Fire perspektiver på it i uddannelseskontekster

Som en del af et igangværende  udviklingsprojekt på læreruddannelsen på University College Syddanmark tænkes der i nye måder, hvorpå it kan tænkes ind i en professionsuddannelseskontekst.
Projektet hedder “Professionsveje til digital læring” og er et udviklingsforløb, hvor undervisere på læreruddannelsen, inden for forskellige temaer,  skal udvikle brugen af it og nye praksisformer.
Udviklingsarbejdet skal i første omgang foregå i de faggrupper (undervisningsfag og lærerens grundfaglighed) underviserne er tilknyttet og senere i tværgående grupper på tværs af fag.

Sammen med min kollega Hanne Søgaard er jeg udvikler, facilitator og sparringspartner for ledelse og kollegaer. Et af de områder jeg er særligt fokuseret på i denne sammenhæng er det syn it der ligger i projektet.

At undervise studerende, der skal undervise elever, der skal lære og dannes med it i lommen og på hjernen

Overskriften er den udfordring  professionsuddannelserne står med i en tid, hvor læreruddannelsesreformen lægger op til mere praksisnærhed og uddannelse mod en professionskontekst.  Hvis vi skal tage professionskonteksten (i dette tilfælde folkeskolen) og nærheden til denne alvorligt, er vi nødt til at tænke it og digitalisering ud over fagene.

Der er en tendens til at it alene  ses som et værktøj i faget.  Altså at it bliver et fagdidaktisk anliggende. Det at bruge en iBog, en blog, skoletube, interaktive tavler, iPads, computere, GoogleApps osv., i sin undervisning er nok til at være dækket ind i forhold til brugen af it. Og det er bestemt også en del af det, men det kan ikke længere stå alene. Det handler nu om at de studerende skal lære at undervise med teknologierne og medierne , således at det er eleverne, der lærer at bruge dem i deres egen læring og dannelsesprocesser.

Derudover er skolerne og dermed den professionskontekst som læreruddannelsen uddanner til, for alvor i en digital transformationsfase, der rækker ud over de x-antal 45 min. undervisningslektioner der står på skemaet.  Det er ikke længere kun undervisningen, men hele skolens kultur,  hverdag og ikke mindst synet på de kompetencer og den dannelse, der skal fremmes hos eleven der er i opbrud.

Fire perspektiver på it i skolen

I projektet “Professionsveje til digital læring” ses  it ud fra  fire perspektiver:

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 21.57.44

I et fagdidaktisk perspektiv 

It set i et fagdidaktisk perspektiv er et værktøjksorienteret syn, hvor it har en funktionel karakter. Teknologien bliver bærer af det faglige indhold der  formidles til eleverne.  Der kan være tale om didaktiske og ikke-didaktiske læremidler, web 2.0-teknologier, mobile teknologier mm. Listen er lang og dette gør feltet komplekst at navigere i. For hvad er godt og hvad er skidt? It i fagdidaktisk perspektiv må derfor bygge på, at de studerende tilegner sig en digital læremiddelfaglighed. Dvs. et særligt blik for de digitale mediers potentialer og konventioner (affordances) for derigennem at kvalificere brugen i undervisningen.

 I et udviklingsperspektiv

Ud over at være et værktøj i undervisningen kan it også være udgangspunkt for udvikling af både fag og læringskulturen på skolerne. It skubber til måden vi tænker læring på. It kan i et sådan perspektiv ikke ses som en neutral størrelse, men derimod en ændringsagent, der påvirker udviklingen i en bestemt retning.
iPads er et eksempel på, hvordan en teknologi på godt og ondt har forandret undervisningspraksis. Dels er didaktikken og måden at tænke undervisning på udfordret og dels måden at tænke faglighed på under forandring. Hvad skal vi fx fylde faget ud med, når teknologierne overflødiggør bestemte færdighedstræningsområder? Fx skriver Morten Misfeldt, der beskæftiger sig med it og matematikdidaktik,  i en artikel, at lommeregneren har overflødiggjort, at eleverne skal side og terpe komplicerede regneformler, fordi de nu bare er tre tryk  på en lommeregner. Spørgmålet er da, hvad skal vi bruge den nye vundende tid på? Dette er et kernespørgsmål i fagteamets arbejde med udvikling af fagene, ud fra et it-didaktisk perspektiv.

