It- og skærmlæsningskompetence i mediernes søgelys

Medierne søgelys

Så nåede det mediernes interesse, det som mange allerede i flere år har sagt både i rapporter, i tv, til foredrag og i bøger. Nu bare i PISA! De unge har svært ved at bruge nettet til andet end underholdning og selvpromovering.

Således kunne man i nyhederne sidst i juni læse, høre og se “eksperterne” udtale sig.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/06/28/222401.htm

Niels Egelund mener at vi bør lure på udlandet, Anders Balle (formanden for skolelederne) synes undrende, at vi har problemer med at få de faglige programmer i fagene, at læseindsaten er vigtig og at vi generelt skal anvende it mere i den faglige undervisning.

Regeringen og KL har netop aftalt en ambitiøs it-indsats, hvor der bliver sat fokus på digitale læremidler, som kan styrke elevernes faglighed. Det meddeler en glad Troels Lund Poulsen.

Samtidig kan man så læse i folkeskolelærerenes fagblade ”Folkeskolen” og Undervisere, om hvorvidt Ipads nu hører hjemme i skolen eller ej, ven eller fjende? Hvor Kasper Koed og Rasmus Borch kaster sig ud i en debat om it’s læringspotentialer, it-didaktik(hvad det så end er) og implementeringsstrategier.
Og de er kun det nyeste eksempel på den form for debat…

Tilbage til virkeligheden

Det er alt sammen også rigtig fint. MEN….
Når debatten på den måde drejer sig om, hvordan vi integrere, udfordrer, støtter, udvikler osv. Hvorfor ligger vi så på plads 13 ud af 19???

Ja, måske er det fordi vi ofte hører om et fåtal af de danske folkeskoler. Fordi vi ofte kun hører om pilotskolerne eller skoler, der har fået tilføjet midler til udvikling og har en god håndfuld lærere, der brænder for it og kan det.
Men ser vi på virkeligheden (ja, undskyld men virkeligheden) er der en lang række forhold, der gør sig gældende.

Der er mange og jeg vil her nævne et par væsentlige, som jeg er stødt på, når jeg har været ude på skoler som konsulent, foredragsholder eller underviser i it.

Skolernes virkelighed

Der sidder rundt om på lærerværelserne et ret stort antal lærere, der rigtig gerne vil kunne mere med it, men simpelthen mangler uddannelse og kompetencer. Og lad mig lige understrege DE VIL VIRKELIG GERNE mere it.

Lærerne mangler også en ledelse, der har ambitioner og kompetencer på it-området og som kan være medspiller og tovholder på en udviklingsstrategi som lærerne kan styre efter. Ofte overlades implementeringen af it til en it-vejleder, der i forvejen har travlt med at holde it-infrastrukturen nogenlunde kørende.
Og ledelsen mangler en kommunal indsat, nogle mennesker der vil søge midler og iværksætte projekter. Lige som Odder Kommunes Ipad projekt

Skolerne bør desuden søge penge fra  500 mio. kr -puljen ikke til nye og smarte teknologier, men til at opbygger et stabilt, hurtigt, trådløst netværk. Før dette er på plads fungerer intet andet. Og lad mig lige give et eksempel, som bestemt ikke  er unikt i Danmark. I min egen hjemkommune kan man med 5 km til fods går fra en skole, der tænker sig selv som en it-skole, hvor eleverne har bærbare, trådløst netværk og SMART Boards i alle klasser til en skole, hvor der  på skolen er to steder med netadgang. På kontoret, mest til besvarelse af mails og it et lille it-lokale med en 1:2 løsning af stationære pc’ere (12 stk.). Det lyder jo helt vildt! Men når jeg taler med andre it-vejledere og skolebibliotekarer nikker de genkendende til beskrivelsen. Det lyder som den kommune de selv kommer fra.

De faglige værktøjer

Som Ander Balle nævner findes der mange faglige programmer, som ikke integreres i undervisningen. Det kan der være flere grunde til:

Hvordan skal lærerne vide at de eksisterer, hvis de ikke bliver præsenteret. Distributørerne skulle måske blive bedre til at promovere deres portaler og programmer. Ofte kommer de som afslutningen på tykt katalog med undervisningsbøger, som lærerne ikke gider læse, når der jo skal spares. Hvorfor vide, hvad man går glip af. Eller de bliver præsenteret af konsulenter og undervisere, som skolen heller ikke har råd til at hyre, når de står og skal spare 10 lærestillinger væk. En mulighed ville være Thorborg-strategien: Giv noget gratis og tjen mere!
Skolerne er meget selektive omkring abonnementer på online-tjenester. Og når skolen ikke betaler, kan de jo heller ikke bruge/integrere tjenesterne i undervisningen.

