Image Resizer – når billederne hurtigt skal gøres mindre

Et lille softwaretip:

Når man blogger, laver keynotes eller bruger billeder i forskellige andre sammenhænge har man ofte brug for, at de billederne man har med at gøre  fylder mindre. Mobiltelefoner mm tager billeder i høj opløsning og dermed fylder de jo også en del. Ofte et sted mellem 2 og 2.5 mb og bruger man 10 billeder..Ja så er størrelsen på filen allerede for stor… Det er et problem, især hvis man efterfølgende skal sende eller upload sit produkt til et website… Eleverne og lærere er ofte ikke opmærksomme på dette og dem der er, gider ikke åbne billederne, komprimere dem, gemme dem og derefter bruge dem… det tager simpelthen for lang tid…

Men selvfølgelig findes der en løsning…
For windowsbrugere er der et lille program Image Resizer, der med en markering og et højreklik løser problemet uden at slette originalfilen… Det hele gøres i to skridt:

image resize1 image resize2

Til Applebrugere har preview-funktionen indbygget, der på en ligeledes på nem og hurtig måde kan gøre noget lignende.

It, udvikling og ledelse

At holde sig for øje at udvikling af it i fagene ikke er lig med afvikling af tidligere praksis,men derimod en mulighed for at revitalisere og kvalificere den didaktiske tænkning kræver, at man som samlet skole tør se sin praksis dybt i øjnene og at man som ledelse udstikker retninger og mål for at udvikle en vedholdende it-didaktik, der har blik for forandringen som grundvilkår.

Change Same Keys Show Decision And Improvement

Trends og udfordringer med it og læring

For nyligt udgav NMC Horizon Project understøttet af New Media Consortium (NMC) og EDUCAUSE Learning Initiative (ELI) en rapport, der peger på de tendenser og udfordringer vi står overfor inden for perioden 2012-2017, når det kommer til brug af teknologier og medier i undervisningen.

Her ridses nogle af hovedpunkterne i rapporten op, suppleret med egne tanker . Ønsker man at læse rapporten selv kan man finde den her: http://www.nmc.org/pdf/2012-horizon-report-HE.pdf

horizon 2012

Vi vil lære og arbejde hvor som helst og når som helst 

I en verden med internettets mange informationskilder, sociale medier og netværkstjenester, vokser vores unge op med en forventning om at viden er noget der hele tiden er tilgængelig og opdateret – overalt i verden, lige meget hvor de befinder sig. Og ikke kun viden, men også værktøjer og læringsressourcer, der skal bruges i forskellige sammenhænge. De unge ønsker en læringskontekst, hvor de kan lære og arbejde, når det passe dem og ikke nødvendigvis inden for skolens åbningstider,  i en skemalagt hverdag.

Det bør der indgå i overvejelser omkring tilrettelæggelse af undervisningen, om der er muligheder (via teknologierne) for at man som elev eller studerende kan uddanne sig eller indgå i lærende fællesskaber uden for undervisningslokalerne, på lige fod med tilstedeværelsesundervisning.

Kunne man fx forestille sig en projektuge i 9. klasse, hvor eleverne slet ikke møder op på skolen, men selv strukturerer og kvalificerer forløbet? – og kun afslutter med et produkt eller en fremlæggelse?

Eller  læringsmoduler på den kommende nye læreruddannelse, hvor den studerende slet ikke møder en underviser, men gennemfører rent netbaseret?

Det er klart at al konfrontationsundervisning ikke kan eller bør erstattes i virtuelle fællesskaber og digitale assistenter, men måske bør vi også overveje om al videnstilegnelse og læring behøver foregå i skolen, med en underviser ved hånden.  Eller om  noget af det fint kunne være “selvstudier” med peer-review eller bedømmelse.

Cloudbaserede og kollaborative værktøjer er populære

At Dropbox, Google Drev og andre kollaborative platforme er populære er ikke nogen nyhed. Ikke desto mindre tænker flere og flere skoler i at udskifte softwarepakker og programmer tilcloudbaserede services. Fx er der en begyndende interesse for Googles Chromebooks,  læs mere her, der er browserbaseret og uden intern lagerplads til dokumenter og filer Tablets som iPads, tænkes også i højere og højere grad ind cloud-storing-principper.

