Tag Archives: IT

Nyt bidrag til bog om Pædagogik og lærerfaglighed

Så kom der et nyt bidrag til en bog fra min hånd. Denne gang om de udfordringer og potentialer digitalisering og teknologier bringer med sig, når det handler om læring og undervisning.  Jeg tager et hhv. antropologisk og funktionelt blik på it og kommer med refleksionkategorier, som jeg mener bør medtænkes i den didaktiske planlægning af forskellige læringsdesigns – både i for til til faget og undervisningen mål, indhold og metode.Skærmbillede 2016-09-01 kl. 20.53.05

Fire perspektiver på it i uddannelseskontekster

Som en del af et igangværende  udviklingsprojekt på læreruddannelsen på University College Syddanmark tænkes der i nye måder, hvorpå it kan tænkes ind i en professionsuddannelseskontekst.
Projektet hedder “Professionsveje til digital læring” og er et udviklingsforløb, hvor undervisere på læreruddannelsen, inden for forskellige temaer,  skal udvikle brugen af it og nye praksisformer.
Udviklingsarbejdet skal i første omgang foregå i de faggrupper (undervisningsfag og lærerens grundfaglighed) underviserne er tilknyttet og senere i tværgående grupper på tværs af fag.

Sammen med min kollega Hanne Søgaard er jeg udvikler, facilitator og sparringspartner for ledelse og kollegaer. Et af de områder jeg er særligt fokuseret på i denne sammenhæng er det syn it der ligger i projektet.

At undervise studerende, der skal undervise elever, der skal lære og dannes med it i lommen og på hjernen

Overskriften er den udfordring  professionsuddannelserne står med i en tid, hvor læreruddannelsesreformen lægger op til mere praksisnærhed og uddannelse mod en professionskontekst.  Hvis vi skal tage professionskonteksten (i dette tilfælde folkeskolen) og nærheden til denne alvorligt, er vi nødt til at tænke it og digitalisering ud over fagene.

Der er en tendens til at it alene  ses som et værktøj i faget.  Altså at it bliver et fagdidaktisk anliggende. Det at bruge en iBog, en blog, skoletube, interaktive tavler, iPads, computere, GoogleApps osv., i sin undervisning er nok til at være dækket ind i forhold til brugen af it. Og det er bestemt også en del af det, men det kan ikke længere stå alene. Det handler nu om at de studerende skal lære at undervise med teknologierne og medierne , således at det er eleverne, der lærer at bruge dem i deres egen læring og dannelsesprocesser.

Derudover er skolerne og dermed den professionskontekst som læreruddannelsen uddanner til, for alvor i en digital transformationsfase, der rækker ud over de x-antal 45 min. undervisningslektioner der står på skemaet.  Det er ikke længere kun undervisningen, men hele skolens kultur,  hverdag og ikke mindst synet på de kompetencer og den dannelse, der skal fremmes hos eleven der er i opbrud.

Fire perspektiver på it i skolen

I projektet “Professionsveje til digital læring” ses  it ud fra  fire perspektiver:

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 21.57.44

I et fagdidaktisk perspektiv 

It set i et fagdidaktisk perspektiv er et værktøjksorienteret syn, hvor it har en funktionel karakter. Teknologien bliver bærer af det faglige indhold der  formidles til eleverne.  Der kan være tale om didaktiske og ikke-didaktiske læremidler, web 2.0-teknologier, mobile teknologier mm. Listen er lang og dette gør feltet komplekst at navigere i. For hvad er godt og hvad er skidt? It i fagdidaktisk perspektiv må derfor bygge på, at de studerende tilegner sig en digital læremiddelfaglighed. Dvs. et særligt blik for de digitale mediers potentialer og konventioner (affordances) for derigennem at kvalificere brugen i undervisningen.

 I et udviklingsperspektiv

Ud over at være et værktøj i undervisningen kan it også være udgangspunkt for udvikling af både fag og læringskulturen på skolerne. It skubber til måden vi tænker læring på. It kan i et sådan perspektiv ikke ses som en neutral størrelse, men derimod en ændringsagent, der påvirker udviklingen i en bestemt retning.
iPads er et eksempel på, hvordan en teknologi på godt og ondt har forandret undervisningspraksis. Dels er didaktikken og måden at tænke undervisning på udfordret og dels måden at tænke faglighed på under forandring. Hvad skal vi fx fylde faget ud med, når teknologierne overflødiggør bestemte færdighedstræningsområder? Fx skriver Morten Misfeldt, der beskæftiger sig med it og matematikdidaktik,  i en artikel, at lommeregneren har overflødiggjort, at eleverne skal side og terpe komplicerede regneformler, fordi de nu bare er tre tryk  på en lommeregner. Spørgmålet er da, hvad skal vi bruge den nye vundende tid på? Dette er et kernespørgsmål i fagteamets arbejde med udvikling af fagene, ud fra et it-didaktisk perspektiv.

