Category Archives: E-læring

Trends og udfordringer med it og læring

For nyligt udgav NMC Horizon Project understøttet af New Media Consortium (NMC) og EDUCAUSE Learning Initiative (ELI) en rapport, der peger på de tendenser og udfordringer vi står overfor inden for perioden 2012-2017, når det kommer til brug af teknologier og medier i undervisningen.

Her ridses nogle af hovedpunkterne i rapporten op, suppleret med egne tanker . Ønsker man at læse rapporten selv kan man finde den her: http://www.nmc.org/pdf/2012-horizon-report-HE.pdf

horizon 2012

Vi vil lære og arbejde hvor som helst og når som helst 

I en verden med internettets mange informationskilder, sociale medier og netværkstjenester, vokser vores unge op med en forventning om at viden er noget der hele tiden er tilgængelig og opdateret – overalt i verden, lige meget hvor de befinder sig. Og ikke kun viden, men også værktøjer og læringsressourcer, der skal bruges i forskellige sammenhænge. De unge ønsker en læringskontekst, hvor de kan lære og arbejde, når det passe dem og ikke nødvendigvis inden for skolens åbningstider,  i en skemalagt hverdag.

Det bør der indgå i overvejelser omkring tilrettelæggelse af undervisningen, om der er muligheder (via teknologierne) for at man som elev eller studerende kan uddanne sig eller indgå i lærende fællesskaber uden for undervisningslokalerne, på lige fod med tilstedeværelsesundervisning.

Kunne man fx forestille sig en projektuge i 9. klasse, hvor eleverne slet ikke møder op på skolen, men selv strukturerer og kvalificerer forløbet? – og kun afslutter med et produkt eller en fremlæggelse?

Eller  læringsmoduler på den kommende nye læreruddannelse, hvor den studerende slet ikke møder en underviser, men gennemfører rent netbaseret?

Det er klart at al konfrontationsundervisning ikke kan eller bør erstattes i virtuelle fællesskaber og digitale assistenter, men måske bør vi også overveje om al videnstilegnelse og læring behøver foregå i skolen, med en underviser ved hånden.  Eller om  noget af det fint kunne være “selvstudier” med peer-review eller bedømmelse.

Cloudbaserede og kollaborative værktøjer er populære

At Dropbox, Google Drev og andre kollaborative platforme er populære er ikke nogen nyhed. Ikke desto mindre tænker flere og flere skoler i at udskifte softwarepakker og programmer tilcloudbaserede services. Fx er der en begyndende interesse for Googles Chromebooks,  læs mere her, der er browserbaseret og uden intern lagerplads til dokumenter og filer Tablets som iPads, tænkes også i højere og højere grad ind cloud-storing-principper.

Denne cloudbaserede tilgang vil også være en overvejelse værd i forhold til regeringens (højest sandsynligt) kommende satsninger på BOYD-strategier (Bring Your Own Device), hvor it-teknikkere ikke længere behøver tænke så meget i softwarekompatibilitet, men mere i brugeroprettelser og vejledning i cloudservices.  Forskrækkelsen hos mange it-afdelinger vedr. servicering af maskiner og versioneringer er dermed overflødiggjort. Mere pædagogisk og sikkerhedsforanstaltende vejledning og mindre teknisk assistance.

Nye underviserroller og undervisningsparadigmer

hybrid læring

De unge bruger en stor del af deres fritid på at dele informationer med hinanden  fx via facebook, Tumblr, Instagram osv. En af de opgaver skoler og institutioner bør have fokus på, er at inddrage dele af disse “delingsmekanismer” som en del af undervisningen. Ved at finde hybride læringskoncepter (blended learning), der inddrager og kvalificerer de studerendes/elevernes deling og filtrering af informationer kan man skabe værdifulde ressourcer de biddrager til læringen.

Underviserrollen vil hermed, for alvor, være mere vejledningsorienteret end formidlingsorienteret og opgaven består i at give eleverne kompetencer til kritisk at vurdere og kreativ at inddrage den viden de finder hos hinanden og hos andre.

Et nyt sæt digitale kompetencer skal udvikles og styrkes hos de studerende/eleverne. At lære online er noget andet end at arbejde online og det virtuelle tilbyder andre muligheder (affordances) end det fysiske. Dermed handler det ikke om at digitalisere tekster og ressourcer, men om at udnytte hvert områdes særlige potentialer.

På samme tid er der behov for, at der skabes større meningsforståelse og autencitet i undervisningen. Undervisningen skal være mere fokuseret på den lærende og give mulighed for differentierede tilgange til at gribe opgaverne an. På samme tid skal den lærende kunne skabe mening mellem indhold, dem selv og verden.

