Tag Archives: e læring

Videonot.es – Notetagning til videoer

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 22.11.10I den seneste tid har jeg været optaget af, hvordan elever der undervises med videoer fx i et flipped learning-miljø kan aktiveres mens de ser video. I den forbindelse fik jeg øje på Videonot.es. En lille smart applikation der lader mig tage noter til video sekvenser fra fx youtube.

Det er et værktøj der er nemt at bruge og som lader sig integrere med Google Drev. Således at mine videonoter kan gemmes og deles fra Google Drev på samme måde som Google Dokumenter mm.

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 22.51.00

Noget der er super smart er at videonot.es automatisk noterer tidspunktet, hvor noten bliver taget. Det gør at man efterfølgende kan klikke sig frem og tilbage i filmklippet og høre den lille sekvens, der ligger til grund for noten. Videonet.es spoler altså selv frem og tilbage i videoen ved klik på tidspunkterne i den gule kolonne.

Jeg har lavet en lille videopræsentation af videonot.es her:

OG

Du kan finde hele noten til Nikolaj F. Elf præsentation her: https://drive.google.com/file/d/0B8dylzpimCmDSDQwMm15U3ExaDQ/view?usp=sharing

God fornøjelse

Digital læremiddelfaglighed – En konceptmodel

I mit sidste indlæg skitserede jeg kort professionssigtet for arbejdet med at implementere et nyt koncept for inddragelse af digitale læremidler på læreruddannelsen. Se indlæget her

I dette indlæg vil jeg præsentere og forklare mine tanker omkring den model koncepter munder ud i.
Der er i modellen indbygget en inkrementel forandringsstrategi. Dvs. at praksistransformationen sker gradvist i små ryk. En anden præmis er at skabe øget medejerskab hos den enkelte faggruppe af undervisere. Det betyder at konceptet ikke er færdig designet fra starten, men designes løbende  i samarbejde med underviserne. På den må er der et ønske om at forankre indholdet som en del af undervisningen og ikke som et eksternaliseret koncept der kommer “oven i” den daglige praksis.

Modellen som den fremstår herunder er altså ikke fuldstændig, men en skitse der hen over de næste tre år fases ind i uddannelsen.

Modellen og faghæfte 48

Modellens temaer bygger på faghæfte 48: It- og mediekompetencer i Folkeskolen, der er retningsgivende for implementering af it i alle fag i folkeskolen. Derfor var det selvfølgelig helt oplagt at tage udgangspunkt i de temaer faghæftet tager op.Temaerne er ikke dog ikke kopieret direkte ud fra de 4 temaer som udfoldes i faghæftet. Alligevel forsøger konceptet at dække over temaerne, ved at underviserne udfylder de rammer (overskrifter) som modellen indeholder.

Fagspredning, progression og studieprodukter

Som det også fremgår af modellen er det ikke kun linjefagene der skal løfte opgave med den digtale læremiddelfaglighed. Også de pædagogiske fag er på spil. Brugen af digitale medier er langt fra kun et fagligt erinde. Det handler i lige så høj grad om pædagogiske, psykologiske og didaktiske mekanismer og processer. Derfor er det vigtigt at emner som identitetsdannelse, digital dannelse og it-baserede læringsprocesser også komme på dagsordnen i deres “naturlige fagmiljøer”

Temaerne er lige ledes ment som progressionsskabende i forhold til uddannelsen.
Det har været en stor udfordring i det nuværende koncept, at få de førsteårsstuderende til, kvalificeret, at forholde sig didaktisk til brugen af it i undervisningen. Det har især virket kunstigt, da de studerende ikke møder fagene almen didaktik og pædagogik før på 2. og 3. året af deres studie.
Det betyder selvfølgelig ikke at de ikke har haft mulighed for en mere fagdidaktisk tilgang til et værktøj, men tendensen har været meget snæver.
Det er klart at der ikke kan være en skarp adskillelse mellem fagene, didaktikken og pædagogikken og det er heller ikke meningen. Men for at kvalificere de specifikke perspektiver (fag, metode, strategier, didaktikker og pædagogikker) er det temaernes hensigt, at opfordrer til fordybelse.

Som afslutning på hvert tema tilknyttes konceptet til et studiepligtigt produkt som de studerende skal udarbejde i forbindelse med faget. Fokus er ikke centreret om digital læremiddelfaglighed i sin rene form, men derimod, hvordan digitale læremidler indgår i sammenspil med det faget. Der må ikke være tale om en ekstra opgave men derimod, at de digitale læremidler og tilhørende refleksioner indgår så naturligt som muligt i studieproduktet.

En af udfordringerne i forbindelse hermed har været de sammenlæste hold. At der udbydes fag hvor 1., 2. og 3. årgangsstuderende læser sammen kan skabe gentagelser i optakterne til studieproduktet. Dette løses pragmatisk gennem differentiering af studieproduktets indhold. Hvor man går ud fra, at studerende på baggrund af kontinuiteten i forløbet og gennem et velstruktureret og ressourceredundant forløb kan løse opgaverne.

Fagkatalog

På længere sigt er målet med konceptet også at skabe videndeling og samspil mellem fagene og underviserne. Derfor arbejdes der på et inspirationskatalog, hvor ideer og muligheder for arbejdet med digital læremiddelfaglighed i det enkelte fag bredes ud til kollegaerne.
Denne opgave er hovedsagelig min. Og kataloget bliver skabt på baggrund af møder med faggrupper, kollegaer og undervisningsforløb, hvor jeg og min kollega indgår som ekstra ressourcer.

Meningen er at kataloget på et tidspunkt bliver en åben ressource. Men der er jeg ikke endnu.

Eksplorativ, produktiv og praktisk

Afslutningsvis skal der bemærkes at arbejdet med konceptet bygger på tanker omkring undervisning som et komplekst eksperiment, hvor den studerende og underviseren udforsker og eksperimentere med forskellige metoder og læremidler i en praktisk kontekst.

De studerende skal i undervisningen afprøve og eksperimentere, men også knytte den digitale læremiddelfalighed an til deres praktik, hvor de kan få afprøvet det de i “teorien” går og pusler med. Der er selvfølgelig nogle områder i konceptet der er nemmere tilgængelige end andre , men hvis vi fx tager temaet fra psykologi: “Identitet på nettet”, kunne man jo spørge:

” Hvad sker der mon når man som lærer eller lærerstuderende træder ind i en 8. klasse for første gang,
og eleverne allerede “kender dig” fra Facebook?”

/roland

Digital læremiddelfaglighed – skitsering af konceptet.

I det seneste år har jeg beskæftiget mig med at udvikle et nyt koncept for, hvordan it kunne blive en mere naturlig og integreret del af undervisningen på læreruddannelsen, hvor jeg har min primære ansættelse. Der tegner sig nu et billede af, hvordan konceptet vil komme til at se ud nu, derfor er det tid til at dele tankerne her på bloggen gennem forskellige blogposts. Jeg forestiller mig at bryde konceptet op i mindre dele og beskrive dem her.

I første omgang vil jeg kort skitsere baggrund og konceptet Digital læremiddelfaglighed

Hovedfokus har været at afløse det nuværende koncept, hvor studerende som en  obligatorisk del af deres studie skulle igennem “Det pædagogiske it- kørekort”, der bygger på UNI-Cs “Skole-IT for lærestuderende “.

I den kommende tid vil prøve at skitsere de udfordringe, drivkræfter og ideer der har ført til det endelige koncept, som kommende 1. årgang (2012) på læreruddannelsen i Haderslev vil indgå i.

Konceptet kalder jeg for digital læremiddelfaglighed og en kort skitsering af begrebet kommer her:

Digital læremiddelfaglighed

“Et læremiddel er en teknologi eller et medie der bruges i en læringsfaciliterende konteksts. Det kunne være i undervisningen, i en studiegruppe eller hjemme på værelset. Teknologien er underordnet, det er processen, konteksten og målet der afgør om der er tale om et læremiddel eller ej”

Læremiddelfaglighed består af flere faglige kompetencer. Dybest set handler det om at den studerende, på et professionsfagligt niveau, har kompetencer, der gør dem stand til at:

 Analysere / Planlægge / Vurdere / Udvikle / Anvende 

forskellige læremidler i forskellige kontekster.

Derudover handler det også om at få disse kompetencer videreudviklet således at de konventionelle anvendelsesmuligheder af læremidlerne brydes og skaber kreativitet og fornyede anvendelsesmuligheder.

Konceptet på læreruddannelsen bygger også på tanken om at studerende skal møde og gøre brug af digitale lærermidler i tre forskellige kontekster eller niveauer.

1. niveau – Det personlige læremiddel

For det første møder de studerende forskellige digitale læremidler i deres egene daglige læringskontekster. Deres medievirkelighed er at bruge forskellige devices til forskellige ting på forskellige måder. Når de møder på en professionsuddannelse skal de derfor på 1. niveau lære at bruge deres devices (computere, tablets, mobiltelefone osv.) som personlige studieorienterede læremidler, der først og fremmest faciliterer deres egen læring.

2.niveau – Det studieorienterede læremiddel

For det andet skal den studerende opleve digitale lærermidler som en del af den undervisning, der rammesættes på deres professionshøjskolen. Her bør digitale læremidler være en naturlig del af undervisningen. Det kunne være brugen af wikis i undervisningen, brugen af mobile devices eller metoder som “flipping the classroom”  med videooptagelser,der kunne iscenesættes, sådan at den studerende opbygger erfaring i, hvordan disse  kan indgå som en del af undervisningen.

3. Niveau – Det professionsrettede læremiddel

For det tredje skal den studerende udvikle didaktiske og pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at iscenesætte de digitale læremidler som som en del af det  undervisningsdesign eller den læringsarkitektur de skaber i deres arbejde som professionelle lærere.
Her skal de flytte sig fra at være modtager eller producent til også at iværksætte og udvikle en praksis, der facilitere andre læring hos eleverne.

Samtidig foregår mere og mere samarbejdsrelaterede opgaver også på digitale platforme. Dette har indflydelse på, hvordan teamet arbejder, videndeler og udvikler  sig på. Dette er ligeledes en kompetence som den studerende må forholde sig til og opbygge kompetencer i, som en del af uddannelsen.

iPads i undervisningen

Der er i øjeblikket en del fokus og debat omkring brugen af tablets i skolen og hvorvidt det ene device er bedre end det andet og hvorfor se fx her:

http://bit.ly/ITFecx

Og her

http://bit.ly/IQ0tcq

I det følgende vil jeg prøve kort at skitsere lidt af den iPaden kan bruges til. Når valget her falder på iPaden er det fordi, det er den der i øjeblikket interesserer mig mest i forhold til det arbejde jeg er igang med vedr. Det digitale læreteam. Jeg er altså ikke imod laptops eller Android.

Ipads som personlige læringsdevices.

iPaden er som alle andre devices fra Apple tænkt som en personlig ressource som man selv udformer og skaber ver tid. Og i den forstand giver den god mening i 1:1 debatten. Det gør selvfølgelig også at den er en udfordring for kommuner, itvejledere og andre der står for maintainance og drift, hvis man ønsker en standard udgave eller en basispakke af apps, som eleverne skal have på deres ipad. Også i forhold til support kan det være en udfordring og de itvejledere jeg har talt med understreger at de ikke kan og vil sætte sig ind i alle apps og derfor ikke kan yde fuld support for brugerne. En del af supporten må altså tilfalde brugerne selv. Og det er vel fair nok.

En løsning man umiddelbart kunne tænke i er en standard appsamling i iTunes, der bruges til gendannelse af de iPads der bliver udleveret. Denne basispakke ydes der brugersupport på og hvis teknikken går ned må iPadden gendannes.  Det er en stram løsning, men den kunne virke  i de mindre klasser ville det måske være en god ide.

En anden løsning kunne være at eleverne på baggrund af basispakken opretter deres eget iTunes bibliotek, hvor de apps de køber efterfølgende registreres og kan gendannes. Den er lidt mere farlig og kræver mere ansvar hos den enkelte bruger.

Odder Kommune gør deres erfaringer med disse praktiske foranstaltninger og tilbyder følgende service til forældre og elever:

http://odder1t1.com/

App’en jeg elsker og bruger mest!

I et forsøg på at få noget samarbejde på benene omkring brugen af apps, har jeg startet et åben Google dokument, hvor man kan være med til at opbygge et katalog med beskrivelser af apps og deres anvendelighed i eller udenfor undervisningen. Der findes rigtig mange apps og det kan blive en uoverskuelig stor jungle, så hermed et forsøg på at systematisere lidt.
Kom ind og vær med. Den er åben for ALLE:

http://bit.ly/J6ZQfq

Lidt apps til den daglige undervisning.

Herunder et lille udpluk af de apps jeg har udforsket og brugt.

Ved hjælp af appen Evernote er eleverne i stand til at producere samle og dele noter med hinanden i forhold til den daglige undervisning.
Noterne kan være i form af billeder, lydoptagelselser og tekst. Disse tre repræsentationsformer kan samles i en note. Og noterne deles ind i notesbøger, der kan have personlige, samarbejdsmæssige og fagopdelte funktioner
Ipadens kamera på både front og bagside, inbyggede mikrofon og digitale tastatur gør den ideel tilat bruge everneotes funktioner. Samtidig kører evernote crossplatform med alle andre devices, så eleverne også kan tilgå deres noter på andre platforme.

En app som Garage Band tilbyder nem musik og podcastproduktion. Dette give de “skrivetrætte” elever muligheder for at producere noget lydmæssigt kvalitativt uden for meget redigering.

En app som i can animate giver mulighed for på en nem måde at producere animationsfilm. Og dermed anvende nogle af de pædagogiske og didaktiske fordele som animationspædagogikken tilskriver.

Apps som Showme og Explain Everything giver lærer og elever mulighed for at producere didaktiserede og informative videoer om emner fra undervisningen. I forlængelse af pointerne fra principperne om the flipped classroom kan der tegnes og forklares oven på  billeder og modeller.

WikiInstant og Definition er apps der giver mulighed for at søge i den danske wikipedia og hurtig få definitioner på ord som de ikke kender.

Knowtilus, Write&Say og Voicereader er kompenserende værktøjer for elever med særlige udfordringer. Især knowtilus bør her fremhæves som en browser der indeholder fuktioner til oversættelse og oplænsning. De to andre apps Write&Say og Voicereader er indbyggede i Knowtilus Pro.

Mindmeister, Mindjet og iDesk er gode værktøjer når eleverne skal brainstorme og skitsere projekter enten alene eller i grupper.  

Bookcreator, Creative Book Builder , Fairy Tale er apps der lader eleverne skabe deres egne bøger med tekst, billeder, animationer og video. Disse apps kan bruges af både store og små.

Pages, Keynote, CloudWord og PowerDocs er eksempler på Office programmer både off- og online.

Tumblero, wordpress og blogpress er apps der henvender sig til bloggere. Blogs kan fx være gode procesværktøjer for eleverne, når der er fokus på hvordan vi lærer og ikke det færdige produkt.

Læseoplevese
Sidst men ikke mindst er der på ipaden mange muligheder for en flot læseoplevelse af både onlinematerialer via apps som Istapaper og Flipboard eller bøger der indeholder interaktive læseoplevelser som animationer, video, oplæsning og handlingsbaserede oplevelser. Se fx Dracula, Alice in Wonderland mm.

Sidst men ikke minds bør skoletube-appen nævnes. LærIT har ved deres webIT lovet at deres services ville blive køreklar til Appleprodukter og har nu lanceret både en app og gjort videomaterialer og services uafhængige af platform. SkoleTube kendes og bruges på rigtig mange skoler og er en samlet online mediesuite med bl.a. Video-,  podcast-, animation-, tegneserie-, og præsentationsværktøjer. Og det bedste er at eleverne og lærere hentes ind i de forskellige services vi uni-login, som ALLE i folkeskolen har.

Deling af skærm og mobilitet i klasseværelset.

Ipaden muliggør skærmdeling.
Ønsker man at dele en skærm med klassen kan dette ske trådløst via Apple TV der tilsluttes en projekter via hdmi.

Man kan også vælge at bruge en app som Idea Flight, der muliggør deling en skærm på op til 30 andre iPads. Samtidig muliggør appen at man overtager skærmen og tegner/noterer.

En fordel ved den trådløse skærmdeling er, at delingen kan foregå hvor som helst og ikke kun foran klassen med en ledning til projektoren men alle steder hvor skolen kan dække trådløst.  

Rygtet siger at SMART Technology arbejder på løsninger der skal lette en fusion  af iPads og SMART boardet.

http://on.mktw.net/ItbCjU

Indtil da må vi nøjes med deres egen Brigit app.

Alt for denne gang

/roland

Det digitale lærerteam – design

Re-modellen og designfoki

I dette indlæg vil jeg kort skitsere et værktøj som lærerne fik præsenteret og arbejde med på den første workshop. 

Re-modellen

 

Som skitseret i de forudgående indlæg arbejder vi i projektet meget på refleksion over praksis som forudsætning for en ny. Derfor blev der sat fokus på tre begreber, som lærerne skulle bruge som overordnet skitse.

