Tag Archives: Didaktik

Nyt bidrag til bog om Pædagogik og lærerfaglighed

Så kom der et nyt bidrag til en bog fra min hånd. Denne gang om de udfordringer og potentialer digitalisering og teknologier bringer med sig, når det handler om læring og undervisning.  Jeg tager et hhv. antropologisk og funktionelt blik på it og kommer med refleksionkategorier, som jeg mener bør medtænkes i den didaktiske planlægning af forskellige læringsdesigns – både i for til til faget og undervisningen mål, indhold og metode.Skærmbillede 2016-09-01 kl. 20.53.05

Advertisements

Multimodale Muligheder

– Digitale og multimodale læremidler for læse- og skriveudfordrede på EUD

MMEUD_FRONT

Efter halvandet års arbejde er projektet Multimodale Muligheder nu afsluttet.  Projektet der var financieret af UVM under programmet: “Bedre faglig læsning og skrivning i EUD” gik ud på at undersøge, hvordan et multimodalt læremiddel kunne støtte de læse- og skriveudfordrede elever på EUD. Dette medførte bl.a. at forlaget Praxis i samarbejde med tre forfattere og os (Rikke Christoffersen Denning og jeg) fremkom med et eksempel på et sådant multimodalt læremiddel.

iLæremidlet kan findes her: mmeud.dk

I det følgende gives et kort resume af resultaterne og nogle pointer fra temahæftet “Multimodale Muligheder.

For noget mere udførligt kan man hente temahæftet (PDF), der går mere i dybden og giver et eksempel på et undervisningsforløb, der bygger på et multimodalt læringsdesign.

Temahæftet kan findes her

Fagbog eller læremiddel?

Et opmærksomhedspunkt der blev tydeligt under projektet var, at de materialer der blev brugt i undervisningen på EUD i høj grad bar præg af at være mere fagbøger frem for egentlige læremidler. Men hvad er forskellen? Fagbogen er ofte skrevet af en fagperson, der selekterer og formidler et fagligt stof og henvender sig først og fremmest til andre fagpersoner omkring et særlig genstandsfelt. Ofte har fagbogen ikke et særligt blik for modtagerens forkundskaber eller evner, og tager ikke højde for en læse- eller læringsproces, og formidlingen i en fagbog er ofte primært tekstsuppleret med billeder. Alt dette betyder, at teksterne ofte er komplekse og svære at læse, idet de kræver en vis mængde af forudgående viden for at forstå og bearbejde det læste indhold.

Et læremiddel er også kendetegnet ved et højt fagligt niveau, men har i modsætning til fagbogen også et særligt blik på modtageren af det faglige indhold. Læremidlet har det man kunne kalde en synlig iboende didaktisk intention. Den iboende didaktiske intention er blandt andet en stilladsering af det faglige indhold, der tager udgangspunkt i en tydelig målsætning og progression samt en række tilknyttede aktiviteter samt hjælp til læse- og forståelsesstrategier i forhold til indholdet.

I og udenfor iLæremidlet

Et andet opmærksomhedspunkt blev didaktisering i iLæremidlet og af iLæremidlet samt  hvordan der kunne dannes en bro imellem didaktikken og læremidlet  gennem stilladsering  af elevernes læring:

Skærmbillede 2014-12-22 kl. 22.43.10

Man kan læse mere om modellen og de indbyggede begreber i temahæftet.

Et multimodalt læringsdesign

En pointe som har været gentaget flere gange er, at iLæremidlet ikke er nok i sig selv, men skal iscenesættes af faglæreren i undervisningen. For at faglæreren kommer godt i gang med brugen af iLæremidlet med blik for de læse- og skriveudfordrede fandt projektet det nødvendigt at skabe et tæt samarbejde mellem læsevejlederen og faglæreren. En del af læsevejlederens faglighed består netop i at have blik for den lærendes strategier og metoder i forhold til tilegnelsen og “læsningen” af multimodale læremidler. Hvor faglæreren har blik for udvælgelse og præsentation af det faglige stof, som eleven skal lære, har læsevejlederen blik for, hvordan det faglige stof skal afkodes, analyseres, systematiseres og omskabes for at give mening for eleven.

