TPACK – I mødet med eleven

Baggrund

I den seneste tid er to modeller kommet meget i fokus, når der tales om integration af it i undervisningen. Det er modeller der optager mig en del, fordi de er forholdsvis nemt forståelige og brugbare i praksis som værktøjer i forskellige sammenhæge.
Det drejer sig om Ruben R. Pueteduras SAMR-model og TPACK modellen som først og fremmest blev sat i spil af Mishra & Koehler.

Modellerne bruges bl.a. i Odder Kommune i forbindelse med deres iPad-projekt, men mange har beskrevet modellerne (fx her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=367 eller her: http://bit.ly/RUbZLK) og hvad der ligger som hovedtanker i dem.

Dog har få givet konkrete eksempler på, hvordan man kunne bruge/ bruger modellerne i praksis og det vil jeg prøve i en række blogposts, hvor modellerne sættes i forskellige metarefleksive kontekster.

I de følgende posts her på bloggen er det TPACK omdrejningspunkt og inspiration til forskellige metareflesive overvejelser. Hvis ikke modellen er bekendte, bør man som læser af bloggen orientere sig i de to ovenstående links idet et kendskab til modellerne forudsættes i de posts jeg skriveri den kommende tid.

TPACK- modellens fokus ikke kun digitale teknologier, men alle teknologier der kan iscenesættes i læringskontekster.  Det gør at man ikke adskiller analoge og digitale teknologier, men ser på dem med samme udgangspunk. nemlig med udgangspunkt i en læringsdimension og en faglig dimension.

Man kunne også  vælge at bruge TPACK-modellen som et refleksionsværktøj til læreren, der ville se på egne forudsætninger i forhold til brug af teknologier i undervisningen. Altså hvilke vidensområder jeg som underviser sætter i spil, og hvor min viden har mangler i forhold til brugen af digitale teknologier.

Denne måde at bruge modellen på er der flere som har eksemplificeret og jeg derfor prøve at sætte TPACK-modellen i spil i anden kontekst, nemlig som planlægningsmodel til forskellige læringsdesigns. Mine tanker kredser mest omkring læreruddannelsen og folkeskolen, men det kunne lige så godt være gymnasieelever eller universitetsstuderende idet der her opstilles metarefleksioner og principper, der kan bruges både bredt og generelt, samt meget specifikt.

Elevens møde med teknologi, fag og læring 

Som udgangspunkt består TPACK-modellen af tre dimensioner: Teknologisk viden, faglig viden og pædagogisk/didaktisk viden), der indeholder den generelle viden og deres krydsfelter: Læremiddelfaglighed, fagdidaktik og itdidaktik (egen tilvirkning) som er mere specifikke. I det følgende har jeg modificeret modellen yderligere så den (ud fra mit perspektiv) passer til elevens møde med de seks dimensioner.

Med inspiration fra TPACK

Læringsdimension – refleksion og design

I læringsdimensionen er måden eleven oplever sin egen læring på generelt. Denne dimension har to sider som eleven være bevidst omkring nemlig deres egen læreproces (i form af refleksionskompetencer) og viden om, hvordan viden formidles til andre (i form af designkompetencer). Eleverne skal altså have blik for både deres egen og andres læring og læreren må derfor se på, hvordan eleverne klædes på til at skelne mellem og gennemskue forskellen. Ydermere må eleverne klædes på til at kunne agere inden for de to kompetenceområder.

Refleksionskompetencer kræver evnen til at stille spørgsmål og give svar i forhold til sin egen læring. Designkompetencer kræver at eleven ser ud over sin egen måde at lære på og ind i andres.

Refleksionskompetencer sætter eleverne i stand til at spørge ind til deres egen proces undervejs i forløbet og til målene med deres virksomhed.  Det er ikke kompetencer eleverne bare har og det er ikke en nem opgave at tilegne sig sådanne. Det kræver en struktur i undervisningen, der tillader fordybelse og langsommelighed.
Det kræver ligeledes, at eleverne kan se sammenhænge mellem mål, virksomhed og indhold. Mål og undervisning skal give mening i forhold til dem selv, således at ikke alene stoffet, men skolens samlede virksomhed åbner sig for dem og at de åbner sig mod skolen på en meningsfuld måde.