Denne cloudbaserede tilgang vil også være en overvejelse værd i forhold til regeringens (højest sandsynligt) kommende satsninger på BOYD-strategier (Bring Your Own Device), hvor it-teknikkere ikke længere behøver tænke så meget i softwarekompatibilitet, men mere i brugeroprettelser og vejledning i cloudservices.  Forskrækkelsen hos mange it-afdelinger vedr. servicering af maskiner og versioneringer er dermed overflødiggjort. Mere pædagogisk og sikkerhedsforanstaltende vejledning og mindre teknisk assistance.

Nye underviserroller og undervisningsparadigmer

hybrid læring

De unge bruger en stor del af deres fritid på at dele informationer med hinanden  fx via facebook, Tumblr, Instagram osv. En af de opgaver skoler og institutioner bør have fokus på, er at inddrage dele af disse “delingsmekanismer” som en del af undervisningen. Ved at finde hybride læringskoncepter (blended learning), der inddrager og kvalificerer de studerendes/elevernes deling og filtrering af informationer kan man skabe værdifulde ressourcer de biddrager til læringen.

Underviserrollen vil hermed, for alvor, være mere vejledningsorienteret end formidlingsorienteret og opgaven består i at give eleverne kompetencer til kritisk at vurdere og kreativ at inddrage den viden de finder hos hinanden og hos andre.

Et nyt sæt digitale kompetencer skal udvikles og styrkes hos de studerende/eleverne. At lære online er noget andet end at arbejde online og det virtuelle tilbyder andre muligheder (affordances) end det fysiske. Dermed handler det ikke om at digitalisere tekster og ressourcer, men om at udnytte hvert områdes særlige potentialer.

På samme tid er der behov for, at der skabes større meningsforståelse og autencitet i undervisningen. Undervisningen skal være mere fokuseret på den lærende og give mulighed for differentierede tilgange til at gribe opgaverne an. På samme tid skal den lærende kunne skabe mening mellem indhold, dem selv og verden.

Opsummerende tanker

Rapporten er mere deltaljeret end ovenstående, hvor jeg har trukket det ud jeg synes er særlig relevant. Alligevel  tegnes et billede af, hvilke retninger, vi som undervisere bør tænke i – fremadrettet.

De fleste undervisere (inklusiv jeg selv)  har lært at undervise med en bog i den ene hånd og en lektionsplan i den anden. I de sidste år er der dog sket en udvikling, der peger på den taktik ikke længere holder fordi eleverne oplever skolen som meningsløs, hvor læring er repetition og et sted hvor man bliver god til at gå i skole.

Derfor er der behov for at vi udvider vores blik på, hvad læring er og hvad de studerende/eleverne har brug for i forhold til den verden de oplever uden for skolen.

At gribe hele verden er  dog en stor opgave for en underviser, men et udgangspunkt  kunne være at se på de mekanismer som de unge bruger, når de lærer noget af hinanden:

  • Sammenhæng mellem det indhold der læres og den virkelige verden. 
  • Undersøge og opleve – i stedet for at få fortalt om
  • Fleksibilitet i tid, sted og løsninger
  • Anerkendelse og individualitet
  • Fordybelse og kreativitet

Prøv at planlægge dit næste undervisningsforløb ud fra de ovenstående punkter. Gad vide hvordan det ville ende? Eller endnu bedre, hvor det aldrig ender!

 

 

Ressourcer til multimedieproduktioner

Jeg fald tilfældigvis over denne liste af netressourcer til multimedieproduktioner. Fx Glogster, små filmprojekter osv.

