Trends og udfordringer med it og læring

For nyligt udgav NMC Horizon Project understøttet af New Media Consortium (NMC) og EDUCAUSE Learning Initiative (ELI) en rapport, der peger på de tendenser og udfordringer vi står overfor inden for perioden 2012-2017, når det kommer til brug af teknologier og medier i undervisningen.

Her ridses nogle af hovedpunkterne i rapporten op, suppleret med egne tanker . Ønsker man at læse rapporten selv kan man finde den her: http://www.nmc.org/pdf/2012-horizon-report-HE.pdf

horizon 2012

Vi vil lære og arbejde hvor som helst og når som helst 

I en verden med internettets mange informationskilder, sociale medier og netværkstjenester, vokser vores unge op med en forventning om at viden er noget der hele tiden er tilgængelig og opdateret – overalt i verden, lige meget hvor de befinder sig. Og ikke kun viden, men også værktøjer og læringsressourcer, der skal bruges i forskellige sammenhænge. De unge ønsker en læringskontekst, hvor de kan lære og arbejde, når det passe dem og ikke nødvendigvis inden for skolens åbningstider,  i en skemalagt hverdag.

Det bør der indgå i overvejelser omkring tilrettelæggelse af undervisningen, om der er muligheder (via teknologierne) for at man som elev eller studerende kan uddanne sig eller indgå i lærende fællesskaber uden for undervisningslokalerne, på lige fod med tilstedeværelsesundervisning.

Kunne man fx forestille sig en projektuge i 9. klasse, hvor eleverne slet ikke møder op på skolen, men selv strukturerer og kvalificerer forløbet? – og kun afslutter med et produkt eller en fremlæggelse?

Eller  læringsmoduler på den kommende nye læreruddannelse, hvor den studerende slet ikke møder en underviser, men gennemfører rent netbaseret?

Det er klart at al konfrontationsundervisning ikke kan eller bør erstattes i virtuelle fællesskaber og digitale assistenter, men måske bør vi også overveje om al videnstilegnelse og læring behøver foregå i skolen, med en underviser ved hånden.  Eller om  noget af det fint kunne være “selvstudier” med peer-review eller bedømmelse.

Cloudbaserede og kollaborative værktøjer er populære

At Dropbox, Google Drev og andre kollaborative platforme er populære er ikke nogen nyhed. Ikke desto mindre tænker flere og flere skoler i at udskifte softwarepakker og programmer tilcloudbaserede services. Fx er der en begyndende interesse for Googles Chromebooks,  læs mere her, der er browserbaseret og uden intern lagerplads til dokumenter og filer Tablets som iPads, tænkes også i højere og højere grad ind cloud-storing-principper.

Denne cloudbaserede tilgang vil også være en overvejelse værd i forhold til regeringens (højest sandsynligt) kommende satsninger på BOYD-strategier (Bring Your Own Device), hvor it-teknikkere ikke længere behøver tænke så meget i softwarekompatibilitet, men mere i brugeroprettelser og vejledning i cloudservices.  Forskrækkelsen hos mange it-afdelinger vedr. servicering af maskiner og versioneringer er dermed overflødiggjort. Mere pædagogisk og sikkerhedsforanstaltende vejledning og mindre teknisk assistance.

Nye underviserroller og undervisningsparadigmer

hybrid læring

De unge bruger en stor del af deres fritid på at dele informationer med hinanden  fx via facebook, Tumblr, Instagram osv. En af de opgaver skoler og institutioner bør have fokus på, er at inddrage dele af disse “delingsmekanismer” som en del af undervisningen. Ved at finde hybride læringskoncepter (blended learning), der inddrager og kvalificerer de studerendes/elevernes deling og filtrering af informationer kan man skabe værdifulde ressourcer de biddrager til læringen.

Underviserrollen vil hermed, for alvor, være mere vejledningsorienteret end formidlingsorienteret og opgaven består i at give eleverne kompetencer til kritisk at vurdere og kreativ at inddrage den viden de finder hos hinanden og hos andre.

Et nyt sæt digitale kompetencer skal udvikles og styrkes hos de studerende/eleverne. At lære online er noget andet end at arbejde online og det virtuelle tilbyder andre muligheder (affordances) end det fysiske. Dermed handler det ikke om at digitalisere tekster og ressourcer, men om at udnytte hvert områdes særlige potentialer.

På samme tid er der behov for, at der skabes større meningsforståelse og autencitet i undervisningen. Undervisningen skal være mere fokuseret på den lærende og give mulighed for differentierede tilgange til at gribe opgaverne an. På samme tid skal den lærende kunne skabe mening mellem indhold, dem selv og verden.

Opsummerende tanker

Rapporten er mere deltaljeret end ovenstående, hvor jeg har trukket det ud jeg synes er særlig relevant. Alligevel  tegnes et billede af, hvilke retninger, vi som undervisere bør tænke i – fremadrettet.

