Tag Archives: undervisning

Multimodale Muligheder

– Digitale og multimodale læremidler for læse- og skriveudfordrede på EUD

MMEUD_FRONT

Efter halvandet års arbejde er projektet Multimodale Muligheder nu afsluttet.  Projektet der var financieret af UVM under programmet: “Bedre faglig læsning og skrivning i EUD” gik ud på at undersøge, hvordan et multimodalt læremiddel kunne støtte de læse- og skriveudfordrede elever på EUD. Dette medførte bl.a. at forlaget Praxis i samarbejde med tre forfattere og os (Rikke Christoffersen Denning og jeg) fremkom med et eksempel på et sådant multimodalt læremiddel.

iLæremidlet kan findes her: mmeud.dk

I det følgende gives et kort resume af resultaterne og nogle pointer fra temahæftet “Multimodale Muligheder.

For noget mere udførligt kan man hente temahæftet (PDF), der går mere i dybden og giver et eksempel på et undervisningsforløb, der bygger på et multimodalt læringsdesign.

Temahæftet kan findes her

Fagbog eller læremiddel?

Et opmærksomhedspunkt der blev tydeligt under projektet var, at de materialer der blev brugt i undervisningen på EUD i høj grad bar præg af at være mere fagbøger frem for egentlige læremidler. Men hvad er forskellen? Fagbogen er ofte skrevet af en fagperson, der selekterer og formidler et fagligt stof og henvender sig først og fremmest til andre fagpersoner omkring et særlig genstandsfelt. Ofte har fagbogen ikke et særligt blik for modtagerens forkundskaber eller evner, og tager ikke højde for en læse- eller læringsproces, og formidlingen i en fagbog er ofte primært tekstsuppleret med billeder. Alt dette betyder, at teksterne ofte er komplekse og svære at læse, idet de kræver en vis mængde af forudgående viden for at forstå og bearbejde det læste indhold.

Et læremiddel er også kendetegnet ved et højt fagligt niveau, men har i modsætning til fagbogen også et særligt blik på modtageren af det faglige indhold. Læremidlet har det man kunne kalde en synlig iboende didaktisk intention. Den iboende didaktiske intention er blandt andet en stilladsering af det faglige indhold, der tager udgangspunkt i en tydelig målsætning og progression samt en række tilknyttede aktiviteter samt hjælp til læse- og forståelsesstrategier i forhold til indholdet.

I og udenfor iLæremidlet

Et andet opmærksomhedspunkt blev didaktisering i iLæremidlet og af iLæremidlet samt  hvordan der kunne dannes en bro imellem didaktikken og læremidlet  gennem stilladsering  af elevernes læring:

Skærmbillede 2014-12-22 kl. 22.43.10

Man kan læse mere om modellen og de indbyggede begreber i temahæftet.

Et multimodalt læringsdesign

En pointe som har været gentaget flere gange er, at iLæremidlet ikke er nok i sig selv, men skal iscenesættes af faglæreren i undervisningen. For at faglæreren kommer godt i gang med brugen af iLæremidlet med blik for de læse- og skriveudfordrede fandt projektet det nødvendigt at skabe et tæt samarbejde mellem læsevejlederen og faglæreren. En del af læsevejlederens faglighed består netop i at have blik for den lærendes strategier og metoder i forhold til tilegnelsen og “læsningen” af multimodale læremidler. Hvor faglæreren har blik for udvælgelse og præsentation af det faglige stof, som eleven skal lære, har læsevejlederen blik for, hvordan det faglige stof skal afkodes, analyseres, systematiseres og omskabes for at give mening for eleven.

I det temahæftet beskrives et eksemplarisk forløb, hvor MMEUD.dk er blevet inddraget i undervisningen som en del af et multimodalt læringsdesign. Forløbet der  beskrives blev gennemført i to klasser på tømreruddannelsen i samarbejde med to faglærere og en læsevejleder i foråret 2014, og forløbet er tiltænkt elever på hovedforløbet. Når vi mener, at forløbet som bliver beskrevet her er eksemplarisk er det fordi forløbet er karakteriseret ved:

• Skiftende modaliteter og modalitetspraksisser som støttende stillads for læse/skriveudfordrede elever.

• At aktiviteterne kobler den konkrete praksis med faglige begreber, der knytter sig til faget, dvs at eleven støttes i at koble det konkrete med det abstrakte.

• At eleverne arbejder med det faglige stof både receptivt (læsende) og en produktiv (‘skrivende’/formidlende)

• At eleverne formidler fagligt stof i en multimodal formUndervisningsforløbet er organiseret omkring syv undervisningssekvenser, der tilsammen udgør et samlet forløb.