I det temahæftet beskrives et eksemplarisk forløb, hvor MMEUD.dk er blevet inddraget i undervisningen som en del af et multimodalt læringsdesign. Forløbet der  beskrives blev gennemført i to klasser på tømreruddannelsen i samarbejde med to faglærere og en læsevejleder i foråret 2014, og forløbet er tiltænkt elever på hovedforløbet. Når vi mener, at forløbet som bliver beskrevet her er eksemplarisk er det fordi forløbet er karakteriseret ved:

• Skiftende modaliteter og modalitetspraksisser som støttende stillads for læse/skriveudfordrede elever.

• At aktiviteterne kobler den konkrete praksis med faglige begreber, der knytter sig til faget, dvs at eleven støttes i at koble det konkrete med det abstrakte.

• At eleverne arbejder med det faglige stof både receptivt (læsende) og en produktiv (‘skrivende’/formidlende)

• At eleverne formidler fagligt stof i en multimodal formUndervisningsforløbet er organiseret omkring syv undervisningssekvenser, der tilsammen udgør et samlet forløb.

Temaet er “tagkonstruktioner” og læringsmålene med forløbet er, at eleverne lære og kunne anvende en række faglige begreber, der knytter sig til dette område. Og de skal kunne formidle deres viden i en multimodal form.

Samarbejde med læsevejlederen og en god lærervejledninger

Erfaringer fra projektet viser en en stor positiv effekt, når faglæreren støttes af en ressourceperson i at tilrettelægge og evaluere sin undervisningspraksis med iLæremidlet, og det anbefales, at læsevejlederne inddrages i denne proces. Læsevejlederen er en ressourceperson, der har et særligt blik for, hvordan stilladserende elementer kan indlejres i undervisningen, således at eleverne støttes. Samarbejdet med læsevejlederen kan have mange former, men det er helt centralt, at læreren gennem samarbejdet med læsevejlederen klædes på til den særlige didaktik, der er forbundet med inddragelsen af digitale, multimodale læremidler i undervisningen. Således at faglæreren på sigt bliver uafhængig af læsevejlederens støtte. På samme måde bør læremidlet have blik for at levere en udførlig lærervejledning til læreren. En sådan vejledning kan både indeholde vejledninger til den konkrete brug af læremidlet, men bør også tydeligt vise den tænkte didaktiske intention. Der kan her tænkes i, hvordan lærervejledningen kan give faglæreren inspiration til kvalificerede aktiviteter til sin undervisning eller anvise særligeopmærksomhedspunkter i forhold til lærerens støtte af de læse- og skriveudfordrede. Lærervejledningen bør også indeholder eksempler på, hvordan samspillet mellem teori og praksis kan tydeliggøres for eleverne.

Vi lærer med hænderne

Konklusionen på projektet blev, at der i høj grad var bug for mere end at sætte strøm til fagbogen. Der er brug for, at der tænkes i, hvordan faglæreren i højere grad kan støtte eleverne i deres bearbejdning og systematisering af stoffet. Faglæreren har sit faglige stof på plads, men mangler redskaber og stilladser til, at formidle sin viden til eleverne i en tid hvor den viden de skal tilegne sig både er øget i mængde og kompleksitet . Det digitale løser ikke dette problem i sig selv, men kan ved bevidst og struktureret brug understøtte faglærerens undervisning og elevens læring.

 

It, udvikling og ledelse

At holde sig for øje at udvikling af it i fagene ikke er lig med afvikling af tidligere praksis,men derimod en mulighed for at revitalisere og kvalificere den didaktiske tænkning kræver, at man som samlet skole tør se sin praksis dybt i øjnene og at man som ledelse udstikker retninger og mål for at udvikle en vedholdende it-didaktik, der har blik for forandringen som grundvilkår.

Change Same Keys Show Decision And Improvement

TPACK – I mødet med eleven

Baggrund

I den seneste tid er to modeller kommet meget i fokus, når der tales om integration af it i undervisningen. Det er modeller der optager mig en del, fordi de er forholdsvis nemt forståelige og brugbare i praksis som værktøjer i forskellige sammenhæge.
Det drejer sig om Ruben R. Pueteduras SAMR-model og TPACK modellen som først og fremmest blev sat i spil af Mishra & Koehler.