De fleste undervisere (inklusiv jeg selv)  har lært at undervise med en bog i den ene hånd og en lektionsplan i den anden. I de sidste år er der dog sket en udvikling, der peger på den taktik ikke længere holder fordi eleverne oplever skolen som meningsløs, hvor læring er repetition og et sted hvor man bliver god til at gå i skole.

Derfor er der behov for at vi udvider vores blik på, hvad læring er og hvad de studerende/eleverne har brug for i forhold til den verden de oplever uden for skolen.

At gribe hele verden er  dog en stor opgave for en underviser, men et udgangspunkt  kunne være at se på de mekanismer som de unge bruger, når de lærer noget af hinanden:

  • Sammenhæng mellem det indhold der læres og den virkelige verden. 
  • Undersøge og opleve – i stedet for at få fortalt om
  • Fleksibilitet i tid, sted og løsninger
  • Anerkendelse og individualitet
  • Fordybelse og kreativitet

Prøv at planlægge dit næste undervisningsforløb ud fra de ovenstående punkter. Gad vide hvordan det ville ende? Eller endnu bedre, hvor det aldrig ender!

 

 

Advertisement

Digital læremiddelfaglighed – skitsering af konceptet.

I det seneste år har jeg beskæftiget mig med at udvikle et nyt koncept for, hvordan it kunne blive en mere naturlig og integreret del af undervisningen på læreruddannelsen, hvor jeg har min primære ansættelse. Der tegner sig nu et billede af, hvordan konceptet vil komme til at se ud nu, derfor er det tid til at dele tankerne her på bloggen gennem forskellige blogposts. Jeg forestiller mig at bryde konceptet op i mindre dele og beskrive dem her.

I første omgang vil jeg kort skitsere baggrund og konceptet Digital læremiddelfaglighed

Hovedfokus har været at afløse det nuværende koncept, hvor studerende som en  obligatorisk del af deres studie skulle igennem “Det pædagogiske it- kørekort”, der bygger på UNI-Cs “Skole-IT for lærestuderende “.

I den kommende tid vil prøve at skitsere de udfordringe, drivkræfter og ideer der har ført til det endelige koncept, som kommende 1. årgang (2012) på læreruddannelsen i Haderslev vil indgå i.

Konceptet kalder jeg for digital læremiddelfaglighed og en kort skitsering af begrebet kommer her:

Digital læremiddelfaglighed

“Et læremiddel er en teknologi eller et medie der bruges i en læringsfaciliterende konteksts. Det kunne være i undervisningen, i en studiegruppe eller hjemme på værelset. Teknologien er underordnet, det er processen, konteksten og målet der afgør om der er tale om et læremiddel eller ej”

Læremiddelfaglighed består af flere faglige kompetencer. Dybest set handler det om at den studerende, på et professionsfagligt niveau, har kompetencer, der gør dem stand til at:

 Analysere / Planlægge / Vurdere / Udvikle / Anvende 

forskellige læremidler i forskellige kontekster.

Derudover handler det også om at få disse kompetencer videreudviklet således at de konventionelle anvendelsesmuligheder af læremidlerne brydes og skaber kreativitet og fornyede anvendelsesmuligheder.

Konceptet på læreruddannelsen bygger også på tanken om at studerende skal møde og gøre brug af digitale lærermidler i tre forskellige kontekster eller niveauer.

1. niveau – Det personlige læremiddel

For det første møder de studerende forskellige digitale læremidler i deres egene daglige læringskontekster. Deres medievirkelighed er at bruge forskellige devices til forskellige ting på forskellige måder. Når de møder på en professionsuddannelse skal de derfor på 1. niveau lære at bruge deres devices (computere, tablets, mobiltelefone osv.) som personlige studieorienterede læremidler, der først og fremmest faciliterer deres egen læring.

2.niveau – Det studieorienterede læremiddel

For det andet skal den studerende opleve digitale lærermidler som en del af den undervisning, der rammesættes på deres professionshøjskolen. Her bør digitale læremidler være en naturlig del af undervisningen. Det kunne være brugen af wikis i undervisningen, brugen af mobile devices eller metoder som “flipping the classroom”  med videooptagelser,der kunne iscenesættes, sådan at den studerende opbygger erfaring i, hvordan disse  kan indgå som en del af undervisningen.

3. Niveau – Det professionsrettede læremiddel

For det tredje skal den studerende udvikle didaktiske og pædagogiske kompetencer, der gør dem i stand til at iscenesætte de digitale læremidler som som en del af det  undervisningsdesign eller den læringsarkitektur de skaber i deres arbejde som professionelle lærere.
Her skal de flytte sig fra at være modtager eller producent til også at iværksætte og udvikle en praksis, der facilitere andre læring hos eleverne.

Samtidig foregår mere og mere samarbejdsrelaterede opgaver også på digitale platforme. Dette har indflydelse på, hvordan teamet arbejder, videndeler og udvikler  sig på. Dette er ligeledes en kompetence som den studerende må forholde sig til og opbygge kompetencer i, som en del af uddannelsen.