Temaet er “tagkonstruktioner” og læringsmålene med forløbet er, at eleverne lære og kunne anvende en række faglige begreber, der knytter sig til dette område. Og de skal kunne formidle deres viden i en multimodal form.

Samarbejde med læsevejlederen og en god lærervejledninger

Erfaringer fra projektet viser en en stor positiv effekt, når faglæreren støttes af en ressourceperson i at tilrettelægge og evaluere sin undervisningspraksis med iLæremidlet, og det anbefales, at læsevejlederne inddrages i denne proces. Læsevejlederen er en ressourceperson, der har et særligt blik for, hvordan stilladserende elementer kan indlejres i undervisningen, således at eleverne støttes. Samarbejdet med læsevejlederen kan have mange former, men det er helt centralt, at læreren gennem samarbejdet med læsevejlederen klædes på til den særlige didaktik, der er forbundet med inddragelsen af digitale, multimodale læremidler i undervisningen. Således at faglæreren på sigt bliver uafhængig af læsevejlederens støtte. På samme måde bør læremidlet have blik for at levere en udførlig lærervejledning til læreren. En sådan vejledning kan både indeholde vejledninger til den konkrete brug af læremidlet, men bør også tydeligt vise den tænkte didaktiske intention. Der kan her tænkes i, hvordan lærervejledningen kan give faglæreren inspiration til kvalificerede aktiviteter til sin undervisning eller anvise særligeopmærksomhedspunkter i forhold til lærerens støtte af de læse- og skriveudfordrede. Lærervejledningen bør også indeholder eksempler på, hvordan samspillet mellem teori og praksis kan tydeliggøres for eleverne.

Vi lærer med hænderne

Konklusionen på projektet blev, at der i høj grad var bug for mere end at sætte strøm til fagbogen. Der er brug for, at der tænkes i, hvordan faglæreren i højere grad kan støtte eleverne i deres bearbejdning og systematisering af stoffet. Faglæreren har sit faglige stof på plads, men mangler redskaber og stilladser til, at formidle sin viden til eleverne i en tid hvor den viden de skal tilegne sig både er øget i mængde og kompleksitet . Det digitale løser ikke dette problem i sig selv, men kan ved bevidst og struktureret brug understøtte faglærerens undervisning og elevens læring.

 

Til de nye på tweeple på twitter…

Mange kan se god mening i at bruge en netværksplatform som Twitter i deres undervisning eller som personlig informationsressource i forhold til særlige interesseområder.

Jeg har, af flere omgange, forsøgt at inddrage enten todaysmeet.com elller twitter som en del af min undervisning eller mine oplæg rundt omkring for at skabe kommunikativ polyfoni, hvor noter, spørgsmål og diskussioner kan foregå før, under og efter “det fælles fysiske møde”.

Så langt så godt…

Dog er tilbagemeldinger fra studerende, lyttere os ofte, at de mister interessen for Twitter, fordi de ikke , efter mødet, har et formål med at være på Twitter eller ved, hvor de finder nyhedsstrømme, som kunne være interessante at følge.

Derfor kommer her (på opfordring fra en god kollega) en lille opstartsguide med Kategorier/ emner (#) og personer/ organisationer (@) , som jeg synes er særlig interessante og et godt sted at starte på Twitter.

Man finder både nedenstående hashtags og tweeple ved at indsætte dem i twitters søgefelt.

tweetsoeg

OBS man kan ikke følge hashtags, fordi de ikke er profiler, men derimod et indekseringsværktøj. Derfor skal man søge på dem, og kan derefter se alle de tweets, der er blevet kategoriseret under dette hashtag. Man bruger ofte denne metode under en konference, for at kommentere, diskutere eller kommunikere med andre delltagere.