I et trivselsperspektiv

Hvordan er det første møde med eleverne for en ny lærer, når eleverne allerede via Facebook og Google har et billede af personen?Eller hvordan håndterer læreren, at de sociale medier er en lige så virkelig og påvirkningsfuld faktor i klassens sociale rum, som når eleverne er fysisk tilstede?

Dette må være områder der berører lærerens grundfaglige kompetencer. Både i et pædagogisk, sociologisk og psykologisk perspektiv. Digital mobning, sexting og andre former for adfærd på nettet skal kunne håndteres af lærerne.
Ud over et handleberedskab overfor de negative sider af netkommunikationen, handler det selvfølgelig også om at kunne skabe onlinefællesskaber der danner mening, fællesskab og identitet. At kunne dette kræver viden og kompetencer til at skabe, facilitere og lede eleverne på nettet.

Set i et inklusionperspektiv giver de digitale medier også nye muligheder. Værktøjer til faglig inklusion vinder mere og mere frem på alle typer af platforme og teknologier og den sociale inklusion støttes gennem brug af onlinefællesskaber og apps som Show My Day åbner nye muligheder for elever med særlige diagnoser mv.

I et dannelsesperspektiv

Det sidste område handler om dannelsespespektivet. Det handler her både om de kompetencer fremtidens samfund kræver af borgere (fx OECDs 21 st. Century Learners) og måden hvorpå internettet, samfundsforhold og individet påvirker hinanden gensidigt.  Hvad betyder det for os som mennesker, at vi konstant er “på” og forbundet med hinanden? (Homo Conexus), hvilke etiske fordringer ligger der i internettet som et demokratiseringsprojekt? og hvordan handler vi som netværksmennesker i et familieperspektiv, arbejdsliv og i et globalt samfundsperspektiv?

Afrunding

Som det fremgår af ovenstående er der således tale om meget mere end it i et fagligt perspektiv. It er modsat mange andre udviklingsområder, der har været inde over folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, så gennemgribende for hele feltet, at det ikke kan tænkes i isolerede faglige kasser.

Tværfaglighed, samarbejde i teams, håndtering af fysiske, virtuelle, formelle og uformelle læringskontekster og nye videndelingsformer er (bland mange andre) nøgleord i udviklingen af den professionsidentitet de lærerstuderende skal tilegne sig til jobbet som fremtidig folkeskolelærer. At støtte dem heri kræver, at læreruddannelserne tilpasser sig således, at de udvikler sig hen i mod en professionskontekst anno 2014.

Håbet er, at projektet “Professionsveje til digital læring” kan være med til at understøtte denne vigtige udvikling.  Om det lykkedes vil  det næste skoleår vise, men som det ser ud nu er der mange gode projekter under opsejling.

Læs videre:

Bay, Morten (2010): Homo Conexus. Netværksmennesket – Historien om nye forbrugere, nye medarbejdere og nye venskaber i en verden under forandring, Gyldendal

Carlsen, D. & Hachmann, R. (2013): It og udvikling – fagteamet arbejde med it-didaktik, i: It i alle fag,  Dafolo

Gynter, K et al (2014): It og nye medier i læreruddannelsen LU13, http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/It-og-nye-medier-i-l%C3%A6reruddannelsen.pdf

Hansen, Jens J. (2011): Professionsuddannelse 2.0, Læremiddel.dk
http://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2012/07/Professionsuddannelse_2.0.pdf

Misfelt, Morten ( 2011): Læreres vurdering af et
læremiddels potentiale til at støtte
matematisk kompetenceudvikling, Mona
http://www.ind.ku.dk/mona/2011/MONA-2011-1-L_reresVurderingAfL_remiddelsPotentiale.pdf

Digital læremiddelfaglighed – skitsering af konceptet.

I det seneste år har jeg beskæftiget mig med at udvikle et nyt koncept for, hvordan it kunne blive en mere naturlig og integreret del af undervisningen på læreruddannelsen, hvor jeg har min primære ansættelse. Der tegner sig nu et billede af, hvordan konceptet vil komme til at se ud nu, derfor er det tid til at dele tankerne her på bloggen gennem forskellige blogposts. Jeg forestiller mig at bryde konceptet op i mindre dele og beskrive dem her.

I første omgang vil jeg kort skitsere baggrund og konceptet Digital læremiddelfaglighed

Hovedfokus har været at afløse det nuværende koncept, hvor studerende som en  obligatorisk del af deres studie skulle igennem “Det pædagogiske it- kørekort”, der bygger på UNI-Cs “Skole-IT for lærestuderende “.

I den kommende tid vil prøve at skitsere de udfordringe, drivkræfter og ideer der har ført til det endelige koncept, som kommende 1. årgang (2012) på læreruddannelsen i Haderslev vil indgå i.