Opsummerende tanker

Rapporten er mere deltaljeret end ovenstående, hvor jeg har trukket det ud jeg synes er særlig relevant. Alligevel  tegnes et billede af, hvilke retninger, vi som undervisere bør tænke i – fremadrettet.

De fleste undervisere (inklusiv jeg selv)  har lært at undervise med en bog i den ene hånd og en lektionsplan i den anden. I de sidste år er der dog sket en udvikling, der peger på den taktik ikke længere holder fordi eleverne oplever skolen som meningsløs, hvor læring er repetition og et sted hvor man bliver god til at gå i skole.

Derfor er der behov for at vi udvider vores blik på, hvad læring er og hvad de studerende/eleverne har brug for i forhold til den verden de oplever uden for skolen.

At gribe hele verden er  dog en stor opgave for en underviser, men et udgangspunkt  kunne være at se på de mekanismer som de unge bruger, når de lærer noget af hinanden:

  • Sammenhæng mellem det indhold der læres og den virkelige verden. 
  • Undersøge og opleve – i stedet for at få fortalt om
  • Fleksibilitet i tid, sted og løsninger
  • Anerkendelse og individualitet
  • Fordybelse og kreativitet

Prøv at planlægge dit næste undervisningsforløb ud fra de ovenstående punkter. Gad vide hvordan det ville ende? Eller endnu bedre, hvor det aldrig ender!

 

 

Advertisements

Top 5 faglitteratur med fokus på it

En lille status på god litteratur jeg har været særlig glad for at have læst i 2012. Der er selvfølgelig meget mere. Men måske nogen bliver inspireret.

E-lærings-didaktik
Jacob Buris Andersen, Dorthe Carlsen og Jens Jørgen hansen
Læringsmiljøer og læringsdesign i netundervisningen – nye koncepter for studieplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning
http://elyk.dk/wp-content/uploads/2011/09/ELYK-forskningsrapport-9-Netaucasen-080212.pdf

Læremiddel didaktik nr. 5
Tidskrift fra læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/laeremiddelevaluering/tidsskrift/tidsskrift-nr-5/

Læringsdesign – i et multimodalt perspektiv
af Staffan Selander og Gunther Kress

læringsdesign

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Continue reading Top 5 faglitteratur med fokus på it

iPad Scotland evaluering

En helt frisk rapport iPad Scotland Evaluation er netop kommet fra Skotland, hvor Kevin Burden, Paul Hopkins, Dr Trevor Male, Dr Stewart Martin, Christine Trala, Faculty of Education, The University of Hull har undersøgt effekten af et 1:1 projekt med Ipads. Rapporten har særligt syn for betydningen af at den mobile teknologi, bliver et personligt device og hvikle effekter dette har på elevernes tilgang til læring og undervisning.

Rapporten tager udgangspunkt i empirisk materiale fra 8 skoler, både folkeskoler og akademier og bygger på både kvalitative og kvantitative materialer.

Rapporten ser ud over brugen i skolen også på forældrenes engagement og syn på teknologiens brug hjemme i forbindelse med lektierne mm.

Herunder 10 highligts fra rapporten:

1. iPads som personligt læringsdevice understøtter (og opfordrer) lærerne i at tilrettelægge mere alsidige læringsaktiviteter

2. Det at iPads blev iscenesat som personlige læringsdevices, har været den mest afgørende faktor for succesfuld brug i undervisningen

3. Lærernes personlige og “tidlige” brug af iPads har mindsket modstanden mod teknologien

4. Teknologien krævede minimalt instruktion (både elever og lærere) i forbindelse med brugen

5. iPads fremmede samarbejde mellem lærere og elever

6. Eleverne begyndte at vurdere og hjælpe kammerater uden intervention fra læreren

7. Software og apps understøtter peer-to-peer samarbejde

8. Forældre involverede sig mere i elevernes skolearbejde og så at deres børn var mere motiverede til at lave lektier

9. 90% af eleverne mente at de vha. ipaden lærte mere og havde lettere ved at lære svære ting

10.  Myndighederne og it-afdelinger udtrykker bekymring ved. eSafety-issues (datasikkerhed)

I rapporten kan man læse de uddybende iagttagelser i forhold til ovenstående og læse rapportens anbefalinger til både skole, kommune og andre myndigheder.
Det er interessant læsning

God fornøjelse

Digital læremiddelfaglighed – skitsering af konceptet.

I det seneste år har jeg beskæftiget mig med at udvikle et nyt koncept for, hvordan it kunne blive en mere naturlig og integreret del af undervisningen på læreruddannelsen, hvor jeg har min primære ansættelse. Der tegner sig nu et billede af, hvordan konceptet vil komme til at se ud nu, derfor er det tid til at dele tankerne her på bloggen gennem forskellige blogposts. Jeg forestiller mig at bryde konceptet op i mindre dele og beskrive dem her.

I første omgang vil jeg kort skitsere baggrund og konceptet Digital læremiddelfaglighed

Hovedfokus har været at afløse det nuværende koncept, hvor studerende som en  obligatorisk del af deres studie skulle igennem “Det pædagogiske it- kørekort”, der bygger på UNI-Cs “Skole-IT for lærestuderende “.

I den kommende tid vil prøve at skitsere de udfordringe, drivkræfter og ideer der har ført til det endelige koncept, som kommende 1. årgang (2012) på læreruddannelsen i Haderslev vil indgå i.

Konceptet kalder jeg for digital læremiddelfaglighed og en kort skitsering af begrebet kommer her:

Digital læremiddelfaglighed

“Et læremiddel er en teknologi eller et medie der bruges i en læringsfaciliterende konteksts. Det kunne være i undervisningen, i en studiegruppe eller hjemme på værelset. Teknologien er underordnet, det er processen, konteksten og målet der afgør om der er tale om et læremiddel eller ej”

Læremiddelfaglighed består af flere faglige kompetencer. Dybest set handler det om at den studerende, på et professionsfagligt niveau, har kompetencer, der gør dem stand til at:

 Analysere / Planlægge / Vurdere / Udvikle / Anvende 

forskellige læremidler i forskellige kontekster.

Derudover handler det også om at få disse kompetencer videreudviklet således at de konventionelle anvendelsesmuligheder af læremidlerne brydes og skaber kreativitet og fornyede anvendelsesmuligheder.

Konceptet på læreruddannelsen bygger også på tanken om at studerende skal møde og gøre brug af digitale lærermidler i tre forskellige kontekster eller niveauer.

1. niveau – Det personlige læremiddel

For det første møder de studerende forskellige digitale læremidler i deres egene daglige læringskontekster. Deres medievirkelighed er at bruge forskellige devices til forskellige ting på forskellige måder. Når de møder på en professionsuddannelse skal de derfor på 1. niveau lære at bruge deres devices (computere, tablets, mobiltelefone osv.) som personlige studieorienterede læremidler, der først og fremmest faciliterer deres egen læring.

2.niveau – Det studieorienterede læremiddel

For det andet skal den studerende opleve digitale lærermidler som en del af den undervisning, der rammesættes på deres professionshøjskolen. Her bør digitale læremidler være en naturlig del af undervisningen. Det kunne være brugen af wikis i undervisningen, brugen af mobile devices eller metoder som “flipping the classroom”  med videooptagelser,der kunne iscenesættes, sådan at den studerende opbygger erfaring i, hvordan disse  kan indgå som en del af undervisningen.

3. Niveau – Det professionsrettede læremiddel

For det tredje skal den studerende udvikle didaktiske og pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at iscenesætte de digitale læremidler som som en del af det  undervisningsdesign eller den læringsarkitektur de skaber i deres arbejde som professionelle lærere.
Her skal de flytte sig fra at være modtager eller producent til også at iværksætte og udvikle en praksis, der facilitere andre læring hos eleverne.

Samtidig foregår mere og mere samarbejdsrelaterede opgaver også på digitale platforme. Dette har indflydelse på, hvordan teamet arbejder, videndeler og udvikler  sig på. Dette er ligeledes en kompetence som den studerende må forholde sig til og opbygge kompetencer i, som en del af uddannelsen.

iPads i undervisningen

Der er i øjeblikket en del fokus og debat omkring brugen af tablets i skolen og hvorvidt det ene device er bedre end det andet og hvorfor se fx her:

http://bit.ly/ITFecx

Og her

http://bit.ly/IQ0tcq

I det følgende vil jeg prøve kort at skitsere lidt af den iPaden kan bruges til. Når valget her falder på iPaden er det fordi, det er den der i øjeblikket interesserer mig mest i forhold til det arbejde jeg er igang med vedr. Det digitale læreteam. Jeg er altså ikke imod laptops eller Android.

Ipads som personlige læringsdevices.

iPaden er som alle andre devices fra Apple tænkt som en personlig ressource som man selv udformer og skaber ver tid. Og i den forstand giver den god mening i 1:1 debatten. Det gør selvfølgelig også at den er en udfordring for kommuner, itvejledere og andre der står for maintainance og drift, hvis man ønsker en standard udgave eller en basispakke af apps, som eleverne skal have på deres ipad. Også i forhold til support kan det være en udfordring og de itvejledere jeg har talt med understreger at de ikke kan og vil sætte sig ind i alle apps og derfor ikke kan yde fuld support for brugerne. En del af supporten må altså tilfalde brugerne selv. Og det er vel fair nok.

En løsning man umiddelbart kunne tænke i er en standard appsamling i iTunes, der bruges til gendannelse af de iPads der bliver udleveret. Denne basispakke ydes der brugersupport på og hvis teknikken går ned må iPadden gendannes.  Det er en stram løsning, men den kunne virke  i de mindre klasser ville det måske være en god ide.

En anden løsning kunne være at eleverne på baggrund af basispakken opretter deres eget iTunes bibliotek, hvor de apps de køber efterfølgende registreres og kan gendannes. Den er lidt mere farlig og kræver mere ansvar hos den enkelte bruger.

Odder Kommune gør deres erfaringer med disse praktiske foranstaltninger og tilbyder følgende service til forældre og elever:

http://odder1t1.com/

App’en jeg elsker og bruger mest!

I et forsøg på at få noget samarbejde på benene omkring brugen af apps, har jeg startet et åben Google dokument, hvor man kan være med til at opbygge et katalog med beskrivelser af apps og deres anvendelighed i eller udenfor undervisningen. Der findes rigtig mange apps og det kan blive en uoverskuelig stor jungle, så hermed et forsøg på at systematisere lidt.
Kom ind og vær med. Den er åben for ALLE:

http://bit.ly/J6ZQfq

Lidt apps til den daglige undervisning.

Herunder et lille udpluk af de apps jeg har udforsket og brugt.

Ved hjælp af appen Evernote er eleverne i stand til at producere samle og dele noter med hinanden i forhold til den daglige undervisning.
Noterne kan være i form af billeder, lydoptagelselser og tekst. Disse tre repræsentationsformer kan samles i en note. Og noterne deles ind i notesbøger, der kan have personlige, samarbejdsmæssige og fagopdelte funktioner
Ipadens kamera på både front og bagside, inbyggede mikrofon og digitale tastatur gør den ideel tilat bruge everneotes funktioner. Samtidig kører evernote crossplatform med alle andre devices, så eleverne også kan tilgå deres noter på andre platforme.

En app som Garage Band tilbyder nem musik og podcastproduktion. Dette give de “skrivetrætte” elever muligheder for at producere noget lydmæssigt kvalitativt uden for meget redigering.

En app som i can animate giver mulighed for på en nem måde at producere animationsfilm. Og dermed anvende nogle af de pædagogiske og didaktiske fordele som animationspædagogikken tilskriver.

Apps som Showme og Explain Everything giver lærer og elever mulighed for at producere didaktiserede og informative videoer om emner fra undervisningen. I forlængelse af pointerne fra principperne om the flipped classroom kan der tegnes og forklares oven på  billeder og modeller.

WikiInstant og Definition er apps der giver mulighed for at søge i den danske wikipedia og hurtig få definitioner på ord som de ikke kender.

Knowtilus, Write&Say og Voicereader er kompenserende værktøjer for elever med særlige udfordringer. Især knowtilus bør her fremhæves som en browser der indeholder fuktioner til oversættelse og oplænsning. De to andre apps Write&Say og Voicereader er indbyggede i Knowtilus Pro.

Mindmeister, Mindjet og iDesk er gode værktøjer når eleverne skal brainstorme og skitsere projekter enten alene eller i grupper.  

Bookcreator, Creative Book Builder , Fairy Tale er apps der lader eleverne skabe deres egne bøger med tekst, billeder, animationer og video. Disse apps kan bruges af både store og små.

Pages, Keynote, CloudWord og PowerDocs er eksempler på Office programmer både off- og online.

Tumblero, wordpress og blogpress er apps der henvender sig til bloggere. Blogs kan fx være gode procesværktøjer for eleverne, når der er fokus på hvordan vi lærer og ikke det færdige produkt.

Læseoplevese
Sidst men ikke mindst er der på ipaden mange muligheder for en flot læseoplevelse af både onlinematerialer via apps som Istapaper og Flipboard eller bøger der indeholder interaktive læseoplevelser som animationer, video, oplæsning og handlingsbaserede oplevelser. Se fx Dracula, Alice in Wonderland mm.

Sidst men ikke minds bør skoletube-appen nævnes. LærIT har ved deres webIT lovet at deres services ville blive køreklar til Appleprodukter og har nu lanceret både en app og gjort videomaterialer og services uafhængige af platform. SkoleTube kendes og bruges på rigtig mange skoler og er en samlet online mediesuite med bl.a. Video-,  podcast-, animation-, tegneserie-, og præsentationsværktøjer. Og det bedste er at eleverne og lærere hentes ind i de forskellige services vi uni-login, som ALLE i folkeskolen har.

Deling af skærm og mobilitet i klasseværelset.

Ipaden muliggør skærmdeling.
Ønsker man at dele en skærm med klassen kan dette ske trådløst via Apple TV der tilsluttes en projekter via hdmi.

Man kan også vælge at bruge en app som Idea Flight, der muliggør deling en skærm på op til 30 andre iPads. Samtidig muliggør appen at man overtager skærmen og tegner/noterer.

En fordel ved den trådløse skærmdeling er, at delingen kan foregå hvor som helst og ikke kun foran klassen med en ledning til projektoren men alle steder hvor skolen kan dække trådløst.  

Rygtet siger at SMART Technology arbejder på løsninger der skal lette en fusion  af iPads og SMART boardet.

http://on.mktw.net/ItbCjU

Indtil da må vi nøjes med deres egen Brigit app.

Alt for denne gang

/roland

Det digitale lærerteam – design

Re-modellen og designfoki

I dette indlæg vil jeg kort skitsere et værktøj som lærerne fik præsenteret og arbejde med på den første workshop. 

Re-modellen

 

Som skitseret i de forudgående indlæg arbejder vi i projektet meget på refleksion over praksis som forudsætning for en ny. Derfor blev der sat fokus på tre begreber, som lærerne skulle bruge som overordnet skitse.

Reflekter:

Som det første må læreren reflektere over egen praksis. Hvilke mekanismer, processer, aktiviteter, læremidler, elever, rammer mm. er tilstede

Redidaktiser:

Den didaktiserede praksis må gentænkes. Den nye teknologi tilvejebringer nye eller andre muligheder og kræver ofte nye metoder og strategier i undervisningen

Remedier:

De nye medier er digitalt funderede. Derfor vil det ofte være sådan at det indhold der genbruges og skabes kanaliseres ud gennem andre medier. Helt simpelt kunne det være kopiark og bogsider der scannes og digitaliseres.  At et bestemt indhold forklares gennem screencasts som eleverne ser på deres iPad osv.

Remedieringen vil ofte være en konsekvens af redidaktiseringen.

De tre punkter danner således den overordnede ramme for transformationen af deres undervisningskontekst.

I denne ramme kommer en anden model  i spil nemlig designfoki-modellen.
Grundlæggende er det en model lærerne kan ”fylde ind i”, både i refleksionsfasen og i redidaktiseringsfasen. Det er en model der skal skabe overblik over en undervisningsaktivitet, et forløb eller hel undervisningsmetode i et fag.

Designfoki-modellen

 Find en PDF-udgave af modellen (til udprint og udfyldning)her :  Designfoki_skema

Modellen er bygget op som en hybrid mellem forskellige modeller.  Fx den ofte brugte didaktiske helhedsmodel fra Hiim og Hippe, en model hentet fra den faglige læsning og de fire læringsrum (se tidligere indlæg). Modellens elementer  griber ind i hinanden og hænger sammen. Således er den dynamisk. Samtidig behøver ikke alle rum (på nær målet) at være lige stærkt repræsenteret. Grunden til at jeg kalder modellen designfoki er jo netop, at den har fokus på nogle områder, der kan være vigtige i forhold til tilrettelæggelsen af forskellige læringsforløb.

Mål

Målet dikterer altid resten af modellen idet de efterfølgende punkter søger at imødekomme det, der er underviserens mål. Det skal dog også være sagt, at det succeskriteriet ikke altid er at nå det specifikke mål direkte. Jeg ønsker at understrege vigtigheden af læringens emergente natur. Dvs muligheden for at læring opstår spontant og uforudsigeligt. Den opståede læring kan afvige fra de mål læreren satte i begyndelsen, derfor bør læreren se mål som udgangspunktet for undervisningen, afsættet for at nå et sted hen. Ikke det endelige mål.

Der skelnes i modellen også mellem faglige og sociale mål.

I den verden vi lever i nu og den verden der ligger lige forud, betyder evnen til at netværke, samarbejde og indgå i forskellige læringsfællesskaber mere end at kunne recitere noget der kan slåes op på internettet. Derfor kan målene også bygge på evner og kompetencer til at opbygge fællesskaber og netværk. Med internettet ved hånden er den virkelige verden og det autentiske publikum  inden for rækkevidde. Dette bør også udnyttes.

Teknologier

Funktioner

Teknologier kan være mange ting og kan have mange forskellige funktioner.
Blyanten er fx en teknologi med den funktion at den kan skrive.  Andre teknologier har andre funktioner. Ipaden har mange funktioner og når lærerne derfor begiver sig ud i at bruge apps og andre muligheder i iPaden er det en god ide at kunne gennemskue funktionerne. Funktioner kunne være:

Skrivning, læsning, noter, vidensdeling, vidensopsamling, optage, fremvise, afspille osv.

Repræsentationsformer
I undervisningen er der ofte mange repræsentationsformer i spil. Billeder, video, lyd genstande, kroppen, diagrammatik, symboler.

Modaliteter

Er måden hvorpå repræsentationsformerne formidler indholdet. Disse kan være underbyggende og udfordrerne.  Det er helt afgørende at læreren er sig bevidst om, hvordan det indhold der repræsenteres kan afkodes og forståes af eleven. Ofte kræver det meget af eleverne at kunne gennemskue den viden de skal udvinde af et bestemt indhold. Det kræver en særlig grammatik og denne skal eleverne have lært. Især på iPaden er indholdet ofte multimodalt. Det kræver stærke multimodale læsere af kunne afkode og sammenkæde de forskellige informationer de får.

Aktiviteter

Individuel

De individuelle aktiviteter kan være tests, opgaver og instruktive arbejdsopgaver, hvor eleven skal tilegne sig helt bestemte færdigheder eller viden eller afprøve noget bestemt.

Samarbejde

Samarbejde kan være mange ting. Det kan være gruppearbejde i forskellige kontekster fx i forbindelse med emnearbejde, projektarbejde, peer-to-peer osv. Vi skelner her også på et mikroniveau omkring cooperation og kollaboration (se tidligere indlæg herom)

Overordnet ser jeg et faremoment i ipaden og i det hele taget 1:1 teknologierne. Samtidig med at det er enormt berigende med et personligt læringsdevice, hvor den enkeltes rutiner og foretrukkende videnskilder bliver tilpasset efter behov, er der også en fare for at elevernes læring bliver individualiseret. Så det bliver ”min iPad og jeg”, hver gang der skal læres noget. Læreren distribuerer den viden eleven har brug for, alt der behøves er et stille sted hvor eleven kan dykke ned i apps, e-bøger og internettet. 

Eleven

Forudsætninger

Som en del af didaktikken ser vi på elevernes forudsætninger i forhold til stoffet og tilrettelæggelsen af undervisningen. Eleverne rummer forskellige ressourcer. Nogle skal have støtte i forhold til teknologien andre vil helst selv prøve sig frem. Nogle har nemt ved at orientere sig i de digitale tekster andre har brug for mere undervisning i både at afkode og frembringe viden af mediet, teknologien indholdet de arbejder med.
Det er en rigtig god ide at læreren har et ”landkort” over de kompetencer eleverne fra klassen har. Også på et mikroniveau – både fagligt, socialt og teknisk.

Modtager eller producent

Når læreren inddrager teknologier som iPaden og apps er en vigtig overvejelse om eleven skal være modtager eller aktiv producent.
De apps der iscenesættes kan bruges meget forskelligt. Nogle er modtagerbaseret andre er til produktion. Nogle er deleapps, hvor man opbygger ressourcer sammen andre er til selvstændig videnstilegnelse.

Det der her gør sig gældende er at læreren kan gennemskues de forskellige apps muligheder både fof eleven som modtager såvel som producent.

Tid

Formel og uformel

Dette punkt skal synliggøre både hvor og på hvilke tidspunkter eleverne beskæftiger sig med indholdet. Fra de mennesker der beskæftiger sig med mobil læring, hører vi ofte at en fordel er at trække uformelle læringskontekster ind i den didaktiske tænkning. At undervisning og læring ikke kun skal foregå i klassen i den formelle skoletid, men at læring foregår overalt og mere på den lærerendes præmisser for gode tidspunkter at lære på.

Underviserrolle

Underviserrollerne forandrer sig naturligvis også i forhold til de valg der foretages. Jeg har i modellen forsøgt at skitsere fire hovedkategorier læreren kan tænke sig selv ind i.

Alt efter hvilken underviserrolle læreren indtager, er der forskel på hvem der er aktive, opsøgende og initiativtager.

Jeg har under hver rolle lavet en lille illustration over, hvordan jeg tænker dette ind.

Instruktør

Som instruktør  er læreren aktiv. Det er opgaven af vise eleven hvordan en specifik teknologi, viden eller handlinger udføres eller anvendes. Det kunne være et naturfagsforsøg, en øvelse i idræt, analysearbejde osv.
Vi kan her drage paralleller til mesterlæreprincipperne.

Distributør

Læreren er her formidler af viden og ressourcer som eleverne selv skal bruge.

Det kan være indledende vidensformidling som eleven afprøver efterfølgende eller distribution af apps, genstande eller andre ressourcer som danner udgangspunkt for elevernes aktiviteter.

Facilitator

Som facilitator er lærende igangsætter sørger for at holde læreprocesserne kørende for eleverne. Eleverne er aktive i forhold til arbejdet med indhold, men læreren er opmærksom på at sætte ind med spørgsmål, ideer og strategier, der hjælper eleverne i deres arbejde. Dette kræver et stort overblik hos læreren, det produktet ikke er i centrum, men derimod processerne. Disse kan være svære at få øje på. Det handler om at grupperne får løst konflikter, ikke gør i stå osv.