Modellerne bruges bl.a. i Odder Kommune i forbindelse med deres iPad-projekt, men mange har beskrevet modellerne (fx her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=367 eller her: http://bit.ly/RUbZLK) og hvad der ligger som hovedtanker i dem.

Dog har få givet konkrete eksempler på, hvordan man kunne bruge/ bruger modellerne i praksis og det vil jeg prøve i en række blogposts, hvor modellerne sættes i forskellige metarefleksive kontekster.

I de følgende posts her på bloggen er det TPACK omdrejningspunkt og inspiration til forskellige metareflesive overvejelser. Hvis ikke modellen er bekendte, bør man som læser af bloggen orientere sig i de to ovenstående links idet et kendskab til modellerne forudsættes i de posts jeg skriveri den kommende tid.

TPACK- modellens fokus ikke kun digitale teknologier, men alle teknologier der kan iscenesættes i læringskontekster.  Det gør at man ikke adskiller analoge og digitale teknologier, men ser på dem med samme udgangspunk. nemlig med udgangspunkt i en læringsdimension og en faglig dimension.

Man kunne også  vælge at bruge TPACK-modellen som et refleksionsværktøj til læreren, der ville se på egne forudsætninger i forhold til brug af teknologier i undervisningen. Altså hvilke vidensområder jeg som underviser sætter i spil, og hvor min viden har mangler i forhold til brugen af digitale teknologier.

Denne måde at bruge modellen på er der flere som har eksemplificeret og jeg derfor prøve at sætte TPACK-modellen i spil i anden kontekst, nemlig som planlægningsmodel til forskellige læringsdesigns. Mine tanker kredser mest omkring læreruddannelsen og folkeskolen, men det kunne lige så godt være gymnasieelever eller universitetsstuderende idet der her opstilles metarefleksioner og principper, der kan bruges både bredt og generelt, samt meget specifikt.

Elevens møde med teknologi, fag og læring 

Som udgangspunkt består TPACK-modellen af tre dimensioner: Teknologisk viden, faglig viden og pædagogisk/didaktisk viden), der indeholder den generelle viden og deres krydsfelter: Læremiddelfaglighed, fagdidaktik og itdidaktik (egen tilvirkning) som er mere specifikke. I det følgende har jeg modificeret modellen yderligere så den (ud fra mit perspektiv) passer til elevens møde med de seks dimensioner.

Med inspiration fra TPACK

Læringsdimension – refleksion og design

I læringsdimensionen er måden eleven oplever sin egen læring på generelt. Denne dimension har to sider som eleven være bevidst omkring nemlig deres egen læreproces (i form af refleksionskompetencer) og viden om, hvordan viden formidles til andre (i form af designkompetencer). Eleverne skal altså have blik for både deres egen og andres læring og læreren må derfor se på, hvordan eleverne klædes på til at skelne mellem og gennemskue forskellen. Ydermere må eleverne klædes på til at kunne agere inden for de to kompetenceområder.

Refleksionskompetencer kræver evnen til at stille spørgsmål og give svar i forhold til sin egen læring. Designkompetencer kræver at eleven ser ud over sin egen måde at lære på og ind i andres.

Refleksionskompetencer sætter eleverne i stand til at spørge ind til deres egen proces undervejs i forløbet og til målene med deres virksomhed.  Det er ikke kompetencer eleverne bare har og det er ikke en nem opgave at tilegne sig sådanne. Det kræver en struktur i undervisningen, der tillader fordybelse og langsommelighed.
Det kræver ligeledes, at eleverne kan se sammenhænge mellem mål, virksomhed og indhold. Mål og undervisning skal give mening i forhold til dem selv, således at ikke alene stoffet, men skolens samlede virksomhed åbner sig for dem og at de åbner sig mod skolen på en meningsfuld måde.

Ud over refleksion over egen proces skal eleverne oparbejde designkompetencer, der sætter dem i stand til at skabe vidensprodukter og formidlingsprodukter, der iscenesætter den viden de har tilegnet sig.

Mange taler i denne sammenhæng om eleverne som didaktiske designere. Der ligger igen her en dobbelthed i begrebet, idet elevens design, delvist, synliggør og iscenesætter elevernes udbytte af undervisningen i form af et produkt (noget uddannelsesinstitutioner har praktiseret i mange år) og også træner elevernes formidlingsevne med modtagere for øje (efter princippet: eleverne lære mere, når de skal lære andre det de ved).

Et faremoment ved designprocessen kan dog være et for stort fokus på produktet og dermed overskygger dette elevernes videre læring. Meningen med at eleverne skal producere et produkt er, at det lærte igen iscenesættes og forhåbentligt åbenbare noget ny viden som eleven i første omgang ikke så. Ellers lærer eleven ikke noget ved at designe ud over reproducere sin egen viden.
Ofte ser man det i projektarbejdet hos eleverne i niende klasse. Hos en del elever handler ugen om at lavet et produkt og hvor produktet opleves løsrevet eller overfladisk i forhold til det område eleven skulle fordybe sig i.

Fagdimension – fagets grammatik

Fagdimensionen indeholder elevens generelle viden om faget. Når eleverne måder faget sker dette igennem en viden om fagets grammatik. Fagets grammatik er her tænkt som de faglige metoder og strategier man arbejder med i faget.

Faget har et særligt sprog som gennemsyre det stof som behandles. Et eksempel kunne være måden, hvorpå begrebet ”grader” anvendes. I dansk ville man møde grader i bøjningsformer (adjektiver), i matematik ville grader bruges i arbejdet med vinkler og ville grader i fysik/kemi bruges til temperaturmålinger.

Ud over at bruge begreber forskelligt, har faget også bestemte aktiviteter. Fx arbejder naturfagene forsøgsorienteret, sprogfagene arbejder i høj grad med kommunikationsformer samt fortolkning af tekster og fag som historie og samfundsfag arbejder eksempelvis kvalitative, kvantitative undersøgelser og kildekritiske komparative metoder.

Ofte skal eleverne, ud fra skoleskemaet, skifte fag flere gange om dagen. Derfor er det vigtig at eleverne er i stand til at gennemskue fagenes grammatik. Både i forhold til faget selv, men også hvordan faget har sammenhæng og ligheder med de resterende fag i skolen.

Fagets læringsmål – afkodning og forståelse

Fagets læringsmål er krydsfeltet mellem elevernes refleksion, designkundskaber og fagets mål. Her skal eleverne afkode hvad faget vil dem og hvorvidt de nærmer sig dette, gennem arbejdet med stoffet. Det er altså her eleven kobler mål og virksomhed i en meningsfuld kontekst.

En ofte set manøvre i timen er, at eleverne får en opgave, går ud af klassen og efter tyve minutter (måske) henvender sig til læreren: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal…jeg kan ikke forstå opgaven?….”
En sådan udtalelse bør være en indikator på at eleven ikke formår denne kobling mellem mål og virksomhed. Der kan være flere grunde.  Den ene er at læreren ikke stiller tydelige og velovervejede mål og problemstillinger til eleverne, der tager afsæt i elevernes kognitive niveau eller forståelse af faget.  Den anden er at læreren ikke opstiller en taksonomisk orden i sin problemformulering sådan at den får en tydelig retning og en tydelig struktur. En tredje grund kan være at eleverne mangler redskaber og metoder til at afkode en problemformulering. Det kræver undervisning i at læse problemformuleringer som eleverne ofte ikke får, fordi læreren regner med at eleven forstår opgaven, når den er blevet  gennemgået ved tavlen først.

Teknologisk dimension – viden om

Den teknologiske dimension er elevens generelle  kendskab til de teknologier der gennemsyrer klasseværelset, skolen og deres øvrige læringssituationer. Det er alt fra mobiltelefoner, blyanter, papir, bøger, computere, tavler, osv.  Det kræver både viden og færdigheder i brugen af teknologierne. Ofte er det her eleverne har den fordel man tilskriver dem som digitale indfødte. De lærer meget hurtigt hvordan teknologierne fungere, når de først har haft dem i hænderne. Nogle teknologier kræver dog mere træning end andre og også mere tid, før eleverne mestre dem. Fx bruger vi lang tid på at lære eleverne at bruge en blyant rigtigt. At hold den rigtigt, at føre den rigtigt og at vedligeholde den rigtig (vi spidser den), så den hele tiden virker. Vi lærer eleverne forskellige skrive teknikker til forskellige sammenhænge (hurtigskrivning, skønskrivning, personlig håndskrift osv.).

Denne investering i tid bør også tænkes i forhold til de øvrige teknologier der inddrages i undervisningen.

Teknologiens funktionalitet – brug og middel

Teknologiens funktionalitet fremhæver den understøttende funktion teknologien bidrager med i forbindelse med elevens arbejde i fagene. Det handler om hvordan teknologien hjælper eleven til at opfylde fagets læringsmål. Eleverne bruger mange forskellige teknologier til forskellige formål. Disse teknologier kan både være fagspecifikke og ikke-fagspecifikke.

Eksempler på fagspecifikke teknologier i naturfag kunne fx være et mikroskop, et udstoppet dyr eller en digital simulation af vejrfænomener på den interaktive tavle.

Ikke-fagspecifikke teknologier er teknologier der ikke er tænkt som særligt rettet mod et fag. Det kunne være mobiltelefoner eller iPads, der bruges som dokumentationsværktøj ved forsøg (videooptagelser) eller som som hurtig feedback i sprogundervisning (diktafon), hvor elev genhører mundtlige præstationer.

Brugen af teknologier kræver at læreren og eleven kan gennemskue teknologiernes anvendelighed. Dvs deres relevans, potentialer og deres mangler i forhold til arbejdet i faget. Hvad kan de og hvad kan de ikke.

Teknologiens læringspotentiale

Mange modeller (fx SAMR-modellen) beskriver, hvordan inddragelse af teknologier fremmer nye og bedre veje til læring, men glemmer at forkert inddragelse af teknologier også kan være med til at modarbejde læring og fastholde eleven i en uhensigtsmæssig læreproces.
Forskellige teknologiers læringspotenialer bør derfor synliggøres for eleverne. Eleverne må oparbejde et beredskab og et kendskab til, hvilke teknologier der kan hjælpe dem hvordan og mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål. Dette kræver dog også at en bred vifte af analoge og digitale teknologier er tilgængelige for eleven på alle tidspunkter.

En nyere rapport fra iTEC – Survey and Power League findings (marts 2012) viser bl.a. meget andet der ligger en kløft mellem lærerens og elevernes valg og syn på brugen af teknologier i undervisningen. Eleverne efterspørger teknologier der understøtter kollaborative- , fleksible- , spil-baserede-  og projektorienterede læreprocesser, hvor lærerne fastholder brugen af teknologier, der understøtter (lærerens) formidling, klasseledelse og traditionelle arbejdsmetoder. Det understreges at der, selv om lærerne er stærke i brugen af teknologierne, ikke er bedre læringsresultater.

Derfor må lærerene på den ene side ikke alene blive gode til at bruge teknologien (generelt), men må også blive god til at skabe undervisningsaktiviteter, der lægger op til at eleverne kan arbejde og besvare målsætninger kreativt og fleksibelt. Desuden må eleverne udvikle en teknologiparathed, der giver dem overblik over, hvilke teknologier, der passer bedst til at imødekomme det mål eller den problemstilling der er givet. Det kan både være papir og blyant samt iPad og andre digitale teknologier. Det handler om, at eleverne kan gennemskue, hvad der passer bedst til en given undervisningssituation, så opnåelse af det faglige mål og læreprocessen giver mening, sammenhæng og dybde.

Digital læremiddelfaglighed – skitsering af konceptet.

I det seneste år har jeg beskæftiget mig med at udvikle et nyt koncept for, hvordan it kunne blive en mere naturlig og integreret del af undervisningen på læreruddannelsen, hvor jeg har min primære ansættelse. Der tegner sig nu et billede af, hvordan konceptet vil komme til at se ud nu, derfor er det tid til at dele tankerne her på bloggen gennem forskellige blogposts. Jeg forestiller mig at bryde konceptet op i mindre dele og beskrive dem her.

I første omgang vil jeg kort skitsere baggrund og konceptet Digital læremiddelfaglighed

Hovedfokus har været at afløse det nuværende koncept, hvor studerende som en  obligatorisk del af deres studie skulle igennem “Det pædagogiske it- kørekort”, der bygger på UNI-Cs “Skole-IT for lærestuderende “.

I den kommende tid vil prøve at skitsere de udfordringe, drivkræfter og ideer der har ført til det endelige koncept, som kommende 1. årgang (2012) på læreruddannelsen i Haderslev vil indgå i.

Konceptet kalder jeg for digital læremiddelfaglighed og en kort skitsering af begrebet kommer her:

Digital læremiddelfaglighed

“Et læremiddel er en teknologi eller et medie der bruges i en læringsfaciliterende konteksts. Det kunne være i undervisningen, i en studiegruppe eller hjemme på værelset. Teknologien er underordnet, det er processen, konteksten og målet der afgør om der er tale om et læremiddel eller ej”

Læremiddelfaglighed består af flere faglige kompetencer. Dybest set handler det om at den studerende, på et professionsfagligt niveau, har kompetencer, der gør dem stand til at:

 Analysere / Planlægge / Vurdere / Udvikle / Anvende 

forskellige læremidler i forskellige kontekster.

Derudover handler det også om at få disse kompetencer videreudviklet således at de konventionelle anvendelsesmuligheder af læremidlerne brydes og skaber kreativitet og fornyede anvendelsesmuligheder.

Konceptet på læreruddannelsen bygger også på tanken om at studerende skal møde og gøre brug af digitale lærermidler i tre forskellige kontekster eller niveauer.

1. niveau – Det personlige læremiddel

For det første møder de studerende forskellige digitale læremidler i deres egene daglige læringskontekster. Deres medievirkelighed er at bruge forskellige devices til forskellige ting på forskellige måder. Når de møder på en professionsuddannelse skal de derfor på 1. niveau lære at bruge deres devices (computere, tablets, mobiltelefone osv.) som personlige studieorienterede læremidler, der først og fremmest faciliterer deres egen læring.

2.niveau – Det studieorienterede læremiddel

For det andet skal den studerende opleve digitale lærermidler som en del af den undervisning, der rammesættes på deres professionshøjskolen. Her bør digitale læremidler være en naturlig del af undervisningen. Det kunne være brugen af wikis i undervisningen, brugen af mobile devices eller metoder som “flipping the classroom”  med videooptagelser,der kunne iscenesættes, sådan at den studerende opbygger erfaring i, hvordan disse  kan indgå som en del af undervisningen.

3. Niveau – Det professionsrettede læremiddel

For det tredje skal den studerende udvikle didaktiske og pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at iscenesætte de digitale læremidler som som en del af det  undervisningsdesign eller den læringsarkitektur de skaber i deres arbejde som professionelle lærere.
Her skal de flytte sig fra at være modtager eller producent til også at iværksætte og udvikle en praksis, der facilitere andre læring hos eleverne.

Samtidig foregår mere og mere samarbejdsrelaterede opgaver også på digitale platforme. Dette har indflydelse på, hvordan teamet arbejder, videndeler og udvikler  sig på. Dette er ligeledes en kompetence som den studerende må forholde sig til og opbygge kompetencer i, som en del af uddannelsen.

Det digitale lærerteam: et par positive skridt

Som det næste skridt i processen er uddannelsesplanen nu færdig. Der er i den forbindelse kommet en del praktiske ting på plads.

Klassesæt ipads

Skolen har været så heldige, at kunne låne et klassesæt af ipads på det tilkyttede CFU i Åbenrå. Hermed har lærerne mulighed for at afprøve forskellige muligheder med eleverne allerede før sommerferien. Det er en kæmpe fordel idet, de kommende workshops kan få en endnu mere autentisk vinkel og nu også kan inddrage brugernes erfaringer fra praksis.
Det er en stor udfordring der pludselig er fejet af dagsordnen. Den vil helt sikkert få indflydesle på kvaliteten og udviklingen af forløbet.

CFU Åbenrå:

En anden meget positiv udvikling er at der er indgået et samarbejde med CFU Åbenrå omkring afviklingen af diverse workshops. Det viser sig at CFU Åbenrå har haft stor fokus på ipads og deres anvendelse i undervisningen. De har udarbejdet en rigtig god ressource i forhold til, hvilke apps der er anvendelige i undervisningen og hvordan tablets kan indtænkes i en pædagogisk praksis.
Man kan orientere sig på deres hjemmeside: CFU Åbenrå
Jeg glæder mig meget til samarbejdet.

Det næste skridt på vejen bliver afdækning af eksisterende praksis på skolen gennem observation og en færdig uddannelsesplan.

/roland

Det digitale lærerteam – tablets i undervisning.

I foråret starter Sønderskov Skolen i Sønderborg et pilotprojekt der fokuserer på brugen af tablets i undervisningen. Tanken er at undervisning og læreprocesser udfordres og udvikles ved at bøgerne tilsidesættes og ved at nuværende praksis udvikles og transformeres til et e-læringskoncept.
“Det digitale læreteam” antyder at der skal tænkes nyt i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. At læreteamet må tænke i nye veje i forhold til fx:
skemastruktur, arbejdsformer, metoder, samarbejde, supervision, kultur, brug af læremidler, formelle og uformelle læringskontekster, tidsstrukturer, undervisningsdesigns, pædagogik og didaktik.
Det er en kæmpe udfordring og kræver et stik dybere en en “Didaktik 2.0” (Gynter & Christiansen, 2010)

Som ansat ved Udvikling og Forskning, UC Syddanmark, Haderslev er jeg sammen med min gode kollega Dorthe Carlsen med til at udvikle dette koncept for en (lad os pt kalde det!:) digital didaktik, der løfter lærerteamet ind i en ny undervisningspraksis.

Jeg vil her på bloggen dele empiri, ideer, tanker, koncepter, modeller osv… håber nogen får glæde af det.. Måske i Odder:-)

/roland

Veje til fremtidens skolebibliotek

Efter halvandet år med indsamling af empiri, dataanalyse- og bearbejdning, har Jens Jørgen Hansen og jeg kunne færdiggøre en evalueringsrapport, der synliggør nogle drivkræfter og barrierer i arbejdet med udviklingen af en læringscenterdidaktik, der kan hjælpe skolebibliotkerne ind i fremtiden.
Rapporten er opstået på baggrund af projektet “Fremtidens skoleibliotek, et samarbejde mellem CFU Åbenrå, 13 kommunale skolebiblioteker og UC syddanmark, med understøttelse af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Man kan læse mere om projektet på dets hjemmeside.

Rapporten kan læses her

God læselyst

/roland

At gentænke skolen

Det følghende er strøtanker og umiddelbare opfattelser af skolen. 

Industrialisering og videnssamfund

I dag er både skolen og læringsbegrebet igen i fokus. Man kunne vel sammenligne det med den revolution på uddannelsesområdet, der skete under industrialiseringen, hvor industrimodellen, med den fabriksagtige tilgang til alt havde sit indtog i klasseværelset. Det var top-down styring med læreren i spidsen for en stor flok elever og hvor de kundskaber og færdigheder man fik lært kunne anvendes direkte i samfundet. Samfundet ændrede sig ikke i nævneværdig grad og den skoling man fik holdt derfor en livstid. Skolesystemet og samfundet harmonerede og det virkede jo i store træk rigtig godt.

I dag er det en anden sag. Samfundet forandrer sig hele tiden i et enormt tempo. Måske er vi på vej mod en ny “fast form” eller den hastige forandring er den faste form. Lige meget hvad opleves det som om, det der undervises i, i skolen, er forældet næsten før det er lært. 

Skolen lider under et enormt pres. Fabriksmodellen stemmer ikke længere overens med samfundsmodellen og den it-baserede tilgang til undervisning, vi har sat al vores lid til  viser sig nu, måske ikke at virke helt, som vi havde forventet det. 

Skolen i medierne og medierne i skolen

De digitalt indfødte er måske stadig på et primitivt urfolkstadie. De scorer, åbenbart, bundkarakterer i læsning og brugen af digitale tekster og bruger, i det hele taget, mest medierne som underholdning. Sådan ser det ud, hvis man skal tro mediernes billede af virkeligheden.

Nærmest i kontrast til mediernes gengivelse, ligger der alligevel et (måske uformelt) syn på, at eleverne flytter deres læring mere og mere uden for skolens fire vægge. De netværker i større eller mindre interessegrupper omkring et emne og bliver enormt dygtige netop til det. De bruge forskellige onlinefora, når de søger en specifik viden og i det hele taget virker det som om,  at det tempoet der læres i er betydeligt større uden for skolen end i skolen.

