udgangspunkt for elevernes aktiviteter.
Facilitator
Som facilitator er lærende igangsætter sørger for at holde læreprocesserne kørende for eleverne. Eleverne er aktive i forhold til arbejdet med indhold, men læreren er opmærksom på at sætte ind med spørgsmål, ideer og strategier, der hjælper eleverne i deres arbejde. Dette kræver et stort overblik hos læreren, det produktet ikke er i centrum, men derimod processerne. Disse kan være svære at få øje på. Det handler om at grupperne får løst konflikter, ikke gør i stå osv.
Vejleder
Som vejleder har læreren en mere tilbagetrukket rolle. Eleverne er selv opsøgende for at få hjælp og læreren vil i højere grad koncentrere sig om produktet end om selve processen.
Rum
De fire rum
De fire rum vil jeg ikke uddybe her. De er beskrevet i et tidligere indlæg her
Fysiske og virtuelle rum
Hvad skal foregå i den fysiske virkelighed og hvad skal foregå online?
Når en teknologi som iPads bliver en del af læringsarkitekturen må læreren hele tiden stille sig selv spørgsmålet: Hvad giver mening at gøre i det fysiske rum og hvad giver mening i det virtuelle rum.
Helt banalt:
Giver det mening at bruge GoogleDocs, når eleverne sidder ved siden af hinanden?
Giver det mening at printe afleveringer og kopiark ud?
Giver det mening af være i klassen eller hvordan blander man det virtuelle og fysiske sammen. Giver det mening af sende eleverne ud i naturen med deres iPads og lade dem arbejde i autentiske læringsmiljøer gennem brugen af qrkoder, der giver eleverne instruktioner, opgaver og viden?
Mulighederne er mange. Og det kan virke uoverskueligt med et sådant skema at skulle forholde sig til hele sin praksis. Og det er jo heller ikke meningen at alle aktiviteter eller forløb skal igennem vridemaskinen, men et er min overbevisning, at det vigtigt for læreprocesserne med de nye teknologier at lærerne tilegner sig kompetencerne, der sætter dem i stand til at kunne gennemskue konsekvenserne og potentialerne ved inddragelsen af teknologierne. Det er der de fleste it-projekter halter og går i stå.
Hermed et første bud på en tankeramme der kan hjælpe læreren. Uafhængig af hvilken teknologi der er tale om.
/roland
Ipads som digitale lærermidler
Den teknologiske cyklus
Den første regulære udviklingsworkshop er nu gennemført med det kommende digitale lærerteam. Det var en spændende eftermiddag, hvor der igen blev taget fat i hvordan Ipaden som teknologi vil forandre den måde lærerne tænker læring og undervisning på. Det er et stort skridt der bør tages i mindre etaper.
Hovedtemaet for eftermiddagen var forskellige koncepter for e-læring, design og følgende model:
Modellen er inspireret af Dr. William Rankin, der bl.a. er professor i engelsk og middelalder pædagogik. Derudover er han også Director of Educational Innovation på ACU.
Modellen illustrerer hvordan udviklingen af store teknologier forandrer og destabiliserer vores læringskultur. Når der her tales om store teknologier er det i en størrelsesordnen som opfindelsen af bogtrykkerkunsten og dens betydning for hele den læringskultur, der blev ændret da viden blev mobil. Man kom ikke længere for at lytte til de lærde og derefter brede denne viden mund til mund. Nej, nu kunne denne viden distribueres ud i alle udkanter af verden.
I et mere nutidigt perspektiv kunne vi sige, at en stor teknologi, der har betydning for hvordan vi underviser og lærer på er internettet fremkomst. Det at viden og distributionen heraf er eksploderet. Samarbejde omkring og udvikling af ny viden sker i en sådan fart at vi om 20 år ikke længere vil kunne være sikker på, at det vi vidste da vi stod op er sandt, når dagen er omme.
Destabilisering
Det der er interessant er, at de mindre teknologiske spring, fra tavle til interaktiv tavle, fra bog til Kindle eller fra computer til tablets ikke i sig selv behøver at ændrer noget ved måden vi underviser og lærer på. Alligevel kan de være værktøjer, der sætter pædagogikken og didaktikken på dagsordnen og igen gør undervisningen til et eksperiment.
