Category Archives: Det digitale lærerteam

It, udvikling og ledelse

At holde sig for øje at udvikling af it i fagene ikke er lig med afvikling af tidligere praksis,men derimod en mulighed for at revitalisere og kvalificere den didaktiske tænkning kræver, at man som samlet skole tør se sin praksis dybt i øjnene og at man som ledelse udstikker retninger og mål for at udvikle en vedholdende it-didaktik, der har blik for forandringen som grundvilkår.

Change Same Keys Show Decision And Improvement

Ny EVA-rapport om lærernes brug af fælles mål

Lærere og skoleledere tager ikke Fælles Mål til sig som det udgangspunkt for planlægning af undervisning,  de tænkt.  De viser en ny rapport fra EVA som kan hentes her

Lærerne får ikke sat læringsmål i undervisningen, der rækker ud over opfyldelsen af bestemte aktiviteter eller emner eleverne skal arbejdes med.

Det betyder, at eleverne langt hen ad vejen i mindre grad ved, hvorfor de skal arbejde med bestemte emner og at der  er en fare for, at aktiviteterne bliver målet i sig selv.

Dvs. at fokus på om eleverne har lært det de skal lære og har forstået sammenhængen mellem deres læring og målet med undervisningen fjernes .

Den manglende brug af fælles mål i planlægning skyldes ifølge rapporten at lærerne er i tvivl om, hvad Fælles Mål bør betyde for deres undervisning og til dels også manglende viden om hvad Fælles Mål indeholder. Lærerne fokusere mere på delmålene og målene end på læseplanen og de vejledninger der også er en del af Fælles Mål.

Derudover peger rapporten på at skoleledere og lærere ikke ser Fælles Mål som kvalitetsgivende i forhold til deres undervisning.

EVA peger desuden på at det ikke er nok at revidere arbejdshæfterne til Fælles Mål, men at der skal gøres en indsat i forhold til at klæde lærerne på til arbejde kvalificeret med målstyrring og opstilling af læringsmål i undervisningen.

I forlængelse af rapporten har Lektor, ph.d. Bodil Nielsen, skrevet en artikkel, hvor hun blandt andet påpeger, at:

  • Selv læringsmål er underforståede, er ikke ensbetydende med, at eleverne ikke lærer noget, men forskning viser, at elever generelt lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber for både elever og lærer.
  • Tydelige læringsmål letter lærernes arbejde i udvælgelsen af indhold, metode og faglig progression.
  • Tydelige læringsmål gør det nemmere at evaluere elevernes faglige udvikling.
  • Trin målene og de brede målformuleringer skal operationaliseres og omsættes til konkrete læringsmål. Ikke kun bruges til at binde emnerne sammen i årsplanen, sådan som det er tilfælde hos langt de fleste lærere.
  • Målene for undervisningen skal ikke styres af elevernes motivation, men motivationen bør vækkes hos eleverne ved tydeliggørelse af relevans og mening med læringsmålene.
  • Fokus på faglige mål udelukker ikke sociale mål i undervisningen
  • Læremidler er ofte beskrevet i brede vendinger, der ikke hjælper læreren i praksis. Dermed kan læremidlerne fastholde lærerne i ikke at have en målstyret praksis.
  • Fælles mål skal ikke detaljeres yderligere, men undervisere bør udvikle kompetencer til at operationalisere centralt stille mål i deres praksis, så det giver mening og stadig fleksibilitet. Kompetencer i målstyrring er også, at ændre, undvige og omstille sig i forhold til læringsmål.

Bodil Nielsen påpeger at der skal ændres på  praksis, så eleverne kan lære mere og hvor der er solid støtte til lærerne i forhold til at udvikle denne praksis. Det handler om tydelig struktur, mål og mening.
Denne opgave skal skolernes læringscentre/ ressourcecentre støtte op omkring, gennem vejledning og hjælp til lærerne sådan, at lærerne rustes til at planlægge, lede og prioritere undervisningen.

Slutteligt bør ledelsen og forvaltningerne have større fokus på, hvordan lærerne arbejder med læringsmål. Fx ved at gøre teamsamarbejdet til et indsatsområde, så møderne ikke handler om enkelte elever eller koordineringsarbejde.

En tanke om synet på læring i skolen

Jeg spørger en elev:
– Hvordan ville du beskrive din skole, til en der aldrig har set en skole eller gået i en skole?