Netressourcer til multimediepræsentationer:

 Billeder/cliparts
http://www.clker.com
http://clipart.peirceinternet.com
http://wpclipart.com
http://www.openclipart.org/browse
http://www.flickr.com/creativecommons/by-2.0/
http://www.morguefile.com
Http://www.freeabstractbackgrounds.com/site/home.html
http://freephotobank.org/main.php
http://creativecommons.org/image/

Musik
http://dig.ccmixter.org/free_music

http://ccmixter.org
http://www.jamendo.com
http://www.opsound.org
http://www.freesound.org
http://www.soundjay.com
http://creativecommons.org/legalmusicforvideos

Lydeffekter
http://www.pacdv.com/sounds

http://www.freesound.org
http://www.flashkit.com/soundfx
http://www.soundjay.com

http://creativecommons.org/audio/

Kilde: http://bit.ly/UEHc9U

 

Ny EVA-rapport om lærernes brug af fælles mål

Lærere og skoleledere tager ikke Fælles Mål til sig som det udgangspunkt for planlægning af undervisning,  de tænkt.  De viser en ny rapport fra EVA som kan hentes her

Lærerne får ikke sat læringsmål i undervisningen, der rækker ud over opfyldelsen af bestemte aktiviteter eller emner eleverne skal arbejdes med.

Det betyder, at eleverne langt hen ad vejen i mindre grad ved, hvorfor de skal arbejde med bestemte emner og at der  er en fare for, at aktiviteterne bliver målet i sig selv.

Dvs. at fokus på om eleverne har lært det de skal lære og har forstået sammenhængen mellem deres læring og målet med undervisningen fjernes .

Den manglende brug af fælles mål i planlægning skyldes ifølge rapporten at lærerne er i tvivl om, hvad Fælles Mål bør betyde for deres undervisning og til dels også manglende viden om hvad Fælles Mål indeholder. Lærerne fokusere mere på delmålene og målene end på læseplanen og de vejledninger der også er en del af Fælles Mål.

Derudover peger rapporten på at skoleledere og lærere ikke ser Fælles Mål som kvalitetsgivende i forhold til deres undervisning.

EVA peger desuden på at det ikke er nok at revidere arbejdshæfterne til Fælles Mål, men at der skal gøres en indsat i forhold til at klæde lærerne på til arbejde kvalificeret med målstyrring og opstilling af læringsmål i undervisningen.

I forlængelse af rapporten har Lektor, ph.d. Bodil Nielsen, skrevet en artikkel, hvor hun blandt andet påpeger, at:

  • Selv læringsmål er underforståede, er ikke ensbetydende med, at eleverne ikke lærer noget, men forskning viser, at elever generelt lærer mere, når læringsmålene er tydelige styringsredskaber for både elever og lærer.
  • Tydelige læringsmål letter lærernes arbejde i udvælgelsen af indhold, metode og faglig progression.
  • Tydelige læringsmål gør det nemmere at evaluere elevernes faglige udvikling.
  • Trin målene og de brede målformuleringer skal operationaliseres og omsættes til konkrete læringsmål. Ikke kun bruges til at binde emnerne sammen i årsplanen, sådan som det er tilfælde hos langt de fleste lærere.
  • Målene for undervisningen skal ikke styres af elevernes motivation, men motivationen bør vækkes hos eleverne ved tydeliggørelse af relevans og mening med læringsmålene.
  • Fokus på faglige mål udelukker ikke sociale mål i undervisningen
  • Læremidler er ofte beskrevet i brede vendinger, der ikke hjælper læreren i praksis. Dermed kan læremidlerne fastholde lærerne i ikke at have en målstyret praksis.
  • Fælles mål skal ikke detaljeres yderligere, men undervisere bør udvikle kompetencer til at operationalisere centralt stille mål i deres praksis, så det giver mening og stadig fleksibilitet. Kompetencer i målstyrring er også, at ændre, undvige og omstille sig i forhold til læringsmål.

Bodil Nielsen påpeger at der skal ændres på  praksis, så eleverne kan lære mere og hvor der er solid støtte til lærerne i forhold til at udvikle denne praksis. Det handler om tydelig struktur, mål og mening.
Denne opgave skal skolernes læringscentre/ ressourcecentre støtte op omkring, gennem vejledning og hjælp til lærerne sådan, at lærerne rustes til at planlægge, lede og prioritere undervisningen.

