Til de nye på tweeple på twitter…

Mange kan se god mening i at bruge en netværksplatform som Twitter i deres undervisning eller som personlig informationsressource i forhold til særlige interesseområder.

Jeg har, af flere omgange, forsøgt at inddrage enten todaysmeet.com elller twitter som en del af min undervisning eller mine oplæg rundt omkring for at skabe kommunikativ polyfoni, hvor noter, spørgsmål og diskussioner kan foregå før, under og efter “det fælles fysiske møde”.

Så langt så godt…

Dog er tilbagemeldinger fra studerende, lyttere os ofte, at de mister interessen for Twitter, fordi de ikke , efter mødet, har et formål med at være på Twitter eller ved, hvor de finder nyhedsstrømme, som kunne være interessante at følge.

Derfor kommer her (på opfordring fra en god kollega) en lille opstartsguide med Kategorier/ emner (#) og personer/ organisationer (@) , som jeg synes er særlig interessante og et godt sted at starte på Twitter.

Man finder både nedenstående hashtags og tweeple ved at indsætte dem i twitters søgefelt.

tweetsoeg

OBS man kan ikke følge hashtags, fordi de ikke er profiler, men derimod et indekseringsværktøj. Derfor skal man søge på dem, og kan derefter se alle de tweets, der er blevet kategoriseret under dette hashtag. Man bruger ofte denne metode under en konference, for at kommentere, diskutere eller kommunikere med andre delltagere.

Hashtags #

# er et tegn, der bruges til at kategorisere tweets i en strøm. Det kunne fx være et emne eller et statement som man kommunikere om fx:

#mysunday, hvor folk fortæller om deres søndagsplaner
#yay om det der gør dig glad
#ipaded om ipads i undervisningen

Måden det gøres på, er at inkludere sit hashtag i sit tweet (140 tegn) fx:
#skolechat konference om it i alle fag http://t.co/zjMjdje3 i forbindelse med ny bogudgivelse. X i kalenderen…#itifagene

Herunder er en lille liste med 10 gode steder at starte, hvis man som jeg er interesseret i it, medier og undervisning:

#skolechat
#edtech
#flippedclassroom
#elearning
#flipclass
#mlearning
#ipaded
#1to1techat
#edcamp
#oer

At følge nye Tweeple @

@ er et tegn der bruges til at gøre en tweeple ( twitterbruger) opmærksom på noget eller inddrage vedkommende i debatten.
En god måde at finde interessante mennesker på, er ved at undersøge, hvem der følger bestemte # og følge dem. Herfra kan man udvide sit repertoire ved at undersøge, hvem der også følger disse personer eller hvem de følger. På den måde udvides netværket hele tiden…

Herunder eksempler på gode steder at starte:
@iEducator
@AltingetUdd
@PeterHolmboe
@Pedagoo
@Labconfidential
@itiskolan
@Videndanmark
@TechCrunch
@edu_ipad
@iktsenteret

Der findes rigtig mange gode steder på nettet, der hjælper med  at starte en Twitter-konto op og afslutningsvis kommer her et link med 10 trin til at komme godt i gang på Twitter..
http://atcore.dk/blog/10-trin-til-at-komme-hurtigt-og-godt-i-gang-med-twitter/

God fornøjelse

Advertisements

Image Resizer – når billederne hurtigt skal gøres mindre

Et lille softwaretip:

Når man blogger, laver keynotes eller bruger billeder i forskellige andre sammenhænge har man ofte brug for, at de billederne man har med at gøre  fylder mindre. Mobiltelefoner mm tager billeder i høj opløsning og dermed fylder de jo også en del. Ofte et sted mellem 2 og 2.5 mb og bruger man 10 billeder..Ja så er størrelsen på filen allerede for stor… Det er et problem, især hvis man efterfølgende skal sende eller upload sit produkt til et website… Eleverne og lærere er ofte ikke opmærksomme på dette og dem der er, gider ikke åbne billederne, komprimere dem, gemme dem og derefter bruge dem… det tager simpelthen for lang tid…

Men selvfølgelig findes der en løsning…
For windowsbrugere er der et lille program Image Resizer, der med en markering og et højreklik løser problemet uden at slette originalfilen… Det hele gøres i to skridt:

image resize1 image resize2

Til Applebrugere har preview-funktionen indbygget, der på en ligeledes på nem og hurtig måde kan gøre noget lignende.

It, udvikling og ledelse

At holde sig for øje at udvikling af it i fagene ikke er lig med afvikling af tidligere praksis,men derimod en mulighed for at revitalisere og kvalificere den didaktiske tænkning kræver, at man som samlet skole tør se sin praksis dybt i øjnene og at man som ledelse udstikker retninger og mål for at udvikle en vedholdende it-didaktik, der har blik for forandringen som grundvilkår.

