iPads i undervisningen

Der er i øjeblikket en del fokus og debat omkring brugen af tablets i skolen og hvorvidt det ene device er bedre end det andet og hvorfor se fx her:

http://bit.ly/ITFecx

Og her

http://bit.ly/IQ0tcq

I det følgende vil jeg prøve kort at skitsere lidt af den iPaden kan bruges til. Når valget her falder på iPaden er det fordi, det er den der i øjeblikket interesserer mig mest i forhold til det arbejde jeg er igang med vedr. Det digitale læreteam. Jeg er altså ikke imod laptops eller Android.

Ipads som personlige læringsdevices.

iPaden er som alle andre devices fra Apple tænkt som en personlig ressource som man selv udformer og skaber ver tid. Og i den forstand giver den god mening i 1:1 debatten. Det gør selvfølgelig også at den er en udfordring for kommuner, itvejledere og andre der står for maintainance og drift, hvis man ønsker en standard udgave eller en basispakke af apps, som eleverne skal have på deres ipad. Også i forhold til support kan det være en udfordring og de itvejledere jeg har talt med understreger at de ikke kan og vil sætte sig ind i alle apps og derfor ikke kan yde fuld support for brugerne. En del af supporten må altså tilfalde brugerne selv. Og det er vel fair nok.

En løsning man umiddelbart kunne tænke i er en standard appsamling i iTunes, der bruges til gendannelse af de iPads der bliver udleveret. Denne basispakke ydes der brugersupport på og hvis teknikken går ned må iPadden gendannes.  Det er en stram løsning, men den kunne virke  i de mindre klasser ville det måske være en god ide.

En anden løsning kunne være at eleverne på baggrund af basispakken opretter deres eget iTunes bibliotek, hvor de apps de køber efterfølgende registreres og kan gendannes. Den er lidt mere farlig og kræver mere ansvar hos den enkelte bruger.

Odder Kommune gør deres erfaringer med disse praktiske foranstaltninger og tilbyder følgende service til forældre og elever:

http://odder1t1.com/

App’en jeg elsker og bruger mest!

I et forsøg på at få noget samarbejde på benene omkring brugen af apps, har jeg startet et åben Google dokument, hvor man kan være med til at opbygge et katalog med beskrivelser af apps og deres anvendelighed i eller udenfor undervisningen. Der findes rigtig mange apps og det kan blive en uoverskuelig stor jungle, så hermed et forsøg på at systematisere lidt.
Kom ind og vær med. Den er åben for ALLE:

http://bit.ly/J6ZQfq

Lidt apps til den daglige undervisning.

Herunder et lille udpluk af de apps jeg har udforsket og brugt.

Ved hjælp af appen Evernote er eleverne i stand til at producere samle og dele noter med hinanden i forhold til den daglige undervisning.
Noterne kan være i form af billeder, lydoptagelselser og tekst. Disse tre repræsentationsformer kan samles i en note. Og noterne deles ind i notesbøger, der kan have personlige, samarbejdsmæssige og fagopdelte funktioner
Ipadens kamera på både front og bagside, inbyggede mikrofon og digitale tastatur gør den ideel tilat bruge everneotes funktioner. Samtidig kører evernote crossplatform med alle andre devices, så eleverne også kan tilgå deres noter på andre platforme.

En app som Garage Band tilbyder nem musik og podcastproduktion. Dette give de “skrivetrætte” elever muligheder for at producere noget lydmæssigt kvalitativt uden for meget redigering.

En app som i can animate giver mulighed for på en nem måde at producere animationsfilm. Og dermed anvende nogle af de pædagogiske og didaktiske fordele som animationspædagogikken tilskriver.

Apps som Showme og Explain Everything giver lærer og elever mulighed for at producere didaktiserede og informative videoer om emner fra undervisningen. I forlængelse af pointerne fra principperne om the flipped classroom kan der tegnes og forklares oven på  billeder og modeller.

WikiInstant og Definition er apps der giver mulighed for at søge i den danske wikipedia og hurtig få definitioner på ord som de ikke kender.

Knowtilus, Write&Say og Voicereader er kompenserende værktøjer for elever med særlige udfordringer. Især knowtilus bør her fremhæves som en browser der indeholder fuktioner til oversættelse og oplænsning. De to andre apps Write&Say og Voicereader er indbyggede i Knowtilus Pro.