Vejleder

Som vejleder har læreren en mere tilbagetrukket rolle.  Eleverne er selv opsøgende for at få hjælp  og læreren vil i højere grad koncentrere sig om produktet end om selve processen.

Rum

De fire rum

De fire rum vil jeg ikke uddybe her. De er beskrevet i et tidligere indlæg her

Fysiske og virtuelle rum

Hvad skal foregå i den fysiske virkelighed og hvad skal foregå online?

Når en teknologi som iPads bliver en del af læringsarkitekturen må læreren hele tiden stille sig selv spørgsmålet: Hvad giver mening at gøre i det fysiske rum og hvad giver mening i det virtuelle rum.

Helt banalt:

Giver det mening at bruge GoogleDocs, når eleverne sidder ved siden af hinanden?
Giver det mening at printe afleveringer og kopiark ud?
Giver det mening af være i klassen eller hvordan blander man det virtuelle og fysiske sammen. Giver det mening af sende eleverne ud i naturen med deres iPads og lade dem arbejde i autentiske læringsmiljøer gennem brugen af qrkoder, der giver eleverne instruktioner, opgaver og viden?
Mulighederne er mange. Og det kan virke uoverskueligt med et sådant skema at skulle forholde sig til hele sin praksis. Og det er jo heller ikke meningen at alle aktiviteter eller forløb skal igennem vridemaskinen, men et er min overbevisning, at det vigtigt for læreprocesserne med de nye teknologier at lærerne tilegner sig kompetencerne, der sætter dem i stand til at kunne gennemskue konsekvenserne og potentialerne ved inddragelsen af teknologierne. Det er der de fleste it-projekter halter og går i stå.

Hermed et første bud på en tankeramme der kan hjælpe læreren. Uafhængig af hvilken teknologi der er tale om.

 /roland

Ipads som digitale lærermidler

Den teknologiske cyklus

Den første regulære udviklingsworkshop er nu gennemført med det kommende digitale lærerteam. Det var en spændende eftermiddag, hvor der igen blev taget fat i hvordan Ipaden som teknologi vil forandre den måde lærerne tænker læring og undervisning på. Det er et stort skridt der bør tages i mindre etaper.

Hovedtemaet for eftermiddagen var forskellige koncepter for e-læring, design og følgende model:

 

Modellen er inspireret af Dr. William Rankin, der bl.a. er professor i engelsk og middelalder pædagogik. Derudover er han også Director of Educational Innovation på ACU.

Modellen illustrerer hvordan udviklingen af store teknologier forandrer og destabiliserer vores læringskultur. Når der her tales om store teknologier er det i en størrelsesordnen som opfindelsen af bogtrykkerkunsten og dens betydning for hele den læringskultur, der blev ændret da viden blev mobil. Man kom ikke længere for at lytte til de lærde og derefter brede denne viden mund til mund. Nej, nu kunne denne viden distribueres ud i alle udkanter af verden. 

I et mere nutidigt perspektiv kunne vi sige, at en stor teknologi, der har betydning for hvordan vi underviser og lærer på er internettet fremkomst.  Det at viden og distributionen heraf er eksploderet. Samarbejde omkring og udvikling af ny viden sker i en sådan fart at vi om 20 år ikke længere vil kunne være sikker på, at det vi vidste da vi stod op er sandt, når dagen er omme.

Destabilisering

Det der er interessant er, at de mindre teknologiske spring, fra tavle til interaktiv tavle, fra bog til Kindle eller fra computer til tablets ikke i sig selv behøver at ændrer noget ved måden vi underviser og lærer på. Alligevel kan de være værktøjer, der sætter pædagogikken og didaktikken på dagsordnen og igen gør undervisningen til et eksperiment.  
Nej, Ipads behøver ikke ændre noget ved den måde vi bedriver undervisning på, vi kan fortsat møde op hver morgen kl. 8 og gå hjem kl. 14. Eleverne kan stadig side på deres pladser 80% af skolelivet, med front mod læreren der øser ud af sin forståelse af verden. Og de kan også bruge deres iPads som de gjorde med deres bøger og pc’ere. Læse, skrive noter og aflevere opgaver.

Men er det hvad vi vil? – Nej vel?

Så det der skal til er lærere der vil noget andet, tænker anderledes..tør eksperimentere og udvikle deres profession.

Men destabilisering medfører også utryghed. Derfor er det vigtig at lærerne også får helt konkrete ideer og værktøjer til at arbejde med deres praksisudvikling. Det største problem i alle de implementeringsprojekter jeg har læst om har været, at lærerne har fået teknologien udleveret, et hurtigt kursus i mulighederne og hvilke knapper man kan trykke på. Men resten har været op til dem.

