Category Archives: Web 2.0

Til de nye på tweeple på twitter…

Mange kan se god mening i at bruge en netværksplatform som Twitter i deres undervisning eller som personlig informationsressource i forhold til særlige interesseområder.

Jeg har, af flere omgange, forsøgt at inddrage enten todaysmeet.com elller twitter som en del af min undervisning eller mine oplæg rundt omkring for at skabe kommunikativ polyfoni, hvor noter, spørgsmål og diskussioner kan foregå før, under og efter “det fælles fysiske møde”.

Så langt så godt…

Dog er tilbagemeldinger fra studerende, lyttere os ofte, at de mister interessen for Twitter, fordi de ikke , efter mødet, har et formål med at være på Twitter eller ved, hvor de finder nyhedsstrømme, som kunne være interessante at følge.

Derfor kommer her (på opfordring fra en god kollega) en lille opstartsguide med Kategorier/ emner (#) og personer/ organisationer (@) , som jeg synes er særlig interessante og et godt sted at starte på Twitter.

Man finder både nedenstående hashtags og tweeple ved at indsætte dem i twitters søgefelt.

tweetsoeg

OBS man kan ikke følge hashtags, fordi de ikke er profiler, men derimod et indekseringsværktøj. Derfor skal man søge på dem, og kan derefter se alle de tweets, der er blevet kategoriseret under dette hashtag. Man bruger ofte denne metode under en konference, for at kommentere, diskutere eller kommunikere med andre delltagere.

Hashtags #

# er et tegn, der bruges til at kategorisere tweets i en strøm. Det kunne fx være et emne eller et statement som man kommunikere om fx:

#mysunday, hvor folk fortæller om deres søndagsplaner
#yay om det der gør dig glad
#ipaded om ipads i undervisningen

Måden det gøres på, er at inkludere sit hashtag i sit tweet (140 tegn) fx:
#skolechat konference om it i alle fag http://t.co/zjMjdje3 i forbindelse med ny bogudgivelse. X i kalenderen…#itifagene

Herunder er en lille liste med 10 gode steder at starte, hvis man som jeg er interesseret i it, medier og undervisning:

#skolechat
#edtech
#flippedclassroom
#elearning
#flipclass
#mlearning
#ipaded
#1to1techat
#edcamp
#oer

At følge nye Tweeple @

@ er et tegn der bruges til at gøre en tweeple ( twitterbruger) opmærksom på noget eller inddrage vedkommende i debatten.
En god måde at finde interessante mennesker på, er ved at undersøge, hvem der følger bestemte # og følge dem. Herfra kan man udvide sit repertoire ved at undersøge, hvem der også følger disse personer eller hvem de følger. På den måde udvides netværket hele tiden…

Herunder eksempler på gode steder at starte:
@iEducator
@AltingetUdd
@PeterHolmboe
@Pedagoo
@Labconfidential
@itiskolan
@Videndanmark
@TechCrunch
@edu_ipad
@iktsenteret

Der findes rigtig mange gode steder på nettet, der hjælper med  at starte en Twitter-konto op og afslutningsvis kommer her et link med 10 trin til at komme godt i gang på Twitter..
http://atcore.dk/blog/10-trin-til-at-komme-hurtigt-og-godt-i-gang-med-twitter/

God fornøjelse

Advertisements

Ressourcer til multimedieproduktioner

Jeg fald tilfældigvis over denne liste af netressourcer til multimedieproduktioner. Fx Glogster, små filmprojekter osv.

Netressourcer til multimediepræsentationer:

 Billeder/cliparts
http://www.clker.com
http://clipart.peirceinternet.com
http://wpclipart.com
http://www.openclipart.org/browse
http://www.flickr.com/creativecommons/by-2.0/
http://www.morguefile.com
Http://www.freeabstractbackgrounds.com/site/home.html
http://freephotobank.org/main.php
http://creativecommons.org/image/

Musik
http://dig.ccmixter.org/free_music

http://ccmixter.org
http://www.jamendo.com
http://www.opsound.org
http://www.freesound.org
http://www.soundjay.com
http://creativecommons.org/legalmusicforvideos