Elev:
– Skolen er et sted, hvor der er en lærer, der gør eleverne kloge nok til at komme videre til næste klassetrin eller fx gymnasiet.

Jeg tolker:
– Skolen er et sted, hvor der er personer uddannet til at effektuere de regler skolen sætter op omkring læring, hvor læring hovedsagelig defineres som noget målbart og brugbart ud fra skolens egne målsætninger, der kun i sjældne tilfælde bruges uden for skolen.

Det Digitale lærerteam – Den første evaluering

Nu nærmer sommerferien for folkeskolen sig og de første erfaringer fra prøveperioden med de lånte iPads er i hus.
Læreren i pilotklassen har på baggrund af tre undervisningsfoløb gennemført tre evalueringer med eleverne, hvor de har skulle forholde sig til forskellige aspekter ved undervisningen, brugen af iPads og deres eget udbytte af dette.

Herunder opsummeres evalueringen. Den inddeles i lærerens udsagn og elevernes udsagn.

Lærersammendrag

  • Et forhøjet aktivitetsniveau hos eleverne
  • Adgang- og logon-problematikker er eliminerede
  • Nogle elever har svært ved at styre balance mellem arbejde og spil
  • Der skal være mere fokus på målsætning og struktur
  • Bedre arkiveringsløsninger
  • Godt samarbejde omkring anvendelsen af iPads
  • Svært at beregne, hvor lang tid en opgave tager. Kræver lager af ekstraopgaver.
  • Fremvisning må ikke overskygge det faglige indhold

Elevsammendrag:

  • Svært at holde sig fra spil
  • Lettere at overskue undervisningen, da alt ligger på iPad’en
  • Mere spændende undervisningsform
  • Svært at optage video
  • Svær at skrive på
  • Irriterende at skulle logge sig på kommunens netværk,
    hver gang iPad’en har været slukket
  • Stor fordel at have iPad’en lige ved hånden
  • Nemt at bruge apps til opgaven
  • Alt er hurtigere
  • Man lære mere når man arbejder i små grupper
  • Eleverne skal have hjælp til søgning på nettet

Metaperspektiv

Evalueringerne  er kvalitative, forstået på den måde at læreren har stillet eleverne en række spørgsmål, som så er besvaret skriftlig vha. udsagn i sætningsform.

I et (opsummerende) metaperspektiv viser evalueringen  yderligere at:

  • Eleverne er mere motiverede for arbearbejdsprocessen. Dvs at eleverne synes arbejdsform i de forskellige aktiviteter er relevant og at workflowet stiger.
  • At iPaden ikke i sig selv øger læringen. Flere elever i hver evaluering mener ikke de har lært noget eller at det var “mega nemt”, så læringen var ikke så stor.
  • At eleverne har brug for at læreren lægger en fast struktur i den begyndende brug af iPads. Eleverne nærmer sig mere læringsmålene når forløbet er struktureret for dem.

Der tegner sig et helt indlysende billede af at brugen af iPads giver tid og fleksibilitet i læringsmiljøet. Men også at eleverne har brug for struktur og undervisning i brugen af teknologien. Fx til søgning og evaluering af egen læreproces. Man vil dog først kunne sige noget helt tydeligt, når eleverne får deres iPads udleveret efter sommerferien og undervisningen rigtig går i gang og bliver hverdag.  Jeg besinder mig på ikke at drage for store konklusioner så tidligt i processen. Men nøglen (tror jeg) vil fortsat være at lærerne først og fremmest skal på det de vil med undervisningen (på mikroplan), frem for hvad iPaden kan/gør ved deres undervisning.

/roland

iPads i undervisningen

Der er i øjeblikket en del fokus og debat omkring brugen af tablets i skolen og hvorvidt det ene device er bedre end det andet og hvorfor se fx her:

http://bit.ly/ITFecx

Og her

http://bit.ly/IQ0tcq

I det følgende vil jeg prøve kort at skitsere lidt af den iPaden kan bruges til. Når valget her falder på iPaden er det fordi, det er den der i øjeblikket interesserer mig mest i forhold til det arbejde jeg er igang med vedr. Det digitale læreteam. Jeg er altså ikke imod laptops eller Android.

Ipads som personlige læringsdevices.

iPaden er som alle andre devices fra Apple tænkt som en personlig ressource som man selv udformer og skaber ver tid. Og i den forstand giver den god mening i 1:1 debatten. Det gør selvfølgelig også at den er en udfordring for kommuner, itvejledere og andre der står for maintainance og drift, hvis man ønsker en standard udgave eller en basispakke af apps, som eleverne skal have på deres ipad. Også i forhold til support kan det være en udfordring og de itvejledere jeg har talt med understreger at de ikke kan og vil sætte sig ind i alle apps og derfor ikke kan yde fuld support for brugerne. En del af supporten må altså tilfalde brugerne selv. Og det er vel fair nok.

En løsning man umiddelbart kunne tænke i er en standard appsamling i iTunes, der bruges til gendannelse af de iPads der bliver udleveret. Denne basispakke ydes der brugersupport på og hvis teknikken går ned må iPadden gendannes.  Det er en stram løsning, men den kunne virke  i de mindre klasser ville det måske være en god ide.

En anden løsning kunne være at eleverne på baggrund af basispakken opretter deres eget iTunes bibliotek, hvor de apps de køber efterfølgende registreres og kan gendannes. Den er lidt mere farlig og kræver mere ansvar hos den enkelte bruger.

Odder Kommune gør deres erfaringer med disse praktiske foranstaltninger og tilbyder følgende service til forældre og elever:

http://odder1t1.com/

App’en jeg elsker og bruger mest!

I et forsøg på at få noget samarbejde på benene omkring brugen af apps, har jeg startet et åben Google dokument, hvor man kan være med til at opbygge et katalog med beskrivelser af apps og deres anvendelighed i eller udenfor undervisningen. Der findes rigtig mange apps og det kan blive en uoverskuelig stor jungle, så hermed et forsøg på at systematisere lidt.
Kom ind og vær med. Den er åben for ALLE:

http://bit.ly/J6ZQfq

Lidt apps til den daglige undervisning.

Herunder et lille udpluk af de apps jeg har udforsket og brugt.

Ved hjælp af appen Evernote er eleverne i stand til at producere samle og dele noter med hinanden i forhold til den daglige undervisning.
Noterne kan være i form af billeder, lydoptagelselser og tekst. Disse tre repræsentationsformer kan samles i en note. Og noterne deles ind i notesbøger, der kan have personlige, samarbejdsmæssige og fagopdelte funktioner
Ipadens kamera på både front og bagside, inbyggede mikrofon og digitale tastatur gør den ideel tilat bruge everneotes funktioner. Samtidig kører evernote crossplatform med alle andre devices, så eleverne også kan tilgå deres noter på andre platforme.

En app som Garage Band tilbyder nem musik og podcastproduktion. Dette give de “skrivetrætte” elever muligheder for at producere noget lydmæssigt kvalitativt uden for meget redigering.

En app som i can animate giver mulighed for på en nem måde at producere animationsfilm. Og dermed anvende nogle af de pædagogiske og didaktiske fordele som animationspædagogikken tilskriver.

Apps som Showme og Explain Everything giver lærer og elever mulighed for at producere didaktiserede og informative videoer om emner fra undervisningen. I forlængelse af pointerne fra principperne om the flipped classroom kan der tegnes og forklares oven på  billeder og modeller.

WikiInstant og Definition er apps der giver mulighed for at søge i den danske wikipedia og hurtig få definitioner på ord som de ikke kender.

Knowtilus, Write&Say og Voicereader er kompenserende værktøjer for elever med særlige udfordringer. Især knowtilus bør her fremhæves som en browser der indeholder fuktioner til oversættelse og oplænsning. De to andre apps Write&Say og Voicereader er indbyggede i Knowtilus Pro.

Mindmeister, Mindjet og iDesk er gode værktøjer når eleverne skal brainstorme og skitsere projekter enten alene eller i grupper.  

Bookcreator, Creative Book Builder , Fairy Tale er apps der lader eleverne skabe deres egne bøger med tekst, billeder, animationer og video. Disse apps kan bruges af både store og små.

Pages, Keynote, CloudWord og PowerDocs er eksempler på Office programmer både off- og online.

Tumblero, wordpress og blogpress er apps der henvender sig til bloggere. Blogs kan fx være gode procesværktøjer for eleverne, når der er fokus på hvordan vi lærer og ikke det færdige produkt.

Læseoplevese
Sidst men ikke mindst er der på ipaden mange muligheder for en flot læseoplevelse af både onlinematerialer via apps som Istapaper og Flipboard eller bøger der indeholder interaktive læseoplevelser som animationer, video, oplæsning og handlingsbaserede oplevelser. Se fx Dracula, Alice in Wonderland mm.