Hashtags #

# er et tegn, der bruges til at kategorisere tweets i en strøm. Det kunne fx være et emne eller et statement som man kommunikere om fx:

#mysunday, hvor folk fortæller om deres søndagsplaner
#yay om det der gør dig glad
#ipaded om ipads i undervisningen

Måden det gøres på, er at inkludere sit hashtag i sit tweet (140 tegn) fx:
#skolechat konference om it i alle fag http://t.co/zjMjdje3 i forbindelse med ny bogudgivelse. X i kalenderen…#itifagene

Herunder er en lille liste med 10 gode steder at starte, hvis man som jeg er interesseret i it, medier og undervisning:

#skolechat
#edtech
#flippedclassroom
#elearning
#flipclass
#mlearning
#ipaded
#1to1techat
#edcamp
#oer

At følge nye Tweeple @

@ er et tegn der bruges til at gøre en tweeple ( twitterbruger) opmærksom på noget eller inddrage vedkommende i debatten.
En god måde at finde interessante mennesker på, er ved at undersøge, hvem der følger bestemte # og følge dem. Herfra kan man udvide sit repertoire ved at undersøge, hvem der også følger disse personer eller hvem de følger. På den måde udvides netværket hele tiden…

Herunder eksempler på gode steder at starte:
@iEducator
@AltingetUdd
@PeterHolmboe
@Pedagoo
@Labconfidential
@itiskolan
@Videndanmark
@TechCrunch
@edu_ipad
@iktsenteret

Der findes rigtig mange gode steder på nettet, der hjælper med  at starte en Twitter-konto op og afslutningsvis kommer her et link med 10 trin til at komme godt i gang på Twitter..
http://atcore.dk/blog/10-trin-til-at-komme-hurtigt-og-godt-i-gang-med-twitter/

God fornøjelse

Trends og udfordringer med it og læring

For nyligt udgav NMC Horizon Project understøttet af New Media Consortium (NMC) og EDUCAUSE Learning Initiative (ELI) en rapport, der peger på de tendenser og udfordringer vi står overfor inden for perioden 2012-2017, når det kommer til brug af teknologier og medier i undervisningen.

Her ridses nogle af hovedpunkterne i rapporten op, suppleret med egne tanker . Ønsker man at læse rapporten selv kan man finde den her: http://www.nmc.org/pdf/2012-horizon-report-HE.pdf

horizon 2012

Vi vil lære og arbejde hvor som helst og når som helst 

I en verden med internettets mange informationskilder, sociale medier og netværkstjenester, vokser vores unge op med en forventning om at viden er noget der hele tiden er tilgængelig og opdateret – overalt i verden, lige meget hvor de befinder sig. Og ikke kun viden, men også værktøjer og læringsressourcer, der skal bruges i forskellige sammenhænge. De unge ønsker en læringskontekst, hvor de kan lære og arbejde, når det passe dem og ikke nødvendigvis inden for skolens åbningstider,  i en skemalagt hverdag.

Det bør der indgå i overvejelser omkring tilrettelæggelse af undervisningen, om der er muligheder (via teknologierne) for at man som elev eller studerende kan uddanne sig eller indgå i lærende fællesskaber uden for undervisningslokalerne, på lige fod med tilstedeværelsesundervisning.

Kunne man fx forestille sig en projektuge i 9. klasse, hvor eleverne slet ikke møder op på skolen, men selv strukturerer og kvalificerer forløbet? – og kun afslutter med et produkt eller en fremlæggelse?

Eller  læringsmoduler på den kommende nye læreruddannelse, hvor den studerende slet ikke møder en underviser, men gennemfører rent netbaseret?

Det er klart at al konfrontationsundervisning ikke kan eller bør erstattes i virtuelle fællesskaber og digitale assistenter, men måske bør vi også overveje om al videnstilegnelse og læring behøver foregå i skolen, med en underviser ved hånden.  Eller om  noget af det fint kunne være “selvstudier” med peer-review eller bedømmelse.

Cloudbaserede og kollaborative værktøjer er populære

At Dropbox, Google Drev og andre kollaborative platforme er populære er ikke nogen nyhed. Ikke desto mindre tænker flere og flere skoler i at udskifte softwarepakker og programmer tilcloudbaserede services. Fx er der en begyndende interesse for Googles Chromebooks,  læs mere her, der er browserbaseret og uden intern lagerplads til dokumenter og filer Tablets som iPads, tænkes også i højere og højere grad ind cloud-storing-principper.

Denne cloudbaserede tilgang vil også være en overvejelse værd i forhold til regeringens (højest sandsynligt) kommende satsninger på BOYD-strategier (Bring Your Own Device), hvor it-teknikkere ikke længere behøver tænke så meget i softwarekompatibilitet, men mere i brugeroprettelser og vejledning i cloudservices.  Forskrækkelsen hos mange it-afdelinger vedr. servicering af maskiner og versioneringer er dermed overflødiggjort. Mere pædagogisk og sikkerhedsforanstaltende vejledning og mindre teknisk assistance.