Mindmeister, Mindjet og iDesk er gode værktøjer når eleverne skal brainstorme og skitsere projekter enten alene eller i grupper.  

Bookcreator, Creative Book Builder , Fairy Tale er apps der lader eleverne skabe deres egne bøger med tekst, billeder, animationer og video. Disse apps kan bruges af både store og små.

Pages, Keynote, CloudWord og PowerDocs er eksempler på Office programmer både off- og online.

Tumblero, wordpress og blogpress er apps der henvender sig til bloggere. Blogs kan fx være gode procesværktøjer for eleverne, når der er fokus på hvordan vi lærer og ikke det færdige produkt.

Læseoplevese
Sidst men ikke mindst er der på ipaden mange muligheder for en flot læseoplevelse af både onlinematerialer via apps som Istapaper og Flipboard eller bøger der indeholder interaktive læseoplevelser som animationer, video, oplæsning og handlingsbaserede oplevelser. Se fx Dracula, Alice in Wonderland mm.

Sidst men ikke minds bør skoletube-appen nævnes. LærIT har ved deres webIT lovet at deres services ville blive køreklar til Appleprodukter og har nu lanceret både en app og gjort videomaterialer og services uafhængige af platform. SkoleTube kendes og bruges på rigtig mange skoler og er en samlet online mediesuite med bl.a. Video-,  podcast-, animation-, tegneserie-, og præsentationsværktøjer. Og det bedste er at eleverne og lærere hentes ind i de forskellige services vi uni-login, som ALLE i folkeskolen har.

Deling af skærm og mobilitet i klasseværelset.

Ipaden muliggør skærmdeling.
Ønsker man at dele en skærm med klassen kan dette ske trådløst via Apple TV der tilsluttes en projekter via hdmi.

Man kan også vælge at bruge en app som Idea Flight, der muliggør deling en skærm på op til 30 andre iPads. Samtidig muliggør appen at man overtager skærmen og tegner/noterer.

En fordel ved den trådløse skærmdeling er, at delingen kan foregå hvor som helst og ikke kun foran klassen med en ledning til projektoren men alle steder hvor skolen kan dække trådløst.  

Rygtet siger at SMART Technology arbejder på løsninger der skal lette en fusion  af iPads og SMART boardet.

http://on.mktw.net/ItbCjU

Indtil da må vi nøjes med deres egen Brigit app.

Alt for denne gang

/roland

2 thoughts on “iPads i undervisningen”

  1. Hej Roland

    Det er en god liste med Apps – alle de ting disse Apps kan, mener jeg dog også man kan på en laptop – endda bedre. På en laptop behøver man ikke en App, men kan tilgå de fleste services vha. en browser. Man kan således have flere services kørende på samme gang (i forskellige vinduer). Man kan anvende Web 2.0 værktøjer på en laptop, fx HackPad, som giver mulighed for simultant kollaborativt samarbejde i en wiki (ikke kun opslag i wiki, men egentlig vidensproduktion), Kidblog, Google Docs og mange andre ting, uden at være begrænset af tilpasningen til touch-interfacet. Skal man producere audio eller video, er der også en lang række gratis værktøjer til det.

    Til gengæld er det nok ikke lige så let at lægge sig i en sofa og læse tekster på en laptop, som det er at gøre det samme med en iPad (eller en anden tablet). Her kan jeg se, at tablets har en styrke ifht. laptops. Men hvor stor en del af undervisningen bør gå med sådanne konsumerende elev-aktiviteter?

    Jeg er slet ikke i tvivl om, at tablets kan bruges i undervisningen. Touch-interfacet kan være en styrke for elever i de mindste klasser. Hvis man vil prioritere det kollaborative samarbejde i de ældre klasser, og understøtte dette samarbejde med teknologi, har jeg dog svært ved at se hvordan iPads eller andre tablets når funktionaliteten ved en laptop til sokkeholderne🙂

    Er man vild med det simple App-miljø, kan man vente med at købe laptops til Windows 8 (med Metro-interface) og MacOS Mountain Lion er ude – de vil begge understøtte installation af Apps. App-tankegangen blev jo også født på computere (i Linux-miljøet).

    Jeg synes det er vigtigt, at man som skole/kommune vælger at investere i det værktøj, som bedst understøtter undervisningens formål og mål (herunder også dannelsesmål). Og jeg er helt vildt nysgerrig efter at høre argumenterne for, hvorfor iPads (eller andre tablets) understøtter disse bedre end laptops🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s