Change Same Keys Show Decision And Improvement

Trends og udfordringer med it og læring

For nyligt udgav NMC Horizon Project understøttet af New Media Consortium (NMC) og EDUCAUSE Learning Initiative (ELI) en rapport, der peger på de tendenser og udfordringer vi står overfor inden for perioden 2012-2017, når det kommer til brug af teknologier og medier i undervisningen.

Her ridses nogle af hovedpunkterne i rapporten op, suppleret med egne tanker . Ønsker man at læse rapporten selv kan man finde den her: http://www.nmc.org/pdf/2012-horizon-report-HE.pdf

horizon 2012

Vi vil lære og arbejde hvor som helst og når som helst 

I en verden med internettets mange informationskilder, sociale medier og netværkstjenester, vokser vores unge op med en forventning om at viden er noget der hele tiden er tilgængelig og opdateret – overalt i verden, lige meget hvor de befinder sig. Og ikke kun viden, men også værktøjer og læringsressourcer, der skal bruges i forskellige sammenhænge. De unge ønsker en læringskontekst, hvor de kan lære og arbejde, når det passe dem og ikke nødvendigvis inden for skolens åbningstider,  i en skemalagt hverdag.

Det bør der indgå i overvejelser omkring tilrettelæggelse af undervisningen, om der er muligheder (via teknologierne) for at man som elev eller studerende kan uddanne sig eller indgå i lærende fællesskaber uden for undervisningslokalerne, på lige fod med tilstedeværelsesundervisning.

Kunne man fx forestille sig en projektuge i 9. klasse, hvor eleverne slet ikke møder op på skolen, men selv strukturerer og kvalificerer forløbet? – og kun afslutter med et produkt eller en fremlæggelse?

Eller  læringsmoduler på den kommende nye læreruddannelse, hvor den studerende slet ikke møder en underviser, men gennemfører rent netbaseret?

Det er klart at al konfrontationsundervisning ikke kan eller bør erstattes i virtuelle fællesskaber og digitale assistenter, men måske bør vi også overveje om al videnstilegnelse og læring behøver foregå i skolen, med en underviser ved hånden.  Eller om  noget af det fint kunne være “selvstudier” med peer-review eller bedømmelse.

Cloudbaserede og kollaborative værktøjer er populære

At Dropbox, Google Drev og andre kollaborative platforme er populære er ikke nogen nyhed. Ikke desto mindre tænker flere og flere skoler i at udskifte softwarepakker og programmer tilcloudbaserede services. Fx er der en begyndende interesse for Googles Chromebooks,  læs mere her, der er browserbaseret og uden intern lagerplads til dokumenter og filer Tablets som iPads, tænkes også i højere og højere grad ind cloud-storing-principper.

Denne cloudbaserede tilgang vil også være en overvejelse værd i forhold til regeringens (højest sandsynligt) kommende satsninger på BOYD-strategier (Bring Your Own Device), hvor it-teknikkere ikke længere behøver tænke så meget i softwarekompatibilitet, men mere i brugeroprettelser og vejledning i cloudservices.  Forskrækkelsen hos mange it-afdelinger vedr. servicering af maskiner og versioneringer er dermed overflødiggjort. Mere pædagogisk og sikkerhedsforanstaltende vejledning og mindre teknisk assistance.

Nye underviserroller og undervisningsparadigmer

hybrid læring

De unge bruger en stor del af deres fritid på at dele informationer med hinanden  fx via facebook, Tumblr, Instagram osv. En af de opgaver skoler og institutioner bør have fokus på, er at inddrage dele af disse “delingsmekanismer” som en del af undervisningen. Ved at finde hybride læringskoncepter (blended learning), der inddrager og kvalificerer de studerendes/elevernes deling og filtrering af informationer kan man skabe værdifulde ressourcer de biddrager til læringen.

Underviserrollen vil hermed, for alvor, være mere vejledningsorienteret end formidlingsorienteret og opgaven består i at give eleverne kompetencer til kritisk at vurdere og kreativ at inddrage den viden de finder hos hinanden og hos andre.

Et nyt sæt digitale kompetencer skal udvikles og styrkes hos de studerende/eleverne. At lære online er noget andet end at arbejde online og det virtuelle tilbyder andre muligheder (affordances) end det fysiske. Dermed handler det ikke om at digitalisere tekster og ressourcer, men om at udnytte hvert områdes særlige potentialer.

På samme tid er der behov for, at der skabes større meningsforståelse og autencitet i undervisningen. Undervisningen skal være mere fokuseret på den lærende og give mulighed for differentierede tilgange til at gribe opgaverne an. På samme tid skal den lærende kunne skabe mening mellem indhold, dem selv og verden.

Opsummerende tanker

Rapporten er mere deltaljeret end ovenstående, hvor jeg har trukket det ud jeg synes er særlig relevant. Alligevel  tegnes et billede af, hvilke retninger, vi som undervisere bør tænke i – fremadrettet.

