Tag Archives: digitalisering

It, udvikling og ledelse

At holde sig for øje at udvikling af it i fagene ikke er lig med afvikling af tidligere praksis,men derimod en mulighed for at revitalisere og kvalificere den didaktiske tænkning kræver, at man som samlet skole tør se sin praksis dybt i øjnene og at man som ledelse udstikker retninger og mål for at udvikle en vedholdende it-didaktik, der har blik for forandringen som grundvilkår.

Change Same Keys Show Decision And Improvement

Advertisements

Bornholm forsøger sig med iPads

Flere steder i landet er man allerede begyndt at udlevere Ipads til folkeskolelever. I Odder Kommune har alle elever allerede fået hver deres egen Ipad.
Nu er turen så kommet til Bornholm. Det varer lidt inden alle elever får en Ipad, men som forsøg vil to skoleklasser nu få muligheden.
Forsøget skal vise, hvad man kan bruge Ipads til i folkeskolen.

Det er pengespild mener flere. Blandt andet en forsker der har beskæftiget sig indgående med netop it-baseret undervisning.

Følg linket og se (16 minutter) et indslag hvor to lokale politikere, Jeppe Bundsgaard og en skoleelev udtaler sig om deres forsøg.

http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=59424

At gentænke skolen

Det følghende er strøtanker og umiddelbare opfattelser af skolen. 

Industrialisering og videnssamfund

I dag er både skolen og læringsbegrebet igen i fokus. Man kunne vel sammenligne det med den revolution på uddannelsesområdet, der skete under industrialiseringen, hvor industrimodellen, med den fabriksagtige tilgang til alt havde sit indtog i klasseværelset. Det var top-down styring med læreren i spidsen for en stor flok elever og hvor de kundskaber og færdigheder man fik lært kunne anvendes direkte i samfundet. Samfundet ændrede sig ikke i nævneværdig grad og den skoling man fik holdt derfor en livstid. Skolesystemet og samfundet harmonerede og det virkede jo i store træk rigtig godt.

I dag er det en anden sag. Samfundet forandrer sig hele tiden i et enormt tempo. Måske er vi på vej mod en ny “fast form” eller den hastige forandring er den faste form. Lige meget hvad opleves det som om, det der undervises i, i skolen, er forældet næsten før det er lært. 

Skolen lider under et enormt pres. Fabriksmodellen stemmer ikke længere overens med samfundsmodellen og den it-baserede tilgang til undervisning, vi har sat al vores lid til  viser sig nu, måske ikke at virke helt, som vi havde forventet det. 

Skolen i medierne og medierne i skolen

De digitalt indfødte er måske stadig på et primitivt urfolkstadie. De scorer, åbenbart, bundkarakterer i læsning og brugen af digitale tekster og bruger, i det hele taget, mest medierne som underholdning. Sådan ser det ud, hvis man skal tro mediernes billede af virkeligheden.

Nærmest i kontrast til mediernes gengivelse, ligger der alligevel et (måske uformelt) syn på, at eleverne flytter deres læring mere og mere uden for skolens fire vægge. De netværker i større eller mindre interessegrupper omkring et emne og bliver enormt dygtige netop til det. De bruge forskellige onlinefora, når de søger en specifik viden og i det hele taget virker det som om,  at det tempoet der læres i er betydeligt større uden for skolen end i skolen.

Det er dog ikke en løsning at lukke skolerne, heller ikke de små. Skolen rummer mange helt særlige værdier. Trygge sociale rammer, kontinuitet, spændende projekter, et opdragende rummelighedsaspekt osv. I skolerne skal børnene stadig lære de grundlæggende færdigheder som læse, skrive og regne og en hel del sociale spilleregler. Der hvor det halter er, at skolen altid har afspejlet det omkringliggende samfund og denne spejling kan ikke længere genkendes.
Heller ikke selv om de på nogle af skolerne har skiftet bog, papir og blyant ud med computer eller tablet, kridttavlen og overheadprojektoren er skiftet ud med interaktive tavler eller obligatoriske tests nu laves online.
Det er stadig industrisamfundets fabriksmodel der dominerer skolen, nu bare med avanceret teknologiunderstøttelse.

Det er stadig ensrettethed, lærerkontrol og didaktisering som er essentielle begreber, både når vi ser på læremidlerne og på den måde vi tænker skole på. Alle lærer det samme, har de samme læremidler til rådighed og testes ud fra samme pensum. 

Det som de nye teknologier derimod lægger op til er brugergenerering, brugerkontrol, brugertilpasning, interaktion og netværksmuligher. Det samme gør samfundet. Aldrig før har der været så meget fokus på individet i fællesskabet som nu. Den enkelte skal dygtiggøre sig, opnår topkvalifikationer, for at bidrage bedst til samfundet. Det er den enkeltes viden og muligheder via personligt netværk, der tæller. 

Den livslange læring er nu højaktuel. Vi er nødt til at lære nyt, hele tiden, hele livet. Vi er nødt til at kunne tænke nyt, tænke om og tænke frem. Vi skal være helt fremme. 

Tendensen kan være bekymrende. Ingen tvivl om det. Men hvis vi ikke som minimum udruster de unge hjerner i skolen, med viden, færdigheder og kompetencer der afspejler den virkelighed de ser uden for skolen, kommer skolen til at virke som noget man går i, for at gå i den. Altså skolen for skolens skyld. 

Man skal ikke være ekspert i læringsteorier for at finde ud af, at læring og behov for mening hænger tæt sammen. Så lad os give de unge en mening med at gå i skole.