Konceptet kalder jeg for digital læremiddelfaglighed og en kort skitsering af begrebet kommer her:

Digital læremiddelfaglighed

“Et læremiddel er en teknologi eller et medie der bruges i en læringsfaciliterende konteksts. Det kunne være i undervisningen, i en studiegruppe eller hjemme på værelset. Teknologien er underordnet, det er processen, konteksten og målet der afgør om der er tale om et læremiddel eller ej”

Læremiddelfaglighed består af flere faglige kompetencer. Dybest set handler det om at den studerende, på et professionsfagligt niveau, har kompetencer, der gør dem stand til at:

 Analysere / Planlægge / Vurdere / Udvikle / Anvende 

forskellige læremidler i forskellige kontekster.

Derudover handler det også om at få disse kompetencer videreudviklet således at de konventionelle anvendelsesmuligheder af læremidlerne brydes og skaber kreativitet og fornyede anvendelsesmuligheder.

Konceptet på læreruddannelsen bygger også på tanken om at studerende skal møde og gøre brug af digitale lærermidler i tre forskellige kontekster eller niveauer.

1. niveau – Det personlige læremiddel

For det første møder de studerende forskellige digitale læremidler i deres egene daglige læringskontekster. Deres medievirkelighed er at bruge forskellige devices til forskellige ting på forskellige måder. Når de møder på en professionsuddannelse skal de derfor på 1. niveau lære at bruge deres devices (computere, tablets, mobiltelefone osv.) som personlige studieorienterede læremidler, der først og fremmest faciliterer deres egen læring.

2.niveau – Det studieorienterede læremiddel

For det andet skal den studerende opleve digitale lærermidler som en del af den undervisning, der rammesættes på deres professionshøjskolen. Her bør digitale læremidler være en naturlig del af undervisningen. Det kunne være brugen af wikis i undervisningen, brugen af mobile devices eller metoder som “flipping the classroom”  med videooptagelser,der kunne iscenesættes, sådan at den studerende opbygger erfaring i, hvordan disse  kan indgå som en del af undervisningen.

3. Niveau – Det professionsrettede læremiddel

For det tredje skal den studerende udvikle didaktiske og pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at iscenesætte de digitale læremidler som som en del af det  undervisningsdesign eller den læringsarkitektur de skaber i deres arbejde som professionelle lærere.
Her skal de flytte sig fra at være modtager eller producent til også at iværksætte og udvikle en praksis, der facilitere andre læring hos eleverne.

Samtidig foregår mere og mere samarbejdsrelaterede opgaver også på digitale platforme. Dette har indflydelse på, hvordan teamet arbejder, videndeler og udvikler  sig på. Dette er ligeledes en kompetence som den studerende må forholde sig til og opbygge kompetencer i, som en del af uddannelsen.

Ipads som digitale lærermidler

Den teknologiske cyklus

Den første regulære udviklingsworkshop er nu gennemført med det kommende digitale lærerteam. Det var en spændende eftermiddag, hvor der igen blev taget fat i hvordan Ipaden som teknologi vil forandre den måde lærerne tænker læring og undervisning på. Det er et stort skridt der bør tages i mindre etaper.

Hovedtemaet for eftermiddagen var forskellige koncepter for e-læring, design og følgende model:

 

Modellen er inspireret af Dr. William Rankin, der bl.a. er professor i engelsk og middelalder pædagogik. Derudover er han også Director of Educational Innovation på ACU.

Modellen illustrerer hvordan udviklingen af store teknologier forandrer og destabiliserer vores læringskultur. Når der her tales om store teknologier er det i en størrelsesordnen som opfindelsen af bogtrykkerkunsten og dens betydning for hele den læringskultur, der blev ændret da viden blev mobil. Man kom ikke længere for at lytte til de lærde og derefter brede denne viden mund til mund. Nej, nu kunne denne viden distribueres ud i alle udkanter af verden. 

I et mere nutidigt perspektiv kunne vi sige, at en stor teknologi, der har betydning for hvordan vi underviser og lærer på er internettet fremkomst.  Det at viden og distributionen heraf er eksploderet. Samarbejde omkring og udvikling af ny viden sker i en sådan fart at vi om 20 år ikke længere vil kunne være sikker på, at det vi vidste da vi stod op er sandt, når dagen er omme.

Destabilisering

Det der er interessant er, at de mindre teknologiske spring, fra tavle til interaktiv tavle, fra bog til Kindle eller fra computer til tablets ikke i sig selv behøver at ændrer noget ved måden vi underviser og lærer på. Alligevel kan de være værktøjer, der sætter pædagogikken og didaktikken på dagsordnen og igen gør undervisningen til et eksperiment.  
Nej, Ipads behøver ikke ændre noget ved den måde vi bedriver undervisning på, vi kan fortsat møde op hver morgen kl. 8 og gå hjem kl. 14. Eleverne kan stadig side på deres pladser 80% af skolelivet, med front mod læreren der øser ud af sin forståelse af verden. Og de kan også bruge deres iPads som de gjorde med deres bøger og pc’ere. Læse, skrive noter og aflevere opgaver.

Men er det hvad vi vil? – Nej vel?

Så det der skal til er lærere der vil noget andet, tænker anderledes..tør eksperimentere og udvikle deres profession.

Men destabilisering medfører også utryghed. Derfor er det vigtig at lærerne også får helt konkrete ideer og værktøjer til at arbejde med deres praksisudvikling. Det største problem i alle de implementeringsprojekter jeg har læst om har været, at lærerne har fået teknologien udleveret, et hurtigt kursus i mulighederne og hvilke knapper man kan trykke på. Men resten har været op til dem.

Lærerne skal støttes hele vejen. Både i forhold til det tekniske og i forhold til kulturen. Der skal udarbejdes koncepter sammen med lærerne.

Innovation

Her kommer innovationsperspektivet fra modellen ind i billedet. Innovation i denne kontekst er at identificere den eksisterende praksis: hvad gør vi nu?, identificere teknologiens læringspotentialer: Hvad kan den? og slutteligt kigge på transformationen: Hvad skal vi blive ved med at gøre og hvad skal vi gøre på nye måder?.

I projektet arbejdes der med forskellige modeller og værktøjer som lærerne arbejder med. Både i forhold til identificeringen og i forhold til udviklingen.

Ny kultur

På baggrund af det kvalificerede arbejde med nye modeller, tænkemåder og værktøjer skabes grobunden for en ny kultur. En ny måde at skabe undervisning på og en ny måde at bruge teknologien på. Som et læremiddel.

Styrkelse af praksis

Gennem fortsat at eksperimentere og iscenesætte af teknologien opbygges den nye praksis.  Her ligger en stor udfordring. Hvordan gør man i sidste ende kulturen og praksis uafhængig af den lille teknologi? Den teknologi der har været udgangspunktet for udviklingen, sådan at iPaden kan skiftes ud, når den bliver overhalet om en årrække, når en ny stor teknologi indtager dagsordnen. (Hørte jeg nogen sige holo-tech og mass-rep.).

Ovenstående  dannede som sagt udgangspunkt for nogle gode drøftelser i forhold til det lærerne står overfor. Drøftelser der i det lange løb forhåbentlig viser sig at være frugtbare.

/roland

PS: Slides fra workshoppen:-)

http://www.slideshare.net/rhachmann/ipads-som-digitale-lrermidler/download

Fire læringsrum

De fire læringsrum

Som en del af praksistransformationer for lærerne i projektet “Det digitale lærerteam” har det været væsentligt at kigge på, hvordan lærerne  sammensmelter læreproces og undervisningsaktiviteter. Hvordan er praksis og hvordan bevidstgøres lærerne om, hvad de faktisk gør.

På den baggrund har det givet god mening at inddrage en forholdsvis ældre model, der kan hjælpe læreren med at synliggøre hvordan aktivitet og læreproces understøtter hinanden.

Modellen er hentet fra Vibeke Damlund & Henrik Rander der i artiklen Udvikling af didaktikken i Det Åbne Læringscenter (2004) uddyber en og præciserer en didaktisk model, som Knud Illeris (På baggrund af Kolb’s læringsteorier) har udviklet.

Modellen vi har brugt ser sådan ud:

Modellen fokusere på en helt basal opdeling i forhold til hvordan der undervises i folkeskolen. Herunder beskrives (kort) hvad de fire begreber rummer. En mere detaljeret beskrivelse kan findes i Damlund og Randers artikel. (Følg linket ovenfor).

Opgaverummet

Opgaverummet kan også ses som et træningsrum, hvor eleven besvarer opgaver eller arbejder med problemstillinger som stilles af underviseren.
Det kan være individuelle eller gruppeopgaver. Det kan være mundtlige, skriftlige og praktiske opgaver og opgaverne kan have mange former.
Opgaverummet har altså den funktion at den træner bestemte færdigheder eller fører til bestemte erkendelsesområder, der styres af underviseren.
Underviseren har derfor en høj grad af styring i dette rum.

Studierummet

I studierummet styrer eleven selv sine aktiviteter. Det kan stadig være inden for en overordnet ramme som læreren har sat i undervisningen, men den studerende tilrettelægger selv sin proces idet denne foregår uden for den tilrettelagte undervisning.
Det kan være læseaktiviteter, studierelevante aktiviteter som noteskrivning, logbogsskrivning eller blogging.

Undervisningsrummet

Undervisningsrummet betegner det velkende klasseværelse, hvor underviseren formidler viden til eleverne og frembringer diskussioner i plenum.
Underviseren indtager den aktive position og eleven den mere passive. Læreren har har udvalgt hvad der skal undervises i og  iscenesætter sin egen forståelse over for eleverne

Projektrummet

I projektrummet eksperimenter eleverne med deres egen reflekterede erfaringer, forståelser og evner til at facilitere deres egne læreprocesser. De tilrettelægger og eksperimenterer med et fagligt stof, der i højere grad er udvalgt af dem selv og bliver i princippet deres egene undervisere.

Ipads og de fire rum

Når vi introducere de fire rum for lærerne er det for at synliggøre deres praksis. Den undervisning der bedrives i hverdagen. Det er ikke et forsøg på at opsætte en rangordning, hvor et rum er bedre end det andet. Når vi senere i forløbet skal se på ipaden som et digitalt læremiddel er det godt at kunne kategorisere deres undervisning, så ledes at en brugen af en app eller udforming af en bestemt aktivitet passer sammen.

Fx kunne man kigge på app’en Evernote og hvorledes den ville passe ind i undervisningen og de fire læringsrum.

Umiddelbart ville man sige at Evernote hører studierummet til. Der hvor man har sine noter i forhold til lektierne elelr  hvor man samler sine personlige ressourcer til undervisningen. Men på grund af sine mange features kan den lige så godt iscenesættes som en del af undervisningsrummet, hvor lærerens oplæg digitaliseres som video eller som lyd.

Og der er mange flere muligheder muligheder. Det centrale her er, at læreren får øje på at app’en kan bruges på mange forskellige måder og med mange forskellige formål i de forskellige rum.

Ja, Evernote er en notehåndteringsapp, men det er også så meget andet. Og lige som man i undervisningen kan gøre brug af de fire læringsrum på kryds og tværs således kan ipaden og div apps det samme.

/roland

Veje til fremtidens skolebibliotek

Efter halvandet år med indsamling af empiri, dataanalyse- og bearbejdning, har Jens Jørgen Hansen og jeg kunne færdiggøre en evalueringsrapport, der synliggør nogle drivkræfter og barrierer i arbejdet med udviklingen af en læringscenterdidaktik, der kan hjælpe skolebibliotkerne ind i fremtiden.
Rapporten er opstået på baggrund af projektet “Fremtidens skoleibliotek, et samarbejde mellem CFU Åbenrå, 13 kommunale skolebiblioteker og UC syddanmark, med understøttelse af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Man kan læse mere om projektet på dets hjemmeside.

Rapporten kan læses her

God læselyst

/roland

Integration af podcasting i undervisningen – V1.0

Indledning

Interessen for podcasting er begyndt at finde indpas i undervisning både i grundskolen, på gymnasialt niveau og ikke mindst på universitetsniveau, hvor undervisere lægger deres forelæsninger ud på hjemmesider og blogs.
På internettet kan man finde mange udenlandske eksempler på, hvordan undervisere og forskere har undersøgt brugen og den pædagogiske effekt af podcasting i undervisningen. Fx IMPALA-projektet med bl.a. Gilly Salmon som reviewer. I Danmark er der derimod ikke lavet undersøgelser i særligt omfang. Blandt danske undersøgelser kan nævnes at Simon B. Heilesen samt Pernille Rattlef og Leif Glud Holm har skrevet et par artikler i tidsskriftet Læring og Medier (nr. 2, 2009), Helle Mathiasen (nr. 5, 2010). Artiklernes primære fokus er universitetsstuderende og giver efter min mening ikke et generelt billede af de pædagogiske potentialer der ligger i brugen af podcasting. Der tages for stort udgangspunkt i de udenlandske undersøgelser (især engelske) og dermed også udgangspunkt i en pædagogik og didaktik, der kan virke en smule fjern fra den mere proces- og socialorienterede tilgang til læring vi bygger undervisningen på i Danmark.

Selv underviser jeg i både grundskolen og på højere læreanstalter. Jeg har både brugt og undervist i brugen af podcasting i undervisningen og har brugt teknologien på forskellige måder ud fra målgruppe, undervisningsform og indhold. Denne alsidighed i brugen af podcasting, synes jeg, mangler at blive belyst i de danske forskningsartikler jeg har læst.

Jeg er klar over at det er et spørgsmål om afgrænsning, men synes ikke der bliver redegjort for hvorfor den ene grad af podcastingintergration (begrebsafklaring nedenfor) foretrækkes fremfor en anden.
Det har motiveret mig.
Derfor vil jeg i dette indlæg give mit bud på nogle generelle overvejelser jeg har gjort mig i forhold til brugen af podcasting i undervisningen. Jeg har ikke lavet nogen form for undersøgelsesdesign og det jeg skriver er på baggrund af tanker og notater fra observationer i min egen praksis.

Redskab eller kultur

Noget af det første man må gøre sig klart, når man inddrager en teknologi som podcasting er om man vil bruge det som et sporadisk redskab i undervisningen eller som en grundlæggende del af undervisningskulturen.

Når jeg tænker podcasting ind som et redskab er det som enkeltstående forløb eller aktiviteter. Dvs at podcasting introduceres og anvendes i kortere perioder for at opleve og afprøve mediet. Her kunne man fx have fokus på kommunikationsdelen eller de særlige elementer som kendetegner podcasting i en web 2.0 sammenhæng (RSS, aggregering, feedback mm.)

Podcasting kan også anvendes som et redskab til at nå faglige mål. Fx foreslår Karin Høgh i “Podcast – en lærervejledning” (2009) forskellige måder at inddrage podcasting i forskellige fag, med et specifikt faglig mål for øje. Det kunne fx være “Det litterære aftenshow”, hvor eleverne sammensætter et podcast med jingles, reklamer, interviews og litterære analyser i en bestemt narrativ struktur. Eleverne lærer altså både noget grundlæggende om opbygningen af podcasts, men kernen og målet  er et danskfagligt forløb om litteraturanalyse.

Spørgsmålet er om podcasting-delen i sidstnævnte træder for meget i baggrunden. Altså om oplevelsen af podcasting som en konstant strøm af medieret viden, en vidensressource, inden for et specifikt felt går tabt?

Når jeg tænker podcasting om en del af undervisningskulturen, læremiddelkulturen eller hvad man måtte kalde den, handler det om at underviseren ser de didaktiske udfoldelsesmuligheder i podcasting. Podcasting bliver en grundlæggende, naturlig  del af undervisningen. Podcasting bliver så at sige en del af læringsarkitekturen og griber ind i den helhedsorienterede didaktiks begreber om rammefaktorer, læringsforudsætninger, læreprocesser, indhold, mål og vurdering.
I forhold til principperne i didaktisk design, der først og fremmest (i min udledning af begrebet) beskæftiger sig med læringspotentialerne i teknologierne, kan man opdele denne “podcastingkultur” i to, ofte parallelle, “strømme”.

På den ene side har vi podcasting som facilitator for undervisningen og læringen gennem præsentation af indhold, der udfordrer og supplerer den lærende i tilegnelsen af det didaktiserede stof. Det kunne være at underviseren havde fremstillet materialer der skal forberede eller evaluere på den studerendes tilegnelse af stoffet. Det kunne være at underviseren (som oftest er tilfældet) podcaster sin undervisning og skaber en ressourcebank. Det kunne være at indholdet fragmenteres således at den studerende for at tilegne sig et bestemt stof skulle lytte til et bestemt indhold.

Den anden side kan man se teknologien som et kompenserede og inkluderende element i undervisningen. Gennem inddragelsen af podcasting kan man sikre sig, at de studerende der finder særlig gode forudsætninger i det auditive eller har særlige udfordringer i forhold til læsning har samme forudsætninger for at tilegne sig stoffet som de andre. Indholdet kunne her være oplæsning af det særligt vigtige stof eller en gennemgang af begreber eller modeller, som underviseren mener er særlig vigtige.
Det kan lyde banalt men det viser sig at være en kæmpe støtte for både børn og voksne.

I min egen undervisning bruger jeg pt. podcastingteknologien til at støtte dem, der “skal stå på tæer” for at læse de tekster vi gennemgår i undervisningen. Det viser sig at de er meget mere med i diskussionerne og faktisk kan løse de skriftlige opgaver på lige fod med de andre, når de får lov til at indtale deres svar og uploader dem.
Det er på ingen måde en nemmere opgave idet der stilles samme faglige krav til indholdet, men eleverne føler sig jævnbyrdige med de andre og er ikke længere dem, de andre ikke vil være i gruppe med.
Nogen ville nu spørge: – Får de lært at læse og skrive?

Svaret er: – Ja, men ikke i forbindelse med tekstarbejdet. Det gør de, når vi arbejder med det skriftlige i undervisningen!

Nu kan man sige at ovennævnte eksempel er grundskolen, hvor tekststoffet ikke er så omfattende og langt. Men ser vi på de gymnasiale uddannelser, er tendensen at de unge falder mere og mere fra fordi de ikke magter at deltage, forberede og aflevere produkter. I en rapport fra Videnscenter om fastholdelse og frafald påpeger man bl.a. at de studerende dropper uddannelsen fordi de ikke magter at deltage i undervisningen. Som en anbefaling står der bl.a.:

Det er derfor vigtigt, at der etableres en god og rummelig klasserumskultur, således at elever, der er lidt
usikre i deres faglighed og personlighed, får rum til også at være og deltage i klassens undervisning.
(HOLD FAST – Slutrapport over 19 fastholdelses projekter på gymnasiale uddannelsers s.55)
Læs den her

Hvad ville der mon ske, hvis man integrerede podcasting som del af undervisningskulturen på gymnasialt niveau?
OG
En pointe er vel, at vi må lære at anerkende den mundtlige præstation på lige fod med den skriftlige i det daglige også.
Sjovt nok virker det som om, at et skriftligt produkt er mere værd end et mundtligt, på nær i en eksamenssituation?…
Det er lidt af et paradoks… vi opdrager de studerende til at vise deres viden, kundskaber, færdigheder gennem skriftkultur, men
når det endeligt gælder, skal de hovedsageligt kunne præstere mundtligt…???

Integrationsmodel

Når man inddrager podcasts som en del af sin undervisning er der naturligvis forskel på, hvordan og med hvilket mål man gør det. Som jeg ser det pt (og modellen er stadig under udvikling, jeg får konstant nye inputs) er der tre grader af intergration.
Grunden til at jeg har valgt at kalde det grader, i stedet for en taksonomi eller relationsmodel, er at jeg ser på teknologiens indgriben i undervisningen, altså i hvilken grad undervisningen og læringen bygger på inddragelse af podcasting.
Ydermere er grad-metaforen et udtryk for at den ene ikke nødvendigvis er bedre end den anden. Dvs at inddragelsen af podcasting i 1. grad ikke nødvendigvis er ensbetydende med dårligere læringsudbytte eller undervisning end 3. grad.

1. GRAD – Traditionel

Den første inddragelsesgrad kalder jeg den traditionelle. Den afspejler den typiske og mest anvendte metode til inddragelse af podcasting i undervisningen.
Underviseren optager sin undervisning (som lyd eller video) og lægger denne ud som ressource til de studerende, som en “vidensbank”. Kommunikationen er envejs og læringsvejen er gentagelse. Den lærende får gentaget indholdet og kan derigennem bedre fastholde den viden, der ønskes lært. Den lærende er passiv modtager i den forstand, at der ikke er mulighed for brugercentreret interaktion.

Grunden til at netop denne metode er så populær, kunne være at den rent teknisk og pædagogisk er den mest simple og mindst ressourcekrævende for undervisneren.

2. GRAD – Integrerende

Den integrerende inddragelsesgrad går et skridt videre end den traditionelle.
Her inddrager underviseren podcasts som et aktivt element i sit undervisningsdesign.
Det kunne være at undervisneren har forberedt materialer i form af fx opgaver, oplæsninger, instruktioner, musik, podcasts fra fx DR eller andet som den lærende skal inddrage for at løse de opgaver undervisningen er centreret om.

Den lærende bruger således podcasting som en aktiv del af undervisningen og må forholde sig til indholdet i en kompleks sammenhæng. Hvordan skal indholdet fra en podcast inddrages i den kontekst resten af undervisningen bygger på?
I denne sammenhæng er podcasts en udvidet ressource i forhold til både indhold, form og læringsproces.

3. GRAD – Eksperimenterende

I denne grad af inddragelse bliver podcasting et grundlæggende didaktisk element i al undervisning. Her bliver podcasting både et konstruktionsværktøj for underviseren og den lærende. Underviseren tilrettelægger undervisningen gennem inddragelse af podcasting i både forberedelsen, undervisningssituationen og som evalueringsværktøj. Den studerende bruger podcasts som dokumentationsværktøj, læringsressource, hjælpemiddel, læringsobjekt og som konvergent medie i samspil med andre medier.

Podcasting bliver en bærende del af læringsarkitekturen og det didaktiske design. Underviseren og den lærende har en eksperimenterende tilgang til mediet.
Der eksperimenteres fx med mere komplekse produktioner, hvor lydteknologien indgår i samspil med andre teknologier som video eller grafik. Screencasts, webtv eller lydmontager kunne være eksempler.

En vigtig pointe i den 3. grad er, at arbejdet her i højere grad lægger op til at skabe sammen. Man kan godt sige at arbejdet med podcasts i 2. grad også lægger op til at løse opgaver i fællesskab, men kan i lige så høj grad bruge podcasting som et individuelt værktøj. I 3. grad er en af pointerne af de lærende og underviseren i fællesskab, skaber læringsobjekter.

For overblikkets skyld har jeg prøvet at samle ovenstående tanker i et skema:


Slutnote

Jeg er som sagt er jeg kun i begyndelsen af udviklingen af en model. Jeg er t meget åben for inputs og erfaringer.
Jeg er pt igang med at skrive en bog om podcasting, sammen med en god ven Peter Holmboe og vil gerne høre om andres erfaringer.
Kan kontaktes på mail: r.hachmann@gmail.com eller via bloggen

Jeg tror på knowledge of the masses:-)

/roland

Et par udfordringer i Grouply

I løbet af den sidste uge, har 3. klasse og jeg stille og roligt arbejdet os ind på designet i Grouply. Eleverne har både frit og med min vejledning afprøvet forskellige funktioner i gruppen og i deres egen profil.  Undervejs er vi også stødt på forskellige udfordringer som vi har måttet forholde os til.

Sikkerhed på nettet.

Det største issue har været omkring sikkerheden af eleverne, når de er på nettet. Nogle elever er blandt andet blevet kontaktet af andre Grouply-medlemmer, der har tilbudt dem venskaber mm. Det er selvfølgelig ikke hensigten at eleverne skal komme i kontakt med fremmede, når de arbejder i Grouply og vi fandt heldigvis ud af, at man kan gøre sin profil usynlig for andre end dem man er venner med eller i gruppe med. På den måde fik vi løst en vigtig problematik, der kunne have betydet at vi ikke kunne fortsætte i Grouply. Det gav også anledning til en lang snak med eleverne om, at man som barn/ung ikke bare må udlevere kontaktoplysninger til fremmede på internettet, heller ikke selv om de virker ærlige og venlige.