Nej, Ipads behøver ikke ændre noget ved den måde vi bedriver undervisning på, vi kan fortsat møde op hver morgen kl. 8 og gå hjem kl. 14. Eleverne kan stadig side på deres pladser 80% af skolelivet, med front mod læreren der øser ud af sin forståelse af verden. Og de kan også bruge deres iPads som de gjorde med deres bøger og pc’ere. Læse, skrive noter og aflevere opgaver.
Men er det hvad vi vil? – Nej vel?
Så det der skal til er lærere der vil noget andet, tænker anderledes..tør eksperimentere og udvikle deres profession.
Men destabilisering medfører også utryghed. Derfor er det vigtig at lærerne også får helt konkrete ideer og værktøjer til at arbejde med deres praksisudvikling. Det største problem i alle de implementeringsprojekter jeg har læst om har været, at lærerne har fået teknologien udleveret, et hurtigt kursus i mulighederne og hvilke knapper man kan trykke på. Men resten har været op til dem.
Lærerne skal støttes hele vejen. Både i forhold til det tekniske og i forhold til kulturen. Der skal udarbejdes koncepter sammen med lærerne.
Innovation
Her kommer innovationsperspektivet fra modellen ind i billedet. Innovation i denne kontekst er at identificere den eksisterende praksis: hvad gør vi nu?, identificere teknologiens læringspotentialer: Hvad kan den? og slutteligt kigge på transformationen: Hvad skal vi blive ved med at gøre og hvad skal vi gøre på nye måder?.
I projektet arbejdes der med forskellige modeller og værktøjer som lærerne arbejder med. Både i forhold til identificeringen og i forhold til udviklingen.
Ny kultur
På baggrund af det kvalificerede arbejde med nye modeller, tænkemåder og værktøjer skabes grobunden for en ny kultur. En ny måde at skabe undervisning på og en ny måde at bruge teknologien på. Som et læremiddel.
Styrkelse af praksis
Gennem fortsat at eksperimentere og iscenesætte af teknologien opbygges den nye praksis. Her ligger en stor udfordring. Hvordan gør man i sidste ende kulturen og praksis uafhængig af den lille teknologi? Den teknologi der har været udgangspunktet for udviklingen, sådan at iPaden kan skiftes ud, når den bliver overhalet om en årrække, når en ny stor teknologi indtager dagsordnen. (Hørte jeg nogen sige holo-tech og mass-rep.).
Ovenstående dannede som sagt udgangspunkt for nogle gode drøftelser i forhold til det lærerne står overfor. Drøftelser der i det lange løb forhåbentlig viser sig at være frugtbare.
/roland
PS: Slides fra workshoppen:-)
http://www.slideshare.net/rhachmann/ipads-som-digitale-lrermidler/download
Fire læringsrum
De fire læringsrum
Som en del af praksistransformationer for lærerne i projektet “Det digitale lærerteam” har det været væsentligt at kigge på, hvordan lærerne sammensmelter læreproces og undervisningsaktiviteter. Hvordan er praksis og hvordan bevidstgøres lærerne om, hvad de faktisk gør.
På den baggrund har det givet god mening at inddrage en forholdsvis ældre model, der kan hjælpe læreren med at synliggøre hvordan aktivitet og læreproces understøtter hinanden.
Modellen er hentet fra Vibeke Damlund & Henrik Rander der i artiklen “Udvikling af didaktikken i Det Åbne Læringscenter“ (2004) uddyber en og præciserer en didaktisk model, som Knud Illeris (På baggrund af Kolb’s læringsteorier) har udviklet.
Modellen vi har brugt ser sådan ud:
Modellen fokusere på en helt basal opdeling i forhold til hvordan der undervises i folkeskolen. Herunder beskrives (kort) hvad de fire begreber rummer. En mere detaljeret beskrivelse kan findes i Damlund og Randers artikel. (Følg linket ovenfor).
Opgaverummet
Opgaverummet kan også ses som et træningsrum, hvor eleven besvarer opgaver eller arbejder med problemstillinger som stilles af underviseren.
Det kan være individuelle eller gruppeopgaver. Det kan være mundtlige, skriftlige og praktiske opgaver og opgaverne kan have mange former.
Opgaverummet har altså den funktion at den træner bestemte færdigheder eller fører til bestemte erkendelsesområder, der styres af underviseren.
Underviseren har derfor en høj grad af styring i dette rum.
Studierummet
I studierummet styrer eleven selv sine aktiviteter. Det kan stadig være inden for en overordnet ramme som læreren har sat i undervisningen, men den studerende tilrettelægger selv sin proces idet denne foregår uden for den tilrettelagte undervisning.