Lærerne skal støttes hele vejen. Både i forhold til det tekniske og i forhold til kulturen. Der skal udarbejdes koncepter sammen med lærerne.

Innovation

Her kommer innovationsperspektivet fra modellen ind i billedet. Innovation i denne kontekst er at identificere den eksisterende praksis: hvad gør vi nu?, identificere teknologiens læringspotentialer: Hvad kan den? og slutteligt kigge på transformationen: Hvad skal vi blive ved med at gøre og hvad skal vi gøre på nye måder?.

I projektet arbejdes der med forskellige modeller og værktøjer som lærerne arbejder med. Både i forhold til identificeringen og i forhold til udviklingen.

Ny kultur

På baggrund af det kvalificerede arbejde med nye modeller, tænkemåder og værktøjer skabes grobunden for en ny kultur. En ny måde at skabe undervisning på og en ny måde at bruge teknologien på. Som et læremiddel.

Styrkelse af praksis

Gennem fortsat at eksperimentere og iscenesætte af teknologien opbygges den nye praksis.  Her ligger en stor udfordring. Hvordan gør man i sidste ende kulturen og praksis uafhængig af den lille teknologi? Den teknologi der har været udgangspunktet for udviklingen, sådan at iPaden kan skiftes ud, når den bliver overhalet om en årrække, når en ny stor teknologi indtager dagsordnen. (Hørte jeg nogen sige holo-tech og mass-rep.).

Ovenstående  dannede som sagt udgangspunkt for nogle gode drøftelser i forhold til det lærerne står overfor. Drøftelser der i det lange løb forhåbentlig viser sig at være frugtbare.

/roland

PS: Slides fra workshoppen:-)

http://www.slideshare.net/rhachmann/ipads-som-digitale-lrermidler/download

Det digitale lærerteam: et uddannelsesforløb

Så blev uddannelsesforløbet gjort færdigt med de sidste ændringer på plads.

Forløbet fokuserer på tre hovedområder:

  1. iPads som digtitalt læremiddel, hvor der hos lærerne skal udvikles en læremiddelfaglighed der rummer både den tekniske forståelse og håndtering af teknologien samt evnen til at vurderer anvendelighed af diverse apps og funktionaliteter.
  2. Didaktiske kompetencer, der giver lærerne metoder og strategier til at undervise i en læringskonteks, der er baseret på brugen af digitale lærermidler.
  3. Det digitale lærerteam, hvor fokus er rettet mod planlægning og evaluering af undervisning baseret på brugen af digitale læremidler, samt digitalt  medieret samarbejde, videndeling og supervision/vejledning af både elever og kollegaer.

Se den overordnede plan her (pdf)

Der er tale om en overordnet skitse for forløbet. Grunden hertil er et stadigt ønske om at give brugerne indflydelse og medejerskab i forhold til indholdet. Den overordnede præmis for designet er baseret på aktionsforskningen, hvor der udvikles i tæt samarbejde med brugerne. Det er en metode, der har vist sig at være meget brugbar i processer, der har fokus på praksistransformation. Udfordringen er naturligvis at skabe balance mellem brugernes selvdefinerede behov og så et give dem det, de ikke vidste de havde behov for.

Det er selvsagt denne udfordring der gør projektet spændende for mig.

/roland

Det digitale lærerteam: et par positive skridt

Som det næste skridt i processen er uddannelsesplanen nu færdig. Der er i den forbindelse kommet en del praktiske ting på plads.

Klassesæt ipads

Skolen har været så heldige, at kunne låne et klassesæt af ipads på det tilkyttede CFU i Åbenrå. Hermed har lærerne mulighed for at afprøve forskellige muligheder med eleverne allerede før sommerferien. Det er en kæmpe fordel idet, de kommende workshops kan få en endnu mere autentisk vinkel og nu også kan inddrage brugernes erfaringer fra praksis.
Det er en stor udfordring der pludselig er fejet af dagsordnen. Den vil helt sikkert få indflydesle på kvaliteten og udviklingen af forløbet.

CFU Åbenrå:

En anden meget positiv udvikling er at der er indgået et samarbejde med CFU Åbenrå omkring afviklingen af diverse workshops. Det viser sig at CFU Åbenrå har haft stor fokus på ipads og deres anvendelse i undervisningen. De har udarbejdet en rigtig god ressource i forhold til, hvilke apps der er anvendelige i undervisningen og hvordan tablets kan indtænkes i en pædagogisk praksis.
Man kan orientere sig på deres hjemmeside: CFU Åbenrå
Jeg glæder mig meget til samarbejdet.

Det næste skridt på vejen bliver afdækning af eksisterende praksis på skolen gennem observation og en færdig uddannelsesplan.

/roland