Email-notification

En anden udfordring vi måtte løse var at Grouply er meget flittig til at give e-mail-notifications, hver gang der sker noget i gruppen. Dette resulterede i at der i løbet af en uge kom over 60 mails i elevernes mailbox… Dette var heldigvis også nemt at slippe af med…

Google-reklamer

Den sidste udfordring i denne uge var en snak om reklamer på nettet. Da vi som udgangspunkt kører med gratisudgaven af Grouply er der i venstre side en søjle med Google-reklamer.

Et par af eleverne var allerede blevet fristet af en reklame med “Gratis spil”. Det gav anledning til en snak om, at man som forbruger på nettet skulle tænke en ekstra gang før man giver sin email-adresse til et firma der lover guld og grønne skove… Vi fik slået fast med store bogstaver: “INTET ER GRATIS PÅ NETTET”.


Eleverne opretter deres profiler på egen hånd

Grouply blev i dag præsenteret for de 3. klasseelever, jeg skal samarbejde med omkring deres online historieundervisning…
Eleverne var meget positive og der gik heller ikke lang tid før den første udbrød “Hey…Det ligener Facebook”. Jeg blev straks nysgerrig efter at vide, hvor mange der var oprettet på FB og kunne konstatere at der på trods af aldersgrænsen er flere, der har en profil.





Jeg forklarede eleverne, at det godt kunne ligne Facebook en smule og at der faktisk også er noget af det man kan i Facebook (fx bloggin og sharing), men at Facebook ikke var egnet til deres aldersgruppe og derfor ikke aktuel.Jeg har netop valgt Grouply fordi det er et lukket forum og at jeg 100% kan styre hvad og hvem, der kan påvirke systemet.


Efter en lille snak om selve strukturen i vores Grouply-forum prøvede en af eleverne at oprette sig på Grouply via en (af mig sendt)  invitation sendt i hans mailbox…
Det gik meget nemt og han havde faktisk ikke brug for min hjælp. Der var et enkelt sted, hvor han stoppede op fordi han ikke kunne benytte det Grouply-ID (kaldenavn/username) som han gerne ville, men måtte finde et alternativ.
Processen kunne resten af klassen følge på SMART Boardet og var meget opmærksomme…

For at oprette en profil i Grouply skal man oplyse

– Fornavn
– Efternavn
– Emailsadresse (for at aktivere sin profil)
– Vælge et kaldenavn = Grouply-ID
– Vælge en adgangskode

Når det er gjort er man faktisk på.

Siden i eftermiddags kan jeg slet ikke få øjnene fra min mailbox… stille og roligt kommer den ene anmodning om optagelse i gruppen efter den anden. Lige nu ligger pigerne i klassen forest i antal oprettede profiler…måske når det at ændre sig i skrivende stund…

/Roland


Grouply

Jeg har i lang tid godt kunne tænkte mig at afprøve en god wiki med mine elever i kommende 3. klasse. Gang på gang er jeg dog stødt ind i typiske barriere med at Wikis er meget teksttunge, at de er oversat dårligt eller ulogiske eller bare ikke haft muligheden for at lave et indbydende og lækkert design :-(.

Forleden fik jeg så anbefalet Ning-alternativet: Grouply



Jeg tjekkede det ud og synes faktisk at det er en god service.

Grouply kan betegnes som et LMS med sociale apps.

Der er bl.a. integreret

– Chat
– Blogging
– Videostream
– Audiostream

– Filupload
– Diskussionsforum
– Kalender

Der er muligheder for et fleksibelt design og man kan være rigtig mange medlemmer (over 100)…

Men bedst af alt…Det er gratis.

Oversættelsen er heller ikke for god i Grouplys tilfælde idet mange af ordene (fx “keep this?” i layoutfunktionen oversættes til “hold det?”, men det er kun småting, som man kan leve med…

Og hvad skal vi så med det?

Jeg har besluttet at gøre min undervisning i historie til et onlineforsøg med 3. klasse…
I Grouply skal vi skabe diskussioner, kompilere og arkivere materialer/resurser som udforskes i undervisningen.

Lektier, opgaver, tekster og diskussioner foregår virtuelt…vi supplerer op med en f2f-undervisningslektion om ugen, hvor eleverne får tid til det praktiske arbejde og hvor jeg udøver den traditionelle form for undervisning.

Eleverne skal på den ene side opleve brugen af internettet og web 2.0 apps i forhold til deres undervisning, men også have styrket deres digitale kompetencer inden for informationssøgning, remixing af resurser og onlinekommunikation….

Det bliver spændende at se, hvordan eleverne tager imod dette nye tiltag og om de formår at udnytte potentialerne i et gruppeforum som Grouply…

Herunder ses “hjem”-siden som møder eleverne..


/Roland