Ud over refleksion over egen proces skal eleverne oparbejde designkompetencer, der sætter dem i stand til at skabe vidensprodukter og formidlingsprodukter, der iscenesætter den viden de har tilegnet sig.

Mange taler i denne sammenhæng om eleverne som didaktiske designere. Der ligger igen her en dobbelthed i begrebet, idet elevens design, delvist, synliggør og iscenesætter elevernes udbytte af undervisningen i form af et produkt (noget uddannelsesinstitutioner har praktiseret i mange år) og også træner elevernes formidlingsevne med modtagere for øje (efter princippet: eleverne lære mere, når de skal lære andre det de ved).

Et faremoment ved designprocessen kan dog være et for stort fokus på produktet og dermed overskygger dette elevernes videre læring. Meningen med at eleverne skal producere et produkt er, at det lærte igen iscenesættes og forhåbentligt åbenbare noget ny viden som eleven i første omgang ikke så. Ellers lærer eleven ikke noget ved at designe ud over reproducere sin egen viden.
Ofte ser man det i projektarbejdet hos eleverne i niende klasse. Hos en del elever handler ugen om at lavet et produkt og hvor produktet opleves løsrevet eller overfladisk i forhold til det område eleven skulle fordybe sig i.

Fagdimension – fagets grammatik

Fagdimensionen indeholder elevens generelle viden om faget. Når eleverne måder faget sker dette igennem en viden om fagets grammatik. Fagets grammatik er her tænkt som de faglige metoder og strategier man arbejder med i faget.

Faget har et særligt sprog som gennemsyre det stof som behandles. Et eksempel kunne være måden, hvorpå begrebet ”grader” anvendes. I dansk ville man møde grader i bøjningsformer (adjektiver), i matematik ville grader bruges i arbejdet med vinkler og ville grader i fysik/kemi bruges til temperaturmålinger.

Ud over at bruge begreber forskelligt, har faget også bestemte aktiviteter. Fx arbejder naturfagene forsøgsorienteret, sprogfagene arbejder i høj grad med kommunikationsformer samt fortolkning af tekster og fag som historie og samfundsfag arbejder eksempelvis kvalitative, kvantitative undersøgelser og kildekritiske komparative metoder.

Ofte skal eleverne, ud fra skoleskemaet, skifte fag flere gange om dagen. Derfor er det vigtig at eleverne er i stand til at gennemskue fagenes grammatik. Både i forhold til faget selv, men også hvordan faget har sammenhæng og ligheder med de resterende fag i skolen.

Fagets læringsmål – afkodning og forståelse

Fagets læringsmål er krydsfeltet mellem elevernes refleksion, designkundskaber og fagets mål. Her skal eleverne afkode hvad faget vil dem og hvorvidt de nærmer sig dette, gennem arbejdet med stoffet. Det er altså her eleven kobler mål og virksomhed i en meningsfuld kontekst.

En ofte set manøvre i timen er, at eleverne får en opgave, går ud af klassen og efter tyve minutter (måske) henvender sig til læreren: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal…jeg kan ikke forstå opgaven?….”
En sådan udtalelse bør være en indikator på at eleven ikke formår denne kobling mellem mål og virksomhed. Der kan være flere grunde.  Den ene er at læreren ikke stiller tydelige og velovervejede mål og problemstillinger til eleverne, der tager afsæt i elevernes kognitive niveau eller forståelse af faget.  Den anden er at læreren ikke opstiller en taksonomisk orden i sin problemformulering sådan at den får en tydelig retning og en tydelig struktur. En tredje grund kan være at eleverne mangler redskaber og metoder til at afkode en problemformulering. Det kræver undervisning i at læse problemformuleringer som eleverne ofte ikke får, fordi læreren regner med at eleven forstår opgaven, når den er blevet  gennemgået ved tavlen først.