Det kan være læseaktiviteter, studierelevante aktiviteter som noteskrivning, logbogsskrivning eller blogging.
Undervisningsrummet
Undervisningsrummet betegner det velkende klasseværelse, hvor underviseren formidler viden til eleverne og frembringer diskussioner i plenum.
Underviseren indtager den aktive position og eleven den mere passive. Læreren har har udvalgt hvad der skal undervises i og iscenesætter sin egen forståelse over for eleverne
Projektrummet
I projektrummet eksperimenter eleverne med deres egen reflekterede erfaringer, forståelser og evner til at facilitere deres egne læreprocesser. De tilrettelægger og eksperimenterer med et fagligt stof, der i højere grad er udvalgt af dem selv og bliver i princippet deres egene undervisere.
Ipads og de fire rum
Når vi introducere de fire rum for lærerne er det for at synliggøre deres praksis. Den undervisning der bedrives i hverdagen. Det er ikke et forsøg på at opsætte en rangordning, hvor et rum er bedre end det andet. Når vi senere i forløbet skal se på ipaden som et digitalt læremiddel er det godt at kunne kategorisere deres undervisning, så ledes at en brugen af en app eller udforming af en bestemt aktivitet passer sammen.
Fx kunne man kigge på app’en Evernote og hvorledes den ville passe ind i undervisningen og de fire læringsrum.
Umiddelbart ville man sige at Evernote hører studierummet til. Der hvor man har sine noter i forhold til lektierne elelr hvor man samler sine personlige ressourcer til undervisningen. Men på grund af sine mange features kan den lige så godt iscenesættes som en del af undervisningsrummet, hvor lærerens oplæg digitaliseres som video eller som lyd.
Og der er mange flere muligheder muligheder. Det centrale her er, at læreren får øje på at app’en kan bruges på mange forskellige måder og med mange forskellige formål i de forskellige rum.
Ja, Evernote er en notehåndteringsapp, men det er også så meget andet. Og lige som man i undervisningen kan gøre brug af de fire læringsrum på kryds og tværs således kan ipaden og div apps det samme.
/roland
Det digitale lærerteam: et uddannelsesforløb
Så blev uddannelsesforløbet gjort færdigt med de sidste ændringer på plads.
Forløbet fokuserer på tre hovedområder:
- iPads som digtitalt læremiddel, hvor der hos lærerne skal udvikles en læremiddelfaglighed der rummer både den tekniske forståelse og håndtering af teknologien samt evnen til at vurderer anvendelighed af diverse apps og funktionaliteter.
- Didaktiske kompetencer, der giver lærerne metoder og strategier til at undervise i en læringskonteks, der er baseret på brugen af digitale lærermidler.
- Det digitale lærerteam, hvor fokus er rettet mod planlægning og evaluering af undervisning baseret på brugen af digitale læremidler, samt digitalt medieret samarbejde, videndeling og supervision/vejledning af både elever og kollegaer.
Se den overordnede plan her (pdf)
Der er tale om en overordnet skitse for forløbet. Grunden hertil er et stadigt ønske om at give brugerne indflydelse og medejerskab i forhold til indholdet. Den overordnede præmis for designet er baseret på aktionsforskningen, hvor der udvikles i tæt samarbejde med brugerne. Det er en metode, der har vist sig at være meget brugbar i processer, der har fokus på praksistransformation. Udfordringen er naturligvis at skabe balance mellem brugernes selvdefinerede behov og så et give dem det, de ikke vidste de havde behov for.
Det er selvsagt denne udfordring der gør projektet spændende for mig.
/roland
Det digitale lærerteam: et par positive skridt
Som det næste skridt i processen er uddannelsesplanen nu færdig. Der er i den forbindelse kommet en del praktiske ting på plads.
Klassesæt ipads
Skolen har været så heldige, at kunne låne et klassesæt af ipads på det tilkyttede CFU i Åbenrå. Hermed har lærerne mulighed for at afprøve forskellige muligheder med eleverne allerede før sommerferien. Det er en kæmpe fordel idet, de kommende workshops kan få en endnu mere autentisk vinkel og nu også kan inddrage brugernes erfaringer fra praksis.
Det er en stor udfordring der pludselig er fejet af dagsordnen. Den vil helt sikkert få indflydesle på kvaliteten og udviklingen af forløbet.