Lydeffekter
http://www.pacdv.com/sounds

http://www.freesound.org
http://www.flashkit.com/soundfx
http://www.soundjay.com

http://creativecommons.org/audio/

Kilde: http://bit.ly/UEHc9U

 

Veje til fremtidens skolebibliotek

Efter halvandet år med indsamling af empiri, dataanalyse- og bearbejdning, har Jens Jørgen Hansen og jeg kunne færdiggøre en evalueringsrapport, der synliggør nogle drivkræfter og barrierer i arbejdet med udviklingen af en læringscenterdidaktik, der kan hjælpe skolebibliotkerne ind i fremtiden.
Rapporten er opstået på baggrund af projektet “Fremtidens skoleibliotek, et samarbejde mellem CFU Åbenrå, 13 kommunale skolebiblioteker og UC syddanmark, med understøttelse af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Man kan læse mere om projektet på dets hjemmeside.

Rapporten kan læses her

God læselyst

/roland

QR-koder uden internetforbindelse

En af de største ulemper ved QR-koderne kan være mangel på trådløst netværk, så mobilerne kan gå gratis på nettet. Det er der dog en løsning på, selvom den ikke er lige så fleksibel på indholdssiden.

QR-tjenesten Kaywa, generer nemlig koder, hvor indholdet er kodet ind i selve QR-koden. På den måde slipper man for at bruge nettet.
Der er dog den begrænsning, at det kun er tekst man kan lægge i koderne. Så hvis man vil ha lyd, billeder, videoer osv., er man nødt til at bruge en trådløs forbindelse.

Kaywan har deres egen scanner, som kan downloades fra siden, men andre scannere kan også bruges. Jeg har særligt testet QickMark. Den fungerer rigtig godt.

/roland

Ps: der kommer snart en lille liste over scannere- og QR-generatorer.

Scan koden uden netforbindelse...

Værsgo’ en e-pixibog om QR koder i undervisningen

Så kom den… download den, brug den og del den med andre. Men! overhold venligst CC-reglerne:-)

Download den lille e-pixibog gratis

Link: Qr koder i undervisningen (pdf)

/roland

At gentænke skolen

Det følghende er strøtanker og umiddelbare opfattelser af skolen. 

Industrialisering og videnssamfund

I dag er både skolen og læringsbegrebet igen i fokus. Man kunne vel sammenligne det med den revolution på uddannelsesområdet, der skete under industrialiseringen, hvor industrimodellen, med den fabriksagtige tilgang til alt havde sit indtog i klasseværelset. Det var top-down styring med læreren i spidsen for en stor flok elever og hvor de kundskaber og færdigheder man fik lært kunne anvendes direkte i samfundet. Samfundet ændrede sig ikke i nævneværdig grad og den skoling man fik holdt derfor en livstid. Skolesystemet og samfundet harmonerede og det virkede jo i store træk rigtig godt.

I dag er det en anden sag. Samfundet forandrer sig hele tiden i et enormt tempo. Måske er vi på vej mod en ny “fast form” eller den hastige forandring er den faste form. Lige meget hvad opleves det som om, det der undervises i, i skolen, er forældet næsten før det er lært. 

Skolen lider under et enormt pres. Fabriksmodellen stemmer ikke længere overens med samfundsmodellen og den it-baserede tilgang til undervisning, vi har sat al vores lid til  viser sig nu, måske ikke at virke helt, som vi havde forventet det. 

Skolen i medierne og medierne i skolen

De digitalt indfødte er måske stadig på et primitivt urfolkstadie. De scorer, åbenbart, bundkarakterer i læsning og brugen af digitale tekster og bruger, i det hele taget, mest medierne som underholdning. Sådan ser det ud, hvis man skal tro mediernes billede af virkeligheden.

Nærmest i kontrast til mediernes gengivelse, ligger der alligevel et (måske uformelt) syn på, at eleverne flytter deres læring mere og mere uden for skolens fire vægge. De netværker i større eller mindre interessegrupper omkring et emne og bliver enormt dygtige netop til det. De bruge forskellige onlinefora, når de søger en specifik viden og i det hele taget virker det som om,  at det tempoet der læres i er betydeligt større uden for skolen end i skolen.

Det er dog ikke en løsning at lukke skolerne, heller ikke de små. Skolen rummer mange helt særlige værdier. Trygge sociale rammer, kontinuitet, spændende projekter, et opdragende rummelighedsaspekt osv. I skolerne skal børnene stadig lære de grundlæggende færdigheder som læse, skrive og regne og en hel del sociale spilleregler. Der hvor det halter er, at skolen altid har afspejlet det omkringliggende samfund og denne spejling kan ikke længere genkendes.
Heller ikke selv om de på nogle af skolerne har skiftet bog, papir og blyant ud med computer eller tablet, kridttavlen og overheadprojektoren er skiftet ud med interaktive tavler eller obligatoriske tests nu laves online.
Det er stadig industrisamfundets fabriksmodel der dominerer skolen, nu bare med avanceret teknologiunderstøttelse.

Det er stadig ensrettethed, lærerkontrol og didaktisering som er essentielle begreber, både når vi ser på læremidlerne og på den måde vi tænker skole på. Alle lærer det samme, har de samme læremidler til rådighed og testes ud fra samme pensum. 

Det som de nye teknologier derimod lægger op til er brugergenerering, brugerkontrol, brugertilpasning, interaktion og netværksmuligher. Det samme gør samfundet. Aldrig før har der været så meget fokus på individet i fællesskabet som nu. Den enkelte skal dygtiggøre sig, opnår topkvalifikationer, for at bidrage bedst til samfundet. Det er den enkeltes viden og muligheder via personligt netværk, der tæller. 

Den livslange læring er nu højaktuel. Vi er nødt til at lære nyt, hele tiden, hele livet. Vi er nødt til at kunne tænke nyt, tænke om og tænke frem. Vi skal være helt fremme. 

Tendensen kan være bekymrende. Ingen tvivl om det. Men hvis vi ikke som minimum udruster de unge hjerner i skolen, med viden, færdigheder og kompetencer der afspejler den virkelighed de ser uden for skolen, kommer skolen til at virke som noget man går i, for at gå i den. Altså skolen for skolens skyld. 

Man skal ikke være ekspert i læringsteorier for at finde ud af, at læring og behov for mening hænger tæt sammen. Så lad os give de unge en mening med at gå i skole.

Integration af podcasting i undervisningen – V1.0

Indledning

Interessen for podcasting er begyndt at finde indpas i undervisning både i grundskolen, på gymnasialt niveau og ikke mindst på universitetsniveau, hvor undervisere lægger deres forelæsninger ud på hjemmesider og blogs.
På internettet kan man finde mange udenlandske eksempler på, hvordan undervisere og forskere har undersøgt brugen og den pædagogiske effekt af podcasting i undervisningen. Fx IMPALA-projektet med bl.a. Gilly Salmon som reviewer. I Danmark er der derimod ikke lavet undersøgelser i særligt omfang. Blandt danske undersøgelser kan nævnes at Simon B. Heilesen samt Pernille Rattlef og Leif Glud Holm har skrevet et par artikler i tidsskriftet Læring og Medier (nr. 2, 2009), Helle Mathiasen (nr. 5, 2010). Artiklernes primære fokus er universitetsstuderende og giver efter min mening ikke et generelt billede af de pædagogiske potentialer der ligger i brugen af podcasting. Der tages for stort udgangspunkt i de udenlandske undersøgelser (især engelske) og dermed også udgangspunkt i en pædagogik og didaktik, der kan virke en smule fjern fra den mere proces- og socialorienterede tilgang til læring vi bygger undervisningen på i Danmark.

Selv underviser jeg i både grundskolen og på højere læreanstalter. Jeg har både brugt og undervist i brugen af podcasting i undervisningen og har brugt teknologien på forskellige måder ud fra målgruppe, undervisningsform og indhold. Denne alsidighed i brugen af podcasting, synes jeg, mangler at blive belyst i de danske forskningsartikler jeg har læst.