Nye underviserroller og undervisningsparadigmer

hybrid læring

De unge bruger en stor del af deres fritid på at dele informationer med hinanden  fx via facebook, Tumblr, Instagram osv. En af de opgaver skoler og institutioner bør have fokus på, er at inddrage dele af disse “delingsmekanismer” som en del af undervisningen. Ved at finde hybride læringskoncepter (blended learning), der inddrager og kvalificerer de studerendes/elevernes deling og filtrering af informationer kan man skabe værdifulde ressourcer de biddrager til læringen.

Underviserrollen vil hermed, for alvor, være mere vejledningsorienteret end formidlingsorienteret og opgaven består i at give eleverne kompetencer til kritisk at vurdere og kreativ at inddrage den viden de finder hos hinanden og hos andre.

Et nyt sæt digitale kompetencer skal udvikles og styrkes hos de studerende/eleverne. At lære online er noget andet end at arbejde online og det virtuelle tilbyder andre muligheder (affordances) end det fysiske. Dermed handler det ikke om at digitalisere tekster og ressourcer, men om at udnytte hvert områdes særlige potentialer.

På samme tid er der behov for, at der skabes større meningsforståelse og autencitet i undervisningen. Undervisningen skal være mere fokuseret på den lærende og give mulighed for differentierede tilgange til at gribe opgaverne an. På samme tid skal den lærende kunne skabe mening mellem indhold, dem selv og verden.

Opsummerende tanker

Rapporten er mere deltaljeret end ovenstående, hvor jeg har trukket det ud jeg synes er særlig relevant. Alligevel  tegnes et billede af, hvilke retninger, vi som undervisere bør tænke i – fremadrettet.

De fleste undervisere (inklusiv jeg selv)  har lært at undervise med en bog i den ene hånd og en lektionsplan i den anden. I de sidste år er der dog sket en udvikling, der peger på den taktik ikke længere holder fordi eleverne oplever skolen som meningsløs, hvor læring er repetition og et sted hvor man bliver god til at gå i skole.

Derfor er der behov for at vi udvider vores blik på, hvad læring er og hvad de studerende/eleverne har brug for i forhold til den verden de oplever uden for skolen.

At gribe hele verden er  dog en stor opgave for en underviser, men et udgangspunkt  kunne være at se på de mekanismer som de unge bruger, når de lærer noget af hinanden:

  • Sammenhæng mellem det indhold der læres og den virkelige verden. 
  • Undersøge og opleve – i stedet for at få fortalt om
  • Fleksibilitet i tid, sted og løsninger
  • Anerkendelse og individualitet
  • Fordybelse og kreativitet

Prøv at planlægge dit næste undervisningsforløb ud fra de ovenstående punkter. Gad vide hvordan det ville ende? Eller endnu bedre, hvor det aldrig ender!

 

 

Ressourcer til multimedieproduktioner

Jeg fald tilfældigvis over denne liste af netressourcer til multimedieproduktioner. Fx Glogster, små filmprojekter osv.

Netressourcer til multimediepræsentationer:

 Billeder/cliparts
http://www.clker.com
http://clipart.peirceinternet.com
http://wpclipart.com
http://www.openclipart.org/browse
http://www.flickr.com/creativecommons/by-2.0/
http://www.morguefile.com
Http://www.freeabstractbackgrounds.com/site/home.html
http://freephotobank.org/main.php
http://creativecommons.org/image/

Musik
http://dig.ccmixter.org/free_music

http://ccmixter.org
http://www.jamendo.com
http://www.opsound.org
http://www.freesound.org
http://www.soundjay.com
http://creativecommons.org/legalmusicforvideos

Lydeffekter
http://www.pacdv.com/sounds

http://www.freesound.org
http://www.flashkit.com/soundfx
http://www.soundjay.com

http://creativecommons.org/audio/

Kilde: http://bit.ly/UEHc9U

 

En tanke om synet på læring i skolen

Jeg spørger en elev:
– Hvordan ville du beskrive din skole, til en der aldrig har set en skole eller gået i en skole?

Elev:
– Skolen er et sted, hvor der er en lærer, der gør eleverne kloge nok til at komme videre til næste klassetrin eller fx gymnasiet.

Jeg tolker:
– Skolen er et sted, hvor der er personer uddannet til at effektuere de regler skolen sætter op omkring læring, hvor læring hovedsagelig defineres som noget målbart og brugbart ud fra skolens egne målsætninger, der kun i sjældne tilfælde bruges uden for skolen.

TPACK – I mødet med eleven

Baggrund

I den seneste tid er to modeller kommet meget i fokus, når der tales om integration af it i undervisningen. Det er modeller der optager mig en del, fordi de er forholdsvis nemt forståelige og brugbare i praksis som værktøjer i forskellige sammenhæge.
Det drejer sig om Ruben R. Pueteduras SAMR-model og TPACK modellen som først og fremmest blev sat i spil af Mishra & Koehler.

Modellerne bruges bl.a. i Odder Kommune i forbindelse med deres iPad-projekt, men mange har beskrevet modellerne (fx her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=367 eller her: http://bit.ly/RUbZLK) og hvad der ligger som hovedtanker i dem.

Dog har få givet konkrete eksempler på, hvordan man kunne bruge/ bruger modellerne i praksis og det vil jeg prøve i en række blogposts, hvor modellerne sættes i forskellige metarefleksive kontekster.

I de følgende posts her på bloggen er det TPACK omdrejningspunkt og inspiration til forskellige metareflesive overvejelser. Hvis ikke modellen er bekendte, bør man som læser af bloggen orientere sig i de to ovenstående links idet et kendskab til modellerne forudsættes i de posts jeg skriveri den kommende tid.

TPACK- modellens fokus ikke kun digitale teknologier, men alle teknologier der kan iscenesættes i læringskontekster.  Det gør at man ikke adskiller analoge og digitale teknologier, men ser på dem med samme udgangspunk. nemlig med udgangspunkt i en læringsdimension og en faglig dimension.

Man kunne også  vælge at bruge TPACK-modellen som et refleksionsværktøj til læreren, der ville se på egne forudsætninger i forhold til brug af teknologier i undervisningen. Altså hvilke vidensområder jeg som underviser sætter i spil, og hvor min viden har mangler i forhold til brugen af digitale teknologier.

Denne måde at bruge modellen på er der flere som har eksemplificeret og jeg derfor prøve at sætte TPACK-modellen i spil i anden kontekst, nemlig som planlægningsmodel til forskellige læringsdesigns. Mine tanker kredser mest omkring læreruddannelsen og folkeskolen, men det kunne lige så godt være gymnasieelever eller universitetsstuderende idet der her opstilles metarefleksioner og principper, der kan bruges både bredt og generelt, samt meget specifikt.

Elevens møde med teknologi, fag og læring 

Som udgangspunkt består TPACK-modellen af tre dimensioner: Teknologisk viden, faglig viden og pædagogisk/didaktisk viden), der indeholder den generelle viden og deres krydsfelter: Læremiddelfaglighed, fagdidaktik og itdidaktik (egen tilvirkning) som er mere specifikke. I det følgende har jeg modificeret modellen yderligere så den (ud fra mit perspektiv) passer til elevens møde med de seks dimensioner.

Med inspiration fra TPACK

Læringsdimension – refleksion og design

I læringsdimensionen er måden eleven oplever sin egen læring på generelt. Denne dimension har to sider som eleven være bevidst omkring nemlig deres egen læreproces (i form af refleksionskompetencer) og viden om, hvordan viden formidles til andre (i form af designkompetencer). Eleverne skal altså have blik for både deres egen og andres læring og læreren må derfor se på, hvordan eleverne klædes på til at skelne mellem og gennemskue forskellen. Ydermere må eleverne klædes på til at kunne agere inden for de to kompetenceområder.

Refleksionskompetencer kræver evnen til at stille spørgsmål og give svar i forhold til sin egen læring. Designkompetencer kræver at eleven ser ud over sin egen måde at lære på og ind i andres.

Refleksionskompetencer sætter eleverne i stand til at spørge ind til deres egen proces undervejs i forløbet og til målene med deres virksomhed.  Det er ikke kompetencer eleverne bare har og det er ikke en nem opgave at tilegne sig sådanne. Det kræver en struktur i undervisningen, der tillader fordybelse og langsommelighed.
Det kræver ligeledes, at eleverne kan se sammenhænge mellem mål, virksomhed og indhold. Mål og undervisning skal give mening i forhold til dem selv, således at ikke alene stoffet, men skolens samlede virksomhed åbner sig for dem og at de åbner sig mod skolen på en meningsfuld måde.

Ud over refleksion over egen proces skal eleverne oparbejde designkompetencer, der sætter dem i stand til at skabe vidensprodukter og formidlingsprodukter, der iscenesætter den viden de har tilegnet sig.

Mange taler i denne sammenhæng om eleverne som didaktiske designere. Der ligger igen her en dobbelthed i begrebet, idet elevens design, delvist, synliggør og iscenesætter elevernes udbytte af undervisningen i form af et produkt (noget uddannelsesinstitutioner har praktiseret i mange år) og også træner elevernes formidlingsevne med modtagere for øje (efter princippet: eleverne lære mere, når de skal lære andre det de ved).