Slutteligt bør ledelsen og forvaltningerne have større fokus på, hvordan lærerne arbejder med læringsmål. Fx ved at gøre teamsamarbejdet til et indsatsområde, så møderne ikke handler om enkelte elever eller koordineringsarbejde.

Top 5 faglitteratur med fokus på it

En lille status på god litteratur jeg har været særlig glad for at have læst i 2012. Der er selvfølgelig meget mere. Men måske nogen bliver inspireret.

E-lærings-didaktik
Jacob Buris Andersen, Dorthe Carlsen og Jens Jørgen hansen
Læringsmiljøer og læringsdesign i netundervisningen – nye koncepter for studieplaner, videokonferencer og støtteobjekter til akademisk skrivning
http://elyk.dk/wp-content/uploads/2011/09/ELYK-forskningsrapport-9-Netaucasen-080212.pdf

Læremiddel didaktik nr. 5
Tidskrift fra læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/laeremiddelevaluering/tidsskrift/tidsskrift-nr-5/

Læringsdesign – i et multimodalt perspektiv
af Staffan Selander og Gunther Kress

læringsdesign

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Continue reading Top 5 faglitteratur med fokus på it

iPad Scotland evaluering

En helt frisk rapport iPad Scotland Evaluation er netop kommet fra Skotland, hvor Kevin Burden, Paul Hopkins, Dr Trevor Male, Dr Stewart Martin, Christine Trala, Faculty of Education, The University of Hull har undersøgt effekten af et 1:1 projekt med Ipads. Rapporten har særligt syn for betydningen af at den mobile teknologi, bliver et personligt device og hvikle effekter dette har på elevernes tilgang til læring og undervisning.

Rapporten tager udgangspunkt i empirisk materiale fra 8 skoler, både folkeskoler og akademier og bygger på både kvalitative og kvantitative materialer.

Rapporten ser ud over brugen i skolen også på forældrenes engagement og syn på teknologiens brug hjemme i forbindelse med lektierne mm.

Herunder 10 highligts fra rapporten:

1. iPads som personligt læringsdevice understøtter (og opfordrer) lærerne i at tilrettelægge mere alsidige læringsaktiviteter

2. Det at iPads blev iscenesat som personlige læringsdevices, har været den mest afgørende faktor for succesfuld brug i undervisningen

3. Lærernes personlige og “tidlige” brug af iPads har mindsket modstanden mod teknologien

4. Teknologien krævede minimalt instruktion (både elever og lærere) i forbindelse med brugen

5. iPads fremmede samarbejde mellem lærere og elever

6. Eleverne begyndte at vurdere og hjælpe kammerater uden intervention fra læreren

7. Software og apps understøtter peer-to-peer samarbejde

8. Forældre involverede sig mere i elevernes skolearbejde og så at deres børn var mere motiverede til at lave lektier

9. 90% af eleverne mente at de vha. ipaden lærte mere og havde lettere ved at lære svære ting

10.  Myndighederne og it-afdelinger udtrykker bekymring ved. eSafety-issues (datasikkerhed)

I rapporten kan man læse de uddybende iagttagelser i forhold til ovenstående og læse rapportens anbefalinger til både skole, kommune og andre myndigheder.
Det er interessant læsning

God fornøjelse

En tanke om synet på læring i skolen

Jeg spørger en elev:
– Hvordan ville du beskrive din skole, til en der aldrig har set en skole eller gået i en skole?

Elev:
– Skolen er et sted, hvor der er en lærer, der gør eleverne kloge nok til at komme videre til næste klassetrin eller fx gymnasiet.

Jeg tolker:
– Skolen er et sted, hvor der er personer uddannet til at effektuere de regler skolen sætter op omkring læring, hvor læring hovedsagelig defineres som noget målbart og brugbart ud fra skolens egne målsætninger, der kun i sjældne tilfælde bruges uden for skolen.