Sidst men ikke minds bør skoletube-appen nævnes. LærIT har ved deres webIT lovet at deres services ville blive køreklar til Appleprodukter og har nu lanceret både en app og gjort videomaterialer og services uafhængige af platform. SkoleTube kendes og bruges på rigtig mange skoler og er en samlet online mediesuite med bl.a. Video-,  podcast-, animation-, tegneserie-, og præsentationsværktøjer. Og det bedste er at eleverne og lærere hentes ind i de forskellige services vi uni-login, som ALLE i folkeskolen har.

Deling af skærm og mobilitet i klasseværelset.

Ipaden muliggør skærmdeling.
Ønsker man at dele en skærm med klassen kan dette ske trådløst via Apple TV der tilsluttes en projekter via hdmi.

Man kan også vælge at bruge en app som Idea Flight, der muliggør deling en skærm på op til 30 andre iPads. Samtidig muliggør appen at man overtager skærmen og tegner/noterer.

En fordel ved den trådløse skærmdeling er, at delingen kan foregå hvor som helst og ikke kun foran klassen med en ledning til projektoren men alle steder hvor skolen kan dække trådløst.  

Rygtet siger at SMART Technology arbejder på løsninger der skal lette en fusion  af iPads og SMART boardet.

http://on.mktw.net/ItbCjU

Indtil da må vi nøjes med deres egen Brigit app.

Alt for denne gang

/roland

Det digitale lærerteam – design

Re-modellen og designfoki

I dette indlæg vil jeg kort skitsere et værktøj som lærerne fik præsenteret og arbejde med på den første workshop. 

Re-modellen

 

Som skitseret i de forudgående indlæg arbejder vi i projektet meget på refleksion over praksis som forudsætning for en ny. Derfor blev der sat fokus på tre begreber, som lærerne skulle bruge som overordnet skitse.

Reflekter:

Som det første må læreren reflektere over egen praksis. Hvilke mekanismer, processer, aktiviteter, læremidler, elever, rammer mm. er tilstede

Redidaktiser:

Den didaktiserede praksis må gentænkes. Den nye teknologi tilvejebringer nye eller andre muligheder og kræver ofte nye metoder og strategier i undervisningen

Remedier:

De nye medier er digitalt funderede. Derfor vil det ofte være sådan at det indhold der genbruges og skabes kanaliseres ud gennem andre medier. Helt simpelt kunne det være kopiark og bogsider der scannes og digitaliseres.  At et bestemt indhold forklares gennem screencasts som eleverne ser på deres iPad osv.

Remedieringen vil ofte være en konsekvens af redidaktiseringen.

De tre punkter danner således den overordnede ramme for transformationen af deres undervisningskontekst.

I denne ramme kommer en anden model  i spil nemlig designfoki-modellen.
Grundlæggende er det en model lærerne kan ”fylde ind i”, både i refleksionsfasen og i redidaktiseringsfasen. Det er en model der skal skabe overblik over en undervisningsaktivitet, et forløb eller hel undervisningsmetode i et fag.

Designfoki-modellen

 Find en PDF-udgave af modellen (til udprint og udfyldning)her :  Designfoki_skema

Modellen er bygget op som en hybrid mellem forskellige modeller.  Fx den ofte brugte didaktiske helhedsmodel fra Hiim og Hippe, en model hentet fra den faglige læsning og de fire læringsrum (se tidligere indlæg). Modellens elementer  griber ind i hinanden og hænger sammen. Således er den dynamisk. Samtidig behøver ikke alle rum (på nær målet) at være lige stærkt repræsenteret. Grunden til at jeg kalder modellen designfoki er jo netop, at den har fokus på nogle områder, der kan være vigtige i forhold til tilrettelæggelsen af forskellige læringsforløb.

Mål

Målet dikterer altid resten af modellen idet de efterfølgende punkter søger at imødekomme det, der er underviserens mål. Det skal dog også være sagt, at det succeskriteriet ikke altid er at nå det specifikke mål direkte. Jeg ønsker at understrege vigtigheden af læringens emergente natur. Dvs muligheden for at læring opstår spontant og uforudsigeligt. Den opståede læring kan afvige fra de mål læreren satte i begyndelsen, derfor bør læreren se mål som udgangspunktet for undervisningen, afsættet for at nå et sted hen. Ikke det endelige mål.

Der skelnes i modellen også mellem faglige og sociale mål.

I den verden vi lever i nu og den verden der ligger lige forud, betyder evnen til at netværke, samarbejde og indgå i forskellige læringsfællesskaber mere end at kunne recitere noget der kan slåes op på internettet. Derfor kan målene også bygge på evner og kompetencer til at opbygge fællesskaber og netværk. Med internettet ved hånden er den virkelige verden og det autentiske publikum  inden for rækkevidde. Dette bør også udnyttes.

Teknologier

Funktioner

Teknologier kan være mange ting og kan have mange forskellige funktioner.
Blyanten er fx en teknologi med den funktion at den kan skrive.  Andre teknologier har andre funktioner. Ipaden har mange funktioner og når lærerne derfor begiver sig ud i at bruge apps og andre muligheder i iPaden er det en god ide at kunne gennemskue funktionerne. Funktioner kunne være:

Skrivning, læsning, noter, vidensdeling, vidensopsamling, optage, fremvise, afspille osv.

Repræsentationsformer
I undervisningen er der ofte mange repræsentationsformer i spil. Billeder, video, lyd genstande, kroppen, diagrammatik, symboler.

Modaliteter

Er måden hvorpå repræsentationsformerne formidler indholdet. Disse kan være underbyggende og udfordrerne.  Det er helt afgørende at læreren er sig bevidst om, hvordan det indhold der repræsenteres kan afkodes og forståes af eleven. Ofte kræver det meget af eleverne at kunne gennemskue den viden de skal udvinde af et bestemt indhold. Det kræver en særlig grammatik og denne skal eleverne have lært. Især på iPaden er indholdet ofte multimodalt. Det kræver stærke multimodale læsere af kunne afkode og sammenkæde de forskellige informationer de får.

Aktiviteter

Individuel

De individuelle aktiviteter kan være tests, opgaver og instruktive arbejdsopgaver, hvor eleven skal tilegne sig helt bestemte færdigheder eller viden eller afprøve noget bestemt.

Samarbejde

Samarbejde kan være mange ting. Det kan være gruppearbejde i forskellige kontekster fx i forbindelse med emnearbejde, projektarbejde, peer-to-peer osv. Vi skelner her også på et mikroniveau omkring cooperation og kollaboration (se tidligere indlæg herom)

Overordnet ser jeg et faremoment i ipaden og i det hele taget 1:1 teknologierne. Samtidig med at det er enormt berigende med et personligt læringsdevice, hvor den enkeltes rutiner og foretrukkende videnskilder bliver tilpasset efter behov, er der også en fare for at elevernes læring bliver individualiseret. Så det bliver ”min iPad og jeg”, hver gang der skal læres noget. Læreren distribuerer den viden eleven har brug for, alt der behøves er et stille sted hvor eleven kan dykke ned i apps, e-bøger og internettet. 

Eleven

Forudsætninger

Som en del af didaktikken ser vi på elevernes forudsætninger i forhold til stoffet og tilrettelæggelsen af undervisningen. Eleverne rummer forskellige ressourcer. Nogle skal have støtte i forhold til teknologien andre vil helst selv prøve sig frem. Nogle har nemt ved at orientere sig i de digitale tekster andre har brug for mere undervisning i både at afkode og frembringe viden af mediet, teknologien indholdet de arbejder med.
Det er en rigtig god ide at læreren har et ”landkort” over de kompetencer eleverne fra klassen har. Også på et mikroniveau – både fagligt, socialt og teknisk.

Modtager eller producent

Når læreren inddrager teknologier som iPaden og apps er en vigtig overvejelse om eleven skal være modtager eller aktiv producent.
De apps der iscenesættes kan bruges meget forskelligt. Nogle er modtagerbaseret andre er til produktion. Nogle er deleapps, hvor man opbygger ressourcer sammen andre er til selvstændig videnstilegnelse.

Det der her gør sig gældende er at læreren kan gennemskues de forskellige apps muligheder både fof eleven som modtager såvel som producent.

Tid

Formel og uformel

Dette punkt skal synliggøre både hvor og på hvilke tidspunkter eleverne beskæftiger sig med indholdet. Fra de mennesker der beskæftiger sig med mobil læring, hører vi ofte at en fordel er at trække uformelle læringskontekster ind i den didaktiske tænkning. At undervisning og læring ikke kun skal foregå i klassen i den formelle skoletid, men at læring foregår overalt og mere på den lærerendes præmisser for gode tidspunkter at lære på.

Underviserrolle

Underviserrollerne forandrer sig naturligvis også i forhold til de valg der foretages. Jeg har i modellen forsøgt at skitsere fire hovedkategorier læreren kan tænke sig selv ind i.

Alt efter hvilken underviserrolle læreren indtager, er der forskel på hvem der er aktive, opsøgende og initiativtager.

Jeg har under hver rolle lavet en lille illustration over, hvordan jeg tænker dette ind.

Instruktør

Som instruktør  er læreren aktiv. Det er opgaven af vise eleven hvordan en specifik teknologi, viden eller handlinger udføres eller anvendes. Det kunne være et naturfagsforsøg, en øvelse i idræt, analysearbejde osv.
Vi kan her drage paralleller til mesterlæreprincipperne.

Distributør

Læreren er her formidler af viden og ressourcer som eleverne selv skal bruge.

Det kan være indledende vidensformidling som eleven afprøver efterfølgende eller distribution af apps, genstande eller andre ressourcer som danner udgangspunkt for elevernes aktiviteter.

Facilitator

Som facilitator er lærende igangsætter sørger for at holde læreprocesserne kørende for eleverne. Eleverne er aktive i forhold til arbejdet med indhold, men læreren er opmærksom på at sætte ind med spørgsmål, ideer og strategier, der hjælper eleverne i deres arbejde. Dette kræver et stort overblik hos læreren, det produktet ikke er i centrum, men derimod processerne. Disse kan være svære at få øje på. Det handler om at grupperne får løst konflikter, ikke gør i stå osv.

Vejleder

Som vejleder har læreren en mere tilbagetrukket rolle.  Eleverne er selv opsøgende for at få hjælp  og læreren vil i højere grad koncentrere sig om produktet end om selve processen.

Rum

De fire rum

De fire rum vil jeg ikke uddybe her. De er beskrevet i et tidligere indlæg her

Fysiske og virtuelle rum

Hvad skal foregå i den fysiske virkelighed og hvad skal foregå online?

Når en teknologi som iPads bliver en del af læringsarkitekturen må læreren hele tiden stille sig selv spørgsmålet: Hvad giver mening at gøre i det fysiske rum og hvad giver mening i det virtuelle rum.

Helt banalt:

Giver det mening at bruge GoogleDocs, når eleverne sidder ved siden af hinanden?
Giver det mening at printe afleveringer og kopiark ud?
Giver det mening af være i klassen eller hvordan blander man det virtuelle og fysiske sammen. Giver det mening af sende eleverne ud i naturen med deres iPads og lade dem arbejde i autentiske læringsmiljøer gennem brugen af qrkoder, der giver eleverne instruktioner, opgaver og viden?
Mulighederne er mange. Og det kan virke uoverskueligt med et sådant skema at skulle forholde sig til hele sin praksis. Og det er jo heller ikke meningen at alle aktiviteter eller forløb skal igennem vridemaskinen, men et er min overbevisning, at det vigtigt for læreprocesserne med de nye teknologier at lærerne tilegner sig kompetencerne, der sætter dem i stand til at kunne gennemskue konsekvenserne og potentialerne ved inddragelsen af teknologierne. Det er der de fleste it-projekter halter og går i stå.

Hermed et første bud på en tankeramme der kan hjælpe læreren. Uafhængig af hvilken teknologi der er tale om.

 /roland

Ipads som digitale lærermidler

Den teknologiske cyklus

Den første regulære udviklingsworkshop er nu gennemført med det kommende digitale lærerteam. Det var en spændende eftermiddag, hvor der igen blev taget fat i hvordan Ipaden som teknologi vil forandre den måde lærerne tænker læring og undervisning på. Det er et stort skridt der bør tages i mindre etaper.

Hovedtemaet for eftermiddagen var forskellige koncepter for e-læring, design og følgende model:

 

Modellen er inspireret af Dr. William Rankin, der bl.a. er professor i engelsk og middelalder pædagogik. Derudover er han også Director of Educational Innovation på ACU.

Modellen illustrerer hvordan udviklingen af store teknologier forandrer og destabiliserer vores læringskultur. Når der her tales om store teknologier er det i en størrelsesordnen som opfindelsen af bogtrykkerkunsten og dens betydning for hele den læringskultur, der blev ændret da viden blev mobil. Man kom ikke længere for at lytte til de lærde og derefter brede denne viden mund til mund. Nej, nu kunne denne viden distribueres ud i alle udkanter af verden. 

I et mere nutidigt perspektiv kunne vi sige, at en stor teknologi, der har betydning for hvordan vi underviser og lærer på er internettet fremkomst.  Det at viden og distributionen heraf er eksploderet. Samarbejde omkring og udvikling af ny viden sker i en sådan fart at vi om 20 år ikke længere vil kunne være sikker på, at det vi vidste da vi stod op er sandt, når dagen er omme.

Destabilisering

Det der er interessant er, at de mindre teknologiske spring, fra tavle til interaktiv tavle, fra bog til Kindle eller fra computer til tablets ikke i sig selv behøver at ændrer noget ved måden vi underviser og lærer på. Alligevel kan de være værktøjer, der sætter pædagogikken og didaktikken på dagsordnen og igen gør undervisningen til et eksperiment.  
Nej, Ipads behøver ikke ændre noget ved den måde vi bedriver undervisning på, vi kan fortsat møde op hver morgen kl. 8 og gå hjem kl. 14. Eleverne kan stadig side på deres pladser 80% af skolelivet, med front mod læreren der øser ud af sin forståelse af verden. Og de kan også bruge deres iPads som de gjorde med deres bøger og pc’ere. Læse, skrive noter og aflevere opgaver.

Men er det hvad vi vil? – Nej vel?

Så det der skal til er lærere der vil noget andet, tænker anderledes..tør eksperimentere og udvikle deres profession.

Men destabilisering medfører også utryghed. Derfor er det vigtig at lærerne også får helt konkrete ideer og værktøjer til at arbejde med deres praksisudvikling. Det største problem i alle de implementeringsprojekter jeg har læst om har været, at lærerne har fået teknologien udleveret, et hurtigt kursus i mulighederne og hvilke knapper man kan trykke på. Men resten har været op til dem.

Lærerne skal støttes hele vejen. Både i forhold til det tekniske og i forhold til kulturen. Der skal udarbejdes koncepter sammen med lærerne.

Innovation

Her kommer innovationsperspektivet fra modellen ind i billedet. Innovation i denne kontekst er at identificere den eksisterende praksis: hvad gør vi nu?, identificere teknologiens læringspotentialer: Hvad kan den? og slutteligt kigge på transformationen: Hvad skal vi blive ved med at gøre og hvad skal vi gøre på nye måder?.

I projektet arbejdes der med forskellige modeller og værktøjer som lærerne arbejder med. Både i forhold til identificeringen og i forhold til udviklingen.

Ny kultur

På baggrund af det kvalificerede arbejde med nye modeller, tænkemåder og værktøjer skabes grobunden for en ny kultur. En ny måde at skabe undervisning på og en ny måde at bruge teknologien på. Som et læremiddel.

Styrkelse af praksis

Gennem fortsat at eksperimentere og iscenesætte af teknologien opbygges den nye praksis.  Her ligger en stor udfordring. Hvordan gør man i sidste ende kulturen og praksis uafhængig af den lille teknologi? Den teknologi der har været udgangspunktet for udviklingen, sådan at iPaden kan skiftes ud, når den bliver overhalet om en årrække, når en ny stor teknologi indtager dagsordnen. (Hørte jeg nogen sige holo-tech og mass-rep.).

Ovenstående  dannede som sagt udgangspunkt for nogle gode drøftelser i forhold til det lærerne står overfor. Drøftelser der i det lange løb forhåbentlig viser sig at være frugtbare.

/roland

PS: Slides fra workshoppen:-)

http://www.slideshare.net/rhachmann/ipads-som-digitale-lrermidler/download

Fire læringsrum

De fire læringsrum

Som en del af praksistransformationer for lærerne i projektet “Det digitale lærerteam” har det været væsentligt at kigge på, hvordan lærerne  sammensmelter læreproces og undervisningsaktiviteter. Hvordan er praksis og hvordan bevidstgøres lærerne om, hvad de faktisk gør.

På den baggrund har det givet god mening at inddrage en forholdsvis ældre model, der kan hjælpe læreren med at synliggøre hvordan aktivitet og læreproces understøtter hinanden.

Modellen er hentet fra Vibeke Damlund & Henrik Rander der i artiklen Udvikling af didaktikken i Det Åbne Læringscenter (2004) uddyber en og præciserer en didaktisk model, som Knud Illeris (På baggrund af Kolb’s læringsteorier) har udviklet.

Modellen vi har brugt ser sådan ud:

Modellen fokusere på en helt basal opdeling i forhold til hvordan der undervises i folkeskolen. Herunder beskrives (kort) hvad de fire begreber rummer. En mere detaljeret beskrivelse kan findes i Damlund og Randers artikel. (Følg linket ovenfor).

