Category Archives: Tankebobler

Videonot.es – Notetagning til videoer

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 22.11.10I den seneste tid har jeg været optaget af, hvordan elever der undervises med videoer fx i et flipped learning-miljø kan aktiveres mens de ser video. I den forbindelse fik jeg øje på Videonot.es. En lille smart applikation der lader mig tage noter til video sekvenser fra fx youtube.

Det er et værktøj der er nemt at bruge og som lader sig integrere med Google Drev. Således at mine videonoter kan gemmes og deles fra Google Drev på samme måde som Google Dokumenter mm.

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 22.51.00

Noget der er super smart er at videonot.es automatisk noterer tidspunktet, hvor noten bliver taget. Det gør at man efterfølgende kan klikke sig frem og tilbage i filmklippet og høre den lille sekvens, der ligger til grund for noten. Videonet.es spoler altså selv frem og tilbage i videoen ved klik på tidspunkterne i den gule kolonne.

Jeg har lavet en lille videopræsentation af videonot.es her:

OG

Du kan finde hele noten til Nikolaj F. Elf præsentation her: https://drive.google.com/file/d/0B8dylzpimCmDSDQwMm15U3ExaDQ/view?usp=sharing

God fornøjelse

Fire perspektiver på it i uddannelseskontekster

Som en del af et igangværende  udviklingsprojekt på læreruddannelsen på University College Syddanmark tænkes der i nye måder, hvorpå it kan tænkes ind i en professionsuddannelseskontekst.
Projektet hedder “Professionsveje til digital læring” og er et udviklingsforløb, hvor undervisere på læreruddannelsen, inden for forskellige temaer,  skal udvikle brugen af it og nye praksisformer.
Udviklingsarbejdet skal i første omgang foregå i de faggrupper (undervisningsfag og lærerens grundfaglighed) underviserne er tilknyttet og senere i tværgående grupper på tværs af fag.

Sammen med min kollega Hanne Søgaard er jeg udvikler, facilitator og sparringspartner for ledelse og kollegaer. Et af de områder jeg er særligt fokuseret på i denne sammenhæng er det syn it der ligger i projektet.

At undervise studerende, der skal undervise elever, der skal lære og dannes med it i lommen og på hjernen

Overskriften er den udfordring  professionsuddannelserne står med i en tid, hvor læreruddannelsesreformen lægger op til mere praksisnærhed og uddannelse mod en professionskontekst.  Hvis vi skal tage professionskonteksten (i dette tilfælde folkeskolen) og nærheden til denne alvorligt, er vi nødt til at tænke it og digitalisering ud over fagene.

Der er en tendens til at it alene  ses som et værktøj i faget.  Altså at it bliver et fagdidaktisk anliggende. Det at bruge en iBog, en blog, skoletube, interaktive tavler, iPads, computere, GoogleApps osv., i sin undervisning er nok til at være dækket ind i forhold til brugen af it. Og det er bestemt også en del af det, men det kan ikke længere stå alene. Det handler nu om at de studerende skal lære at undervise med teknologierne og medierne , således at det er eleverne, der lærer at bruge dem i deres egen læring og dannelsesprocesser.

Derudover er skolerne og dermed den professionskontekst som læreruddannelsen uddanner til, for alvor i en digital transformationsfase, der rækker ud over de x-antal 45 min. undervisningslektioner der står på skemaet.  Det er ikke længere kun undervisningen, men hele skolens kultur,  hverdag og ikke mindst synet på de kompetencer og den dannelse, der skal fremmes hos eleven der er i opbrud.

Fire perspektiver på it i skolen

I projektet “Professionsveje til digital læring” ses  it ud fra  fire perspektiver:

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 21.57.44

I et fagdidaktisk perspektiv 

It set i et fagdidaktisk perspektiv er et værktøjksorienteret syn, hvor it har en funktionel karakter. Teknologien bliver bærer af det faglige indhold der  formidles til eleverne.  Der kan være tale om didaktiske og ikke-didaktiske læremidler, web 2.0-teknologier, mobile teknologier mm. Listen er lang og dette gør feltet komplekst at navigere i. For hvad er godt og hvad er skidt? It i fagdidaktisk perspektiv må derfor bygge på, at de studerende tilegner sig en digital læremiddelfaglighed. Dvs. et særligt blik for de digitale mediers potentialer og konventioner (affordances) for derigennem at kvalificere brugen i undervisningen.

 I et udviklingsperspektiv

Ud over at være et værktøj i undervisningen kan it også være udgangspunkt for udvikling af både fag og læringskulturen på skolerne. It skubber til måden vi tænker læring på. It kan i et sådan perspektiv ikke ses som en neutral størrelse, men derimod en ændringsagent, der påvirker udviklingen i en bestemt retning.
iPads er et eksempel på, hvordan en teknologi på godt og ondt har forandret undervisningspraksis. Dels er didaktikken og måden at tænke undervisning på udfordret og dels måden at tænke faglighed på under forandring. Hvad skal vi fx fylde faget ud med, når teknologierne overflødiggør bestemte færdighedstræningsområder? Fx skriver Morten Misfeldt, der beskæftiger sig med it og matematikdidaktik,  i en artikel, at lommeregneren har overflødiggjort, at eleverne skal side og terpe komplicerede regneformler, fordi de nu bare er tre tryk  på en lommeregner. Spørgmålet er da, hvad skal vi bruge den nye vundende tid på? Dette er et kernespørgsmål i fagteamets arbejde med udvikling af fagene, ud fra et it-didaktisk perspektiv.

I et trivselsperspektiv

Hvordan er det første møde med eleverne for en ny lærer, når eleverne allerede via Facebook og Google har et billede af personen?Eller hvordan håndterer læreren, at de sociale medier er en lige så virkelig og påvirkningsfuld faktor i klassens sociale rum, som når eleverne er fysisk tilstede?

Dette må være områder der berører lærerens grundfaglige kompetencer. Både i et pædagogisk, sociologisk og psykologisk perspektiv. Digital mobning, sexting og andre former for adfærd på nettet skal kunne håndteres af lærerne.
Ud over et handleberedskab overfor de negative sider af netkommunikationen, handler det selvfølgelig også om at kunne skabe onlinefællesskaber der danner mening, fællesskab og identitet. At kunne dette kræver viden og kompetencer til at skabe, facilitere og lede eleverne på nettet.

Set i et inklusionperspektiv giver de digitale medier også nye muligheder. Værktøjer til faglig inklusion vinder mere og mere frem på alle typer af platforme og teknologier og den sociale inklusion støttes gennem brug af onlinefællesskaber og apps som Show My Day åbner nye muligheder for elever med særlige diagnoser mv.

I et dannelsesperspektiv

Det sidste område handler om dannelsespespektivet. Det handler her både om de kompetencer fremtidens samfund kræver af borgere (fx OECDs 21 st. Century Learners) og måden hvorpå internettet, samfundsforhold og individet påvirker hinanden gensidigt.  Hvad betyder det for os som mennesker, at vi konstant er “på” og forbundet med hinanden? (Homo Conexus), hvilke etiske fordringer ligger der i internettet som et demokratiseringsprojekt? og hvordan handler vi som netværksmennesker i et familieperspektiv, arbejdsliv og i et globalt samfundsperspektiv?

Afrunding

Som det fremgår af ovenstående er der således tale om meget mere end it i et fagligt perspektiv. It er modsat mange andre udviklingsområder, der har været inde over folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, så gennemgribende for hele feltet, at det ikke kan tænkes i isolerede faglige kasser.

Tværfaglighed, samarbejde i teams, håndtering af fysiske, virtuelle, formelle og uformelle læringskontekster og nye videndelingsformer er (bland mange andre) nøgleord i udviklingen af den professionsidentitet de lærerstuderende skal tilegne sig til jobbet som fremtidig folkeskolelærer. At støtte dem heri kræver, at læreruddannelserne tilpasser sig således, at de udvikler sig hen i mod en professionskontekst anno 2014.

Håbet er, at projektet “Professionsveje til digital læring” kan være med til at understøtte denne vigtige udvikling.  Om det lykkedes vil  det næste skoleår vise, men som det ser ud nu er der mange gode projekter under opsejling.

Læs videre:

Bay, Morten (2010): Homo Conexus. Netværksmennesket – Historien om nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber i en verden under forandring, Gyldendal

Carlsen, D. & Hachmann, R. (2013): It og udvikling – fagteamet arbejde med it-didaktik, i: It i alle fag,  Dafolo

Gynter, K et al (2014): It og nye medier i læreruddannelsen LU13, http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/It-og-nye-medier-i-l%C3%A6reruddannelsen.pdf

Hansen, Jens J. (2011): Professionsuddannelse 2.0, Læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/Professionsuddannelse_2.0.pdf

Misfelt, Morten ( 2011): Læreres vurdering af et
læremiddels potentiale til at støtte
matematisk kompetenceudvikling, Mona
http://www.ind.ku.dk/mona/2011/MONA-2011-1-L_reresVurderingAfL_remiddelsPotentiale.pdf

Flipped Learning – mere end bare video

Når jeg  ser på datoen for det sidste blogindlæg, har der været ganske stille her på siden i et stykke tid. Det skal bestemt ikke ses som  et tegn på dovenskab eller mangel på lyst til at skrive.Tastaturet ryger og tasterne falder af en efter en…

Mit fravær på bloggen har simpelthen skyldes, at mine gode ven – og snarlige kollega – Peter Holmboe og jeg er kommet afsted med at skrive en bog om begrebet Flipped Learning. Den er netop røget afsted til tryk og udkommer i løbet af et par uger.

