Integration af podcasting i undervisningen – V1.0

Indledning

Interessen for podcasting er begyndt at finde indpas i undervisning både i grundskolen, på gymnasialt niveau og ikke mindst på universitetsniveau, hvor undervisere lægger deres forelæsninger ud på hjemmesider og blogs.
På internettet kan man finde mange udenlandske eksempler på, hvordan undervisere og forskere har undersøgt brugen og den pædagogiske effekt af podcasting i undervisningen. Fx IMPALA-projektet med bl.a. Gilly Salmon som reviewer. I Danmark er der derimod ikke lavet undersøgelser i særligt omfang. Blandt danske undersøgelser kan nævnes at Simon B. Heilesen samt Pernille Rattlef og Leif Glud Holm har skrevet et par artikler i tidsskriftet Læring og Medier (nr. 2, 2009), Helle Mathiasen (nr. 5, 2010). Artiklernes primære fokus er universitetsstuderende og giver efter min mening ikke et generelt billede af de pædagogiske potentialer der ligger i brugen af podcasting. Der tages for stort udgangspunkt i de udenlandske undersøgelser (især engelske) og dermed også udgangspunkt i en pædagogik og didaktik, der kan virke en smule fjern fra den mere proces- og socialorienterede tilgang til læring vi bygger undervisningen på i Danmark.

Selv underviser jeg i både grundskolen og på højere læreanstalter. Jeg har både brugt og undervist i brugen af podcasting i undervisningen og har brugt teknologien på forskellige måder ud fra målgruppe, undervisningsform og indhold. Denne alsidighed i brugen af podcasting, synes jeg, mangler at blive belyst i de danske forskningsartikler jeg har læst.

Jeg er klar over at det er et spørgsmål om afgrænsning, men synes ikke der bliver redegjort for hvorfor den ene grad af podcastingintergration (begrebsafklaring nedenfor) foretrækkes fremfor en anden.
Det har motiveret mig.
Derfor vil jeg i dette indlæg give mit bud på nogle generelle overvejelser jeg har gjort mig i forhold til brugen af podcasting i undervisningen. Jeg har ikke lavet nogen form for undersøgelsesdesign og det jeg skriver er på baggrund af tanker og notater fra observationer i min egen praksis.

Redskab eller kultur

Noget af det første man må gøre sig klart, når man inddrager en teknologi som podcasting er om man vil bruge det som et sporadisk redskab i undervisningen eller som en grundlæggende del af undervisningskulturen.

Når jeg tænker podcasting ind som et redskab er det som enkeltstående forløb eller aktiviteter. Dvs at podcasting introduceres og anvendes i kortere perioder for at opleve og afprøve mediet. Her kunne man fx have fokus på kommunikationsdelen eller de særlige elementer som kendetegner podcasting i en web 2.0 sammenhæng (RSS, aggregering, feedback mm.)

Podcasting kan også anvendes som et redskab til at nå faglige mål. Fx foreslår Karin Høgh i “Podcast – en lærervejledning” (2009) forskellige måder at inddrage podcasting i forskellige fag, med et specifikt faglig mål for øje. Det kunne fx være “Det litterære aftenshow”, hvor eleverne sammensætter et podcast med jingles, reklamer, interviews og litterære analyser i en bestemt narrativ struktur. Eleverne lærer altså både noget grundlæggende om opbygningen af podcasts, men kernen og målet  er et danskfagligt forløb om litteraturanalyse.

Spørgsmålet er om podcasting-delen i sidstnævnte træder for meget i baggrunden. Altså om oplevelsen af podcasting som en konstant strøm af medieret viden, en vidensressource, inden for et specifikt felt går tabt?