Opgaverummet

Opgaverummet kan også ses som et træningsrum, hvor eleven besvarer opgaver eller arbejder med problemstillinger som stilles af underviseren.
Det kan være individuelle eller gruppeopgaver. Det kan være mundtlige, skriftlige og praktiske opgaver og opgaverne kan have mange former.
Opgaverummet har altså den funktion at den træner bestemte færdigheder eller fører til bestemte erkendelsesområder, der styres af underviseren.
Underviseren har derfor en høj grad af styring i dette rum.

Studierummet

I studierummet styrer eleven selv sine aktiviteter. Det kan stadig være inden for en overordnet ramme som læreren har sat i undervisningen, men den studerende tilrettelægger selv sin proces idet denne foregår uden for den tilrettelagte undervisning.
Det kan være læseaktiviteter, studierelevante aktiviteter som noteskrivning, logbogsskrivning eller blogging.

Undervisningsrummet

Undervisningsrummet betegner det velkende klasseværelse, hvor underviseren formidler viden til eleverne og frembringer diskussioner i plenum.
Underviseren indtager den aktive position og eleven den mere passive. Læreren har har udvalgt hvad der skal undervises i og  iscenesætter sin egen forståelse over for eleverne

Projektrummet

I projektrummet eksperimenter eleverne med deres egen reflekterede erfaringer, forståelser og evner til at facilitere deres egne læreprocesser. De tilrettelægger og eksperimenterer med et fagligt stof, der i højere grad er udvalgt af dem selv og bliver i princippet deres egene undervisere.

Ipads og de fire rum

Når vi introducere de fire rum for lærerne er det for at synliggøre deres praksis. Den undervisning der bedrives i hverdagen. Det er ikke et forsøg på at opsætte en rangordning, hvor et rum er bedre end det andet. Når vi senere i forløbet skal se på ipaden som et digitalt læremiddel er det godt at kunne kategorisere deres undervisning, så ledes at en brugen af en app eller udforming af en bestemt aktivitet passer sammen.

Fx kunne man kigge på app’en Evernote og hvorledes den ville passe ind i undervisningen og de fire læringsrum.

Umiddelbart ville man sige at Evernote hører studierummet til. Der hvor man har sine noter i forhold til lektierne elelr  hvor man samler sine personlige ressourcer til undervisningen. Men på grund af sine mange features kan den lige så godt iscenesættes som en del af undervisningsrummet, hvor lærerens oplæg digitaliseres som video eller som lyd.

Og der er mange flere muligheder muligheder. Det centrale her er, at læreren får øje på at app’en kan bruges på mange forskellige måder og med mange forskellige formål i de forskellige rum.

Ja, Evernote er en notehåndteringsapp, men det er også så meget andet. Og lige som man i undervisningen kan gøre brug af de fire læringsrum på kryds og tværs således kan ipaden og div apps det samme.

/roland

Det digitale lærerteam: et uddannelsesforløb

Så blev uddannelsesforløbet gjort færdigt med de sidste ændringer på plads.

Forløbet fokuserer på tre hovedområder:

  1. iPads som digtitalt læremiddel, hvor der hos lærerne skal udvikles en læremiddelfaglighed der rummer både den tekniske forståelse og håndtering af teknologien samt evnen til at vurderer anvendelighed af diverse apps og funktionaliteter.
  2. Didaktiske kompetencer, der giver lærerne metoder og strategier til at undervise i en læringskonteks, der er baseret på brugen af digitale lærermidler.
  3. Det digitale lærerteam, hvor fokus er rettet mod planlægning og evaluering af undervisning baseret på brugen af digitale læremidler, samt digitalt  medieret samarbejde, videndeling og supervision/vejledning af både elever og kollegaer.

Se den overordnede plan her (pdf)

Der er tale om en overordnet skitse for forløbet. Grunden hertil er et stadigt ønske om at give brugerne indflydelse og medejerskab i forhold til indholdet. Den overordnede præmis for designet er baseret på aktionsforskningen, hvor der udvikles i tæt samarbejde med brugerne. Det er en metode, der har vist sig at være meget brugbar i processer, der har fokus på praksistransformation. Udfordringen er naturligvis at skabe balance mellem brugernes selvdefinerede behov og så et give dem det, de ikke vidste de havde behov for.

Det er selvsagt denne udfordring der gør projektet spændende for mig.

/roland