Opstartsseminar på RUC (Roskilde Universitet)

Lørdag den 14. november 2009 blev SL-kurset på modul 4 startet endeligt op. Med oplæg og  hands-on workshop, blev de studerende introduceret og oprettet i Second Life. Der blev givet små hints og instrukser til, hvordan de første små barrierer overvindes og jeg fornemmede, at de studerende tog godt imod de nye udfordringer på trods af et langt og hård seminar på RUC. Den første del med oplæg var obligatorisk, men den efterfølgende workshop fra frivillig. Det var glædeligt at se, at der var mange deltager på den frivillige del af seancen.

Mariis (Marianne Riis) startede op med et glimrende oplæg omkring Second Life og de mange muligheder den virtuelle verden tilbyder undervisere. Mariis  tog udgangspunkt i sit Ph.d.-projekt der netop handler om Dialogisk Didaktisk Design i SL og knyttede i sit oplæg bl.a. an til Kolbs læringscirkel og hendes egne modeller, der bl.a. omhandlede PBBL (Problem Based Blended Learning). Se Mariis’ blog.

I sit oplæg gjorde Mariis opmærksom på, at den virtuelle verden favner bredt. Gennem remediering kan man skabe læringsrum inden for et bredt fagligt spektrum lige fra fx sport, kunst, musik til naturvidenskab, sprogundervisning og samfundsfag.  Mariis viste i sit slideshow eksempler på steder, hvor  Second Life netop bliver brugt som undervisningsrum.

Efter Mariis’ oplæg fik jeg lov til at introducere Mew og mine fascinationsområder i SL.
Jeg skulle jo forsøge ikke fra starten at ødelægge de studerendes muligheder for selv at  finde svar og få  A-HA-oplevelser, og forsøgte derfor at rejse spørgsmål og forundring omkring de fire hovedpunkter, jeg synes er spændende.

RUC Seminar.003

Det første at de punkter jeg synes er interessant ved Second Life er muligheden for at  ophæve tid og sted. I Second Life bevæger man sig rundt gennem en teleporteringsfunktion. Man teleporterer mellem SLUrl-adresser og fra at teleporteringen er aktiveret går der kun sekunder før man ankommer på destinationsstedet.  Man kan med andre ord bevæge sig  ubesværet og hurtig fra et punkt til et andet i hele Second Life.
Der, hvor det bliver interessant når man så skal undervises. Mange undervisere har deres egen ø og læringsrum i SL. Her underviser de deres studerende, holder oplæg og designer læringskontekster. Det er i Second Life muligt at transportere sig mellem disse destinationer på sekunder. Jeg kan med andre ord modtage undervisning fra mennesker i hele verden uden at flytte mig IRL (in real life). På et par sekunder kan jeg rejse fra en undervisningsaktivitet med en underviser fra Portugal, til et nyt ”undervisningslokale” med en underviser fra Rusland på samme aften. Hvis dette skulle være foregået IRL havde det tage mange timer, måske endda dage. På samme måde er det jo også muligt, at samle undervisere fra hele verden til et sted, hvilket igen åbner op for enorme vidensresurser.

RUC Seminar.004

Det næste punkt jeg præsenterede var SLs muligheder for at læring kan forgå via mange kanaler (auditivt, skriftligt, visuelt ).

Et eksempel herpå er at forelæsninger kan foregå ved, at oplægsholderen (helt traditionelt) taler via voIP. Samtidig sidder deltagerne og lytter. Ud over at lytte har alle (inkl. underviseren) mulighed for at tekstchatte ud i det offentlige forum, hvor alle kan læse det, eller til en anden avatar via IM, hvor kun inviterede kan læse det.

Det bliver hermed muligt at ”tale sammen ” under forelæsningen, diskutere indholdet stille spørgsmål osv.

Samtidig kan kommunikationen suppleres med video, slideshows, audioklip, 3D-objekter mm.

Det er en helt utrolig oplevelse, at være til sådanne forelæsninger og jeg glæder mig til også at opleve underviserrollen.

RUC Seminar.005

Det tredje punkt er tilstedeværelsen. I SL er man til stede via sin avatar. Dette giver en helt unik og interaktiv oplevelse af indholdet og undervisningen, fordi man selv bliver en del af læringskonteksten. Et eksempel kunne være at undervisningen var designet ud fra, at avataren skal interagere med objekter eller bygge 3D-figurer. I sådanne tilfælde er den lærende nødt til at involvere sig ”fysisk” i undervisningen og kan ikke bare tage imod.

Et andet eksempel på tilstedeværelsen i Second Life kan være hele opbygningen af identitet omkring sin avatar. Avataren, der kan beskrives som en forlængelse af brugeren (Jones, 2006), er med til at skabe rammerne omkring andres opfattelse af brugeren og også brugerens egen opfattelse af sig selv (Turkle, 1995). Dette kan have både positive og negative konsekvenser for samarbejde, læring og selvopfattelsen i Second Life.
RUC Seminar.006

Det sidste punkt var den frihed Second Life tilbyder i forhold til skabelsen af virtuelle rum. Disse rum tilbyder nærmest uendelige muligheder for, at en underviser kan designe et læringsrum efter de specifikke behov de studerende har.
Det er kun fantasien der sætter grænser.

Referencer:

Jones, D. E.(2006’): I, Avatar: Constructions of Self and Place in Second Life and the Technological Imagination, from http://gnovisjournal.org/files/Donald-E-Jones-I-Avatar.pdf.

Turkle, S. (1995). Life on the Screen: Identity in the Age of the Internet. New York: Simon & Schuster.

/Mew

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s