Et faremoment ved designprocessen kan dog være et for stort fokus på produktet og dermed overskygger dette elevernes videre læring. Meningen med at eleverne skal producere et produkt er, at det lærte igen iscenesættes og forhåbentligt åbenbare noget ny viden som eleven i første omgang ikke så. Ellers lærer eleven ikke noget ved at designe ud over reproducere sin egen viden.
Ofte ser man det i projektarbejdet hos eleverne i niende klasse. Hos en del elever handler ugen om at lavet et produkt og hvor produktet opleves løsrevet eller overfladisk i forhold til det område eleven skulle fordybe sig i.

Fagdimension – fagets grammatik

Fagdimensionen indeholder elevens generelle viden om faget. Når eleverne måder faget sker dette igennem en viden om fagets grammatik. Fagets grammatik er her tænkt som de faglige metoder og strategier man arbejder med i faget.

Faget har et særligt sprog som gennemsyre det stof som behandles. Et eksempel kunne være måden, hvorpå begrebet ”grader” anvendes. I dansk ville man møde grader i bøjningsformer (adjektiver), i matematik ville grader bruges i arbejdet med vinkler og ville grader i fysik/kemi bruges til temperaturmålinger.

Ud over at bruge begreber forskelligt, har faget også bestemte aktiviteter. Fx arbejder naturfagene forsøgsorienteret, sprogfagene arbejder i høj grad med kommunikationsformer samt fortolkning af tekster og fag som historie og samfundsfag arbejder eksempelvis kvalitative, kvantitative undersøgelser og kildekritiske komparative metoder.

Ofte skal eleverne, ud fra skoleskemaet, skifte fag flere gange om dagen. Derfor er det vigtig at eleverne er i stand til at gennemskue fagenes grammatik. Både i forhold til faget selv, men også hvordan faget har sammenhæng og ligheder med de resterende fag i skolen.

Fagets læringsmål – afkodning og forståelse

Fagets læringsmål er krydsfeltet mellem elevernes refleksion, designkundskaber og fagets mål. Her skal eleverne afkode hvad faget vil dem og hvorvidt de nærmer sig dette, gennem arbejdet med stoffet. Det er altså her eleven kobler mål og virksomhed i en meningsfuld kontekst.

En ofte set manøvre i timen er, at eleverne får en opgave, går ud af klassen og efter tyve minutter (måske) henvender sig til læreren: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal…jeg kan ikke forstå opgaven?….”
En sådan udtalelse bør være en indikator på at eleven ikke formår denne kobling mellem mål og virksomhed. Der kan være flere grunde.  Den ene er at læreren ikke stiller tydelige og velovervejede mål og problemstillinger til eleverne, der tager afsæt i elevernes kognitive niveau eller forståelse af faget.  Den anden er at læreren ikke opstiller en taksonomisk orden i sin problemformulering sådan at den får en tydelig retning og en tydelig struktur. En tredje grund kan være at eleverne mangler redskaber og metoder til at afkode en problemformulering. Det kræver undervisning i at læse problemformuleringer som eleverne ofte ikke får, fordi læreren regner med at eleven forstår opgaven, når den er blevet  gennemgået ved tavlen først.

Teknologisk dimension – viden om

Den teknologiske dimension er elevens generelle  kendskab til de teknologier der gennemsyrer klasseværelset, skolen og deres øvrige læringssituationer. Det er alt fra mobiltelefoner, blyanter, papir, bøger, computere, tavler, osv.  Det kræver både viden og færdigheder i brugen af teknologierne. Ofte er det her eleverne har den fordel man tilskriver dem som digitale indfødte. De lærer meget hurtigt hvordan teknologierne fungere, når de først har haft dem i hænderne. Nogle teknologier kræver dog mere træning end andre og også mere tid, før eleverne mestre dem. Fx bruger vi lang tid på at lære eleverne at bruge en blyant rigtigt. At hold den rigtigt, at føre den rigtigt og at vedligeholde den rigtig (vi spidser den), så den hele tiden virker. Vi lærer eleverne forskellige skrive teknikker til forskellige sammenhænge (hurtigskrivning, skønskrivning, personlig håndskrift osv.).

Denne investering i tid bør også tænkes i forhold til de øvrige teknologier der inddrages i undervisningen.

Teknologiens funktionalitet – brug og middel

Teknologiens funktionalitet fremhæver den understøttende funktion teknologien bidrager med i forbindelse med elevens arbejde i fagene. Det handler om hvordan teknologien hjælper eleven til at opfylde fagets læringsmål. Eleverne bruger mange forskellige teknologier til forskellige formål. Disse teknologier kan både være fagspecifikke og ikke-fagspecifikke.

Eksempler på fagspecifikke teknologier i naturfag kunne fx være et mikroskop, et udstoppet dyr eller en digital simulation af vejrfænomener på den interaktive tavle.

Ikke-fagspecifikke teknologier er teknologier der ikke er tænkt som særligt rettet mod et fag. Det kunne være mobiltelefoner eller iPads, der bruges som dokumentationsværktøj ved forsøg (videooptagelser) eller som som hurtig feedback i sprogundervisning (diktafon), hvor elev genhører mundtlige præstationer.

Brugen af teknologier kræver at læreren og eleven kan gennemskue teknologiernes anvendelighed. Dvs deres relevans, potentialer og deres mangler i forhold til arbejdet i faget. Hvad kan de og hvad kan de ikke.

Teknologiens læringspotentiale

Mange modeller (fx SAMR-modellen) beskriver, hvordan inddragelse af teknologier fremmer nye og bedre veje til læring, men glemmer at forkert inddragelse af teknologier også kan være med til at modarbejde læring og fastholde eleven i en uhensigtsmæssig læreproces.
Forskellige teknologiers læringspotenialer bør derfor synliggøres for eleverne. Eleverne må oparbejde et beredskab og et kendskab til, hvilke teknologier der kan hjælpe dem hvordan og mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningens mål. Dette kræver dog også at en bred vifte af analoge og digitale teknologier er tilgængelige for eleven på alle tidspunkter.

En nyere rapport fra iTEC – Survey and Power League findings (marts 2012) viser bl.a. meget andet der ligger en kløft mellem lærerens og elevernes valg og syn på brugen af teknologier i undervisningen. Eleverne efterspørger teknologier der understøtter kollaborative- , fleksible- , spil-baserede-  og projektorienterede læreprocesser, hvor lærerne fastholder brugen af teknologier, der understøtter (lærerens) formidling, klasseledelse og traditionelle arbejdsmetoder. Det understreges at der, selv om lærerne er stærke i brugen af teknologierne, ikke er bedre læringsresultater.

Derfor må lærerene på den ene side ikke alene blive gode til at bruge teknologien (generelt), men må også blive god til at skabe undervisningsaktiviteter, der lægger op til at eleverne kan arbejde og besvare målsætninger kreativt og fleksibelt. Desuden må eleverne udvikle en teknologiparathed, der giver dem overblik over, hvilke teknologier, der passer bedst til at imødekomme det mål eller den problemstilling der er givet. Det kan både være papir og blyant samt iPad og andre digitale teknologier. Det handler om, at eleverne kan gennemskue, hvad der passer bedst til en given undervisningssituation, så opnåelse af det faglige mål og læreprocessen giver mening, sammenhæng og dybde.

Bornholm forsøger sig med iPads

Flere steder i landet er man allerede begyndt at udlevere Ipads til folkeskolelever. I Odder Kommune har alle elever allerede fået hver deres egen Ipad.
Nu er turen så kommet til Bornholm. Det varer lidt inden alle elever får en Ipad, men som forsøg vil to skoleklasser nu få muligheden.
Forsøget skal vise, hvad man kan bruge Ipads til i folkeskolen.

Det er pengespild mener flere. Blandt andet en forsker der har beskæftiget sig indgående med netop it-baseret undervisning.

Følg linket og se (16 minutter) et indslag hvor to lokale politikere, Jeppe Bundsgaard og en skoleelev udtaler sig om deres forsøg.

http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=59424

Digital læremiddelfaglighed – En konceptmodel

I mit sidste indlæg skitserede jeg kort professionssigtet for arbejdet med at implementere et nyt koncept for inddragelse af digitale læremidler på læreruddannelsen. Se indlæget her

I dette indlæg vil jeg præsentere og forklare mine tanker omkring den model koncepter munder ud i.
Der er i modellen indbygget en inkrementel forandringsstrategi. Dvs. at praksistransformationen sker gradvist i små ryk. En anden præmis er at skabe øget medejerskab hos den enkelte faggruppe af undervisere. Det betyder at konceptet ikke er færdig designet fra starten, men designes løbende  i samarbejde med underviserne. På den må er der et ønske om at forankre indholdet som en del af undervisningen og ikke som et eksternaliseret koncept der kommer “oven i” den daglige praksis.