CFU Åbenrå:
En anden meget positiv udvikling er at der er indgået et samarbejde med CFU Åbenrå omkring afviklingen af diverse workshops. Det viser sig at CFU Åbenrå har haft stor fokus på ipads og deres anvendelse i undervisningen. De har udarbejdet en rigtig god ressource i forhold til, hvilke apps der er anvendelige i undervisningen og hvordan tablets kan indtænkes i en pædagogisk praksis.
Man kan orientere sig på deres hjemmeside: CFU Åbenrå
Jeg glæder mig meget til samarbejdet.
Det næste skridt på vejen bliver afdækning af eksisterende praksis på skolen gennem observation og en færdig uddannelsesplan.
/roland
En skitse til arbejdet med “Det digitale læreteam”
Nedenstående er første udkast til en implementeringsmodel. Modellen er inspireret af en tidlige model, der dannede grundlag for implementeringen af SMART Boards på en folkeskole. Modellen viste sig at være ret holdbar og realistisk, derfor danner den (med få justeringer) grundlaget for mine første tanker.
Fase 1:
Fase 1 er første vigtige møde, hvor forventninger og ideer lægges frem. Her deltog en repræsentant fra det involverede lærerteam (der senere omtales som pilotteam), skolens vice-leder, uddannelseslederen fra Udvikling og Forskning og jeg.
Skoleleder fremlagde baggrund og visioner, samt ressourceramme og i fællesskab blev rammerne for eksterne ressourcepersoner sat.
Første fase afsluttes ved at Dorthe Carlsen og jeg kommer med et udspil til et forløb, med ressourcerammerne:
- Pilotteamets lærere tildeles 40 timer udviklingstid, samt en forpligtende binding på to ugentlige lektioner fælles forberedelse.
Fase 2:
Fase to er tvedelt.
1. Der nedsættes et advisory board bestående af
- kommunens it-konsulent
– skolens leder
– en it-vejleder fra skolen
– repræsentant fra CFU Åbenra
– repræsentant fra Danfoss Universe
– repræsentant fra Udvikling og Forskning
Dette organ er dels rådgivende og beslutningsdygtig i forhold til indkøb og strategier for projektet.
Et tema her er bl.a. diskussionen om teknologien skal være en Android tablet eller en Ipad.
2. Der udarbejdes en skitse for et koncept der kompetenceudvikler lærerne i forhold til:
- Tekniske kvalifikationer i forhold til brugen af tablets
- Analyse- og vurderingskompetencer i forhold til brugen af forskellige apps i undervisningen.
- Didaktisk kompetencer der fokuserer på facilitering af læreprocesser gennem brug af tablets som bærende del af læringsarkitekturen.
– Praksistransformation fra eksisterende praksis til det digitale lærerteam.
Fase 3:
Afdækning af eksisterende praksis.
Der afholdes en workshop med pilotteamet, hvor nuværende praksis afdækkes i forhold til de udfordringer og drivkræfter, der er i spil i forhold til projektet.
Fase 4:
Det planlagte koncept gennemføres.
Forløbet består af 5 workshops.
Efterfølgende identificeres muligheder og udfordringer i forhold til den nye praksis.
Der udarbejdes derpå 3 workshops og pilotteamet superviseres.
Det digitale lærerteam – tablets i undervisning.
I foråret starter Sønderskov Skolen i Sønderborg et pilotprojekt der fokuserer på brugen af tablets i undervisningen. Tanken er at undervisning og læreprocesser udfordres og udvikles ved at bøgerne tilsidesættes og ved at nuværende praksis udvikles og transformeres til et e-læringskoncept.
“Det digitale læreteam” antyder at der skal tænkes nyt i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. At læreteamet må tænke i nye veje i forhold til fx:
skemastruktur, arbejdsformer, metoder, samarbejde, supervision, kultur, brug af læremidler, formelle og uformelle læringskontekster, tidsstrukturer, undervisningsdesigns, pædagogik og didaktik.
Det er en kæmpe udfordring og kræver et stik dybere en en “Didaktik 2.0″ (Gynter & Christiansen, 2010)
Som ansat ved Udvikling og Forskning, UC Syddanmark, Haderslev er jeg sammen med min gode kollega Dorthe Carlsen med til at udvikle dette koncept for en (lad os pt kalde det!:) digital didaktik, der løfter lærerteamet ind i en ny undervisningspraksis.
Jeg vil her på bloggen dele empiri, ideer, tanker, koncepter, modeller osv… håber nogen får glæde af det.. Måske i Odder:-)
/roland
