Category Archives: Digital læremiddelfaglighed

Ny EVA-rapport om lærernes brug af fælles mål

Lærere og skoleledere tager ikke Fælles Mål til sig som det udgangspunkt for planlægning af undervisning,  de tænkt.  De viser en ny rapport fra EVA som kan hentes her

Lærerne får ikke sat læringsmål i undervisningen, der rækker ud over opfyldelsen af bestemte aktiviteter eller emner eleverne skal arbejdes med.

Det betyder, at eleverne langt hen ad vejen i mindre grad ved, hvorfor de skal arbejde med bestemte emner og at der  er en fare for, at aktiviteterne bliver målet i sig selv.

Dvs. at fokus på om eleverne har lært det de skal lære og har forstået sammenhængen mellem deres læring og målet med undervisningen fjernes .

Den manglende brug af fælles mål i planlægning skyldes ifølge rapporten at lærerne er i tvivl om, hvad Fælles Mål bør betyde for deres undervisning og til dels også manglende viden om hvad Fælles Mål indeholder. Lærerne fokusere mere på delmålene og målene end på læseplanen og de vejledninger der også er en del af Fælles Mål.

Derudover peger rapporten på at skoleledere og lærere ikke ser Fælles Mål som kvalitetsgivende i forhold til deres undervisning.

EVA peger desuden på at det ikke er nok at revidere arbejdshæfterne til Fælles Mål, men at der skal gøres en indsat i forhold til at klæde lærerne på til arbejde kvalificeret med målstyrring og opstilling af læringsmål i undervisningen.

I forlængelse af rapporten har Lektor, ph.d. Bodil Nielsen, skrevet en artikkel, hvor hun blandt andet påpeger, at:

  • Selv læringsmål er underforståede, er ikke ensbetydende med, at eleverne ikke lærer noget, men forskning viser, at elever generelt lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber for både elever og lærer.
  • Tydelige læringsmål letter lærernes arbejde i udvælgelsen af indhold, metode og faglig progression.
  • Tydelige læringsmål gør det nemmere at evaluere elevernes faglige udvikling.
  • Trin målene og de brede målformuleringer skal operationaliseres og omsættes til konkrete læringsmål. Ikke kun bruges til at binde emnerne sammen i årsplanen, sådan som det er tilfælde hos langt de fleste lærere.
  • Målene for undervisningen skal ikke styres af elevernes motivation, men motivationen bør vækkes hos eleverne ved tydeliggørelse af relevans og mening med læringsmålene.
  • Fokus på faglige mål udelukker ikke sociale mål i undervisningen
  • Læremidler er ofte beskrevet i brede vendinger, der ikke hjælper læreren i praksis. Dermed kan læremidlerne fastholde lærerne i ikke at have en målstyret praksis.
  • Fælles mål skal ikke detaljeres yderligere, men undervisere bør udvikle kompetencer til at operationalisere centralt stille mål i deres praksis, så det giver mening og stadig fleksibilitet. Kompetencer i målstyrring er også, at ændre, undvige og omstille sig i forhold til læringsmål.

Bodil Nielsen påpeger at der skal ændres på  praksis, så eleverne kan lære mere og hvor der er solid støtte til lærerne i forhold til at udvikle denne praksis. Det handler om tydelig struktur, mål og mening.
Denne opgave skal skolernes læringscentre/ ressourcecentre støtte op omkring, gennem vejledning og hjælp til lærerne sådan, at lærerne rustes til at planlægge, lede og prioritere undervisningen.

Slutteligt bør ledelsen og forvaltningerne have større fokus på, hvordan lærerne arbejder med læringsmål. Fx ved at gøre teamsamarbejdet til et indsatsområde, så møderne ikke handler om enkelte elever eller koordineringsarbejde.

Digital læremiddelfaglighed – En konceptmodel

I mit sidste indlæg skitserede jeg kort professionssigtet for arbejdet med at implementere et nyt koncept for inddragelse af digitale læremidler på læreruddannelsen. Se indlæget her

I dette indlæg vil jeg præsentere og forklare mine tanker omkring den model koncepter munder ud i.
Der er i modellen indbygget en inkrementel forandringsstrategi. Dvs. at praksistransformationen sker gradvist i små ryk. En anden præmis er at skabe øget medejerskab hos den enkelte faggruppe af undervisere. Det betyder at konceptet ikke er færdig designet fra starten, men designes løbende  i samarbejde med underviserne. På den må er der et ønske om at forankre indholdet som en del af undervisningen og ikke som et eksternaliseret koncept der kommer “oven i” den daglige praksis.

Modellen som den fremstår herunder er altså ikke fuldstændig, men en skitse der hen over de næste tre år fases ind i uddannelsen.

Modellen og faghæfte 48

Modellens temaer bygger på faghæfte 48: It- og mediekompetencer i Folkeskolen, der er retningsgivende for implementering af it i alle fag i folkeskolen. Derfor var det selvfølgelig helt oplagt at tage udgangspunkt i de temaer faghæftet tager op.Temaerne er ikke dog ikke kopieret direkte ud fra de 4 temaer som udfoldes i faghæftet. Alligevel forsøger konceptet at dække over temaerne, ved at underviserne udfylder de rammer (overskrifter) som modellen indeholder.

Fagspredning, progression og studieprodukter

Som det også fremgår af modellen er det ikke kun linjefagene der skal løfte opgave med den digtale læremiddelfaglighed. Også de pædagogiske fag er på spil. Brugen af digitale medier er langt fra kun et fagligt erinde. Det handler i lige så høj grad om pædagogiske, psykologiske og didaktiske mekanismer og processer. Derfor er det vigtigt at emner som identitetsdannelse, digital dannelse og it-baserede læringsprocesser også komme på dagsordnen i deres “naturlige fagmiljøer”

Temaerne er lige ledes ment som progressionsskabende i forhold til uddannelsen.
Det har været en stor udfordring i det nuværende koncept, at få de førsteårsstuderende til, kvalificeret, at forholde sig didaktisk til brugen af it i undervisningen. Det har især virket kunstigt, da de studerende ikke møder fagene almen didaktik og pædagogik før på 2. og 3. året af deres studie.
Det betyder selvfølgelig ikke at de ikke har haft mulighed for en mere fagdidaktisk tilgang til et værktøj, men tendensen har været meget snæver.
Det er klart at der ikke kan være en skarp adskillelse mellem fagene, didaktikken og pædagogikken og det er heller ikke meningen. Men for at kvalificere de specifikke perspektiver (fag, metode, strategier, didaktikker og pædagogikker) er det temaernes hensigt, at opfordrer til fordybelse.

Som afslutning på hvert tema tilknyttes konceptet til et studiepligtigt produkt som de studerende skal udarbejde i forbindelse med faget. Fokus er ikke centreret om digital læremiddelfaglighed i sin rene form, men derimod, hvordan digitale læremidler indgår i sammenspil med det faget. Der må ikke være tale om en ekstra opgave men derimod, at de digitale læremidler og tilhørende refleksioner indgår så naturligt som muligt i studieproduktet.

En af udfordringerne i forbindelse hermed har været de sammenlæste hold. At der udbydes fag hvor 1., 2. og 3. årgangsstuderende læser sammen kan skabe gentagelser i optakterne til studieproduktet. Dette løses pragmatisk gennem differentiering af studieproduktets indhold. Hvor man går ud fra, at studerende på baggrund af kontinuiteten i forløbet og gennem et velstruktureret og ressourceredundant forløb kan løse opgaverne.

Fagkatalog

På længere sigt er målet med konceptet også at skabe videndeling og samspil mellem fagene og underviserne. Derfor arbejdes der på et inspirationskatalog, hvor ideer og muligheder for arbejdet med digital læremiddelfaglighed i det enkelte fag bredes ud til kollegaerne.
Denne opgave er hovedsagelig min. Og kataloget bliver skabt på baggrund af møder med faggrupper, kollegaer og undervisningsforløb, hvor jeg og min kollega indgår som ekstra ressourcer.

Meningen er at kataloget på et tidspunkt bliver en åben ressource. Men der er jeg ikke endnu.

Eksplorativ, produktiv og praktisk

Afslutningsvis skal der bemærkes at arbejdet med konceptet bygger på tanker omkring undervisning som et komplekst eksperiment, hvor den studerende og underviseren udforsker og eksperimentere med forskellige metoder og læremidler i en praktisk kontekst.

De studerende skal i undervisningen afprøve og eksperimentere, men også knytte den digitale læremiddelfalighed an til deres praktik, hvor de kan få afprøvet det de i “teorien” går og pusler med. Der er selvfølgelig nogle områder i konceptet der er nemmere tilgængelige end andre , men hvis vi fx tager temaet fra psykologi: “Identitet på nettet”, kunne man jo spørge:

” Hvad sker der mon når man som lærer eller lærerstuderende træder ind i en 8. klasse for første gang,
og eleverne allerede “kender dig” fra Facebook?”

/roland

Digital læremiddelfaglighed – skitsering af konceptet.

I det seneste år har jeg beskæftiget mig med at udvikle et nyt koncept for, hvordan it kunne blive en mere naturlig og integreret del af undervisningen på læreruddannelsen, hvor jeg har min primære ansættelse. Der tegner sig nu et billede af, hvordan konceptet vil komme til at se ud nu, derfor er det tid til at dele tankerne her på bloggen gennem forskellige blogposts. Jeg forestiller mig at bryde konceptet op i mindre dele og beskrive dem her.

I første omgang vil jeg kort skitsere baggrund og konceptet Digital læremiddelfaglighed

Hovedfokus har været at afløse det nuværende koncept, hvor studerende som en  obligatorisk del af deres studie skulle igennem “Det pædagogiske it- kørekort”, der bygger på UNI-Cs “Skole-IT for lærestuderende “.

I den kommende tid vil prøve at skitsere de udfordringe, drivkræfter og ideer der har ført til det endelige koncept, som kommende 1. årgang (2012) på læreruddannelsen i Haderslev vil indgå i.

Konceptet kalder jeg for digital læremiddelfaglighed og en kort skitsering af begrebet kommer her:

Digital læremiddelfaglighed

“Et læremiddel er en teknologi eller et medie der bruges i en læringsfaciliterende konteksts. Det kunne være i undervisningen, i en studiegruppe eller hjemme på værelset. Teknologien er underordnet, det er processen, konteksten og målet der afgør om der er tale om et læremiddel eller ej”

Læremiddelfaglighed består af flere faglige kompetencer. Dybest set handler det om at den studerende, på et professionsfagligt niveau, har kompetencer, der gør dem stand til at:

 Analysere / Planlægge / Vurdere / Udvikle / Anvende 

forskellige læremidler i forskellige kontekster.

Derudover handler det også om at få disse kompetencer videreudviklet således at de konventionelle anvendelsesmuligheder af læremidlerne brydes og skaber kreativitet og fornyede anvendelsesmuligheder.

Konceptet på læreruddannelsen bygger også på tanken om at studerende skal møde og gøre brug af digitale lærermidler i tre forskellige kontekster eller niveauer.

1. niveau – Det personlige læremiddel

For det første møder de studerende forskellige digitale læremidler i deres egene daglige læringskontekster. Deres medievirkelighed er at bruge forskellige devices til forskellige ting på forskellige måder. Når de møder på en professionsuddannelse skal de derfor på 1. niveau lære at bruge deres devices (computere, tablets, mobiltelefone osv.) som personlige studieorienterede læremidler, der først og fremmest faciliterer deres egen læring.

2.niveau – Det studieorienterede læremiddel

For det andet skal den studerende opleve digitale lærermidler som en del af den undervisning, der rammesættes på deres professionshøjskolen. Her bør digitale læremidler være en naturlig del af undervisningen. Det kunne være brugen af wikis i undervisningen, brugen af mobile devices eller metoder som “flipping the classroom”  med videooptagelser,der kunne iscenesættes, sådan at den studerende opbygger erfaring i, hvordan disse  kan indgå som en del af undervisningen.

3. Niveau – Det professionsrettede læremiddel

For det tredje skal den studerende udvikle didaktiske og pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at iscenesætte de digitale læremidler som som en del af det  undervisningsdesign eller den læringsarkitektur de skaber i deres arbejde som professionelle lærere.
Her skal de flytte sig fra at være modtager eller producent til også at iværksætte og udvikle en praksis, der facilitere andre læring hos eleverne.

Samtidig foregår mere og mere samarbejdsrelaterede opgaver også på digitale platforme. Dette har indflydelse på, hvordan teamet arbejder, videndeler og udvikler  sig på. Dette er ligeledes en kompetence som den studerende må forholde sig til og opbygge kompetencer i, som en del af uddannelsen.