De fleste undervisere (inklusiv jeg selv)  har lært at undervise med en bog i den ene hånd og en lektionsplan i den anden. I de sidste år er der dog sket en udvikling, der peger på den taktik ikke længere holder fordi eleverne oplever skolen som meningsløs, hvor læring er repetition og et sted hvor man bliver god til at gå i skole.

Derfor er der behov for at vi udvider vores blik på, hvad læring er og hvad de studerende/eleverne har brug for i forhold til den verden de oplever uden for skolen.

At gribe hele verden er  dog en stor opgave for en underviser, men et udgangspunkt  kunne være at se på de mekanismer som de unge bruger, når de lærer noget af hinanden:

  • Sammenhæng mellem det indhold der læres og den virkelige verden. 
  • Undersøge og opleve – i stedet for at få fortalt om
  • Fleksibilitet i tid, sted og løsninger
  • Anerkendelse og individualitet
  • Fordybelse og kreativitet

Prøv at planlægge dit næste undervisningsforløb ud fra de ovenstående punkter. Gad vide hvordan det ville ende? Eller endnu bedre, hvor det aldrig ender!

 

 

Ressourcer til multimedieproduktioner

Jeg fald tilfældigvis over denne liste af netressourcer til multimedieproduktioner. Fx Glogster, små filmprojekter osv.

Netressourcer til multimediepræsentationer:

 Billeder/cliparts
http://www.clker.com
http://clipart.peirceinternet.com
http://wpclipart.com
http://www.openclipart.org/browse
http://www.flickr.com/creativecommons/by-2.0/
http://www.morguefile.com
Http://www.freeabstractbackgrounds.com/site/home.html
http://freephotobank.org/main.php
http://creativecommons.org/image/

Musik
http://dig.ccmixter.org/free_music

http://ccmixter.org
http://www.jamendo.com
http://www.opsound.org
http://www.freesound.org
http://www.soundjay.com
http://creativecommons.org/legalmusicforvideos

Lydeffekter
http://www.pacdv.com/sounds

http://www.freesound.org
http://www.flashkit.com/soundfx
http://www.soundjay.com

http://creativecommons.org/audio/

Kilde: http://bit.ly/UEHc9U

 

Ny EVA-rapport om lærernes brug af fælles mål

Lærere og skoleledere tager ikke Fælles Mål til sig som det udgangspunkt for planlægning af undervisning,  de tænkt.  De viser en ny rapport fra EVA som kan hentes her

Lærerne får ikke sat læringsmål i undervisningen, der rækker ud over opfyldelsen af bestemte aktiviteter eller emner eleverne skal arbejdes med.

Det betyder, at eleverne langt hen ad vejen i mindre grad ved, hvorfor de skal arbejde med bestemte emner og at der  er en fare for, at aktiviteterne bliver målet i sig selv.

Dvs. at fokus på om eleverne har lært det de skal lære og har forstået sammenhængen mellem deres læring og målet med undervisningen fjernes .

Den manglende brug af fælles mål i planlægning skyldes ifølge rapporten at lærerne er i tvivl om, hvad Fælles Mål bør betyde for deres undervisning og til dels også manglende viden om hvad Fælles Mål indeholder. Lærerne fokusere mere på delmålene og målene end på læseplanen og de vejledninger der også er en del af Fælles Mål.

Derudover peger rapporten på at skoleledere og lærere ikke ser Fælles Mål som kvalitetsgivende i forhold til deres undervisning.

EVA peger desuden på at det ikke er nok at revidere arbejdshæfterne til Fælles Mål, men at der skal gøres en indsat i forhold til at klæde lærerne på til arbejde kvalificeret med målstyrring og opstilling af læringsmål i undervisningen.

I forlængelse af rapporten har Lektor, ph.d. Bodil Nielsen, skrevet en artikkel, hvor hun blandt andet påpeger, at:

  • Selv læringsmål er underforståede, er ikke ensbetydende med, at eleverne ikke lærer noget, men forskning viser, at elever generelt lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber for både elever og lærer.
  • Tydelige læringsmål letter lærernes arbejde i udvælgelsen af indhold, metode og faglig progression.
  • Tydelige læringsmål gør det nemmere at evaluere elevernes faglige udvikling.
  • Trin målene og de brede målformuleringer skal operationaliseres og omsættes til konkrete læringsmål. Ikke kun bruges til at binde emnerne sammen i årsplanen, sådan som det er tilfælde hos langt de fleste lærere.
  • Målene for undervisningen skal ikke styres af elevernes motivation, men motivationen bør vækkes hos eleverne ved tydeliggørelse af relevans og mening med læringsmålene.
  • Fokus på faglige mål udelukker ikke sociale mål i undervisningen
  • Læremidler er ofte beskrevet i brede vendinger, der ikke hjælper læreren i praksis. Dermed kan læremidlerne fastholde lærerne i ikke at have en målstyret praksis.
  • Fælles mål skal ikke detaljeres yderligere, men undervisere bør udvikle kompetencer til at operationalisere centralt stille mål i deres praksis, så det giver mening og stadig fleksibilitet. Kompetencer i målstyrring er også, at ændre, undvige og omstille sig i forhold til læringsmål.