Jeg er klar over at det er et spørgsmål om afgrænsning, men synes ikke der bliver redegjort for hvorfor den ene grad af podcastingintergration (begrebsafklaring nedenfor) foretrækkes fremfor en anden.
Det har motiveret mig.
Derfor vil jeg i dette indlæg give mit bud på nogle generelle overvejelser jeg har gjort mig i forhold til brugen af podcasting i undervisningen. Jeg har ikke lavet nogen form for undersøgelsesdesign og det jeg skriver er på baggrund af tanker og notater fra observationer i min egen praksis.

Redskab eller kultur

Noget af det første man må gøre sig klart, når man inddrager en teknologi som podcasting er om man vil bruge det som et sporadisk redskab i undervisningen eller som en grundlæggende del af undervisningskulturen.

Når jeg tænker podcasting ind som et redskab er det som enkeltstående forløb eller aktiviteter. Dvs at podcasting introduceres og anvendes i kortere perioder for at opleve og afprøve mediet. Her kunne man fx have fokus på kommunikationsdelen eller de særlige elementer som kendetegner podcasting i en web 2.0 sammenhæng (RSS, aggregering, feedback mm.)

Podcasting kan også anvendes som et redskab til at nå faglige mål. Fx foreslår Karin Høgh i “Podcast – en lærervejledning” (2009) forskellige måder at inddrage podcasting i forskellige fag, med et specifikt faglig mål for øje. Det kunne fx være “Det litterære aftenshow”, hvor eleverne sammensætter et podcast med jingles, reklamer, interviews og litterære analyser i en bestemt narrativ struktur. Eleverne lærer altså både noget grundlæggende om opbygningen af podcasts, men kernen og målet  er et danskfagligt forløb om litteraturanalyse.

Spørgsmålet er om podcasting-delen i sidstnævnte træder for meget i baggrunden. Altså om oplevelsen af podcasting som en konstant strøm af medieret viden, en vidensressource, inden for et specifikt felt går tabt?

Når jeg tænker podcasting om en del af undervisningskulturen, læremiddelkulturen eller hvad man måtte kalde den, handler det om at underviseren ser de didaktiske udfoldelsesmuligheder i podcasting. Podcasting bliver en grundlæggende, naturlig  del af undervisningen. Podcasting bliver så at sige en del af læringsarkitekturen og griber ind i den helhedsorienterede didaktiks begreber om rammefaktorer, læringsforudsætninger, læreprocesser, indhold, mål og vurdering.
I forhold til principperne i didaktisk design, der først og fremmest (i min udledning af begrebet) beskæftiger sig med læringspotentialerne i teknologierne, kan man opdele denne “podcastingkultur” i to, ofte parallelle, “strømme”.

På den ene side har vi podcasting som facilitator for undervisningen og læringen gennem præsentation af indhold, der udfordrer og supplerer den lærende i tilegnelsen af det didaktiserede stof. Det kunne være at underviseren havde fremstillet materialer der skal forberede eller evaluere på den studerendes tilegnelse af stoffet. Det kunne være at underviseren (som oftest er tilfældet) podcaster sin undervisning og skaber en ressourcebank. Det kunne være at indholdet fragmenteres således at den studerende for at tilegne sig et bestemt stof skulle lytte til et bestemt indhold.

Den anden side kan man se teknologien som et kompenserede og inkluderende element i undervisningen. Gennem inddragelsen af podcasting kan man sikre sig, at de studerende der finder særlig gode forudsætninger i det auditive eller har særlige udfordringer i forhold til læsning har samme forudsætninger for at tilegne sig stoffet som de andre. Indholdet kunne her være oplæsning af det særligt vigtige stof eller en gennemgang af begreber eller modeller, som underviseren mener er særlig vigtige.
Det kan lyde banalt men det viser sig at være en kæmpe støtte for både børn og voksne.

I min egen undervisning bruger jeg pt. podcastingteknologien til at støtte dem, der “skal stå på tæer” for at læse de tekster vi gennemgår i undervisningen. Det viser sig at de er meget mere med i diskussionerne og faktisk kan løse de skriftlige opgaver på lige fod med de andre, når de får lov til at indtale deres svar og uploader dem.
Det er på ingen måde en nemmere opgave idet der stilles samme faglige krav til indholdet, men eleverne føler sig jævnbyrdige med de andre og er ikke længere dem, de andre ikke vil være i gruppe med.
Nogen ville nu spørge: – Får de lært at læse og skrive?