Forside Bogen blev motiveret af, at Peter som en del af sit Masterspeciale undersøgte begrebet i en dansk kontekst. Han måtte  med mere eller mindre forundring konstatere,  at det flipped-begrebet set i danske og udenlandske perspektiver, slet ikke levede o til ej heller gjorde brug af de grundprincipper og det tankesæt, der egentlig var afsættet for at flippe undervisning og læring.

Med dette in mente og efter længe teoretiske såvel som praktiske og erfaringsbaserede samtaler gik vi igang med at trække essensen ud af begrebet. Denne essens har vi forsøgt at underbygge med teoretiske og forskningsbaserede argumenter i bogen.

Vi adskiller i bogen de to begreber Flipped Classroom og Flipped Learning ud fra den optik, at førstnævnte handler om struktur og rammer for undervisning og sidstnævnte handler om processer og læring.

Video i undervisningen

Når bogen hedder som den gør, er det en reaktion på at flipped-begrebet på godt og ondt er brugt synonymt med distribution af  videoer til eleverne.  At bruge videomediet som en “tekst” er dog ikke bare lige sådan til. I bogen forsøger vi derfor at gå et spadestik dybere og giver bud på, hvordan lærerne dels kan stilladsere deres undervisning ved hjælp af videoer og hvordan lærerne kan stilladsere elevernes læring, når videoer bliver det bærende medie. Sidstnævnte kræver nogle multimodale kompetencer og et skærpet blik for, hvordan video (som et multimodalt medie) påvirker vores afkodning af information, læring og hukommelse. Vi derfor også et bud på en god skabelon som lærerne kan bygge deres undervisningsvideoer op efter.

En model for Flipped Learning

Vi giver i bogen et bud på en generisk refleksionsmodel der kan bruges af lærere til at planlægge undervisningsstrukturer og læringsaktiviteter ud fra forskellige læringsteoretiske perspektiver. Modellens konstant bygger på 7 principper, der bør være tilstede i et Flipped Learning-perspektiv og fire typer af vurderingsformer. Disse principper og vurderingsformer forandre sig i takt med den læringtilgang man har og modellen er derfor dynamisk og tilpassende til alle undervisningsformer.

Det multimodale aspekt

I bogen forsøger vi at sætte Flipped Learning ind i et multimodalt læringsdesign. Vi understreger i bogen at multimodalitet ikke kun handler om mange udtryksformer i læringsressourcer, men i lige så høj grad handler om hvilke aktiviteter og processer der er tale om, når eleverne omskaber de ressourcer de møder i faget. Vi taler om modalitetspraksisser som et begreb der på samme måde som modalitetsbegrebet kan gradbøjes i kompleksitet og mangfoldighed.

FlippedLearning.dk

flipped learning dkI forlængelse af bogen vil Peter og jeg arbejde på at skabe en virtuel platform der skal supplere bogens indhold. I hvilken form og med hvilket indhold er vi ikke helt landet endnu. Vi har fået ideer, efterspørgsler og går nu i tænkeboksen. Vi tænker dog på noget brugerdrevent, så det ikke kun er os, men os alle der kommer til orde.
Lige nu bliver http://flippedlearning.dk  brugt til at skabe  en mailingliste. Man kan skrive sig op på, hvis man vil følge det der sker omkring bogen.

Temahæfter til bogen

I slipstrømmen på bogen er det meningen at der skal komme nogle små og praktiske håndbøger, der kan hjælpe læreren med at komme igang i sit fag. Hvor bogen er mere teoritung er temahæfterne praksisorienteret. Fx kommer der et temahæfte omkring de tekniske aspekter ved at producere en god video, som mange lærere måske  vil have glæde af som håndbog. Mere om det senere på sommeren

Hvorom alt er så glæder Peter og jeg os til at bogen kommer i fysisk form om et par uger… men “lige om lidt” kommer den selvfølgelig også som e-bog.