Teknologisk dimension – viden om

Den teknologiske dimension er elevens generelle  kendskab til de teknologier der gennemsyrer klasseværelset, skolen og deres øvrige læringssituationer. Det er alt fra mobiltelefoner, blyanter, papir, bøger, computere, tavler, osv.  Det kræver både viden og færdigheder i brugen af teknologierne. Ofte er det her eleverne har den fordel man tilskriver dem som digitale indfødte. De lærer meget hurtigt hvordan teknologierne fungere, når de først har haft dem i hænderne. Nogle teknologier kræver dog mere træning end andre og også mere tid, før eleverne mestre dem. Fx bruger vi lang tid på at lære eleverne at bruge en blyant rigtigt. At hold den rigtigt, at føre den rigtigt og at vedligeholde den rigtig (vi spidser den), så den hele tiden virker. Vi lærer eleverne forskellige skrive teknikker til forskellige sammenhænge (hurtigskrivning, skønskrivning, personlig håndskrift osv.).

Denne investering i tid bør også tænkes i forhold til de øvrige teknologier der inddrages i undervisningen.

Teknologiens funktionalitet – brug og middel

Teknologiens funktionalitet fremhæver den understøttende funktion teknologien bidrager med i forbindelse med elevens arbejde i fagene. Det handler om hvordan teknologien hjælper eleven til at opfylde fagets læringsmål. Eleverne bruger mange forskellige teknologier til forskellige formål. Disse teknologier kan både være fagspecifikke og ikke-fagspecifikke.

Eksempler på fagspecifikke teknologier i naturfag kunne fx være et mikroskop, et udstoppet dyr eller en digital simulation af vejrfænomener på den interaktive tavle.

Ikke-fagspecifikke teknologier er teknologier der ikke er tænkt som særligt rettet mod et fag. Det kunne være mobiltelefoner eller iPads, der bruges som dokumentationsværktøj ved forsøg (videooptagelser) eller som som hurtig feedback i sprogundervisning (diktafon), hvor elev genhører mundtlige præstationer.

Brugen af teknologier kræver at læreren og eleven kan gennemskue teknologiernes anvendelighed. Dvs deres relevans, potentialer og deres mangler i forhold til arbejdet i faget. Hvad kan de og hvad kan de ikke.

Teknologiens læringspotentiale

Mange modeller (fx SAMR-modellen) beskriver, hvordan inddragelse af teknologier fremmer nye og bedre veje til læring, men glemmer at forkert inddragelse af teknologier også kan være med til at modarbejde læring og fastholde eleven i en uhensigtsmæssig læreproces.
Forskellige teknologiers læringspotenialer bør derfor synliggøres for eleverne. Eleverne må oparbejde et beredskab og et kendskab til, hvilke teknologier der kan hjælpe dem hvordan og mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål. Dette kræver dog også at en bred vifte af analoge og digitale teknologier er tilgængelige for eleven på alle tidspunkter.

En nyere rapport fra iTEC – Survey and Power League findings (marts 2012) viser bl.a. meget andet der ligger en kløft mellem lærerens og elevernes valg og syn på brugen af teknologier i undervisningen. Eleverne efterspørger teknologier der understøtter kollaborative- , fleksible- , spil-baserede-  og projektorienterede læreprocesser, hvor lærerne fastholder brugen af teknologier, der understøtter (lærerens) formidling, klasseledelse og traditionelle arbejdsmetoder. Det understreges at der, selv om lærerne er stærke i brugen af teknologierne, ikke er bedre læringsresultater.

Derfor må lærerene på den ene side ikke alene blive gode til at bruge teknologien (generelt), men må også blive god til at skabe undervisningsaktiviteter, der lægger op til at eleverne kan arbejde og besvare målsætninger kreativt og fleksibelt. Desuden må eleverne udvikle en teknologiparathed, der giver dem overblik over, hvilke teknologier, der passer bedst til at imødekomme det mål eller den problemstilling der er givet. Det kan både være papir og blyant samt iPad og andre digitale teknologier. Det handler om, at eleverne kan gennemskue, hvad der passer bedst til en given undervisningssituation, så opnåelse af det faglige mål og læreprocessen giver mening, sammenhæng og dybde.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s