Svaret er: – Ja, men ikke i forbindelse med tekstarbejdet. Det gør de, når vi arbejder med det skriftlige i undervisningen!

Nu kan man sige at ovennævnte eksempel er grundskolen, hvor tekststoffet ikke er så omfattende og langt. Men ser vi på de gymnasiale uddannelser, er tendensen at de unge falder mere og mere fra fordi de ikke magter at deltage, forberede og aflevere produkter. I en rapport fra Videnscenter om fastholdelse og frafald påpeger man bl.a. at de studerende dropper uddannelsen fordi de ikke magter at deltage i undervisningen. Som en anbefaling står der bl.a.:

Det er derfor vigtigt, at der etableres en god og rummelig klasserumskultur, således at elever, der er lidt
usikre i deres faglighed og personlighed, får rum til også at være og deltage i klassens undervisning.
(HOLD FAST – Slutrapport over 19 fastholdelses projekter på gymnasiale uddannelsers s.55)
Læs den her

Hvad ville der mon ske, hvis man integrerede podcasting som del af undervisningskulturen på gymnasialt niveau?
OG
En pointe er vel, at vi må lære at anerkende den mundtlige præstation på lige fod med den skriftlige i det daglige også.
Sjovt nok virker det som om, at et skriftligt produkt er mere værd end et mundtligt, på nær i en eksamenssituation?…
Det er lidt af et paradoks… vi opdrager de studerende til at vise deres viden, kundskaber, færdigheder gennem skriftkultur, men
når det endeligt gælder, skal de hovedsageligt kunne præstere mundtligt…???

Integrationsmodel

Når man inddrager podcasts som en del af sin undervisning er der naturligvis forskel på, hvordan og med hvilket mål man gør det. Som jeg ser det pt (og modellen er stadig under udvikling, jeg får konstant nye inputs) er der tre grader af intergration.
Grunden til at jeg har valgt at kalde det grader, i stedet for en taksonomi eller relationsmodel, er at jeg ser på teknologiens indgriben i undervisningen, altså i hvilken grad undervisningen og læringen bygger på inddragelse af podcasting.
Ydermere er grad-metaforen et udtryk for at den ene ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Dvs at inddragelsen af podcasting i 1. grad ikke nødvendigvis er ensbetydende med dårligere læringsudbytte eller undervisning end 3. grad.

1. GRAD – Traditionel

Den første inddragelsesgrad kalder jeg den traditionelle. Den afspejler den typiske og mest anvendte metode til inddragelse af podcasting i undervisningen.
Underviseren optager sin undervisning (som lyd eller video) og lægger denne ud som ressource til de studerende, som en “vidensbank”. Kommunikationen er envejs og læringsvejen er gentagelse. Den lærende får gentaget indholdet og kan derigennem bedre fastholde den viden, der ønskes lært. Den lærende er passiv modtager i den forstand, at der ikke er mulighed for brugercentreret interaktion.

Grunden til at netop denne metode er så populær, kunne være at den rent teknisk og pædagogisk er den mest simple og mindst ressourcekrævende for undervisneren.

2. GRAD – Integrerende

Den integrerende inddragelsesgrad går et skridt videre end den traditionelle.
Her inddrager underviseren podcasts som et aktivt element i sit undervisningsdesign.
Det kunne være at undervisneren har forberedt materialer i form af fx opgaver, oplæsninger, instruktioner, musik, podcasts fra fx DR eller andet som den lærende skal inddrage for at løse de opgaver undervisningen er centreret om.

Den lærende bruger således podcasting som en aktiv del af undervisningen og må forholde sig til indholdet i en kompleks sammenhæng. Hvordan skal indholdet fra en podcast inddrages i den kontekst resten af undervisningen bygger på?
I denne sammenhæng er podcasts en udvidet ressource i forhold til både indhold, form og læringsproces.

3. GRAD – Eksperimenterende

I denne grad af inddragelse bliver podcasting et grundlæggende didaktisk element i al undervisning. Her bliver podcasting både et konstruktionsværktøj for underviseren og den lærende. Underviseren tilrettelægger undervisningen gennem inddragelse af podcasting i både forberedelsen, undervisningssituationen og som evalueringsværktøj. Den studerende bruger podcasts som dokumentationsværktøj, læringsressource, hjælpemiddel, læringsobjekt og som konvergent medie i samspil med andre medier.

Podcasting bliver en bærende del af læringsarkitekturen og det didaktiske design. Underviseren og den lærende har en eksperimenterende tilgang til mediet.
Der eksperimenteres fx med mere komplekse produktioner, hvor lydteknologien indgår i samspil med andre teknologier som video eller grafik. Screencasts, webtv eller lydmontager kunne være eksempler.

En vigtig pointe i den 3. grad er, at arbejdet her i højere grad lægger op til at skabe sammen. Man kan godt sige at arbejdet med podcasts i 2. grad også lægger op til at løse opgaver i fællesskab, men kan i lige så høj grad bruge podcasting som et individuelt værktøj. I 3. grad er en af pointerne af de lærende og underviseren i fællesskab, skaber læringsobjekter.

For overblikkets skyld har jeg prøvet at samle ovenstående tanker i et skema:


Slutnote

Jeg er som sagt er jeg kun i begyndelsen af udviklingen af en model. Jeg er t meget åben for inputs og erfaringer.
Jeg er pt igang med at skrive en bog om podcasting, sammen med en god ven Peter Holmboe og vil gerne høre om andres erfaringer.
Kan kontaktes på mail: r.hachmann@gmail.com eller via bloggen

Jeg tror på knowledge of the masses:-)

/roland

Comenius 2010/12

I uge 42 havde jeg fornøjelsen af at deltage som resurseperson i forbindelse med et kommende internationalt samarbejde mellem 6 skoler. Projektet er et Comenius projekt, der støtter mobilitet og samarbejder mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse.

Projektet går under den overordnede titel:

1. udkast til det nye Comenius-logo 2010-12

og skal støtte landendes indbyrdes udveksling af erfaringer, viden, værdier og kultur henimod en globaliseret verden , med globale medborgere.

De 6 lande der er involverede i dette projekt er:

Sct. Severin Skole, Danmark (til skolens hjemmeside)

Academy 360, England(til skolens hjemmeside)

Zespół Szkół nr 1, Polen (til skolens hjemmeside)

Mellomhagen Ungdomsskole (til skolens hjemmeside)

Loceo Scientifico Guglielmo Marconi (til skolens hjemmeside)

1o ΓΥΜΝΑΣΙΟ ΝΕΟΥ ΨΥΧΙΚΟΥ (til skolens hjemmeside)

Mødet foregik I England på partnerskolen Acaemy 360


Hvor skolerne skulle fastsætte rammer og kommunikationsplatforme for projektet og vidensdele omkring brugen af web 2.0 på deres skole.

Om Academy 360

Noget af det mest imponerende ved opholdet i England var at opleve det nye Academy 360.
Akademiet er en all-through skole med ellever fra 4-16 år. Det særlige ved skolen er, at den går i en helt anden retning end størstedelen af den engelske skolekultur.
Først og fremmest er skolen reformpædagogisk indstillet. Dvs. at den tænker i nye pædagogiske baner og har især øjnene på danske og norske skolemodeller, hvor relationsbaseret og anerkendende pædagogik spiller en stor rolle. Herudover tilfører skolen en metode fra US, som også har fundet indpas på mange danske skoler, nemlig Cooperative Learning.

Noget andet der gør skolen særlig interessant er dens eksistensgrundlag. Skolen er opført midt i et meget hårdt socialbelastet område i Sunderland, ved New Castle – Pennywell. Som skolelederen Paul Prest sagde: “I Pennywell” får man ikke en taxa til at stoppe efter mørkets frembrud. Dem der lever her er 3. generation af familier i konstant arbejdsløshed.
Visionen er at løfte eleverne ud af den sociale arv og bryde områdets hårde miljø.
Skolen er finansieret af flere forskellige partnere. Hovedsponsorerne er firmaet Gentoo der bland andet er ejere af samtlige bebyggelser i hele området og staten. Hertil kommer dog flere mindre sponsorer som har investeret flere hundrede tusind pund i projektet.