Hvordan skal lærerne integrere læremidler, som de ikke selv kan gennemskue. Lærerne skal jo være garant for, at det de underviser i er fagligt kvalitativt. Derfor holder de sig gerne til det de ved virker. Hvis lærerne skal bruge de digitale ressourcer skal de støttes og uddannes til at kunne det. Det nytter ikke at en it-vejleder giver en intro eller et spotkursus, det skal indarbejdes i lærernes daglige praksis og det tager lang tid.
Det at arbejde med digitale tekster og digitale læremidler er noget helt andet end det analoge bogmedie og den mundtlige fortællerkultur. Der er nye formidlingsstrategier, læringsstrategier og nye læsestrategier. Problemet er ofte, at lærermidlerne ikke selv er tydelige omkring disse tre strategier og derfor bliver det svært for læreren (for slet ikke at tale om eleven) at gennemskue.

Elevernes virkelighed

Når alt dette er sagt om skolen, lærerne og de faglige programmer (som alle sikkert vidste i forvejen), så er det tid til at se på det væsentlige punkt…eleverne, de digitale indfødte.
Hmm…Marc Prensky har virkelig fået en lavine til at rulle ud over it-landskabet. Men der ligger en stor fare forbundet med denne betegnelse af de unge. Nemlig at man tror de bare kan. Nu er jeg selv i grænselandet mellem såkaldt indfødt og immigrant (så en PC første gang i 1986, en Amstrad, der var jeg 8 år), men selv som født ind i en analog verden, måtte jeg lære at bruge blyanten og bogens mekanisme, før jeg kunne læse og skrive via analoge medier.

Der hvor de unge i dag har en fordel er, måske, at teknologien ikke er en barriere for dem og at de erfaringsmæssigt har en god baggrundmæssig forudsætning i forhold til navigation og multimedialitet. Men så stopper det også her.

De få unge som vi ynder at kalde superbrugere (ofte gamere) har brugt time efter time på at blive dygtige til det de kan.

Og hvad kan de så.

Ja, rigtig mange unge spiller og bruger sociale medier til at følge deres venner og promovere sig selv. Rigtig få bruger medierne til noget fagligt. OG klart nok. Det er jo i fritiden de bruger medierne mest. Se fx Det Kreative Kapital.

Man må ikke forveksle de unges brug af medierne (de er i virkeligheden konsumenter) med at de er it-eksperter eller dygtige producenter. Det er kompetencer som skal læres, og hvem skal lære dem det?
Ja, de unge har en forventning om at det skal læreren. Læreren skal vise dem, hvordan it bedste egner sig til de behov, der knytter sig til skolen og fagene. Men de skuffes ofte.
Jeg har ofte hjulpet elever med at trække viden ud af billeder, wikipedia, podcasts osv. og ofte spurgt undrende, hvordan de dog kan “overse” informationerne. Men som en elev sagde til mig i et undervisningsforløb om kortfilm, hvor temaet var æstetik og udtryk: “Bare fordi jeg har et tv på værelset, betyder jo ikke at jeg er god til det der med film i timerne”.
Han ramte noget jeg siden, har brugt en del tanker på. Bare fordi de unge har en computer, kan gå på Google, bruger Facebook, og spiller The Sims betyder det jo ikke, at de kan bruge computeren til noget fagligt.

Rolig nu!

Nu skal det hele selvfølgelig ikke pakkes ind i sort/hvidt papir. Der findes jo mange gode og vellykkede initiativer, dygtige elever og kompetente lærere. Det der faktisk undrer mig allermest i denne sammenhæng er at man vælger at spørge en forsker (der ikke har skyggen af en it-baggrund, se hans cv her), formanden for skolelederne (ingen it-baggrund) og undervisningsministeren (ingen it-baggrund, se hans cv her). Jeg kan selvfølgelig godt regne ud, at det er ud fra et ledelses- og ansvarsstandpunkt at de bliver spurgt, men måske skulle man i stedet for at spørge dem, der står med fingrene i den danske ungdomsmuld først, dernæst de kommunale it-chefer, dernæst forskere og eksperter og til sidst lederne og de ansvarshavene. Den taksonomi ville være forståelig. Gør man det tror jeg ikke det ville vække så stor forundring og mediehype omkring de unges manglende it- og mediekompetencer.

/roland

 

Links til artikler om emnet:

http://www.b.dk/nationalt/skoleelever-for-daarlige-til-digital-laesning

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-41227383:skoleelever-er-d%C3%A5rlige-til-digital-l%C3%A6sning.html

http://www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=68190

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/06/29/154300_1_1_1_1_1_1.htm

 

 

One thought on “It- og skærmlæsningskompetence i mediernes søgelys”

  1. Med de elever jeg arbejder med, er der utroligt lidt de ved om at arbejde med computer, så jeg skal starte helt fra bunden med dem. Men nu er det med at arbejde med IT jo heller ikke ligefrem det eneste jeg skal have lært dem og vi har heller ikke ligefrem fået mere tid til det, der er bare blevt fyldt mere på. Sagt på en anden måde, de planer diverse regeringer har for folkeskolen og
    undervisningen af eleverne bliver sjældent bakket op økonomisk – en ting er tid til at lærerne bliver videreuddannede indenfor brug af de nye teknologier, men der skal også være penge til indkøb af ny hardware.

    Mvh

    Stig Martin Andersen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s