Når jeg tænker podcasting om en del af undervisningskulturen, læremiddelkulturen eller hvad man måtte kalde den, handler det om at underviseren ser de didaktiske udfoldelsesmuligheder i podcasting. Podcasting bliver en grundlæggende, naturlig  del af undervisningen. Podcasting bliver så at sige en del af læringsarkitekturen og griber ind i den helhedsorienterede didaktiks begreber om rammefaktorer, læringsforudsætninger, læreprocesser, indhold, mål og vurdering.
I forhold til principperne i didaktisk design, der først og fremmest (i min udledning af begrebet) beskæftiger sig med læringspotentialerne i teknologierne, kan man opdele denne “podcastingkultur” i to, ofte parallelle, “strømme”.

På den ene side har vi podcasting som facilitator for undervisningen og læringen gennem præsentation af indhold, der udfordrer og supplerer den lærende i tilegnelsen af det didaktiserede stof. Det kunne være at underviseren havde fremstillet materialer der skal forberede eller evaluere på den studerendes tilegnelse af stoffet. Det kunne være at underviseren (som oftest er tilfældet) podcaster sin undervisning og skaber en ressourcebank. Det kunne være at indholdet fragmenteres således at den studerende for at tilegne sig et bestemt stof skulle lytte til et bestemt indhold.

Den anden side kan man se teknologien som et kompenserede og inkluderende element i undervisningen. Gennem inddragelsen af podcasting kan man sikre sig, at de studerende der finder særlig gode forudsætninger i det auditive eller har særlige udfordringer i forhold til læsning har samme forudsætninger for at tilegne sig stoffet som de andre. Indholdet kunne her være oplæsning af det særligt vigtige stof eller en gennemgang af begreber eller modeller, som underviseren mener er særlig vigtige.
Det kan lyde banalt men det viser sig at være en kæmpe støtte for både børn og voksne.

I min egen undervisning bruger jeg pt. podcastingteknologien til at støtte dem, der “skal stå på tæer” for at læse de tekster vi gennemgår i undervisningen. Det viser sig at de er meget mere med i diskussionerne og faktisk kan løse de skriftlige opgaver på lige fod med de andre, når de får lov til at indtale deres svar og uploader dem.
Det er på ingen måde en nemmere opgave idet der stilles samme faglige krav til indholdet, men eleverne føler sig jævnbyrdige med de andre og er ikke længere dem, de andre ikke vil være i gruppe med.
Nogen ville nu spørge: – Får de lært at læse og skrive?

Svaret er: – Ja, men ikke i forbindelse med tekstarbejdet. Det gør de, når vi arbejder med det skriftlige i undervisningen!

Nu kan man sige at ovennævnte eksempel er grundskolen, hvor tekststoffet ikke er så omfattende og langt. Men ser vi på de gymnasiale uddannelser, er tendensen at de unge falder mere og mere fra fordi de ikke magter at deltage, forberede og aflevere produkter. I en rapport fra Videnscenter om fastholdelse og frafald påpeger man bl.a. at de studerende dropper uddannelsen fordi de ikke magter at deltage i undervisningen. Som en anbefaling står der bl.a.:

Det er derfor vigtigt, at der etableres en god og rummelig klasserumskultur, således at elever, der er lidt
usikre i deres faglighed og personlighed, får rum til også at være og deltage i klassens undervisning.
(HOLD FAST – Slutrapport over 19 fastholdelses projekter på gymnasiale uddannelsers s.55)
Læs den her

Hvad ville der mon ske, hvis man integrerede podcasting som del af undervisningskulturen på gymnasialt niveau?
OG
En pointe er vel, at vi må lære at anerkende den mundtlige præstation på lige fod med den skriftlige i det daglige også.
Sjovt nok virker det som om, at et skriftligt produkt er mere værd end et mundtligt, på nær i en eksamenssituation?…
Det er lidt af et paradoks… vi opdrager de studerende til at vise deres viden, kundskaber, færdigheder gennem skriftkultur, men
når det endeligt gælder, skal de hovedsageligt kunne præstere mundtligt…???