Reflekter:

Som det første må læreren reflektere over egen praksis. Hvilke mekanismer, processer, aktiviteter, læremidler, elever, rammer mm. er tilstede

Redidaktiser:

Den didaktiserede praksis må gentænkes. Den nye teknologi tilvejebringer nye eller andre muligheder og kræver ofte nye metoder og strategier i undervisningen

Remedier:

De nye medier er digitalt funderede. Derfor vil det ofte være sådan at det indhold der genbruges og skabes kanaliseres ud gennem andre medier. Helt simpelt kunne det være kopiark og bogsider der scannes og digitaliseres.  At et bestemt indhold forklares gennem screencasts som eleverne ser på deres iPad osv.

Remedieringen vil ofte være en konsekvens af redidaktiseringen.

De tre punkter danner således den overordnede ramme for transformationen af deres undervisningskontekst.

I denne ramme kommer en anden model  i spil nemlig designfoki-modellen.
Grundlæggende er det en model lærerne kan ”fylde ind i”, både i refleksionsfasen og i redidaktiseringsfasen. Det er en model der skal skabe overblik over en undervisningsaktivitet, et forløb eller hel undervisningsmetode i et fag.

Designfoki-modellen

 Find en PDF-udgave af modellen (til udprint og udfyldning)her :  Designfoki_skema

Modellen er bygget op som en hybrid mellem forskellige modeller.  Fx den ofte brugte didaktiske helhedsmodel fra Hiim og Hippe, en model hentet fra den faglige læsning og de fire læringsrum (se tidligere indlæg). Modellens elementer  griber ind i hinanden og hænger sammen. Således er den dynamisk. Samtidig behøver ikke alle rum (på nær målet) at være lige stærkt repræsenteret. Grunden til at jeg kalder modellen designfoki er jo netop, at den har fokus på nogle områder, der kan være vigtige i forhold til tilrettelæggelsen af forskellige læringsforløb.

Mål

Målet dikterer altid resten af modellen idet de efterfølgende punkter søger at imødekomme det, der er underviserens mål. Det skal dog også være sagt, at det succeskriteriet ikke altid er at nå det specifikke mål direkte. Jeg ønsker at understrege vigtigheden af læringens emergente natur. Dvs muligheden for at læring opstår spontant og uforudsigeligt. Den opståede læring kan afvige fra de mål læreren satte i begyndelsen, derfor bør læreren se mål som udgangspunktet for undervisningen, afsættet for at nå et sted hen. Ikke det endelige mål.

Der skelnes i modellen også mellem faglige og sociale mål.

I den verden vi lever i nu og den verden der ligger lige forud, betyder evnen til at netværke, samarbejde og indgå i forskellige læringsfællesskaber mere end at kunne recitere noget der kan slåes op på internettet. Derfor kan målene også bygge på evner og kompetencer til at opbygge fællesskaber og netværk. Med internettet ved hånden er den virkelige verden og det autentiske publikum  inden for rækkevidde. Dette bør også udnyttes.

Teknologier

Funktioner

Teknologier kan være mange ting og kan have mange forskellige funktioner.
Blyanten er fx en teknologi med den funktion at den kan skrive.  Andre teknologier har andre funktioner. Ipaden har mange funktioner og når lærerne derfor begiver sig ud i at bruge apps og andre muligheder i iPaden er det en god ide at kunne gennemskue funktionerne. Funktioner kunne være:

Skrivning, læsning, noter, vidensdeling, vidensopsamling, optage, fremvise, afspille osv.

Repræsentationsformer
I undervisningen er der ofte mange repræsentationsformer i spil. Billeder, video, lyd genstande, kroppen, diagrammatik, symboler.

Modaliteter

Er måden hvorpå repræsentationsformerne formidler indholdet. Disse kan være underbyggende og udfordrerne.  Det er helt afgørende at læreren er sig bevidst om, hvordan det indhold der repræsenteres kan afkodes og forståes af eleven. Ofte kræver det meget af eleverne at kunne gennemskue den viden de skal udvinde af et bestemt indhold. Det kræver en særlig grammatik og denne skal eleverne have lært. Især på iPaden er indholdet ofte multimodalt. Det kræver stærke multimodale læsere af kunne afkode og sammenkæde de forskellige informationer de får.

Aktiviteter

Individuel

De individuelle aktiviteter kan være tests, opgaver og instruktive arbejdsopgaver, hvor eleven skal tilegne sig helt bestemte færdigheder eller viden eller afprøve noget bestemt.

Samarbejde

Samarbejde kan være mange ting. Det kan være gruppearbejde i forskellige kontekster fx i forbindelse med emnearbejde, projektarbejde, peer-to-peer osv. Vi skelner her også på et mikroniveau omkring cooperation og kollaboration (se tidligere indlæg herom)

Overordnet ser jeg et faremoment i ipaden og i det hele taget 1:1 teknologierne. Samtidig med at det er enormt berigende med et personligt læringsdevice, hvor den enkeltes rutiner og foretrukkende videnskilder bliver tilpasset efter behov, er der også en fare for at elevernes læring bliver individualiseret. Så det bliver ”min iPad og jeg”, hver gang der skal læres noget. Læreren distribuerer den viden eleven har brug for, alt der behøves er et stille sted hvor eleven kan dykke ned i apps, e-bøger og internettet. 

Eleven

Forudsætninger

Som en del af didaktikken ser vi på elevernes forudsætninger i forhold til stoffet og tilrettelæggelsen af undervisningen. Eleverne rummer forskellige ressourcer. Nogle skal have støtte i forhold til teknologien andre vil helst selv prøve sig frem. Nogle har nemt ved at orientere sig i de digitale tekster andre har brug for mere undervisning i både at afkode og frembringe viden af mediet, teknologien indholdet de arbejder med.
Det er en rigtig god ide at læreren har et ”landkort” over de kompetencer eleverne fra klassen har. Også på et mikroniveau – både fagligt, socialt og teknisk.

Modtager eller producent

Når læreren inddrager teknologier som iPaden og apps er en vigtig overvejelse om eleven skal være modtager eller aktiv producent.
De apps der iscenesættes kan bruges meget forskelligt. Nogle er modtagerbaseret andre er til produktion. Nogle er deleapps, hvor man opbygger ressourcer sammen andre er til selvstændig videnstilegnelse.

Det der her gør sig gældende er at læreren kan gennemskues de forskellige apps muligheder både fof eleven som modtager såvel som producent.

Tid

Formel og uformel

Dette punkt skal synliggøre både hvor og på hvilke tidspunkter eleverne beskæftiger sig med indholdet. Fra de mennesker der beskæftiger sig med mobil læring, hører vi ofte at en fordel er at trække uformelle læringskontekster ind i den didaktiske tænkning. At undervisning og læring ikke kun skal foregå i klassen i den formelle skoletid, men at læring foregår overalt og mere på den lærerendes præmisser for gode tidspunkter at lære på.

Underviserrolle

Underviserrollerne forandrer sig naturligvis også i forhold til de valg der foretages. Jeg har i modellen forsøgt at skitsere fire hovedkategorier læreren kan tænke sig selv ind i.

Alt efter hvilken underviserrolle læreren indtager, er der forskel på hvem der er aktive, opsøgende og initiativtager.

Jeg har under hver rolle lavet en lille illustration over, hvordan jeg tænker dette ind.

Instruktør

Som instruktør  er læreren aktiv. Det er opgaven af vise eleven hvordan en specifik teknologi, viden eller handlinger udføres eller anvendes. Det kunne være et naturfagsforsøg, en øvelse i idræt, analysearbejde osv.
Vi kan her drage paralleller til mesterlæreprincipperne.

Distributør

Læreren er her formidler af viden og ressourcer som eleverne selv skal bruge.

Det kan være indledende vidensformidling som eleven afprøver efterfølgende eller distribution af apps, genstande eller andre ressourcer som danner udgangspunkt for elevernes aktiviteter.

Facilitator

Som facilitator er lærende igangsætter sørger for at holde læreprocesserne kørende for eleverne. Eleverne er aktive i forhold til arbejdet med indhold, men læreren er opmærksom på at sætte ind med spørgsmål, ideer og strategier, der hjælper eleverne i deres arbejde. Dette kræver et stort overblik hos læreren, det produktet ikke er i centrum, men derimod processerne. Disse kan være svære at få øje på. Det handler om at grupperne får løst konflikter, ikke gør i stå osv.

Vejleder

Som vejleder har læreren en mere tilbagetrukket rolle.  Eleverne er selv opsøgende for at få hjælp  og læreren vil i højere grad koncentrere sig om produktet end om selve processen.

Rum

De fire rum

De fire rum vil jeg ikke uddybe her. De er beskrevet i et tidligere indlæg her

Fysiske og virtuelle rum

Hvad skal foregå i den fysiske virkelighed og hvad skal foregå online?

Når en teknologi som iPads bliver en del af læringsarkitekturen må læreren hele tiden stille sig selv spørgsmålet: Hvad giver mening at gøre i det fysiske rum og hvad giver mening i det virtuelle rum.

Helt banalt:

Giver det mening at bruge GoogleDocs, når eleverne sidder ved siden af hinanden?
Giver det mening at printe afleveringer og kopiark ud?
Giver det mening af være i klassen eller hvordan blander man det virtuelle og fysiske sammen. Giver det mening af sende eleverne ud i naturen med deres iPads og lade dem arbejde i autentiske læringsmiljøer gennem brugen af qrkoder, der giver eleverne instruktioner, opgaver og viden?
Mulighederne er mange. Og det kan virke uoverskueligt med et sådant skema at skulle forholde sig til hele sin praksis. Og det er jo heller ikke meningen at alle aktiviteter eller forløb skal igennem vridemaskinen, men et er min overbevisning, at det vigtigt for læreprocesserne med de nye teknologier at lærerne tilegner sig kompetencerne, der sætter dem i stand til at kunne gennemskue konsekvenserne og potentialerne ved inddragelsen af teknologierne. Det er der de fleste it-projekter halter og går i stå.

Hermed et første bud på en tankeramme der kan hjælpe læreren. Uafhængig af hvilken teknologi der er tale om.

 /roland

Ipads som digitale lærermidler

Den teknologiske cyklus

Den første regulære udviklingsworkshop er nu gennemført med det kommende digitale lærerteam. Det var en spændende eftermiddag, hvor der igen blev taget fat i hvordan Ipaden som teknologi vil forandre den måde lærerne tænker læring og undervisning på. Det er et stort skridt der bør tages i mindre etaper.

Hovedtemaet for eftermiddagen var forskellige koncepter for e-læring, design og følgende model:

 

Modellen er inspireret af Dr. William Rankin, der bl.a. er professor i engelsk og middelalder pædagogik. Derudover er han også Director of Educational Innovation på ACU.

Modellen illustrerer hvordan udviklingen af store teknologier forandrer og destabiliserer vores læringskultur. Når der her tales om store teknologier er det i en størrelsesordnen som opfindelsen af bogtrykkerkunsten og dens betydning for hele den læringskultur, der blev ændret da viden blev mobil. Man kom ikke længere for at lytte til de lærde og derefter brede denne viden mund til mund. Nej, nu kunne denne viden distribueres ud i alle udkanter af verden. 

I et mere nutidigt perspektiv kunne vi sige, at en stor teknologi, der har betydning for hvordan vi underviser og lærer på er internettet fremkomst.  Det at viden og distributionen heraf er eksploderet. Samarbejde omkring og udvikling af ny viden sker i en sådan fart at vi om 20 år ikke længere vil kunne være sikker på, at det vi vidste da vi stod op er sandt, når dagen er omme.

Destabilisering

Det der er interessant er, at de mindre teknologiske spring, fra tavle til interaktiv tavle, fra bog til Kindle eller fra computer til tablets ikke i sig selv behøver at ændrer noget ved måden vi underviser og lærer på. Alligevel kan de være værktøjer, der sætter pædagogikken og didaktikken på dagsordnen og igen gør undervisningen til et eksperiment.  
Nej, Ipads behøver ikke ændre noget ved den måde vi bedriver undervisning på, vi kan fortsat møde op hver morgen kl. 8 og gå hjem kl. 14. Eleverne kan stadig side på deres pladser 80% af skolelivet, med front mod læreren der øser ud af sin forståelse af verden. Og de kan også bruge deres iPads som de gjorde med deres bøger og pc’ere. Læse, skrive noter og aflevere opgaver.

Men er det hvad vi vil? – Nej vel?

Så det der skal til er lærere der vil noget andet, tænker anderledes..tør eksperimentere og udvikle deres profession.

Men destabilisering medfører også utryghed. Derfor er det vigtig at lærerne også får helt konkrete ideer og værktøjer til at arbejde med deres praksisudvikling. Det største problem i alle de implementeringsprojekter jeg har læst om har været, at lærerne har fået teknologien udleveret, et hurtigt kursus i mulighederne og hvilke knapper man kan trykke på. Men resten har været op til dem.

Lærerne skal støttes hele vejen. Både i forhold til det tekniske og i forhold til kulturen. Der skal udarbejdes koncepter sammen med lærerne.

Innovation

Her kommer innovationsperspektivet fra modellen ind i billedet. Innovation i denne kontekst er at identificere den eksisterende praksis: hvad gør vi nu?, identificere teknologiens læringspotentialer: Hvad kan den? og slutteligt kigge på transformationen: Hvad skal vi blive ved med at gøre og hvad skal vi gøre på nye måder?.

I projektet arbejdes der med forskellige modeller og værktøjer som lærerne arbejder med. Både i forhold til identificeringen og i forhold til udviklingen.

Ny kultur

På baggrund af det kvalificerede arbejde med nye modeller, tænkemåder og værktøjer skabes grobunden for en ny kultur. En ny måde at skabe undervisning på og en ny måde at bruge teknologien på. Som et læremiddel.

Styrkelse af praksis

Gennem fortsat at eksperimentere og iscenesætte af teknologien opbygges den nye praksis.  Her ligger en stor udfordring. Hvordan gør man i sidste ende kulturen og praksis uafhængig af den lille teknologi? Den teknologi der har været udgangspunktet for udviklingen, sådan at iPaden kan skiftes ud, når den bliver overhalet om en årrække, når en ny stor teknologi indtager dagsordnen. (Hørte jeg nogen sige holo-tech og mass-rep.).

Ovenstående  dannede som sagt udgangspunkt for nogle gode drøftelser i forhold til det lærerne står overfor. Drøftelser der i det lange løb forhåbentlig viser sig at være frugtbare.

/roland

PS: Slides fra workshoppen:-)

http://www.slideshare.net/rhachmann/ipads-som-digitale-lrermidler/download

Det digitale lærerteam: et par positive skridt

Som det næste skridt i processen er uddannelsesplanen nu færdig. Der er i den forbindelse kommet en del praktiske ting på plads.

Klassesæt ipads

Skolen har været så heldige, at kunne låne et klassesæt af ipads på det tilkyttede CFU i Åbenrå. Hermed har lærerne mulighed for at afprøve forskellige muligheder med eleverne allerede før sommerferien. Det er en kæmpe fordel idet, de kommende workshops kan få en endnu mere autentisk vinkel og nu også kan inddrage brugernes erfaringer fra praksis.
Det er en stor udfordring der pludselig er fejet af dagsordnen. Den vil helt sikkert få indflydesle på kvaliteten og udviklingen af forløbet.

CFU Åbenrå:

En anden meget positiv udvikling er at der er indgået et samarbejde med CFU Åbenrå omkring afviklingen af diverse workshops. Det viser sig at CFU Åbenrå har haft stor fokus på ipads og deres anvendelse i undervisningen. De har udarbejdet en rigtig god ressource i forhold til, hvilke apps der er anvendelige i undervisningen og hvordan tablets kan indtænkes i en pædagogisk praksis.
Man kan orientere sig på deres hjemmeside: CFU Åbenrå
Jeg glæder mig meget til samarbejdet.

Det næste skridt på vejen bliver afdækning af eksisterende praksis på skolen gennem observation og en færdig uddannelsesplan.

/roland

Det digitale lærerteam – tablets i undervisning.

I foråret starter Sønderskov Skolen i Sønderborg et pilotprojekt der fokuserer på brugen af tablets i undervisningen. Tanken er at undervisning og læreprocesser udfordres og udvikles ved at bøgerne tilsidesættes og ved at nuværende praksis udvikles og transformeres til et e-læringskoncept.
“Det digitale læreteam” antyder at der skal tænkes nyt i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. At læreteamet må tænke i nye veje i forhold til fx:
skemastruktur, arbejdsformer, metoder, samarbejde, supervision, kultur, brug af læremidler, formelle og uformelle læringskontekster, tidsstrukturer, undervisningsdesigns, pædagogik og didaktik.
Det er en kæmpe udfordring og kræver et stik dybere en en “Didaktik 2.0” (Gynter & Christiansen, 2010)

Som ansat ved Udvikling og Forskning, UC Syddanmark, Haderslev er jeg sammen med min gode kollega Dorthe Carlsen med til at udvikle dette koncept for en (lad os pt kalde det!:) digital didaktik, der løfter lærerteamet ind i en ny undervisningspraksis.

Jeg vil her på bloggen dele empiri, ideer, tanker, koncepter, modeller osv… håber nogen får glæde af det.. Måske i Odder:-)

/roland

Værsgo’ en e-pixibog om QR koder i undervisningen

Så kom den… download den, brug den og del den med andre. Men! overhold venligst CC-reglerne:-)

Download den lille e-pixibog gratis

Link: Qr koder i undervisningen (pdf)

/roland