TPACK – I mødet med eleven

Baggrund

I den seneste tid er to modeller kommet meget i fokus, når der tales om integration af it i undervisningen. Det er modeller der optager mig en del, fordi de er forholdsvis nemt forståelige og brugbare i praksis som værktøjer i forskellige sammenhæge.
Det drejer sig om Ruben R. Pueteduras SAMR-model og TPACK modellen som først og fremmest blev sat i spil af Mishra & Koehler.

Modellerne bruges bl.a. i Odder Kommune i forbindelse med deres iPad-projekt, men mange har beskrevet modellerne (fx her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=367 eller her: http://bit.ly/RUbZLK) og hvad der ligger som hovedtanker i dem.

Dog har få givet konkrete eksempler på, hvordan man kunne bruge/ bruger modellerne i praksis og det vil jeg prøve i en række blogposts, hvor modellerne sættes i forskellige metarefleksive kontekster.

I de følgende posts her på bloggen er det TPACK omdrejningspunkt og inspiration til forskellige metareflesive overvejelser. Hvis ikke modellen er bekendte, bør man som læser af bloggen orientere sig i de to ovenstående links idet et kendskab til modellerne forudsættes i de posts jeg skriveri den kommende tid.

TPACK- modellens fokus ikke kun digitale teknologier, men alle teknologier der kan iscenesættes i læringskontekster.  Det gør at man ikke adskiller analoge og digitale teknologier, men ser på dem med samme udgangspunk. nemlig med udgangspunkt i en læringsdimension og en faglig dimension.

Man kunne også  vælge at bruge TPACK-modellen som et refleksionsværktøj til læreren, der ville se på egne forudsætninger i forhold til brug af teknologier i undervisningen. Altså hvilke vidensområder jeg som underviser sætter i spil, og hvor min viden har mangler i forhold til brugen af digitale teknologier.

Denne måde at bruge modellen på er der flere som har eksemplificeret og jeg derfor prøve at sætte TPACK-modellen i spil i anden kontekst, nemlig som planlægningsmodel til forskellige læringsdesigns. Mine tanker kredser mest omkring læreruddannelsen og folkeskolen, men det kunne lige så godt være gymnasieelever eller universitetsstuderende idet der her opstilles metarefleksioner og principper, der kan bruges både bredt og generelt, samt meget specifikt.

Elevens møde med teknologi, fag og læring 

Som udgangspunkt består TPACK-modellen af tre dimensioner: Teknologisk viden, faglig viden og pædagogisk/didaktisk viden), der indeholder den generelle viden og deres krydsfelter: Læremiddelfaglighed, fagdidaktik og itdidaktik (egen tilvirkning) som er mere specifikke. I det følgende har jeg modificeret modellen yderligere så den (ud fra mit perspektiv) passer til elevens møde med de seks dimensioner.

Med inspiration fra TPACK

Læringsdimension – refleksion og design

I læringsdimensionen er måden eleven oplever sin egen læring på generelt. Denne dimension har to sider som eleven være bevidst omkring nemlig deres egen læreproces (i form af refleksionskompetencer) og viden om, hvordan viden formidles til andre (i form af designkompetencer). Eleverne skal altså have blik for både deres egen og andres læring og læreren må derfor se på, hvordan eleverne klædes på til at skelne mellem og gennemskue forskellen. Ydermere må eleverne klædes på til at kunne agere inden for de to kompetenceområder.

Refleksionskompetencer kræver evnen til at stille spørgsmål og give svar i forhold til sin egen læring. Designkompetencer kræver at eleven ser ud over sin egen måde at lære på og ind i andres.

Refleksionskompetencer sætter eleverne i stand til at spørge ind til deres egen proces undervejs i forløbet og til målene med deres virksomhed.  Det er ikke kompetencer eleverne bare har og det er ikke en nem opgave at tilegne sig sådanne. Det kræver en struktur i undervisningen, der tillader fordybelse og langsommelighed.
Det kræver ligeledes, at eleverne kan se sammenhænge mellem mål, virksomhed og indhold. Mål og undervisning skal give mening i forhold til dem selv, således at ikke alene stoffet, men skolens samlede virksomhed åbner sig for dem og at de åbner sig mod skolen på en meningsfuld måde.

Ud over refleksion over egen proces skal eleverne oparbejde designkompetencer, der sætter dem i stand til at skabe vidensprodukter og formidlingsprodukter, der iscenesætter den viden de har tilegnet sig.

Mange taler i denne sammenhæng om eleverne som didaktiske designere. Der ligger igen her en dobbelthed i begrebet, idet elevens design, delvist, synliggør og iscenesætter elevernes udbytte af undervisningen i form af et produkt (noget uddannelsesinstitutioner har praktiseret i mange år) og også træner elevernes formidlingsevne med modtagere for øje (efter princippet: eleverne lære mere, når de skal lære andre det de ved).

Et faremoment ved designprocessen kan dog være et for stort fokus på produktet og dermed overskygger dette elevernes videre læring. Meningen med at eleverne skal producere et produkt er, at det lærte igen iscenesættes og forhåbentligt åbenbare noget ny viden som eleven i første omgang ikke så. Ellers lærer eleven ikke noget ved at designe ud over reproducere sin egen viden.
Ofte ser man det i projektarbejdet hos eleverne i niende klasse. Hos en del elever handler ugen om at lavet et produkt og hvor produktet opleves løsrevet eller overfladisk i forhold til det område eleven skulle fordybe sig i.

Fagdimension – fagets grammatik

Fagdimensionen indeholder elevens generelle viden om faget. Når eleverne måder faget sker dette igennem en viden om fagets grammatik. Fagets grammatik er her tænkt som de faglige metoder og strategier man arbejder med i faget.

Faget har et særligt sprog som gennemsyre det stof som behandles. Et eksempel kunne være måden, hvorpå begrebet ”grader” anvendes. I dansk ville man møde grader i bøjningsformer (adjektiver), i matematik ville grader bruges i arbejdet med vinkler og ville grader i fysik/kemi bruges til temperaturmålinger.

Ud over at bruge begreber forskelligt, har faget også bestemte aktiviteter. Fx arbejder naturfagene forsøgsorienteret, sprogfagene arbejder i høj grad med kommunikationsformer samt fortolkning af tekster og fag som historie og samfundsfag arbejder eksempelvis kvalitative, kvantitative undersøgelser og kildekritiske komparative metoder.

Ofte skal eleverne, ud fra skoleskemaet, skifte fag flere gange om dagen. Derfor er det vigtig at eleverne er i stand til at gennemskue fagenes grammatik. Både i forhold til faget selv, men også hvordan faget har sammenhæng og ligheder med de resterende fag i skolen.

Fagets læringsmål – afkodning og forståelse

Fagets læringsmål er krydsfeltet mellem elevernes refleksion, designkundskaber og fagets mål. Her skal eleverne afkode hvad faget vil dem og hvorvidt de nærmer sig dette, gennem arbejdet med stoffet. Det er altså her eleven kobler mål og virksomhed i en meningsfuld kontekst.

En ofte set manøvre i timen er, at eleverne får en opgave, går ud af klassen og efter tyve minutter (måske) henvender sig til læreren: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal…jeg kan ikke forstå opgaven?….”
En sådan udtalelse bør være en indikator på at eleven ikke formår denne kobling mellem mål og virksomhed. Der kan være flere grunde.  Den ene er at læreren ikke stiller tydelige og velovervejede mål og problemstillinger til eleverne, der tager afsæt i elevernes kognitive niveau eller forståelse af faget.  Den anden er at læreren ikke opstiller en taksonomisk orden i sin problemformulering sådan at den får en tydelig retning og en tydelig struktur. En tredje grund kan være at eleverne mangler redskaber og metoder til at afkode en problemformulering. Det kræver undervisning i at læse problemformuleringer som eleverne ofte ikke får, fordi læreren regner med at eleven forstår opgaven, når den er blevet  gennemgået ved tavlen først.

Teknologisk dimension – viden om

Den teknologiske dimension er elevens generelle  kendskab til de teknologier der gennemsyrer klasseværelset, skolen og deres øvrige læringssituationer. Det er alt fra mobiltelefoner, blyanter, papir, bøger, computere, tavler, osv.  Det kræver både viden og færdigheder i brugen af teknologierne. Ofte er det her eleverne har den fordel man tilskriver dem som digitale indfødte. De lærer meget hurtigt hvordan teknologierne fungere, når de først har haft dem i hænderne. Nogle teknologier kræver dog mere træning end andre og også mere tid, før eleverne mestre dem. Fx bruger vi lang tid på at lære eleverne at bruge en blyant rigtigt. At hold den rigtigt, at føre den rigtigt og at vedligeholde den rigtig (vi spidser den), så den hele tiden virker. Vi lærer eleverne forskellige skrive teknikker til forskellige sammenhænge (hurtigskrivning, skønskrivning, personlig håndskrift osv.).

Denne investering i tid bør også tænkes i forhold til de øvrige teknologier der inddrages i undervisningen.

Teknologiens funktionalitet – brug og middel

Teknologiens funktionalitet fremhæver den understøttende funktion teknologien bidrager med i forbindelse med elevens arbejde i fagene. Det handler om hvordan teknologien hjælper eleven til at opfylde fagets læringsmål. Eleverne bruger mange forskellige teknologier til forskellige formål. Disse teknologier kan både være fagspecifikke og ikke-fagspecifikke.

Eksempler på fagspecifikke teknologier i naturfag kunne fx være et mikroskop, et udstoppet dyr eller en digital simulation af vejrfænomener på den interaktive tavle.

Ikke-fagspecifikke teknologier er teknologier der ikke er tænkt som særligt rettet mod et fag. Det kunne være mobiltelefoner eller iPads, der bruges som dokumentationsværktøj ved forsøg (videooptagelser) eller som som hurtig feedback i sprogundervisning (diktafon), hvor elev genhører mundtlige præstationer.

Brugen af teknologier kræver at læreren og eleven kan gennemskue teknologiernes anvendelighed. Dvs deres relevans, potentialer og deres mangler i forhold til arbejdet i faget. Hvad kan de og hvad kan de ikke.

Teknologiens læringspotentiale

Mange modeller (fx SAMR-modellen) beskriver, hvordan inddragelse af teknologier fremmer nye og bedre veje til læring, men glemmer at forkert inddragelse af teknologier også kan være med til at modarbejde læring og fastholde eleven i en uhensigtsmæssig læreproces.
Forskellige teknologiers læringspotenialer bør derfor synliggøres for eleverne. Eleverne må oparbejde et beredskab og et kendskab til, hvilke teknologier der kan hjælpe dem hvordan og mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål. Dette kræver dog også at en bred vifte af analoge og digitale teknologier er tilgængelige for eleven på alle tidspunkter.

En nyere rapport fra iTEC – Survey and Power League findings (marts 2012) viser bl.a. meget andet der ligger en kløft mellem lærerens og elevernes valg og syn på brugen af teknologier i undervisningen. Eleverne efterspørger teknologier der understøtter kollaborative- , fleksible- , spil-baserede-  og projektorienterede læreprocesser, hvor lærerne fastholder brugen af teknologier, der understøtter (lærerens) formidling, klasseledelse og traditionelle arbejdsmetoder. Det understreges at der, selv om lærerne er stærke i brugen af teknologierne, ikke er bedre læringsresultater.

Derfor må lærerene på den ene side ikke alene blive gode til at bruge teknologien (generelt), men må også blive god til at skabe undervisningsaktiviteter, der lægger op til at eleverne kan arbejde og besvare målsætninger kreativt og fleksibelt. Desuden må eleverne udvikle en teknologiparathed, der giver dem overblik over, hvilke teknologier, der passer bedst til at imødekomme det mål eller den problemstilling der er givet. Det kan både være papir og blyant samt iPad og andre digitale teknologier. Det handler om, at eleverne kan gennemskue, hvad der passer bedst til en given undervisningssituation, så opnåelse af det faglige mål og læreprocessen giver mening, sammenhæng og dybde.

Refleksioner over brug af digitale medier og teknologier i læringskontekster – Roland Hachmann

%d bloggers like this: