Tag Archives: video

Flipped Learning – Flip med video

Så kom den endelig. Den svære to’er.

flipped med video

Peter Holmboe og jeg har i løbet af det sidste halve år begået en mini-bog på lidt over 50 sider.
Nem at læse, nem at fordøje og lige til at bruge for dig, der vil bruge video som en del af din Flipped Learning tilgang.
Men video siger mere end 100 ord så lad os hør hvad Peter mener om bogen:

bogen ser sådan ud og kan købes HER

Til begge bøger har vi lavet en dynamisk hjemmeside, hvor vi fremadrettet vil blogge om emnet, lægge ressourcer til bøgerne op og meget mere. Find hjemmesiden på FLIPPED-LEARNING.dk

Vi ønsker god læselyst 🙂

Videonot.es – Notetagning til videoer

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 22.11.10I den seneste tid har jeg været optaget af, hvordan elever der undervises med videoer fx i et flipped learning-miljø kan aktiveres mens de ser video. I den forbindelse fik jeg øje på Videonot.es. En lille smart applikation der lader mig tage noter til video sekvenser fra fx youtube.

Det er et værktøj der er nemt at bruge og som lader sig integrere med Google Drev. Således at mine videonoter kan gemmes og deles fra Google Drev på samme måde som Google Dokumenter mm.

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 22.51.00

Noget der er super smart er at videonot.es automatisk noterer tidspunktet, hvor noten bliver taget. Det gør at man efterfølgende kan klikke sig frem og tilbage i filmklippet og høre den lille sekvens, der ligger til grund for noten. Videonet.es spoler altså selv frem og tilbage i videoen ved klik på tidspunkterne i den gule kolonne.

Jeg har lavet en lille videopræsentation af videonot.es her:

OG

Du kan finde hele noten til Nikolaj F. Elf præsentation her: https://drive.google.com/file/d/0B8dylzpimCmDSDQwMm15U3ExaDQ/view?usp=sharing

God fornøjelse

Animationsfilm i 4. klasse

Hen over de næste 5 uger er jeg i samarbejde med min kollega og gode ven Susanne Kronika tilknyttet et animationsfilmprojekt med en 4. klasse.
Projektet betragtes som tværfagligt i fagene dansk, billedkunst og medieundervisningen jvf. skolens mediehandleplan.

Min opgave i forbindelse med projektet er først og fremmest det it-didaktiske og teknisk/praktiske mediearbejde. Eleverne arbejder med projektet i udvalgte lektioner hen over de næste fem uger, og jeg er “på” hver torsdag i to lektioner.
Susanne og jeg planlægger og evaluerer løbende vores arbejde mundtligt f2f og asynkront via skoens intrasystem.

Projektets formål er at eleven far kendskab til:

– Filmiske virkemidler
– At et handlingsforløb har en åbning, handling og afslutning.
– Animationsfilm som genre
– Animationsteknikker ( tegnefilm, stop-motion og computeranimationsfilm
– Hvordan animationsfilm planlægges, tilrettelægges optages og distribueres
– Forskellige medier, softwareprogrammer og teknologier der indgår i arbejdet med produktionen af en animationsfilm

Som eksemplarisk eksempel på en animationsfilm har vi valg at lade eleverne se Anders Morgenthalers prisbelønnede computeranimationsfilm “Eat shit and die”.


Med udgangspunkt i et af filmens temaer er opgave for eleverne, i grupper, at lave en stopmotion filmscene á 2 minutters varighed under temaet “Stunt”. Der er ingen bindinger i forhold til hvilke set-up, rekvisitter, kulisser eller statister. Det er altså op til eleverne selv at medbringe, udfærdige eller selv lave det de skal bruge i deres film.

Grunden til at vi har valgt stop-motion som animationsteknik er:
– Det kræver ingen særlige tegnekundskaber hos eleven
– Det kræver ikke stort teknisk kunnen i forhold til anvendelse af udstyr, software og andre teknologier.
– Stop-motion film kan variere i simplicitetgrader fra meget simple præsentationer til meget avancerede produktioner med visuelle effekter og computeranimation.
På den måde kan eleverne bidrage med det de magter på deres niveau og stadig få en vellykket produktion.

Der er i forbindelse med projektet bestil en it-rygsæk fra det tilknyttede Pædagogiske Center i regionen. Rygsækken indeholder en Macbook, et digitalt videokamera, hovedtelefoner og diverse kabler og stik.
Hver elevgruppe får én rygsæk udleveret.

Eleverne har ikke særlige forkundskaber inden for brug af it i undervisningen. Det betyder stort set alt er nyt  for dem.
ikke desto mindre virker eleverne til at være både meget begejstrede  og motiverede for at komme i gang med arbejdet…