Veje til fremtidens skolebibliotek

Efter halvandet år med indsamling af empiri, dataanalyse- og bearbejdning, har Jens Jørgen Hansen og jeg kunne færdiggøre en evalueringsrapport, der synliggør nogle drivkræfter og barrierer i arbejdet med udviklingen af en læringscenterdidaktik, der kan hjælpe skolebibliotkerne ind i fremtiden.
Rapporten er opstået på baggrund af projektet “Fremtidens skoleibliotek, et samarbejde mellem CFU Åbenrå, 13 kommunale skolebiblioteker og UC syddanmark, med understøttelse af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Man kan læse mere om projektet på dets hjemmeside.

Rapporten kan læses her

God læselyst

/roland

At gentænke skolen

Det følghende er strøtanker og umiddelbare opfattelser af skolen. 

Industrialisering og videnssamfund

I dag er både skolen og læringsbegrebet igen i fokus. Man kunne vel sammenligne det med den revolution på uddannelsesområdet, der skete under industrialiseringen, hvor industrimodellen, med den fabriksagtige tilgang til alt havde sit indtog i klasseværelset. Det var top-down styring med læreren i spidsen for en stor flok elever og hvor de kundskaber og færdigheder man fik lært kunne anvendes direkte i samfundet. Samfundet ændrede sig ikke i nævneværdig grad og den skoling man fik holdt derfor en livstid. Skolesystemet og samfundet harmonerede og det virkede jo i store træk rigtig godt.

I dag er det en anden sag. Samfundet forandrer sig hele tiden i et enormt tempo. Måske er vi på vej mod en ny “fast form” eller den hastige forandring er den faste form. Lige meget hvad opleves det som om, det der undervises i, i skolen, er forældet næsten før det er lært. 

Skolen lider under et enormt pres. Fabriksmodellen stemmer ikke længere overens med samfundsmodellen og den it-baserede tilgang til undervisning, vi har sat al vores lid til  viser sig nu, måske ikke at virke helt, som vi havde forventet det. 

Skolen i medierne og medierne i skolen

De digitalt indfødte er måske stadig på et primitivt urfolkstadie. De scorer, åbenbart, bundkarakterer i læsning og brugen af digitale tekster og bruger, i det hele taget, mest medierne som underholdning. Sådan ser det ud, hvis man skal tro mediernes billede af virkeligheden.

Nærmest i kontrast til mediernes gengivelse, ligger der alligevel et (måske uformelt) syn på, at eleverne flytter deres læring mere og mere uden for skolens fire vægge. De netværker i større eller mindre interessegrupper omkring et emne og bliver enormt dygtige netop til det. De bruge forskellige onlinefora, når de søger en specifik viden og i det hele taget virker det som om,  at det tempoet der læres i er betydeligt større uden for skolen end i skolen.

Det er dog ikke en løsning at lukke skolerne, heller ikke de små. Skolen rummer mange helt særlige værdier. Trygge sociale rammer, kontinuitet, spændende projekter, et opdragende rummelighedsaspekt osv. I skolerne skal børnene stadig lære de grundlæggende færdigheder som læse, skrive og regne og en hel del sociale spilleregler. Der hvor det halter er, at skolen altid har afspejlet det omkringliggende samfund og denne spejling kan ikke længere genkendes.
Heller ikke selv om de på nogle af skolerne har skiftet bog, papir og blyant ud med computer eller tablet, kridttavlen og overheadprojektoren er skiftet ud med interaktive tavler eller obligatoriske tests nu laves online.
Det er stadig industrisamfundets fabriksmodel der dominerer skolen, nu bare med avanceret teknologiunderstøttelse.

Det er stadig ensrettethed, lærerkontrol og didaktisering som er essentielle begreber, både når vi ser på læremidlerne og på den måde vi tænker skole på. Alle lærer det samme, har de samme læremidler til rådighed og testes ud fra samme pensum. 

Det som de nye teknologier derimod lægger op til er brugergenerering, brugerkontrol, brugertilpasning, interaktion og netværksmuligher. Det samme gør samfundet. Aldrig før har der været så meget fokus på individet i fællesskabet som nu. Den enkelte skal dygtiggøre sig, opnår topkvalifikationer, for at bidrage bedst til samfundet. Det er den enkeltes viden og muligheder via personligt netværk, der tæller. 

Den livslange læring er nu højaktuel. Vi er nødt til at lære nyt, hele tiden, hele livet. Vi er nødt til at kunne tænke nyt, tænke om og tænke frem. Vi skal være helt fremme. 

Tendensen kan være bekymrende. Ingen tvivl om det. Men hvis vi ikke som minimum udruster de unge hjerner i skolen, med viden, færdigheder og kompetencer der afspejler den virkelighed de ser uden for skolen, kommer skolen til at virke som noget man går i, for at gå i den. Altså skolen for skolens skyld. 

Man skal ikke være ekspert i læringsteorier for at finde ud af, at læring og behov for mening hænger tæt sammen. Så lad os give de unge en mening med at gå i skole.