I et trivselsperspektiv

Hvordan er det første møde med eleverne for en ny lærer, når eleverne allerede via Facebook og Google har et billede af personen?Eller hvordan håndterer læreren, at de sociale medier er en lige så virkelig og påvirkningsfuld faktor i klassens sociale rum, som når eleverne er fysisk tilstede?

Dette må være områder der berører lærerens grundfaglige kompetencer. Både i et pædagogisk, sociologisk og psykologisk perspektiv. Digital mobning, sexting og andre former for adfærd på nettet skal kunne håndteres af lærerne.
Ud over et handleberedskab overfor de negative sider af netkommunikationen, handler det selvfølgelig også om at kunne skabe onlinefællesskaber der danner mening, fællesskab og identitet. At kunne dette kræver viden og kompetencer til at skabe, facilitere og lede eleverne på nettet.

Set i et inklusionperspektiv giver de digitale medier også nye muligheder. Værktøjer til faglig inklusion vinder mere og mere frem på alle typer af platforme og teknologier og den sociale inklusion støttes gennem brug af onlinefællesskaber og apps som Show My Day åbner nye muligheder for elever med særlige diagnoser mv.

I et dannelsesperspektiv

Det sidste område handler om dannelsespespektivet. Det handler her både om de kompetencer fremtidens samfund kræver af borgere (fx OECDs 21 st. Century Learners) og måden hvorpå internettet, samfundsforhold og individet påvirker hinanden gensidigt.  Hvad betyder det for os som mennesker, at vi konstant er “på” og forbundet med hinanden? (Homo Conexus), hvilke etiske fordringer ligger der i internettet som et demokratiseringsprojekt? og hvordan handler vi som netværksmennesker i et familieperspektiv, arbejdsliv og i et globalt samfundsperspektiv?

Afrunding

Som det fremgår af ovenstående er der således tale om meget mere end it i et fagligt perspektiv. It er modsat mange andre udviklingsområder, der har været inde over folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, så gennemgribende for hele feltet, at det ikke kan tænkes i isolerede faglige kasser.

Tværfaglighed, samarbejde i teams, håndtering af fysiske, virtuelle, formelle og uformelle læringskontekster og nye videndelingsformer er (bland mange andre) nøgleord i udviklingen af den professionsidentitet de lærerstuderende skal tilegne sig til jobbet som fremtidig folkeskolelærer. At støtte dem heri kræver, at læreruddannelserne tilpasser sig således, at de udvikler sig hen i mod en professionskontekst anno 2014.

Håbet er, at projektet “Professionsveje til digital læring” kan være med til at understøtte denne vigtige udvikling.  Om det lykkedes vil  det næste skoleår vise, men som det ser ud nu er der mange gode projekter under opsejling.

Læs videre:

Bay, Morten (2010): Homo Conexus. Netværksmennesket – Historien om nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber i en verden under forandring, Gyldendal

Carlsen, D. & Hachmann, R. (2013): It og udvikling – fagteamet arbejde med it-didaktik, i: It i alle fag,  Dafolo

Gynter, K et al (2014): It og nye medier i læreruddannelsen LU13, http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/It-og-nye-medier-i-l%C3%A6reruddannelsen.pdf

Hansen, Jens J. (2011): Professionsuddannelse 2.0, Læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/Professionsuddannelse_2.0.pdf

Misfelt, Morten ( 2011): Læreres vurdering af et
læremiddels potentiale til at støtte
matematisk kompetenceudvikling, Mona
http://www.ind.ku.dk/mona/2011/MONA-2011-1-L_reresVurderingAfL_remiddelsPotentiale.pdf

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s