Integrationsmodel

Når man inddrager podcasts som en del af sin undervisning er der naturligvis forskel på, hvordan og med hvilket mål man gør det. Som jeg ser det pt (og modellen er stadig under udvikling, jeg får konstant nye inputs) er der tre grader af intergration.
Grunden til at jeg har valgt at kalde det grader, i stedet for en taksonomi eller relationsmodel, er at jeg ser på teknologiens indgriben i undervisningen, altså i hvilken grad undervisningen og læringen bygger på inddragelse af podcasting.
Ydermere er grad-metaforen et udtryk for at den ene ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Dvs at inddragelsen af podcasting i 1. grad ikke nødvendigvis er ensbetydende med dårligere læringsudbytte eller undervisning end 3. grad.

1. GRAD – Traditionel

Den første inddragelsesgrad kalder jeg den traditionelle. Den afspejler den typiske og mest anvendte metode til inddragelse af podcasting i undervisningen.
Underviseren optager sin undervisning (som lyd eller video) og lægger denne ud som ressource til de studerende, som en “vidensbank”. Kommunikationen er envejs og læringsvejen er gentagelse. Den lærende får gentaget indholdet og kan derigennem bedre fastholde den viden, der ønskes lært. Den lærende er passiv modtager i den forstand, at der ikke er mulighed for brugercentreret interaktion.

Grunden til at netop denne metode er så populær, kunne være at den rent teknisk og pædagogisk er den mest simple og mindst ressourcekrævende for undervisneren.

2. GRAD – Integrerende

Den integrerende inddragelsesgrad går et skridt videre end den traditionelle.
Her inddrager underviseren podcasts som et aktivt element i sit undervisningsdesign.
Det kunne være at undervisneren har forberedt materialer i form af fx opgaver, oplæsninger, instruktioner, musik, podcasts fra fx DR eller andet som den lærende skal inddrage for at løse de opgaver undervisningen er centreret om.

Den lærende bruger således podcasting som en aktiv del af undervisningen og må forholde sig til indholdet i en kompleks sammenhæng. Hvordan skal indholdet fra en podcast inddrages i den kontekst resten af undervisningen bygger på?
I denne sammenhæng er podcasts en udvidet ressource i forhold til både indhold, form og læringsproces.

3. GRAD – Eksperimenterende

I denne grad af inddragelse bliver podcasting et grundlæggende didaktisk element i al undervisning. Her bliver podcasting både et konstruktionsværktøj for underviseren og den lærende. Underviseren tilrettelægger undervisningen gennem inddragelse af podcasting i både forberedelsen, undervisningssituationen og som evalueringsværktøj. Den studerende bruger podcasts som dokumentationsværktøj, læringsressource, hjælpemiddel, læringsobjekt og som konvergent medie i samspil med andre medier.

Podcasting bliver en bærende del af læringsarkitekturen og det didaktiske design. Underviseren og den lærende har en eksperimenterende tilgang til mediet.
Der eksperimenteres fx med mere komplekse produktioner, hvor lydteknologien indgår i samspil med andre teknologier som video eller grafik. Screencasts, webtv eller lydmontager kunne være eksempler.

En vigtig pointe i den 3. grad er, at arbejdet her i højere grad lægger op til at skabe sammen. Man kan godt sige at arbejdet med podcasts i 2. grad også lægger op til at løse opgaver i fællesskab, men kan i lige så høj grad bruge podcasting som et individuelt værktøj. I 3. grad er en af pointerne af de lærende og underviseren i fællesskab, skaber læringsobjekter.

For overblikkets skyld har jeg prøvet at samle ovenstående tanker i et skema:


Slutnote

Jeg er som sagt er jeg kun i begyndelsen af udviklingen af en model. Jeg er t meget åben for inputs og erfaringer.
Jeg er pt igang med at skrive en bog om podcasting, sammen med en god ven Peter Holmboe og vil gerne høre om andres erfaringer.
Kan kontaktes på mail: r.hachmann@gmail.com eller via bloggen

Jeg tror på knowledge of the masses:-)

/roland

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s