På it området er skolen sponsoreret af Apple, der har forsynet skolen med bl.a.  Iphones, Ipads og Imacs, Macbooks osv.

Et lille udsnit af skolens Imacs fra Apple

Ud  over at skolen råder over al dens udstyr gør skolens ledelse en del ud af at uddanne personalet. 60% af lærerne er pt. i gang med en kompetenceopgradering til et Master-niveau med 60 ects-point inden for et specifikt område. Det kunne fx være Web 2.0, virtuelle verdner, it og skrivepædagogik mm. Ideen er at kvalificere lærerne så det tænker “Out of the box”.  For som Paul Prest forklarede det, var man nødt til at tænke nye læringsveje, hvis de unge skulle fastholdes i uddannelsessystemet.

Mit indtryk af skolen er, at de har stor succes. Skolen er kun 1,5 år gammel og eleverne matcher slet ikke den beskrivelse som Paul Prest indledningsvist beskrev. Det eneste der vidner om noget lignende er, at skolen er “top-secure”. Ingen kan komme ud eller ind uden et bestemt id-kort. Der er civilklædte vagter på området og de passer på både elever og lærere.

Derudover kunne den danske folkeskole lære noget af den forretningsmodel Academy 360 arbejder efter. Nemlig at skolen er delvist sponsoreret af private firmaer. Noget af det vi bl.a. (som danskere) stillede spørgsmål ved, var firmaernes indflydelse på skolen fx reklamer, læseplaner mm.
Til det svarede Prest, at skolen på ingen måde er underlagt firmaerne og heller ikke er tvunget til at reklamere for noget. Gentoo er med som en del af deres Social responsibility politik og de tjener ikke penge (direkte) på projektet. Deres interesse ligger i at løfte området. De bistod skolen i forbindelse med den økonomiske drift, men lagde ingen begrænsninger for hvordan skolen skal drives. Paul har med andre ord…frie hænder, så længe opgaven løses.

Projektets virtuelle platform(e)

Et af projekternes mål er at kollaboration og kommunikation mellem landende skal ske via forskellige medier og it-platforme.
Der blev nået til enighed om forskellige veje.

En asynkron skriftlig del for lærerne via en wiki (wikispaces). Denne del kunne være under konstant udvikling og være en vidensresurse for lærerene i forhold til den øvrige kommunikation og samarbejde.

Den mere sociale del af samarbejdet skulle faciliteres gennem en anden platform. Landende var enige om at en vigtig del af samarbejdet mellem landende skulle være udveksling af sociale og kulturelle værdier. Det sociale nærvær var vigtigt og kunne fx faciliteres gennem brugen af en virtuel verden. Derfor blev lamdeme enige om at bruge Second Places.


Second places minder meget om Second Life og bygger på samme principper, brugerflade og ideologi. Det gode ved Second Places i dette tilfælde er, at det er et afgrænset, lukket forum. En lille og lukket “ø” om man vil, hvor eleverne ikke har kontakt til andre grids eller brugere end dem administratoren lukker ind.Dette issue er meget vigtigt for nogle af landende, hvor eleverne ikke engang må oprette emailadresser i skole-regi. Der er derfor oprettet en avatar til hver elev, som de overtager i mødet med Second Places.

Second Places vil blive det primære sted for eleverne at mødes, mens lærerne også vil bevæge sig ind i selve Second Life for at få et bredere udsnit af 3d-verdenens muligheder.

Mew glæder sig naturligvis til at tage imod de mange lærere og vise dem lidt rundt. Det er et stort ukendt område for de deltagende lande (pånær UK), så der bliver en lang proces at få lærerne til at føle sig “hjemme” i miljøet og turde springe ud i at undervise i dét.

Vi må håbe at det er muligt at stimulere deres didaktiske fantasi

/mew