Gang i Grouply :-)

Der er nu for alvor kommet gang i gruppen…

Fra at eleverne i de to første onlineopgaver gennemsnitligt postede et indlæg i gruppen er vi nu oppe på næsten tre.  I den sidste diskussionstråd endte vi med 54 besvarelser og kommentarer. De fleste kommentarer fra eleverne var spørgsmål til hinandens besvarelser. De var alle meget optaget af, at få uddybet hinandens besvarelser. Der var dog enkelte mere interessante indlæg, hvor eleverne på et fagligt niveau meningsforhandler i forhold til problemstillingen.

Jeg havde til undervisningen indtalt og uploadet (til Grouply) et afsnit fra vores historiebog. På den måde kunne eleverne downloade eller streame afsnittet igen og igen som hjælp til opgavebesvarelsen. Opgaven var selvfølgelig også postet som et diskussionsindlæg i gruppen.

Som sidste punkt var der

Eksemplet er for mig et godt tegn på at vi er på rette vej med arbejdet i Grouply. Ikke alene interagerer eleverne med mine indlæg, men også med hinandens problemstillinger. De evner at fokusere på det faglige indhold samtidig med, at de giver udtryk for egne holdninger og ideer.

I forbindelse med de mange indlæg fik vi også fokus på noget der for mig slet ikke havde været overvejet.
Efterhånden som eleverne skriver indlæg til hinanden har de ikke for vane at slette den originale tekst i deres reply. Det betød at tekstindholdet i deres svar til sidst blev MEGET lange og dermed svære at tyde for nogle af eleverne. Det fik os til at tage en snak om, hvordan man kan fokusere på hovedindholdet i forhold til det man vil kommentere og slette det andet tekst som ikke er nødvendig eller relevant. På den måde øver eleverne også en kritisk tilgang til informationer og argumenter, der støtter det de selv gerne vil frem med.

/roland



Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s