Det er dog ikke en løsning at lukke skolerne, heller ikke de små. Skolen rummer mange helt særlige værdier. Trygge sociale rammer, kontinuitet, spændende projekter, et opdragende rummelighedsaspekt osv. I skolerne skal børnene stadig lære de grundlæggende færdigheder som læse, skrive og regne og en hel del sociale spilleregler. Der hvor det halter er, at skolen altid har afspejlet det omkringliggende samfund og denne spejling kan ikke længere genkendes.
Heller ikke selv om de på nogle af skolerne har skiftet bog, papir og blyant ud med computer eller tablet, kridttavlen og overheadprojektoren er skiftet ud med interaktive tavler eller obligatoriske tests nu laves online.
Det er stadig industrisamfundets fabriksmodel der dominerer skolen, nu bare med avanceret teknologiunderstøttelse.

Det er stadig ensrettethed, lærerkontrol og didaktisering som er essentielle begreber, både når vi ser på læremidlerne og på den måde vi tænker skole på. Alle lærer det samme, har de samme læremidler til rådighed og testes ud fra samme pensum. 

Det som de nye teknologier derimod lægger op til er brugergenerering, brugerkontrol, brugertilpasning, interaktion og netværksmuligher. Det samme gør samfundet. Aldrig før har der været så meget fokus på individet i fællesskabet som nu. Den enkelte skal dygtiggøre sig, opnår topkvalifikationer, for at bidrage bedst til samfundet. Det er den enkeltes viden og muligheder via personligt netværk, der tæller. 

Den livslange læring er nu højaktuel. Vi er nødt til at lære nyt, hele tiden, hele livet. Vi er nødt til at kunne tænke nyt, tænke om og tænke frem. Vi skal være helt fremme. 

Tendensen kan være bekymrende. Ingen tvivl om det. Men hvis vi ikke som minimum udruster de unge hjerner i skolen, med viden, færdigheder og kompetencer der afspejler den virkelighed de ser uden for skolen, kommer skolen til at virke som noget man går i, for at gå i den. Altså skolen for skolens skyld. 

Man skal ikke være ekspert i læringsteorier for at finde ud af, at læring og behov for mening hænger tæt sammen. Så lad os give de unge en mening med at gå i skole.

Grouply

Jeg har i lang tid godt kunne tænkte mig at afprøve en god wiki med mine elever i kommende 3. klasse. Gang på gang er jeg dog stødt ind i typiske barriere med at Wikis er meget teksttunge, at de er oversat dårligt eller ulogiske eller bare ikke haft muligheden for at lave et indbydende og lækkert design :-(.

Forleden fik jeg så anbefalet Ning-alternativet: Grouply



Jeg tjekkede det ud og synes faktisk at det er en god service.

Grouply kan betegnes som et LMS med sociale apps.

Der er bl.a. integreret

– Chat
– Blogging
– Videostream
– Audiostream

– Filupload
– Diskussionsforum
– Kalender

Der er muligheder for et fleksibelt design og man kan være rigtig mange medlemmer (over 100)…

Men bedst af alt…Det er gratis.

Oversættelsen er heller ikke for god i Grouplys tilfælde idet mange af ordene (fx “keep this?” i layoutfunktionen oversættes til “hold det?”, men det er kun småting, som man kan leve med…

Og hvad skal vi så med det?

Jeg har besluttet at gøre min undervisning i historie til et onlineforsøg med 3. klasse…
I Grouply skal vi skabe diskussioner, kompilere og arkivere materialer/resurser som udforskes i undervisningen.

Lektier, opgaver, tekster og diskussioner foregår virtuelt…vi supplerer op med en f2f-undervisningslektion om ugen, hvor eleverne får tid til det praktiske arbejde og hvor jeg udøver den traditionelle form for undervisning.

Eleverne skal på den ene side opleve brugen af internettet og web 2.0 apps i forhold til deres undervisning, men også have styrket deres digitale kompetencer inden for informationssøgning, remixing af resurser og onlinekommunikation….

Det bliver spændende at se, hvordan eleverne tager imod dette nye tiltag og om de formår at udnytte potentialerne i et gruppeforum som Grouply…

Herunder ses “hjem”-siden som møder eleverne..


/Roland