Modellen som den fremstår herunder er altså ikke fuldstændig, men en skitse der hen over de næste tre år fases ind i uddannelsen.

Modellen og faghæfte 48

Modellens temaer bygger på faghæfte 48: It- og mediekompetencer i Folkeskolen, der er retningsgivende for implementering af it i alle fag i folkeskolen. Derfor var det selvfølgelig helt oplagt at tage udgangspunkt i de temaer faghæftet tager op.Temaerne er ikke dog ikke kopieret direkte ud fra de 4 temaer som udfoldes i faghæftet. Alligevel forsøger konceptet at dække over temaerne, ved at underviserne udfylder de rammer (overskrifter) som modellen indeholder.

Fagspredning, progression og studieprodukter

Som det også fremgår af modellen er det ikke kun linjefagene der skal løfte opgave med den digtale læremiddelfaglighed. Også de pædagogiske fag er på spil. Brugen af digitale medier er langt fra kun et fagligt erinde. Det handler i lige så høj grad om pædagogiske, psykologiske og didaktiske mekanismer og processer. Derfor er det vigtigt at emner som identitetsdannelse, digital dannelse og it-baserede læringsprocesser også komme på dagsordnen i deres “naturlige fagmiljøer”

Temaerne er lige ledes ment som progressionsskabende i forhold til uddannelsen.
Det har været en stor udfordring i det nuværende koncept, at få de førsteårsstuderende til, kvalificeret, at forholde sig didaktisk til brugen af it i undervisningen. Det har især virket kunstigt, da de studerende ikke møder fagene almen didaktik og pædagogik før på 2. og 3. året af deres studie.
Det betyder selvfølgelig ikke at de ikke har haft mulighed for en mere fagdidaktisk tilgang til et værktøj, men tendensen har været meget snæver.
Det er klart at der ikke kan være en skarp adskillelse mellem fagene, didaktikken og pædagogikken og det er heller ikke meningen. Men for at kvalificere de specifikke perspektiver (fag, metode, strategier, didaktikker og pædagogikker) er det temaernes hensigt, at opfordrer til fordybelse.

Som afslutning på hvert tema tilknyttes konceptet til et studiepligtigt produkt som de studerende skal udarbejde i forbindelse med faget. Fokus er ikke centreret om digital læremiddelfaglighed i sin rene form, men derimod, hvordan digitale læremidler indgår i sammenspil med det faget. Der må ikke være tale om en ekstra opgave men derimod, at de digitale læremidler og tilhørende refleksioner indgår så naturligt som muligt i studieproduktet.

En af udfordringerne i forbindelse hermed har været de sammenlæste hold. At der udbydes fag hvor 1., 2. og 3. årgangsstuderende læser sammen kan skabe gentagelser i optakterne til studieproduktet. Dette løses pragmatisk gennem differentiering af studieproduktets indhold. Hvor man går ud fra, at studerende på baggrund af kontinuiteten i forløbet og gennem et velstruktureret og ressourceredundant forløb kan løse opgaverne.

Fagkatalog

På længere sigt er målet med konceptet også at skabe videndeling og samspil mellem fagene og underviserne. Derfor arbejdes der på et inspirationskatalog, hvor ideer og muligheder for arbejdet med digital læremiddelfaglighed i det enkelte fag bredes ud til kollegaerne.
Denne opgave er hovedsagelig min. Og kataloget bliver skabt på baggrund af møder med faggrupper, kollegaer og undervisningsforløb, hvor jeg og min kollega indgår som ekstra ressourcer.

Meningen er at kataloget på et tidspunkt bliver en åben ressource. Men der er jeg ikke endnu.

Eksplorativ, produktiv og praktisk

Afslutningsvis skal der bemærkes at arbejdet med konceptet bygger på tanker omkring undervisning som et komplekst eksperiment, hvor den studerende og underviseren udforsker og eksperimentere med forskellige metoder og læremidler i en praktisk kontekst.

De studerende skal i undervisningen afprøve og eksperimentere, men også knytte den digitale læremiddelfalighed an til deres praktik, hvor de kan få afprøvet det de i “teorien” går og pusler med. Der er selvfølgelig nogle områder i konceptet der er nemmere tilgængelige end andre , men hvis vi fx tager temaet fra psykologi: “Identitet på nettet”, kunne man jo spørge:

” Hvad sker der mon når man som lærer eller lærerstuderende træder ind i en 8. klasse for første gang,
og eleverne allerede “kender dig” fra Facebook?”

/roland