Bodil Nielsen påpeger at der skal ændres på  praksis, så eleverne kan lære mere og hvor der er solid støtte til lærerne i forhold til at udvikle denne praksis. Det handler om tydelig struktur, mål og mening.
Denne opgave skal skolernes læringscentre/ ressourcecentre støtte op omkring, gennem vejledning og hjælp til lærerne sådan, at lærerne rustes til at planlægge, lede og prioritere undervisningen.

Slutteligt bør ledelsen og forvaltningerne have større fokus på, hvordan lærerne arbejder med læringsmål. Fx ved at gøre teamsamarbejdet til et indsatsområde, så møderne ikke handler om enkelte elever eller koordineringsarbejde.

Top 5 faglitteratur med fokus på it

En lille status på god litteratur jeg har været særlig glad for at have læst i 2012. Der er selvfølgelig meget mere. Men måske nogen bliver inspireret.

E-lærings-didaktik
Jacob Buris Andersen, Dorthe Carlsen og Jens Jørgen hansen
Læringsmiljøer og læringsdesign i netundervisningen – nye koncepter for studieplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning
http://elyk.dk/wp-content/uploads/2011/09/ELYK-forskningsrapport-9-Netaucasen-080212.pdf

Læremiddel didaktik nr. 5
Tidskrift fra læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/laeremiddelevaluering/tidsskrift/tidsskrift-nr-5/

Læringsdesign – i et multimodalt perspektiv
af Staffan Selander og Gunther Kress

læringsdesign

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Continue reading Top 5 faglitteratur med fokus på it

iPad Scotland evaluering

En helt frisk rapport iPad Scotland Evaluation er netop kommet fra Skotland, hvor Kevin Burden, Paul Hopkins, Dr Trevor Male, Dr Stewart Martin, Christine Trala, Faculty of Education, The University of Hull har undersøgt effekten af et 1:1 projekt med Ipads. Rapporten har særligt syn for betydningen af at den mobile teknologi, bliver et personligt device og hvikle effekter dette har på elevernes tilgang til læring og undervisning.

Rapporten tager udgangspunkt i empirisk materiale fra 8 skoler, både folkeskoler og akademier og bygger på både kvalitative og kvantitative materialer.

Rapporten ser ud over brugen i skolen også på forældrenes engagement og syn på teknologiens brug hjemme i forbindelse med lektierne mm.

Herunder 10 highligts fra rapporten:

1. iPads som personligt læringsdevice understøtter (og opfordrer) lærerne i at tilrettelægge mere alsidige læringsaktiviteter

2. Det at iPads blev iscenesat som personlige læringsdevices, har været den mest afgørende faktor for succesfuld brug i undervisningen

3. Lærernes personlige og “tidlige” brug af iPads har mindsket modstanden mod teknologien

4. Teknologien krævede minimalt instruktion (både elever og lærere) i forbindelse med brugen

5. iPads fremmede samarbejde mellem lærere og elever

6. Eleverne begyndte at vurdere og hjælpe kammerater uden intervention fra læreren

7. Software og apps understøtter peer-to-peer samarbejde

8. Forældre involverede sig mere i elevernes skolearbejde og så at deres børn var mere motiverede til at lave lektier

9. 90% af eleverne mente at de vha. ipaden lærte mere og havde lettere ved at lære svære ting

10.  Myndighederne og it-afdelinger udtrykker bekymring ved. eSafety-issues (datasikkerhed)

I rapporten kan man læse de uddybende iagttagelser i forhold til ovenstående og læse rapportens anbefalinger til både skole, kommune og andre myndigheder.
Det er interessant læsning

God fornøjelse

En tanke om synet på læring i skolen

Jeg spørger en elev:
– Hvordan ville du beskrive din skole, til en der aldrig har set en skole eller gået i en skole?

Elev:
– Skolen er et sted, hvor der er en lærer, der gør eleverne kloge nok til at komme videre til næste klassetrin eller fx gymnasiet.

Jeg tolker:
– Skolen er et sted, hvor der er personer uddannet til at effektuere de regler skolen sætter op omkring læring, hvor læring hovedsagelig defineres som noget målbart og brugbart ud fra skolens egne målsætninger, der kun i sjældne tilfælde bruges uden for skolen.

Refleksioner over brug af digitale medier og teknologier i læringskontekster – Roland Hachmann

%d bloggers like this: